Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3359 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1427443_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2014-18568
Den 27. november 2014
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. december 2014
SAMLENOTAT
1. Post-2015 .......................................................................................................................................2
2. Migration, flygtninge og udvikling ..............................................................................................5
3. Ligestilling ....................................................................................................................................7
4. Ebola .............................................................................................................................................9
5. Den private sektors rolle i udviklingen ....................................................................................... 12
6. Underskrivelse af EPA-aftale med AVS-lande i Vestafrika ........................................................ 14
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427443_0002.png
1. Post-2015
KOM (2014) 0335
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte EU’s holdning til formuleringen af en ny global dagsorden for bekæmpelse af fattigdom og
bæredygtig udvikling og fastlægge en overordnet linje for EU’s engagement i den videre FN-proces. Drøftelsen vil
ske med afsæt i tre dokumenter: Kommissionens meddelelse, KOM (2014) 0335: ”Et værdigt liv for alle: Fra
vision til fælles handling”, rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og rapporten fra FN’s
ekspertkomité for finansiering af bæredygtig udvikling.
2. Baggrund
Verdens stats- og regeringschefer forventes at vedtage en ny global dagsorden med mål for be-
kæmpelse af fattigdom og bæredygtig udvikling (post-2015 dagsordenen) på et FN-topmøde i
New York i september 2015. Et vigtigt delelement i den samlede dagsorden vil omhandle mid-
lerne til implementering af de kommende mål, der skal drøftes på den tredje internationale kon-
ference om udviklingsfinansiering i Addis Abeba, Etiopien, d. 13.-16. juli 2015. De mellemstats-
lige forhandlinger for disse internationale møder forventes indledt i begyndelsen af 2015.
Kommissionen har ved KOM (2014) 0335 af 2. juni 2014 fremsendt meddelelsen ”Et værdigt liv
for alle: Fra vision til fælles handling” til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske & Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Meddelelsen redegør for Kommissionens forslag til EU’s vision og
principper for den fremtidige globale dagsorden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvik-
ling og har til formål at bidrage til udviklingen af EU’s position vedrørende post-2015 dagsorde-
nen.
Drøftelsen på Rådsmødet vil ligeledes tage udgangspunkt i rapporten fra FN’s åbne arbejdsgrup-
pe om bæredygtighedsmål af 4. august 2014 samt rapporten fra FN’s ekspertkomité for finansie-
ring af bæredygtig udvikling af 15. august 2014. Næste skridt i processen er en synteserapport fra
FN’s generalsekretær med hans bud på en post-2015 dagsorden. Såfremt synteserapporten fore-
ligger, når Rådsmødet finder sted, vil denne ligeledes ligge til grund for drøftelsen.
3. Formål og indhold
Ministrene ventes på Rådsmødet at drøfte EU’s holdning til det videre arbejde med post-2015
dagsordenen. Ministrene ventes i særlig grad at udveksle synspunkter om de centrale principper
for post-2015 dagsordenen, udviklingsfinansiering og monitorering samt om, hvordan man bedst
fremmer EU’s holdning i de internationale drøftelser i FN.
Kommissionens meddelelse (KOM (2014) 0335) identificerer, som anført i grund- og høringsno-
tatet af 28. august 2014, en række globale prioritetsområder. Disse gælder for alle lande, hvor der
dog differentieres efter nationale omstændigheder. Dagsordenen inkluderer de tre dimensioner af
bæredygtig udvikling; økonomisk, social og miljømæssig ansvarlighed.
I meddelelsen foreslås en ramme for post-2015 dagsordenen, baseret på rådskonklusionerne fra
juni 2013, som skal sikre basale levestandarder, fremme drivkræfterne bag den grønne økonomi i
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sammenhæng med bæredygtig udvikling, herunder strukturel økonomisk omstilling, samt sikre
bæredygtig udnyttelse, forvaltning og beskyttelse af verdens naturressourcer og de økosystemer
som de giver adgang til. Det fremhæves desuden, at post-2015 dagsordenen bør følge en ret-
tighedsbaseret tilgang med fokus på blandt andet lighed, ligestilling, god regeringsførelse, demo-
krati og retsstatsprincipper.
Meddelelsen foreslår 17 tematisk prioriterede områder og dermed potentielle mål med tilhørende
delmål og lægger sig tæt op ad, men er ikke identisk med, rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe
om bæredygtighedsmål. De 17 prioritetsområder i meddelelsen er: 1) fattigdom, 2) ulighed, 3)
fødevaresikkerhed, ernæring, og bæredygtigt landbrug, 4) sundhed, 5) uddannelse, 6) ligestilling
mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders stilling, 7) vand og sanitet, 8) bæredygtig ener-
gi, 9) fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, 10) inklusiv og bæredygtig
vækst, 11) bæredygtige byer og boligbebyggelser, 12) bæredygtigt forbrug og bæredygtig produk-
tion, 13) oceaner og have, 14) biodiversitet og skove, 15) jordforringelse, herunder ørkendannel-
se og tørke, 16) menneskerettigheder, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og effektive insti-
tutioner og 17) fredelige samfund.
Rådsmødet er den første formelle lejlighed for ministrene til at drøfte meddelelsen og rapporter-
ne fra FN’s åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og FN’s ekspertkomite om finansiering
af bæredygtig udvikling. Rapporten fra den åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål indehol-
der forslag til 17 mål og mere end 160 delmål. Det lykkedes med rapporten at formulere en sam-
let dagsorden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, hvor udryddelse af fattigdom
står prominent, og hvor de tre dimensioner af bæredygtig udvikling er relativt godt integreret på
tværs af målene. Der er bud på mål om uddannelse, vand, energi, ligestilling, ulighed og sundhed,
ligesom fredelige samfund og ansvarlige inklusive institutioner, herunder god regeringsførelse,
også er identificeret som selvstændigt mål. Der er ligeledes et mål om klimaforandringer, ligesom
den miljømæssige dimension er reflekteret med mål om bæredygtigt forbrug og produktion, hav
og biodiversitet samt integration af miljø på tværs af målene. Det er en meget bred dagsorden,
hvorfor der er behov for kommunikationsmæssigt at fokusere de overordnede budskaber, uden
at tage mål ud. Rapporten fra ekspertkomiteen om finansiering af bæredygtig udvikling omhand-
ler komitéens bud på de understøttende finansieringsmuligheder, som i vidt omfang bygger
videre på slutdokumenterne fra tidligere internationale udviklingskonferencer.
Ministrene ventes på Rådsmødet at endossere en overordnet EU-linje i sagen, som skal vejlede
EU’s engagement i de kommende forhandlinger i forhold til både post-2015 dagsordenen og
udviklingsfinansiering og vil udbygge EU’s holdning vedrørende post-2015 dagsordenen vedta-
get ved rådskonklusioner i juni 2013. Det forventes, at der på baggrund af drøftelserne vedtages
rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Post-2015 dagsordenen og udviklingsfinansiering forventes ikke at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. En evt. genbekræftelse af EU’s tilsagn om kollektivt at leve op til
FN’s målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand ændrer ikke på dette, idet Dan-
mark som et af kun fire EU-lande allerede lever op til målet.
8. Høring
Kommissionens meddelelse blev sendt i høring og høringsbidrag gengivet i grund- og nærheds-
notat af 28. august 2014.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for en
ambitiøs EU-linje i sagen. Der er blandt EU's medlemsstater opbakning til, at EU arbejder for en
ambitiøs global post-2015 dagsorden for udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig ud-
vikling, herunder menneskerettigheder, ligestilling, en balanceret og integreret tilgang til de tre
dimensioner af bæredygtighed og fred, god regeringsførelse og retsstatsprincipper samt bygger på
universalitet og vigtigheden af nationalt ejerskab for implementering og opfølgning. Endvidere
opfordrer EU’s medlemsstater til etablering af et nyt globalt partnerskab baseret på blandt andet
universalitet, fælles ansvar og mobilisering af bidrag og deltagelse fra alle relevante aktører, og
hvor EU selv vil forpligte sig til at følge op, eksempelvis i forhold til politikkohærens og tidligere
forpligtelser vedrørende udviklingsbistand. Monitorering af implementeringen af post-2015
dagsordenen anses for væsentlig for at vurdere fremskridt, og bør have fokus på nationale niveau
samt bygge på bedre data og bedre brug af eksisterende data.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en ambitiøs EU-position, samt at der lægges en linje for, hvordan EU bedst
muligt udøver indflydelse på de kommende mellemstatslige forhandlinger, der samtidig sikrer
den nødvendige fleksibilitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg har d. 28. august 2014 modtaget grund- og høringsnotat om Kom-
missionens bud på en post-2015 dagsorden (KOM (2014) 0335). Sagen er senest forelagt Folke-
tingets Europaudvalg til orientering den 15. maj 2014.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427443_0005.png
2. Migration, flygtninge og udvikling
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Ministrene ventes på rådsmødet at drøfte migration og udvikling. Vægten ventes at være på, hvordan migration
bedre kan integreres i udviklingsdagsordenen, herunder i programmeringen af EU’s udviklingsinstrumenter og i
politiske dialoger. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Migration står højt på det italienske formandskabs dagsorden, og Italien annoncerede meget tid-
ligt, at dette ville blive et af hovedemnerne på udviklingsområdet under italiensk EU-
formandskab. På det uformelle EU-udviklingsministermøde i Firenze den 14.-15. juli 2014 drøf-
tedes ”migration og udvikling” med det formål at placere emnet mere synligt på den fælles EU-
dagsorden.
3. Formål og indhold
Ministrenes drøftelse ventes pt. at fokusere på, hvordan migration bedre kan integreres i udvik-
lingsdagsordenen, herunder i programmeringen af EU’s udviklingsinstrumenter, herunder nær-
områdeindsatser, og i politiske dialoger.
Ligeledes kan drøftelsen ventes at berøre, hvordan EU i højere grad kan sikre en stærkere sam-
menhæng mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling i EU’s respons på langstrakte kriser for
bedst muligt at håndtere udfordringerne relateret til flygtninge og internt fordrevne.
Rådet ventes at anmode Kommissionen om at vedtage en ny meddelelse om indarbejdelse af
migrationsdimensionen i EU’s udviklingssamarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af migration og udvikling forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser
eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel tilslutning til, at Kommissionen anmodes om at vedtage en ny meddelelse
om indarbejdelse af migrationsdimensionen i EU’s udviklingssamarbejde.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at migrationsdimensionen indarbejdes i EU’s udviklingssamarbejde, og der-
med at Kommissionen vedtager en ny meddelelse herom.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427443_0007.png
3. Ligestilling
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at have en generel drøftelse af EU’s indsats for at fremme ligestilling gennem EU’s udviklings-
samarbejde.
2. Baggrund
EU’s arbejde med fremme af ligestilling i udviklingssamarbejdet er hovedsagelig forankret i EU’s
handlingsplan for ligestilling og kvinders rettigheder i EU’s udviklingssamarbejde. Handlingspla-
nen, der blev vedtaget af Rådet i 2010, har som sit overordnede formål at accelerere opnåelse af
2015 målene, især mål 3 om ligestilling og mål 5 om bekæmpelse af mødredødelighed. Planen
sætter bl.a. fokus på kvinders økonomiske muligheder, politiske indflydelse og på kvinders po-
tentiale som forandringsagenter i udviklingsprocessen. Planen omfatter også arbejdet med seksu-
el og reproduktiv sundhed og rettigheder. Med handlingsplanen ønskede EU at styrke koordina-
tionen, ikke kun internt i EU, men også i forhold til andre, centrale aktører i udviklingssamarbej-
det som FN og Verdensbanken for at sikre en større effekt af indsatser på landeniveau. Planen
omfattede dermed også mål om at styrke EU’s kapacitet til at integrere ligestilling både i den po-
litiske dialog med partnerlandene og gennem integrationen af ligestilling i alle programmer.
Kommissionen fremlagde i 2013 en rapport om implementeringen af handlingsplanen, der rede-
gjorde for en række fremskridt på området, herunder i forhold til koordination af medlemssta-
ternes indsats på området. Rapporten fremhævede dog også en række problemer bl.a. i forhold til
at sikre monitorering og evaluering af programmer og projekters resultater i forhold til at fremme
ligestilling. Rapporten vil danne baggrund for den opdaterede handlingsplan, der forventes fore-
lagt for Rådet i 2015.
Rådet vedtog rådskonklusioner i maj 2014, der i forlængelse af fremlæggelsen af Kommissionens
rapport, hilste de opnåede fremskridt velkommen men samtidig beklagede, at hovedkonklusio-
nen i rapporten var at implementeringen af handlingsplanen skred for langsomt frem, og at der
bl.a. var behov for at forbedre kapaciteten til at rapportere på konkrete resultater. Rådet opfor-
drede i forlængelse heraf til at intensivere indsatsen for fortsat at mainstreame ligestillingsindsat-
ser i alle faser af udviklingssamarbejdet og sikre, at ligestilling indgik i den politiske dialog med
partnere.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at have en generel udveksling om indsatsen for fremme af ligestilling og kvinders
rettigheder i EU’s udviklingsindsatser. Drøftelsen vil informere arbejdet med at opdatere EU’s
handlingsplan for området.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af ligestilling forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-
kvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen er generelt ganske højt på en række medlemslandes udviklingspolitiske dagsorden og fra
flere medlemslandes side presses der på for en mere ambitiøs tilgang til fremme af ligestilling i
EU’s udviklingsindsatser.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker generelt at fremme ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingssamarbejdet,
herunder i EU’s udviklingsindsatser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. maj 2010.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427443_0009.png
4. Ebola
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Udenrigsrådet (udvikling) forventes at have en generel drøftelse af status for udbruddet af ebola i Vestafrika, også
med henblik på den mere langsigtede indsats og med deltagelse af EU’s ebola koordinator, kommissær Styliani-
des, der for nylig har aflagt besøg i de berørte lande.
2. Baggrund
Ebolaepidemien i Vestafrika har udviklet sig til en krise med sammenbrud af sundhedssystemer-
ne og med meget store humanitære, økonomiske og sikkerhedsmæssige implikationer. Hvis ikke
der hurtigt og massivt bliver sat ind for at inddæmme epidemien, vil den komme til at koste yder-
ligere tusindvis af menneskeliv i Vestafrika. Verdensbanken har vurderet, at epidemien vil kunne
komme til at koste ca. 32,6 mia. USD. Der er bred international konsensus om behovet for en
hurtig og massiv indsats for at inddæmme Ebola-epidemien i Vestafrika. Ultimo november er der
registreret i alt 15.901 tilfælde af ebola, hvoraf 5.674 tilfælde er døde
i de tre mest berørte lande
Guinea, Liberia og Sierra Leone. WHO vurderer imidlertid, at det officielt registreret antal døde
og smittede er meget undervurderet. Ifølge WHO er den kritiske måldato for den internationale
indsats p.t. den 1. december, hvor man gerne skal 1) have kapacitet på plads til behandling af 70
pct. af de smittede på en forsvarlig måde og 2) sikre, at 70 pct. af begravelser af ebola-inficerede
finder sted uden yderligere smitterisiko. Dette er forudsætningen for at vende udviklingen. Nås
dette mål ikke, kan man stå overfor stigninger i størrelsesordenen 10.000 nye tilfælde pr. uge.
Nigeria og Senegal blev officielt erklæret ebola-frit hhv. den 20. og 17. oktober. Smitten har end-
videre bredt sig til Mali, hvor der ultimo november er noteret 8 tilfælde.
Den internationale indsats
I forlængelse af Sikkerhedsrådsresolution 2177 af 18. september har FN etableret en mission til
håndtering af ebola-krisen, United Nations Mission for Ebola Emergency Response (UNME-
ER), med base i Ghana. FN’s indsats mod ebola er baseret på fem spor: Stoppe spredningen,
behandle de smittede, sikre essentielle services, bevare stabiliteten og forebygge spredning til fle-
re lande. FN har udsendt en appel om at rejse finansiering på 1 mia. USD til indsatsen mod ebola
i den nyoprettede FN Ebola Response Multi-Partner Trust Fund.
EU's ebola-indsats blev drøftet på Udenrigsrådet den 20. oktober, på Det Europæiske Råd den
23.-24. oktober og på Udenrigsrådet igen den 17. november. På mødet i Det Europæiske Råd
udmeldte medlemsstaterne tilsagn om øget bidrag, hvilket vil bringe den samlede støtte fra EU
og medlemsstaterne op på 1 mia. EUR. Medlemsstaterne forpligtede sig desuden til at øge ud-
sendelsen af sundhedspersonale til regionen. Medlemsstaterne og Kommissionen nåede også til
enighed om at garantere passende pleje af internationalt sundhedspersonale inden for rammerne
af de tilgængelige ressourcer, så de modtager den behandling, de behøver, herunder gennem me-
dicinsk evakuering.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske bidrag
Danmark har øget støtten markant og har indtil nu givet tilsagn om at støtte med i alt ca. 190
mio. kr. Senest har Danmark besluttet at give et bidrag til FN’s Ebola Response Multi-Partner
Trust Fund og Verdensbankens Ebola Recovery and Reconstruction Multi Donor Trust Fund,
hver på 30 mio. kr. Hvor førstnævnte sigter mod den akutte FN indsats under UNMEER, har
sidstnævnte til formål at støtte den langsigtede genopbygning af sundhedssystemer, landbrug,
uddannelse osv. De hidtidige annoncerede bidrag omfatter 20 mio. kr. til styrkelse af ebolabered-
skabet i Ghana, 10 mio. kr. til støtte for FN’s luftbro til transport af sundhedspersonale og medi-
cinsk udstyr ind og ud af de værst ramte områder, 20 mio. kr. til WHO’s sundhedsindsats, 10
mio. kr. til indkvarteringsfaciliteter gennem Beredskabsstyrelsen, 10 mio. kr. over det humanitære
budget til maritim transport på Ro-Ro transportskibet af nødhjælpsmateriel, 4,1 mio. kr. til de
danske nødhjælpsorganisationer Læger uden Grænser, Røde Kors i Danmark, Red Barnet og
Dansk Missionsråds indsatser i Sierra Leone, Guinea og Liberia samt yderligere 646.000 kr. til en
koordinationsenhed udsendt af Beredskabsstyrelsen. Dertil kommer Danmarks indirekte støtte
gennem store kernebidrag til FN, WHO, UNICEF, Verdensbanken, den Afrikanske Udviklings-
bank m.v.
3. Formål og indhold
Udenrigsrådet (udvikling) forventes at have en generel drøftelse af status for udbruddet af ebola i
Vestafrika, også med henblik på den mere langsigtede indsats og med deltagelse af EU’s ebola
koordinator, kommissær Stylianides, der for nylig har aflagt besøg i de berørte lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af ebola forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene enighed om og bekymring for den meget alvorlige situation, som
ebola-udbruddet i Vestafrika har affødt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over ebola-udbruddet og dets konsekvenser. Regeringen støtter derfor
en aktiv rolle for såvel FN som EU og dets medlemsstater i håndteringen af ebola-udbruddet.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. november 2014.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427443_0012.png
5. Den private sektors rolle i udviklingen
KOM (2014) 0263
Nyt notat.
1. Resumé
Ministrene ventes på rådsmødet at vedtage konklusioner om en styrket rolle for den private sektors rolle i udvik-
lingssamarbejdet.
2. Baggrund
I opfølgning på Kommissionens meddelelse om den privatsektors rolle i udviklingssamarbejdet
(KOM (2014) 0263) og i forlængelse af tidligere konklusioner om samme emne af 23. juni d.å.
ventes ministrene på rådsmødet at vedtage rådskonklusioner om en styrket rolle for den private
sektor i udviklingssamarbejdet.
3. Formål og indhold
Konklusionerne kommer i forlængelse af rådets tidligere konklusioner om samme emne af 23.
juni d.å.. Formålet med de nye konklusioner er at bygge videre på og operationalisere de tidligere
konklusioner, herunder et stærkt fokus på principper og kriterier, hvilket skal etablere en fælles
europæisk ramme for inddragelse af den private sektor i udviklingsarbejdet, der kan bidrage til
øget effektivitet og harmonisering, samt at give Kommissionen yderligere vejledning i udmønt-
ningen af de foreslåede tiltag til øget inddragelse af den private sektor.
Kommissionen foreslår således i sin meddelelse (KOM (2014) 0263) en række tiltag inden for
følgende fem områder:
- Fremme af privatsektor engagement og privat sektor ressourcer til udviklingsindsatser
- Brug af innovative finansieringsinstrumenter
- En mere systematisk dialog med og inddragelse af den private sektor
- Styrket fokus på virksomheders samfundsansvar
- Styrket EU koordination
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om meddelelsen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner om den private sektors rolle i udviklingen forventes ikke at have
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til etablering af fælles principper for den private sektors delta-
gelse i udviklingssamarbejdet samt udmøntningen heraf.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der i EU etableres et sæt fælles principper for støtte til og engagement af
den private sektor i udviklingssamarbejdet samt en fælles retning i udmøntningen heraf.
Fra regeringens side lægges der vægt på et styrket fokus på virksomheders samfundsansvar
(CSR), inkl. implementering af UN Guiding Principles on Business and Human Rights samt et
øget fokus på at fremme bæredygtige værdikæder i samarbejde med den private sektor, jf. han-
dels og udviklingsministerens sekspunktsplan for CSR.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. maj 2014.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427443_0014.png
6. Underskrivelse af EPA-aftale med AVS-lande i Vestafrika
KOM (2014) 0265
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes på mødet i Rådet truffet beslutning om underskrivelse på Den Europæiske Unions vegne af den
regionale økonomiske aftale (EPA) mellem på den ene side AVS-udviklingslande i Vestafrika (AVS-lande er
udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet), ECOWAS (Economic Community of West African Sta-
tes) og UEMOA (West African Economic and Monetary Union) og på den anden side Den Europæiske Union
og dens medlemslande. Rådet forventes også at træffe beslutning om foreløbig anvendelse af aftalen, når parterne
har givet den fornødne tilslutning til aftalen. Det er endvidere foreslået, at EU-udviklingsministrene på deres re-
spektive landes vegne underskriver aftalen i Bruxelles samme dag som mødet i Rådet finder sted.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2014) 0265 af 15. september 2014 fremsendt forslag til en råds-
beslutning om underskrivelse og foreløbig anvendelse af den økonomiske samarbejdsaftale
(EPA) mellem Staterne i Vestafrika, ECOWAS og UEMOA på den ene side og den Europæiske
Union og dens medlemslande på den anden side. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. sep-
tember 2014. Dansk sprogversion foreligger endnu ikke. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF især i artikel 207 (3) og (4) samt art. 218 (5). Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-
tal. Aftalen er en af de økonomiske partnerskabsaftaler mellem regionale sammenslutninger af
udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU, som Rådet bemyndige-
de Kommissionen til at indlede forhandlinger om den 12. juni 2002. Aftalen er indgået mellem
på den ene side Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Côte d'Ivoire, Gambia, Ghana, Guinea, Gui-
nea-Bissau, Liberia, Mauritanien, Mali, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone og Togo samt
ECOWAS (the Economic Community of West African States) og UEMOA (the West African
Economic and Monetary Union) og på den anden side Den Europæiske Union og dens med-
lemslande. Aftalen er en varehandelsaftale, der blev indgået den 30. juni 2014 i Ouagadougou,
Burkina Faso. Danmark skal som medlem af EU tiltræde aftalen.
3. Formål og indhold
Med Rådets vedtagelse af forslaget gives der bemyndigelse til underskrivelse af EPA-aftalen med
AVS-landene i Vestafrika på EU’s vegne. Der åbnes samtidig op for muligheden for foreløbig
anvendelse af aftalen, når den er underskrevet af parterne, indtil aftalen kan træde i kraft efter
den fornødne ratifikation fra parternes side. Med anvendelsen af aftalen gives der told- og kvote-
fri markedsadgang i EU for alle varer - med undtagelse af våben og ammunition - fra de vestafri-
kanske AVS-lande. For EU eksportens vedkommende skal de vestafrikanske AVS-lande aftrappe
deres told over en op til tyve års periode. En række følsomme varer er helt undtaget fra toldned-
sættelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om underskrivelsen.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse at ske indirekte via EU-
budgettet i form af lavere toldindtægter. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige
medføre et højere dansk bidrag. Kommissionen skønner, at der i forbindelse med anvendelsen af
aftalen samlet vil være en lavere toldindtægt på EU-budgettet på 4,3 millioner euro om året.
Indgåelsen af EPA-aftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af
øget samhandel med deraf afledte effekter i form af øget eksport, højere vækst, et højere beskat-
ningsgrundlag og lavere forbrugerpriser.
EPA-aftalen med de Vestafrikanske AVS-lande forventes ikke at have konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der må forventes at være generel tilslutning fra EU-medlemslandenes side til underskrivelse af
aftalen på vegne af Den Europæiske Union. Det er også forventningen at aftalen underskrives af
de respektive EU-udviklingsministre på deres lands vegne efter mødet i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er indstillet på at give tilslutning til forslaget om underskrivelse af aftalen på vegne af
Den Europæiske Union.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men selve EPA-
forhandlingerne har været forelagt med henblik på forhandlingsoplæg på mødet i Folketingets
Europaudvalg den 7. februar 2008. Dansk holdning til EPA-aftalerne har desuden basis i folke-
tingsvedtagelserne V 41 og V62 fra henholdsvis den 25. januar 2007 og den 21. maj 2008. Desu-
den har ændringen i markedsadgangsforordningen (MAR) for AVS-lande, der har indgået en
EPA-aftale, været forelagt med henblik på forhandlingsoplæg på mødet i Folketingets Euro-
paudvalg den 23. november 2012.
15