Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3359 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
1429883_0001.png
92-gruppen
Forum for Bæredygtig Udvikling
Input til møde i Europaudvalget den 5. december 2014
Vedr. punkt 9. Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanliggender - udvikling)
Vedrørende punkt 5. Den private sektors rolle i udviklingen
I juni måned vedtog Ministerrådet rådskonklusioner på Kommissionens nye meddelelse om den
private sektors rolle i udvikling fra maj. I denne anledning indsendte de danske udviklings-,
nødhjælp- og miljøorganisationer en række fælles bemærkninger til meddelelsen. I december
træder Ministerrådet igen sammen om meddelelsen. Denne gang for at drøfte EU’s udmøntning af
denne. I den forbindelse har Globalt Fokus og 92-gruppen
1
følgende input til Europaudvalgets
drøftelse med Handel- og Udviklingsministeren.
Den private sektors investeringer og engagement i udviklingslandene er vokset markant i de senere
år, og den private sektor udgør et vigtigt element i en fremtidig politik, der har til hensigt at
bekæmpe fattigdom og sikre, at udviklingen foregår på bæredygtig og rettighedsbaseret vis.
Tilsvarende forventes den private sektor tiltænkt en vigtig rolle i opfyldelsen af de kommende, nye
post-2015 udviklingsmål, samt i forbindelse med finansieringen af disse, for eksempel igennem
bæredygtige, ansvarlige investeringer og betaling af skat.
Private investeringer udgør langt den største finansielle strøm til udviklingslande. Derfor er det fra
et udviklingspolitisk perspektiv af allerstørste vigtighed at skabe de nødvendige rammebetingelser,
der kan støtte op om en bæredygtig, fattigdomsorienteret udvikling. Dette igennem lokal
jobskabelse, forsvarlig udnyttelse af naturressourcerne samt overholdelse af gældende national
lovgivning og internationale konventioner og retningslinjer som for eksempel UN Guiding Principles
for Business and Human Rights. Samtidig er det vigtigt at internationale investeringer bidrager til
udviklingen af lokale private sektorer, hvilket blandt andet kan gøres ved at fokusere på lokale små
og mellemstore virksomheder (SMVer) samt at øge fokus på kapacitetsudvikling og
teknologioverførsler i samarbejdet. Arbejdet med bæredygtige værdikæder som lagt frem i
Regeringens nye sekspunkts handlingsplan om CSR samt sektorspecifikke risikovurderinger vil også
være oplagt at tænke med ind i EU’s tilgang til området.
Med udgangspunkt i dette har vi følgende konkrete budskaber til udmøntningen af EU’s meddelelse
om den private sektors rolle i udvikling:
En tilgang der er evidensbaseret, fattigdomsorienteret og fremmer bæredygtig udvikling
Det er helt centralt at fastholde et fattigdomsorienteret fokus, når den private sektor
inkluderes i EU’s udviklingspolitik. Som evalueringen af Danidas Business to Business-
program bekræfter, er det en kontinuerlig udfordring at holde fattigdomsfokus ved inklusion
af den private sektor i udviklingsprogrammer, og der er derfor behov for nytænkning på dette
område, med udgangspunkt i en evidensbaseret tilgang. Herunder skal der være fokus på
1
92-gruppen er i denne sag tegnet af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark, Dansk International Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk
Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Mellemfolkeligt
Samvirke, Sex&Samfund, U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen Ibis, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden.
1
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 2: Henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus vedr. sager på rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 12/12-14
specifikke indikatorer og kriterier, samt løbende evaluering som inkluderer både økonomisk,
social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Disse kriterier bør lægges til grund for alle
initiativer, der engagerer den private sektor i udviklingssamarbejde. Herunder ikke mindst
initiativer som offentlige-private partnerskaber (PPPer), hvor man gearer offentlige midler
ved at blande dem med privat finansiering, og hvor det især har vist sig at være en udfordring
at fastholde et fattigdomsorienteret fokus.
Effektiviteten af inklusionen af den private sektor i udviklingssamarbejde skal evalueres på
deres fattigdomsorientering, og på lige fod med andre typer udviklingsprogrammer.
De nævnte kriterier må også sikre, at lokale og globale miljøhensyn integreres i
udviklingssamarbejdet, og skal bidrage til en generel omstilling til grønnere og mere
bæredygtig økonomi- og ressourceforvaltning. Det indebærer bl.a. at klima- og
naturressourcehensyn skal mainstreames i samarbejde med den private sektor.
Samarbejde med den private sektor skal baseres på menneskerettighedsbaserede og
miljømæssige safeguards i tråd med de internationale retningslinjer på området.
Rettighedsbaseret tilgang
Alt udviklingssamarbejde, som inkluderer den private sektor, skal bygge på en
rettighedsbaseret tilgang, herunder fastholde og inkorporere Busan-principperne om
ejerskab, resultatorientering, partnerskaber og transparens. Der skal derfor tages
udgangspunkt i et multistakeholder approach hvor man inkluderer lokale aktører, såsom
lokale civilsamfund, regeringer, donorer og den lokale privatsektor i beslutningsprocesser og
implementering. Det er vigtigt, at dette indtænkes som en integreret del i alt
erhvervssamarbejde.
Investorer skal overholde og håndhæve national lovgivning samt internationale
retningslinjer og konventioner, hvor UN Guiding Principles on Business and Human Rights og
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder står centralt.
Partnerskaber og Finansiering
Offentlige-private partnerskaber (PPPer) er blevet en populær måde at engagere den private
sektor i udviklingssamarbejdet samt tiltrække privat kapital til lande og sektorer som ellers
ikke umiddelbart er attraktive for private investorer. Disse har som hovedregel vist sig at
være dyre grundet private investorers ønsker om at se øjeblikkelig investeringsafkast, og
indebærer en risiko for de offentlige midler, der fungerer som risikokapital for private
virksomheder. Disse initiativer med blanding af private og offentlige midler skal derfor på
transparent vis monitoreres og evalueres for at sikre deres effektivitet i tråd med OECD’s
’Principles for Public Governance of Public Private Partnerships´. Ydermere skal
investeringer i PPPer foregå ud fra princippet om additionalitet for at skabe mindst mulig
markedsforvridning, og for ikke at udkonkurrere lokale virksomheder.
Private partnerne i PPPer skal udvælges på et transparent og åbent grundlag for at sikre at
denne modalitet ikke bliver brugt til at tilgodese donorlandenes nationale, kommercielle
interesser. Derimod skal der være et større fokus på lokale SMVer i sektorer med højere
fattigdomsreducerende potentiale, som for eksempel landbrug, hvor inklusionen af SMVer i
regionale og internationale værdikæder skaber markedsadgang, jobskabelse,
fødevaresikkerhed og derved fattigdomsbekæmpelse.
Den lokale privatsektor skal så vidt muligt også være i fokus ved blanding af offentlige og
private midler. Lav konkurrencedygtighed af den private sektor i udviklingslande er essentielt
et strukturelt problem, og det er derfor vigtigt at udenlandske investeringer bidrager til, og
2
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 2: Henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus vedr. sager på rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 12/12-14
1429883_0003.png
ikke underminerer, udviklingen af den lokale privatsektor. PPPer og internationale
investeringer bør derfor skabe forbindelser imellem lokale SMVer og udenlandske
virksomheder for at sikre teknologioverførsel, organisatorisk læring og kapacitetsudvikling,
med fokus på jobskabelse og bæredygtig udvikling.
Adgang til finasiering er vigtig for at fremme innovation og vækst af SMVer, men analyser viser
at dette også kan være en udfordring grundet høje renter og høj optagelse af gæld som
efterfølgende ikke kan tilbagebetales af lånetagerne. Det er derfor vigtigt at EU promovere en
etisk lånepolitik, og konkurrencedygtige og fair renter fra banker og mikrofinansinstittutter.
Samtidig er adgang til finansiering ikke nok i sig selv, men bør kombineres med uddannelse og
træning for at øge dets bidrag til vækst og udvikling.
Regulering, afrapportering og monitorering
Det er vigtigt at finde den rette balance mellem frivillige tiltag på den ene side og regulering på
den anden for at sikre europæiske virksomheders overholdelse af internationale retningslinjer
i forbindelse med deres aktiviteter i udviklingslande. Danmark bør således arbejde for, at EU
vedtager og håndhæver lovgivning, der sikrer, at europæiske virksomheders forretning i
udviklingslande ikke underminerer disses muligheder for at opnå bæredygtig udvikling.
Private investeringer skal respektere internationale konventioner og retningslinjer, herunder
UN Guiding Principles on Business and Human Rights, OECD’s Retningslinjer for
Multinationale Virksomheder, FAO’s frivillige retningslinjer for håndtering af jordkøb,
internationale miljø- og klimaaftaler samt IATI og EITI
2
.
EU’s politik skal sikre at internationale investorer respekterer menneskerettighederne, som
det fremgår af UN Guiding Principles for Business and Human Rights, og europæiske
multinationale virksomheder skal afrapportere på dette som en del af deres ikke-finansielle
rapportering. Herunder skal der fra EU’s side udvikles en handlingsplan for
implementereingen af UN Guiding Principles for Business and Human Rights. Ligeledes skal
der afrapporteres på virksomhedernes miljø-påvirkning som en del af deres ikke-finansielle
rapportering.
Politikkohærens og skat
Europæisk regulering af europæiske virksomheders forretning i udviklingslande skal
anlægges under hensyn til princippet om politikkohærens for udvikling (PCD), og sikre, at den
europæiske privatsektors kommercielle interesser ikke underminerer udviklingslandes
interesser og udviklingspotentiale.
Et centralt element af europæiske virksomheders bidrag til udvikling er de skatteindtægter
deres forretning skaber i udviklingslande. EU’s indsats for bekæmpelse af skattely og lukning
af skattehuller er derfor af allerhøjeste vigtighed for, at virksomheder opfylder deres sociale
og økonomiske ansvar, og for, at udviklingslande kan mobilisere indenlandske indtægter som
et middel til at finansiere deres egen udvikling. Det er derfor vigtigt, at EU fortsat arbejder
aktivt for dette igennem initiativer som land-for-land rapportering og automatisk udveksling
af skatteinformationer.
Det skal ligeledes sikres, at EU’s handels- og investeringspolitik understøtter
udviklingslandenes interesser og ikke underminerer disse, hvilket også fremgår af Danmarks
handlingsplan for politikkohærens i EU, specifikt inden for skat, klima og fødevaresikkerhed.
2
International Accountability and Transparency Initiative og Extractive Industries Transparency Initiative
3