PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3357 - beskæftigelse m.v.
Offentligt

Rådet for

Den Europæiske Union

16803/1/14 REV 1

(OR. en)

PRESSE 643

PR CO 69

RESULTATET AF SAMLINGEN I RÅDET

3357. samling i Rådet

Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik

Bruxelles, den 11. december 2014

Formand

Giuliano POLETTI

Italiens arbejds- og socialminister

PRESSE

Rue de la Loi 175 B – 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026

[email protected] http://www.consilium.europa.eu/press

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

De vigtigste resultater af Rådets samling

Ungdomsbeskæftigelse

Rådet havde sammen med uddannelsesministrene fra Italien, Letland og Luxembourg

(formandskabstrioen) en udveksling af synspunkter om, hvordan der skal

investeres i de unge,

drøftede bl.a. ungdomsgarantien, uddannelse og kvalifikationer.

Formanden for Rådet, Giuliano Poletti, sagde: "Bedre synergier mellem uddannelses- og

beskæftigelsespolitikker er yderst vigtigt med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. For

at lette denne integrerede tilgang har det italienske formandskab for første gang tilrettelagt møder

umiddelbart efter hinanden i EPSCO-Rådet og Rådet for uddannelse. Jeg er glad for, at kommissær

Tibor Navracsics og formandskabstrioens uddannelsesministre har sluttet sig til os i dag for at

drøfte, hvordan vi bedst kan hjælpe vore unge generationer og investere i deres uddannelse og

kvalifikationer."

EURES

Rådet nåede frem til en generel indstilling om forordningen om

Euresnettet

(Den Europæiske

Beskæftigelsestjeneste), om hvilken ministeren, Giuliano Poletti, udtalte: "Vi har i dag fulgt Det

Europæiske Råds opfordring til, at Euresportalen udvikles til et egentligt europæisk jobformidlings-

og rekrutteringsværktøj, og jeg er glad for, at et sådant ambitiøst skridt blev taget under det

italienske formandskab. Arbejdskraftens mobilitet inden for EU er en vigtig faktor for at bekæmpe

arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden."

Kvinder i selskabsbestyrelser

Rådet drøftede direktivet om kvinder i selskabsbestyrelser. Det var ikke i stand til at nå frem til en

generel indstilling. Ministeren, Giuliano Poletti, sagde: "En styrkelse af kvinders deltagelse i den

økonomiske beslutningstagning er afgørende for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i

vores samfund og vil være til gavn for vores økonomier. Vi har i løbet af disse seks måneder

arbejdet hårdt på at bryde dødvandet i forhandlingerne om direktivforslaget om en mere ligelig

kønsfordeling i selskabsbestyrelser, og vi er nu tættere på en aftale. Jeg er overbevist om, at Rådet

vil kunne komme videre med denne vigtige sag ved at bygge på vores fremskridt."



Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

 

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://www.consilium.europa.eu.

 

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

INDHOLD

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK .......................................... 6

Ungdomsbeskæftigelse ........................................................................................................................ 6

Euresnettet (Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste) ........................................................................ 7

Søfarende ............................................................................................................................................. 8

Kvinder i selskabsbestyrelser ............................................................................................................... 9

Ligebehandling................................................................................................................................... 10

Barselsorlov ....................................................................................................................................... 11

Arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje ........................................................................... 11

Årlig vækstundersøgelse 2015, fælles rapport om beskæftigelsen og rapport om

varslingsmekanismen ......................................................................................................................... 12

20-års gennemgang af Beijinghandlingsprogrammet ........................................................................ 13

Eventuelt ............................................................................................................................................ 13

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

SOCIALPOLITIK

–

EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår .............................................................................................. 14

Programmet til brug for stikprøveundersøgelsen vedrørende arbejdsstyrken........................................................ 14

DET INDRE MARKED

–

Landbrugs- og skovbrugskøretøjer - typegodkendelseskrav ................................................................................. 14

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

DELTAGERE

Belgien:

Kris PEETERS

Vicepremierminister samt minister for beskæftigelse,

økonomi og forbrugerbeskyttelse med ansvar for

udenrigshandel

Vicepremierminister for demografi- og socialpolitik samt

arbejds- og socialminister

Arbejds- og socialminister

Beskæftigelsesminister

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold

Statssekretær, Forbundsministeriet for Arbejds- og

Socialspørgsmål

Stedfortrædende fast repræsentant

Socialminister

Viceminister, Ministeriet for Beskæftigelse, Erhverv og

Innovation

Viceminister, Ministeriet for Kunst, Kulturarv og De

Irsktalende Områder

Minister for beskæftigelse, social beskyttelse og velfærd

Minister for beskæftigelse og social sikring

Understatssekretær, Ministeriet for Beskæftigelse og

Social Sikring

Minister for arbejde, beskæftigelse, erhvervsuddannelse

og arbejdsmarkedsdialog

Vicepremierminister samt minister for socialpolitik og

unge

Arbejds- og pensionsminister

Arbejds- og socialminister

Minister for uddannelse, universiteter og forskning

Arbejds-,velfærds- og socialsikringsminister

Velfærdsminister

Stedfortrædende fast repræsentant ved EU

Arbejds- og beskæftigelsesminister, minister for social og

solidarisk økonomi

Socialminister, minister for udviklingssamarbejde og

humanitær bistand, sportsminister

Uddannelsesminister, børne- og ungdomsminister,

minister for videregående uddannelser og forskning

Bulgarien:

Ivailo KALFIN

Den Tjekkiske Republik:

Michaela MARKSOVÁ

Danmark:

Henrik DAM KRISTENSEN

Manu SAREEN

Tyskland:

Jörg ASMUSSEN

Guido PERUZZO

Estland:

Helmen KÜTT

Irland:

Ged NASH

Aodhán Ó RÍORDÁIN

Grækenland:

Ioannis VROUTSIS

Spanien:

Fátima BAÑEZ GARCIA

Pedro LLORENTE CACHORRO

Frankrig:

François REBSAMEN

Kroatien:

Milanka OPAČIĆ

Mirando MRSIĆ

Italien:

Giuliano POLETTI

Stefania GIANNINI

Cypern:

Zeta EMILIANIDOU

Letland:

Uldis AUGULIS

Litauen:

Albinas ZANANAVIČIUS

Luxembourg:

Nicolas SCHMIT

Romain SCHNEIDER

Claude MEISCH

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Ungarn:

Katalin NOVÁK

László MODORI

Malta:

Neil KERR

Nederlandene:

Lodewijk ASSCHER

Østrig:

Rudolf HUNDSTORFER

Gregor SCHUSTERSCHITZ

Polen:

Władysław KOSINIAK-KAMYSZ

Portugal:

Pedro MOTA SOARES

Rumænien:

Cristian BĂDESCU

Slovenien:

Anja KOPAČ MRAK

Slovakiet:

Branislav ONDRUŠ

Finland:

Lauri IHALAINEN

Laura RÄTY

Sverige:

Ylva JOHANSSON

Pernilla BARALT

Det Forenede Kongerige:

Esther McVEY

Statssekretær for familier og ungdom, Ministeriet for

Menneskelige Ressourcer

Understatssekretær for arbejdsmarkedet

Stedfortrædende fast repræsentant

Vicepremierminister, social- og beskæftigelsesminister

Forbundsminister for arbejde, sociale spørgsmål og

forbrugerbeskyttelse

Stedfortrædende fast repræsentant

Arbejds- og socialminister

Minister for social solidaritet, beskæftigelse og social

sikring

Stedfortrædende fast repræsentant

Arbejds-, familie-, social- og ligestillingsminister

Statssekretær, Arbejds-, Social- og Familieministeriet

Arbejdsminister

Social- og sundhedsminister

Beskæftigelsesminister

Statssekretær under børne-, ældre- og

ligestillingsministeren

Viceminister for beskæftigelse, Arbejds- og

Pensionsministeriet

Kommissionen

Valdis DOMBROVSKIS

Marianne THYSSEN

Věra JOUROVÁ

Tibor NAVRACSICS

Næstformand

Medlem

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Ungdomsbeskæftigelse

Rådet havde en udveksling af synspunkter om ungdomsbeskæftigelse sammen med

formandskabstrioens uddannelsesministre (IT-LV-LU); det opfordrede medlemsstaterne til at øge

deres løbende indsats for at tackle problemet med ungdomsarbejdsløsheden og til at fortsætte med

at følge op på dette presserende spørgsmål (15949/14).

Ministrene var tilfredse med dialogen med deres kolleger inden for uddannelse, eftersom

ungdomsbeskæftigelse er et tværgående spørgsmål i forbindelse med uddannelse, kvalifikationer,

erhvervsuddannelse og kompetencer.

De påpegede, at investering i beskæftigelsesegnethed er af afgørende betydning; at få bugt med den

høje arbejdsløshed er en stor udfordring for EU’s troværdighed i de kommende år.

EU har brug for en ambitiøs ny strategi til at imødegå globale udfordringer ved bedre at matche

kompetencer og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav og behov.

Medlemsstaterne bør sikre en effektiv overgang fra uddannelse til arbejde; unge skal informeres om

kravene på arbejdsmarkedet. Unge har behov for at få tilbudt lærlingeuddannelser, lønnede

praktikophold og muligheder for at tilegne sig sprogkundskaber, da de kommer med forskellige

baggrunde.

EU's økonomiske udvikling afhænger bl.a. af unges uddannelse og kvalifikationer. EU bør fremme

iværksætterånd blandt unge og tilskynde dem til at tage flere risici.

Ungdomsbeskæftigelse står fortsat højt på den politiske dagsorden. Der skal sættes skub i

investeringer, både nationalt og på EU-plan med henblik på økonomisk og beskæftigelsesmæssig

genopretning og fremme af integrationen af unge arbejdsløse på arbejdsmarkedet.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Investering i uddannelse og kvalifikationer med henblik på beskæftigelse er afgørende for at øge

EU's globale konkurrenceevne, samtidig med at der værnes om dets model for økonomisk udvikling

og social samhørighed. Det er også vigtigt at styrke relationerne mellem de institutioner, der er

ansvarlige for uddannelse og erhvervsuddannelse (især skoler og universiteter), og virksomhederne.

Dette vil ikke kun forbedre unges erhvervsuddannelse og lette deres overgang fra skole til

arbejdsliv, men vil også sikre, at de har de rette kvalifikationer og øge deres

beskæftigelsesegnethed, mobilitet og fleksibilitet. I denne forbindelse har arbejdsmarkedets parter et

særligt ansvar.

Der er allerede iværksat en række initiativer på området, som fortsætter på både nationalt plan og

EU-plan, såsom henstillingen om oprettelsen af en ungdomsgaranti, den europæiske alliance for

lærlingeuddannelser samt kvalitetsrammen for praktikophold.

Euresnettet (Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste)

Rådet nåede frem til en generel indstilling til en forordning, der fastsætter nye regler for at forbedre

effektiviteten i Eures samt samarbejdet mellem medlemsstaterne

(16333/14 +

16333/14 COR1).

Det forbedrede Euresnet forstærker hjælpen til arbejdstagerne med henblik på at overvinde

hindringerne for mobilitet, øger adgangen til beskæftigelsesmuligheder i hele EU og fremmer

jobskabelse ved at medvirke til at skabe bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på

arbejdsmarkedet.

Målet er at styrke det eksisterende Euresnets kapacitet, så det bliver mere tilgængeligt og

brugervenligt for EU-borgerne.

Rådets endelige tekst følger Kommissionens forslag med hensyn til at åbne nettet for private

partnere, men det forpligter profitsøgende arbejdsformidlinger til at tilbyde alle de kernetjenester,

der indgår i forordningen. Dette skaberlig væsentlig flere ledige stillinger.

Medlemsstaterne skal etablere en adgangsprocedure og samtidig bevare en vis grad af fleksibilitet

med henblik på at tilpasse den til deres nationale systemer; offentlige beskæftigelsestjenester

tildeles en privilegeret status i overensstemmelse med deres særlige rolle og nationale forpligtelser.

Arbejdstagere og arbejdsgivere med gode udsigter til at finde et job eller besætte en stilling

modtager skræddersyet bistand ud over de generelle oplysninger.

Et automatisk system til at matche ledige stillinger med jobansøgninger på grundlag af

interoperabilitet mellem nationale klassifikationer og den europæiske klassifikation af

færdigheder/kompetencer og kvalifikationer og erhverv (ESCO) forbedrer chancerne for at indfri

både arbejdstageres og arbejdsgiveres forventninger. Det endelige kompromis omfatter en ny

gennemførelsesretsakt om vedtagelsen og ajourføringen af en selektiv liste over

færdigheder/kompetencer og erhverv i forbindelse med brug af Euresnettet, der giver

medlemsstaterne en formel indflydelse på vedtagelsen af listen.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Lærlingepladser og praktikpladser indgår i forordningens anvendelsesområde, men er begrænset til

dem, der ikke er omfattet af læreplaner for almen eller erhvervsmæssig uddannelse, eller dem, der

ikke er offentligt finansierede som en del af medlemsstatens aktive arbejdsmarkedspolitikker.

Den endelige tekst indeholder også bestemmelser om en etårig undtagelse fra adgangsproceduren

for de eksisterende Eurespartnere for at sikre en gnidningsløs overgang fra de gamle til de nye

lovgivningsmæssige rammer.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin førstebehandlingsholdning.

Søfarende

Rådet nåede frem til en generel indstilling til et ændringsdirektiv vedrørende søfarende

(16148/1/14

REV1).

Direktivet fastsætter en mere ensartet beskyttelse af søfarendes arbejdstagerrettigheder, herunder

retten til information og høring, og giver søfarende de samme rettigheder som dem, der tilkommer

arbejdstagere på land. Det tager også hensyn til de særlige forhold i søfartssektoren.

Forslaget sigter mod at afhjælpe den nuværende juridiske situation, som indebærer en ulige

behandling af samme kategori af arbejdstagere i de forskellige medlemsstater, alt efter om disse

anvender de undtagelser og fravigelser, der er tilladt i henhold til den nuværende lovgivning, eller

ej.

Ud over at sikre lige konkurrencevilkår i søfartssektoren sigter det også mod at øge kvaliteten af

havrelaterede job for at vende den aktuelle nedgang i antallet af unge europæere, der søger ind i

visse søfartserhverv, og fastholde kvalificerede arbejdstagere i disse erhverv.

Direktivet indfører mere fleksibilitet i den måde, hvorpå fem direktiver på det arbejdsretlige område

finder anvendelse på søfarende, dvs. direktiverne om insolvens, europæiske samarbejdsudvalg,

information og høring, om kollektive afskedigelser og overførsel af virksomheder. Disse direktiver

tager sigte på landbaserede arbejdstagere og undtager i øjeblikket enten søfarende og/eller fiskere

eller tillader medlemsstaterne at undtage dem fra denne lovgivnings anvendelsesområde uden

udtrykkelig begrundelse.

Søtransport er et afgørende led i europæisk økonomi. En fjerdedel af verdensflåden fører et EU-

flag, og to millioner europæere arbejder i maritime erhverv.

I dag har Europas maritime økonomi mere end tidligere brug for tilstrækkelig lovgivningsmæssig

fleksibilitet for at fungere i et stærkt konkurrencepræget globalt miljø. Dette er også en sektor, hvor

arbejdsmarkedsdialogen spiller en særlig rolle i betragtning af de gældende diversificerede

kontraktforhold.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin førstebehandlingsholdning.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Kvinder i selskabsbestyrelser

Rådet var ikke i stand til at nå frem til en generel indstilling vedrørende et direktiv om en mere

ligelig kønsfordeling i selskabsbestyrelser

(16300/14).

Forslaget til direktiv tager sigte på at løse det alvorlige problem med kvinders underrepræsentation i

den økonomiske beslutningstagning på højeste niveau og fastsætter et kvantitativt mål om, at det

underrepræsenterede køn skal tegne sig for 40 % i bestyrelserne i børsnoterede selskaber senest i

2020 (senest i 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder). Selskaber vil skulle arbejde hen

imod dette mål, bl.a. ved at indføre procedurebestemmelser for udvælgelse og udnævnelse af

menige bestyrelsesmedlemmer.

Selskaber, der ikke nåede målet på 40 %, vil fortsat skulle anvende procedurebestemmelserne og

redegøre for, hvilke foranstaltninger der er blevet truffet, samt hvilke der planlægges med henblik

på at nå det. I de medlemsstater, der vælger at lade målet omfatte både ledende og menige

bestyrelsesmedlemmer, vil der gælde et lavere mål (33 %).

Med henblik på at finde et kompromis om dette forslag har formandskabet fremlagt en revideret

fleksibilitetsbestemmelse (artikel 4b) og forlænget tidsfrister for gennemførelse og rapportering

(artikel, 5, 8 og 9).

Fleksibilitetsbestemmelse (artikel 4b)

Fleksibilitetsbestemmelsen i artikel 4b, som er udformet i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, vil gøre det muligt for medlemsstaterne at forfølge direktivets mål med

midler, som de selv vælger, og suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav,

forudsat at de allerede har truffet lige så effektive foranstaltninger eller gjort fremskridt,

således at de er tæt på at nå målene i direktivet.

For at kombinere fleksibilitet med den størst mulige retssikkerhed fastlægger artikel 4b de

scenarier, som af lovgivningen vil skønnes at garantere "samme effektivitet". Den bevarer

desuden muligheden for, at medlemsstaterne kan have ret til at anvende

fleksibilitetsbestemmelsen i andre retmæssige tilfælde, hvor samme effektivitet eller

tilstrækkelige fremskridt er blevet påvist.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Revideret tidsplan for gennemførelsen og rapportering (artikel 5, 8 og 9)

Den reviderede tidsplan for gennemførelsen vil kræve, at medlemsstaterne gennemfører

direktivet senest tre år efter dets vedtagelse (artikel 8). I den nuværende tekst er fristerne for

rapportering også blevet forlænget i overensstemmelse med denne nye gennemførelsesdato

(artikel 5 og 9). Den reviderede tidsplan vil give medlemsstaterne og selskaberne mere tid til

at forberede deres egne foranstaltninger og gøre fremskridt, herunder enhver forberedelse i

forbindelse med anvendelsen af fleksibilitetsbestemmelsen.

Europa-Parlamentet har allerede vedtaget sin førstebehandlingsholdning.

Ligebehandling

Ministrene havde en orienterende debat om direktivet om ligebehandling. Formandskabet

opsummerede drøftelserne og noterede sig den brede støtte til at fortsætte arbejdet med denne sag

med henblik på at opnå en aftale med enstemmighed. Direktivet tager sigte på at udvide

beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering til områder uden for arbejdsmarkedet

(15705/14

ADD 1 REV 2).

Som supplement til eksisterende EU-lovgivning

på dette område vil det foreslåede direktiv forbyde

forskelsbehandling af ovennævnte grunde på følgende områder: social beskyttelse, herunder social

sikring og sundhedsydelser, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, herunder bolig.

Direktivet har været på Rådets dagsorden siden 2008. Omfattende drøftelser og ændringer af teksten

i Rådets arbejdsgruppe har ikke ført til det ønskede gennembrud. Direktivet betragtes som en

prioritet af den nye Kommission.

Navnlig Rådets direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Barselsorlov

Formandskabet orienterede Rådet om den seneste udvikling vedrørende direktivet om barselsorlov.

Dette forslag har været genstand for uformelle kontakter mellem formandskabet og Europa-

Parlamentet.

Rådets seneste statusrapport blev forelagt EPSCO-Rådet i december 2011.

Formandskabet har undersøgt muligheden for at genåbne drøftelserne med det nyvalgte parlament. I

mellemtiden overvejer Kommissionen at trække dette forslag tilbage.

Kommissionens forslag udvider barselsorlovens minimumslængde fra 14 til 18 uger med en

minimumsydelse svarende til sygedagpenge (som i det nuværende direktiv). Dette vil omfatte en

obligatorisk barselsorlov på mindst seks uger efter fødslen (til sammenligning med en obligatorisk

barselsorlov på to uger før eller efter fødslen i det nuværende direktiv).

I sin udtalelse gik Europa-Parlamentet betydeligt længere ved at opfordre til en barselsorlov på 20

uger med fuld løn, herunder en obligatorisk barselsorlov på seks uger efter fødslen.

Drøftelserne har vist, at 20 uger med fuld løn er uacceptabel for Rådet og et urealistisk grundlag for

yderligere drøftelser, navnlig på baggrund af den økonomiske krise og presset for at sikre

finanspolitisk konsolidering.

Arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje

Rådet nåede til politisk enighed om et direktiv, der drejer sig om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelsen af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje

(16031/14 +

16031/14 ADD

16031/14 ADD 2).

Det foreslåede direktiv sigter mod at give retsvirkning til den europæiske aftale, der er indgået af

European Barge Union, European Skippers Organisation og European Transport Workers'

Federation.

Denne sektorspecifikke aftale mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan indfører specifikke

minimumsregler om arbejdstid for arbejdstagere på passager- eller godstransportfartøjer ad indre

vandveje i hele EU. Arbejdstiden på dette område kan være kendetegnet ved mange ikkeplanlagte

afbrydelser som f.eks. ventetid ved sluser eller ved lastning og losning, eventuelt om natten. Mere

specifikt fastsætter aftalen:

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

–

ugentlig arbejdstid (op til 48 timer, som et gennemsnit over en periode på op til 12

måneder)

natarbejde (op til 42 timer pr. uge)

fridage (mindst fire ugers årlig betalt ferie);

daglige og ugentlige hvileperioder (mindst 10 timers hvile hver dag).

–

Det foreslåede direktiv indeholder en bestemmelse, som tillader medlemsstaterne at opretholde

bestemmelser, der er gunstigere end dem, der er indeholdt i aftalen.

Årlig vækstundersøgelse 2015, fælles rapport om beskæftigelsen og rapport om

varslingsmekanismen

Kommissionen forelagde Rådet den årlige vækstundersøgelse for 2015, den fælles rapport om

beskæftigelsen og rapporten om varslingsmekanismen

(15985/14,

15953/14, 15988/14).

Formandskabet erklærede blandt andet, at den økonomiske og sociale situation i EU fortsat udgør

en udfordring. Omstruktureringen af EU’s økonomier og arbejdsmarkeder efter krisen har medført

smertefulde ændringer og har alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen og de sociale struktur i de

europæiske samfund.

Det forventede opsving er ikke startet. Der har været nogle positive tegn i de seneste måneder, men

ikke nok til at give synlige resultater for så vidt angår de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og

sociale fremtidsudsigter. Den nye årlige vækstundersøgelse tegner et ikke fuldstændigt

opmuntrende billede: EU har endnu ikke overvundet vanskelighederne.

Kommissionen forelagde den 28. november de 2015 sin økonomiske pakke for 2015, der indeholder

den årlige vækstundersøgelse, udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen og rapporten om

varslingsmekanismen.

Den årlige vækstundersøgelse 2015 anbefaler tre grundpiller for EU's økonomiske og sociale politik

i 2015: et koordineret boost til investering, et fornyet tilsagn om strukturreformer og fortsat

finanspolitisk ansvarlighed. Den opfordrer til en integreret tilgang via en koordineret indsats inden

for alle tre områder.

Denne årlige vækstundersøgelse fremlægger også visse forslag om at strømline og styrke det

europæiske semester 2015. Kommissionen lover at styrke sin dialog med Europa-Parlamentet og

arbejdsmarkedets parter, før den årlige vækstundersøgelse forelægges, og at drøfte visse tværgående

aspekter med dem. Den nye forvaltningsordning har til formål at sikre en mere politisk og

multilateral proces, herunder tværgående analyser af politikker og resultater i Rådet.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

Udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen fremhæver, at den beskæftigelsesmæssige og

sociale situation fortsat giver anledning til bekymring.

Rapporten om varslingsmekanismen påpeger, at den økonomiske vækst ikke er tilstrækkelig til at

medføre en markant forbedring af de beskæftigelsesmæssige og sociale tal; den fremhæver, at en

negativ udvikling inden for beskæftigelsen og på det sociale område kan have en negativ virkning

på den potentielle vækst i BNP, hvilket risikerer at forværre de makroøkonomiske ubalancer.

20-års gennemgang af Beijinghandlingsprogrammet

Rådet vedtog konklusioner om 20-års gennemgangen af medlemsstaternes og EU-institutionernes

gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet (16304/14).

Konklusionerne er baseret på en rapport udarbejdet af Det Europæiske Institut for Ligestilling

mellem Mænd og Kvinder.

En stor del af Rådets arbejde med ligestilling mellem mænd og kvinder finder sted på grundlag af

Beijinghandlingsprogrammet, som er en international dagsorden til styrkelse af kvinders position,

der er oprettet inden for rammerne af FN under den fjerde verdenskonference om kvinder i 1995.

Med henblik på at overvåge gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammets 12 kritiske

indsatsområder har flere på hinanden følgende formandskaber arbejdet sammen om at indsamle og

analysere data og udvikle indikatorer på særlige kritiske områder.

Eventuelt

–

Resultatet af konferencen om "Romstrategien"

Formandskabet orienterede ministrene om "Romstrategien", som er et resultat af

konferencen om den social økonomi i Europa.

–

Præsentation af programmet for det kommende lettiske formandskab

Det kommende lettiske formandskab forelagde sit arbejdsprogram for Rådet.

16803/1/14 REV 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. december 2014

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

SOCIALPOLITIK

EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår

Rådet besluttede ikke at modsætte sig vedtagelsen af Kommissionens forordning (EU) nr..../.. af

XXX om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold

og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen for 2016 over sekundære målvariabler om adgang

til tjenester

(14431/14 +

14431/14 ADD1).

Programmet til brug for stikprøveundersøgelsen vedrørende arbejdsstyrken

Rådet fastslog, at det ikke vil modsætte sig vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning

(EU) nr. …/.. af 22.10.2014 om ændring af forordning (EU) nr. 318/2013 om vedtagelse af

programmet med ad hoc-moduler for årene 2016 til 2018 til brug for den stikprøveundersøgelse

vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98

(14729/14 +

14729/14 ADD1).

DET INDRE MARKED

Landbrugs- og skovbrugskøretøjer - typegodkendelseskrav

Rådet besluttede ikke at modsætte sig ikrafttrædelsen af Kommissionens forordninger om

supplerende bestemmelser til forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår krav til

miljøpræstationer og fremdriftsydelse

(14538/14)

og bremsekrav

(14419/14)

ved godkendelsen af

landbrugs- og skovbrugskøretøjer.

Kommissionens forordninger er delegerede retsakter, der nu kan træde i kraft, medmindre Europa-

Parlamentet modsætter sig dette.

16803/1/14 REV 1