Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3359 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
1429882_0001.png
92-gruppen
Forum for Bæredygtig Udvikling
Input til møde i Europaudvalget den 5. december 2014
Vedr. punkt 9. Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanliggender - udvikling)
Vedrørende punkt 1. Post-2015
Globalt Fokus og 92-gruppen
1
har følgende kommentarer til Europaudvalgets drøftelse af
udviklingsministrenes dagsordenpunkt 1 om udviklingsdagsordenen post-2015 forud for
Ministerrådsmødet den 12. december 2014.
Arbejdet med at definere den nye post-2015 ramme med nye globale mål for bæredygtig
udvikling (Sustainable Development Goals – SDG), bevæger sig nu ind i den afsluttende fase
2
.
Efter nytår begynder de mellemstatslige forhandlinger, og EU-landenes stemme er afgørende,
hvis det skal lykkes at vedtage en ny transformativ ramme, der kan udrydde fattigdom, sikre
en retfærdig fordeling af goder samt danne grundlag for den globale grønne omstilling, der er
nødvendig for at respektere planetens økologiske bæreevne (planetary boundaries). Det
kræver, at EU’s fælles position som minimum indeholder følgende principper, der alle er
under pres i de internationale forhandlinger:
Den nye ramme skal bestå af et stærkt sæt integrerede mål for bæredygtig udvikling,
der fremsætter målbare forpligtelser for alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling
(miljø, social, økonomisk).
Den nye ramme skal bestå af universelle mål, som alle lande – rige som fattige – har
ansvar for at bidrage til at realisere, herunder i deres egen nationale sammenhæng. EU
og medlemsstater bør således også forpligte sig på at reflektere post-2015 rammen i
egne interne og eksterne politikker.
Være så specifik og omfattede, at den leder til de nødvendige transformative
ændringer, herunder bør EU’s position tage udgangspunkt i den nuværende OWG
rapport og arbejde for bibeholde samt styrke indsatsen og forpligtelsen indenfor alle
mål, i stedet for at spekulere i at udelade mål eller indsatsområder.
En stærk forpligtigelse til at skabe og sikre sammenhæng i politikker, så de ikke
undergraver bæredygtig udvikling. I den sammenhæng bør EU trække på sine egne
erfaringer og udfordringer med at implementere sin traktatforpligtigelse om at sikre
hensyn til politikkohærens for udvikling.
Forankring i en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling, som forpligter alle
aktører med klare referencer til eksisterende konventioner og aftaler på tværs af alle
mål og indikatorer. Vigtige områder som fortsat er kontroversielle for nogle aktører i
1
92-gruppen er i denne sag tegnet af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark, Dansk International Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk
Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg,
Mellemfolkeligt Samvirke, Sex&Samfund, U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen Ibis, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, WWF
Verdensnaturfonden.
2
Se de fælles danske NGO positionspapir
Nye Globale Mål for Bæredygtig Udvikling Efter Post-2015
og
input til Folketingets Europaudvalgs tidligere
drøftelse af post-2015 dagsordenen.
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 2: Henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus vedr. sager på rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 12/12-14
processen er her seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, frie medier og adgang
til information.
Et selvstændigt mål på lighed som inkluderer både sociale, miljømæssige samt
økonomiske aspekter, og hvor ulighed i og mellem lande bliver adresseret og
bekæmpet, inklusiv ulige adgang til naturressourcer. Og samtidig en forpligtelse til at
ingen mål eller delmål er opfyldt med mindre alle grupper er med. Post-2015 rammen
bør inkludere de mest marginaliserede og/eller udsatte grupper som børn, unge,
ældre, mennesker med handicap og oprindelige folk. For sikre fokus på ulighed og
marginaliserede og/eller udsatte grupper, er det vigtigt at dataindsamling og
rapportering tager højde for dette.
EU skal sikre kvinder/pigers rettigheder samt arbejde for at fastholde et højt
ambitionsniveau for at fremme ligestilling mellem køn, og herunder arbejde for et
selvstændigt mål for ligestilling kvinders/pigers rettigheder samt mainstreame det på
tværs af mål.
EU må ligeledes fastholde uddannelse som et selvstændigt mål, og EU’s nuværende
politik om at uddannelse skal være fri og offentlig finansieret, da privatisering af
uddannelse vil medvirke til at øge uligheden.
EU må arbejde for at de nuværende mål og indsatsen på miljø- og klima fastholdes og
udbygges således, at den nye post-2015 ramme reelt leder til en retfærdig bæredygtig
udvikling for alle indenfor de planetære grænser (planetary boundaries). I den
forbindelse må miljø- og klimahensyn samt hensyn til biodiversiteten integreres bedre
i de andre mål, herunder om økonomisk vækst.
EU må gå foran i at sætte kursen mod en vedvarende og bæredygtig
finansieringsramme til udvikling, herunder at post-2015 rammens Means of
Implementation sammentænkes med den parallelle Financing for Development proces.
Det vil bl.a. betyde, at EU allerede nu forpligter sig til, at gøre op med de systemiske
problemstillinger i det økonomiske system, der spænder ben for udviklingslandenes
potentiale for at finansiere deres egen udvikling. Her menes især styrkelse af det
internationale finansielle skattesystem, herunder at bringe orden i eget hus i forhold til
europæiske selskabers skatteunddragelse og EU-baserede skattely. Ydermere skal EU
efterleve de eksisterende udviklingsforpligtelser (bl.a. 0,7 % målsætningen og
additionelle klimamidler)
Stærke og uafhængige ansvarlighedsmekanismer vil være afgørende for en effektiv
implementering af post-2015 rammen og dens mål samt indikatorer. Sådanne
mekanismer bør tildeles en central rolle, og bidrag fra civilsamfundsorganisationer og
FN’s High-level Political Forum bør være et centralt forankringspunkt for den løbende
monitorering.
EU må arbejde for at sikre, at den private sektor bidrager til en global bæredygtig
udvikling under den nye post-2015 ramme. Herunder må EU arbejde for klare
rammebetingelser og accountabilty mekanismer for den private sektor både ift.
menneskerettigheder, miljø og økonomisk samt social udvikling. Samarbejde med den
private sektor skal baseres på miljømæssige og menneskerettighedsbaserede
safeguards og principper i tråd med de internationale retningslinjer på området,
herunder UN Guiding Principles on Business and Human Rights.