PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Den 24. november 2014

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. december 2014

Uddannelse

Punkt 1: Entreprenørskab i forbindelse med uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

(s. 2)

Punkt 2: Den økonomiske case for uddannelse i sammenhæng med midtvejsrevisionen af

Europa 2020-strategien

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

(s. 6)

Ungdom

Punkt 3: Fremme af unges adgang til rettigheder med henblik på at fremme deres

selvstændighed og deltagelse i civilsamfundet

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

(s. 10)

Punkt 4: Den tværsektorale tilgang til ungdomspolitik som et redskab til bedre at adressere de

socioøkonomiske udfordringer og have mere målrettede politikker for unge mennesker

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

(s. 13)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Entreprenørskab i forbindelse med uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at styrke kompetencer i entreprenørskab i en bred forstand for

at fremme beskæftigelsesegnethed, selvstændig virksomhed og aktivt medborgerskab. Det foreslås, at

entreprenørskabskompetencer bør indgå i uddannelserne på tværs af niveauer og fag, og der foreslås en række

initiativer til støtte for entreprenørskabsundervisning, herunder netværk, digitale værktøjer, styrket samarbejde

mellem uddannelserne og erhvervslivet og øget inddragelse af entreprenører på uddannelsesinstitutionerne. Punktet

er sat på dagsordenen til vedtagelse, hvilket forventes at ske.

2. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne er betydningen i en økonomisk krisetid af unge

menneskers entreprenørskabsmentalitet, initiativ og virkelyst som middel til at øge

beskæftigelsen, hvilket kom til udtryk i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26.-

27. juni 2014, ligesom det indgik i Kommissionens meddelelse

Nytænkning på uddannelsesområdet

fra november 2012. Ligeledes har det været emnet for en tematisk arbejdsgruppe under

Kommissionen, som sluttede sit arbejde i 2013.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fremme kompetencer i entreprenørskab i en bred

forstand gennem uddannelse med det formål at styrke beskæftigelsesegnethed, selvstændig

virksomhed og aktivt borgerskab, hvilket vil være fordelagtigt for borgerne både i deres

arbejdsliv og privatliv.

Rådskonklusionerne peger på, at fremme af entreprenørskabsfærdigheder bør indgå på alle

uddannelsesniveauer og så vidt muligt på tværs af fagene, ligesom uddannelsesinstitutioner og

deres læringsmiljøer bør være mere innovative og kreative, mens lærere og undervisere bør

fostre entreprenørskabsfærdigheder og –tankesæt. Ligeledes bør erhvervslivet og dets

organisationer opfordres til at understøtte entreprenørskab i uddannelse, da partnerskaber

mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, særligt de små og mellemstore, kan skabe

tættere samarbejde mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Medlemsstaterne inviteres til – med respekt for national praksis og institutionel autonomi – at

fremme udviklingen af en koordineret tilgang til entreprenørskabsuddannelse i hele

uddannelsessystemet med deltagelse af relevante ministerier og involvering af erhvervsliv og

iværksættere på alle niveauer af planlægning og gennemførelse og ved at fremme evaluering og

monitorering. De opfordres ligeledes til at inkludere entreprenørskabsfærdigheder både i den

grundlæggende læreruddannelse og i lærernes videreuddannelse, samt at fremme og støtte

studerendes virksomhedsopstart ved at skabe de rette læringsmiljøer og erhvervsvejledning

særligt inden for videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Endvidere bør

medlemsstaterne lette inddragelsen af entreprenører i læringsprocessen ved at invitere dem ind

på uddannelsesinstitutionerne for at drøfte deres erfaringer og ved at skabe mulighed for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsbaseret læring og praktikpladser, ligesom de bør fremme praktiske

entreprenørskabserfaringer gennem bl.a. virksomhedssimuleringer og projektbaseret læring. For

så vidt angår videregående uddannelse, bør medlemsstaterne støtte uddannelsesinstitutionernes

målrettede indsats inden for organisatorisk udvikling særligt med henblik på at fremme

entreprenørskabstænkning, fremme brugen af online-værktøjet HEInnovate som en måde at

støtte de videregående uddannelsesinstitutioners udvikling af strategier for at blive mere

innovative, og under hensyn til principperne for innovativ ph.d.-uddannelse fremhæve unge

forskere som redskaber for overførsel af viden til den ikke-akademiske verden. For så vidt

angår skoler, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, opfordres medlemsstaterne til at

fremme rådigheden af tjenester, der kan hjælpe institutioner og udbydere inden for disse

sektorer med at finde partnere fra erhvervslivet og sociale entreprenører, at understøtte

erhvervsuddannelsesinstitutioners støtte til studerendes start af virksomhed, at fremme

udbuddet af og adgangen til lærlingeprogrammer og lignende med en

entreprenørskabsdimension, samt endelig at opfordre udbydere af voksenuddannelse til at

integrere entreprenørskabskompetencer i deres udbud.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres

respektive kompetencer at undersøge muligheden og nytten af – i tæt samarbejde med den

tematiske arbejdsgruppe om transversale færdigheder – at udvikle en vejledende

referenceramme for nøglekompetencer på entreprenørskabsområdet, at undersøge merværdien

ved udviklingen af et redskab til borgeres selvevaluering af entreprenørskabskompetencerne,

herunder at identificere lignende værktøjer, der allerede er til rådighed. De opfordres ligeledes

til at udnytte potentialet i Erasmus+ til at støtte entreprenørskabsuddannelse, herunder

videnalliancer

for

videregående

uddannelse

sektorfærdighedsalliancer

for

erhvervsuddannelserne, og til at fremme læreres uddannelse i entreprenørskabsfærdigheder

gennem netværksprojekter, input fra rigtige entreprenører og nye kurser, herunder digital

læring. Inden for Ungdomsgarantiordningen opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til

at undersøge måder til at guide unge mennesker hen mod entreprenørskabsaktiviteter gennem

relevant uddannelse, forbedret samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv med

henblik på at identificere unge, som kan drage fordel af ordningen, fremme

entreprenørskabslæring for ordningens deltagere og identificere opstart af virksomhed som en

mulig karrierevej. De opfordres endvidere til at understøtte samarbejde med netværk og

organisationer på regionalt, nationalt og europæisk niveau med ekspertise i at fremme

entreprenørskab i uddannelse, samt til at undersøge nytten og muligheden af at definere

indikatorer for entreprenørskabsuddannelse for at styrke evidensbasen og identificere god

praksis ved bl.a. at inddrage arbejdet i ekspertgruppen vedr. data og indikatorer for

entreprenørskabslæring, og endelig at undersøge potentialet for at udvikle gratis og åbne digitale

værktøjer, der kan styrke tilegnelsen af entreprenørskabsfærdigheder. For så vidt angår

videregående uddannelse og under hensyntagen til den institutionelle autonomi, inviteres

medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme synergier med forsknings- og

innovationssektoren, til – hvor det er hensigtsmæssigt – at udnytte entreprenørskabspotentialet

inden for videregående uddannelse ved at identificere og styrke fremmende faktorer, og til at

tage rollen og effekten af University-Business Forum i betragtning, herunder særligt

anbefalingen af dens entreprenørskabssøjle. For så vidt angår skoler, erhvervsuddannelse og

voksenuddannelse og under hensyntagen til den institutionelle autonomi, inviteres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge potentialet af

Entrepreneurship360

som et

værktøj til at understøtte skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner i at identificere og følge op

på deres entreprenørskabsmæssige styrker og svagheder, til at understøtte undervisernetværk og

projektudvikling vedr. entreprenørskabsuddannelse, f.eks. gennem eTwinning og EPALE-

platformen, til at undersøge potentialet ved det europæiske Business Forum for

erhvervsuddannelse med hensyn til entreprenørskab, og endelig inden for den europæiske

lærlingealliance at fremme initiativer til udvikling af entreprenørskabsfærdigheder i

sammenhæng med lærlingeuddannelser og arbejdsbaserede læringsprogrammer.

I rådskonklusionerne noteres Kommissionens intension om at styrke evidensbasen vedrørende

entreprenørskabsuddannelse gennem relevante studier, bl.a. Eurydices tematiske rapport

planlagt til 2015, og en rapport om effekten og rækkevidden af HEInnovate-værktøjet og dets

metodologi i 2016.

Endelig opfordres Kommissionen til at sikre den nødvendige interne koordination, så alle

uddannelsesområder inddrages i opfølgningen på disse rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og

ungdom den 7. november 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget:

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

DSF ønsker på s. 4 pkt. 1 at erstatte sætningsdelen ”by facilitating the involvement of

businesses and entrepreneurs – as well as the non-profit sector – in all levels of planning and

implementation” med følgende ”encourage any relevant stakeholders such as businesses,

entrepreneurs and the non-profit sector to be involved at all levels of planning and

implementation that the education institutions deem useful”.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

I folkeskolereformen lægges der op til øget samarbejde mellem skolerne og det lokale kultur-,

fritids- og foreningsliv. Kulturministeriets børne- og ungestrategier understøtter dette. Og også

aftenskolerne er aktuelle med en satsning på området. De skriver i deres idékatalog:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”erfaringerne viser, at mange voksne, der har lidt nederlag i skoleforløbet, genvinder troen på

egne evner og lysten til at lære i aftenskoleregi. De kompetencer stiller aftenskolerne til

rådighed i et samspil med det kommunale skolevæsen, den enkelte skole og den enkelte lærer”.

Partnerskabet bidrager til entrepreneurskab og aktiv deltagelse i civilsamfundet fra tidlig alder.

Danske Universiteter:

Det er generelt set positivt, at rådskonklusionerne benytter entreprenørskabsbegrebet i en bred

definition, således at der ikke udelukkende fokuseres på iværksætteri, men at entreprenørskab

ses som evnen at kunne omsætte ideer til praksis og integration af innovativ tankegang i

undervisningen.

På universitetsområdet er der allerede et stort fokus på entreprenørskab i uddannelserne, og der

er i 2014 oprettet en central arbejdsgruppe under Dansk Universitetspædagogisk Netværk

(DUN) med særlig interesse for entreprenørskab, Universiteternes Innovations- og

Entreprenørskabspædagogiske Netværk (UNIEN). Netværket faciliterer særligt udveksling af

god praksis mellem undervisere på universiteterne, hvilket Danske Universiteter finder langt

mere givtigt end fælles standarder for dataindsamling og monitorering.

En supplerende bemærkning til punktet om entreprenørskab er, at universiteterne i meget høj

grad ønsker at etablere en bedre kontakt mellem de studerende og SMV’er, som rådet anbefaler,

men at dette kan være udfordrende i den nationale kontekst, hvor der er meget stort fokus på at

forkorte studiegennemførselstiderne. Et eksempel på den problematik er universiteternes ønske

om at etablere en særlig 3-årig virksomhedskandidat i samarbejde med SMV’er, som i praksis er

umuliggjort af fremdriftsreformen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er vigtigt, at der sættes fokus på

entreprenørskabskompetencer i bred forstand som et middel til at fremme unges

beskæftigelsesegnethed og aktive medborgerskab.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Den økonomiske case for uddannelse i sammenhæng med midtvejsrevisionen

af Europa 2020-strategien

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

1. Resume:

Den politiske debat udgør undervisningsministrenes bidrag til revisionen af Europa 2020-

strategien. På baggrund af et diskussionsoplæg fra formandskabet lægges op til en debat, hvor ministrene bl.a.

inviteres til at forholde sig til effekten af uddannelsesområdets inkludering i Europa 2020-strategien, eventuelle

yderligere prioriteter på uddannelsesområdet i den kommende periode, Europa 2020-strategiens governance og

mulige synergieffekter med bl.a. beskæftigelsesområdet.

2. Baggrund

Den politiske debat indgår som undervisningsministrenes bidrag til den igangværende revision

af Europa 2020-strategien, som er EU’s strategi for vækst og beskæftigelse. I løbet af det

italienske formandskab har en række rådsformationer afholdt politiske debatter om relevante

aspekter i forhold til Europa 2020-strategien. Rådsmødet for uddannelse er det sidste i rækken,

hvorpå formandskabet udarbejder et resumé af drøftelserne, som skal forelægges Det

Europæiske Råd den 18.-19. december 2014.

3. Formål og indhold

Det fremgår i formandskabets oplæg, at formålet med at give uddannelse en vigtig rolle inden

for Europa 2020 var, at kvalitetsuddannelser og udvikling af færdigheder er en forudsætning for

innovation, vedvarende vækst, inklusion på arbejdsmarkedet, konkurrenceevne og høj

produktivitet.

Nu midtvejs i Europa 2020-strategien konkluderer debatoplægget, at der er bred enighed om

følgende: 1) Det vigtigste er kvaliteten af uddannelsesresultater, og empiriske undersøgelser,

bl.a. PISA og PIAAC, viser, at der stadig er behov for forbedringer af kvaliteten. 2) Uddannelse

af lav kvalitet har omkostninger, da utilstrækkelig finansiering af uddannelse vil føre til

økonomisk under-performance. 3) Der er plads til effektivitetsforbedringer, da der er markante

forskelle mellem landene i forhold til, hvor meget de bruger på uddannelse, og hvilke resultater

de opnår. 4) Der er plads til at undersøge, evaluere og forbedre forholdet mellem uddannelse,

færdigheder og job både for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, da

uddannelserne alt for ofte ikke kan tackle det voksende gab mellem læreplanerne og de hastigt

ændrede krav fra arbejdsmarkedet, innovationssektoren og samfundet.

Debatoplægget noterer sig betydningen af uddannelses placering i Europa 2020-strategien i

forhold til allokering af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og til

Erasmus+. Det konstateres også, at der er opnået fremskridt i forhold det overordnede

uddannelsesmål, idet EU-gennemsnittet for unge, der forlader skolen tidligt, var 12 pct. i 2013,

ligesom procentdelen af 30-34 årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende

uddannelse var 36,9 pct. i 2013, dog med store variationer mellem medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Debatoplægget overvejer afslutningsvis, om synergieffekter mellem Europa 2020-strategiens

forskellige områder kan styrkes, herunder beskæftigelsesområdet.

På den baggrund opstiller

undervisningsministrene:

debatoplægget

følgende

fire

diskussionsspørgsmål

til

1) I hvilket omfang mener ministrene, at inkludering af uddannelse i Europa 2020-strategien

har haft en positiv effekt på økonomien og forbedring af uddannelse?

2) Ud over EU’s overordnede mål for uddannelse er der andre prioriteter inden for uddannelse,

som De ønsker at identificere for den kommende periode?

3) Betragter De Europa 2020’s governance som hjælpsom i forhold til at implementere og

monitorere reformer både på nationalt og europæisk niveau, og kan den forbedres på nogen

måde?

4) Hvordan kan synergier mellem uddannelse og andre områder som beskæftigelse og

økonomisk politik bedre udnyttes i sammenhæng med en revideret Europa 2020-strategi?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Debatoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og

ungdom den 7. november 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget, som gengives let

revideret for læsevenlighedens skyld:

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

DSF glæder sig over, at der i diskussionsoplægget bliver gjort opmærksom på, at de nødvendige

investeringer i uddannelse skal foretages for at opnå kvalitetsresultater. Ligeledes bør det

fremgå, at uddannelse også har et bredere samfundsmæssigt formål. I forhold til spørgsmål 2

foreslår DSF den social dimension, mønsterbrud mv. som andre prioriteter og stiller sig gerne

til rådighed for arbejdet.

BUPL:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BUPL anbefaler, at ministeren på rådsmødet under den politiske debat efterlyser

Kommissionens overvejelser og opfølgning på de erklæringer og anbefalinger, som den

tematiske arbejdsgruppe om førskoleundervisning og børnepasning (TWG ECEC) har

udarbejdet om, hvordan der kan opnås høj kvalitet i dagtilbud i EU. Der er stillet 4 spørgsmål i

oplægget, hvor BUPL anbefaler, at ministeren i tilknytning til spørgsmål 2, om der er ”any

other priorities in the field of education and training that you would wish to identify for the

coming period”, erklærer, at netop øgede investeringer til dagtilbud – jfr. forslaget til finanslov

om 1 mia. kr. til ekstra pædagogisk personale – er afgørende for succes for Europa 2020-

strategien, da der er solid evidens for, at småbørns deltagelse i dagtilbud fra den tidligste alder

af sikrer højere succes i skole, beskæftigelse og som borger. Der er derfor brug for, at

medlemslandene også investerer i udbygning af dagtilbud til de yngste børn (0-3 årige).

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

DFS mener, at det er helt rigtigt at prioritere uddannelse. Det gælder uddannelse på alle

niveauer og gennem hele livet. Europa er bygget på demokratiske principper, hvor aktivt

medborgerskab er afgørende, især i vanskelige og omskiftelige tider med nye udfordringer.

Vækst er nøgleordet for en fremsynet samfundsudvikling. Det er vi enige i. Men vækst bør også

måles på, hvordan vi skaber inklusion, ligestilling og et bæredygtigt samfund. Ikke alene på hvor

mange jobs vi skaber, selvom dette er meget vigtigt. En sådan udvikling forudsætter viden og

styrkelse af personlige kompetencer, herunder evnen til hele tiden at kunne omstille sig. For at

have indflydelse på løbende forandringer, er voksnes læring meget vigtigt.

Derfor foreslår vi, at der sættes voksenlæring på EU’s dagsorden inden for nær fremtid. Det

kunne være som et temaår, hvor der blev arbejdet med et ”læringsløft/uddannelsesløft” for

voksne – især, men ikke kun – med kort skolegang i bagagen. Vi skal tilbage til 1996, for at

finde fokus på voksnes læring, dengang kaldet Det Europæiske År for Livslang Uddannelse.

Til slut vil vi gerne sige, at det er vigtigt, at man fra EU’s side fortsætter med åbne høringer og

processer, og at alle uddannelsesaktører og deres organisationer gives mulighed for at ytre sig.

FTF:

FTF støtter, at der ved revisionen af Europa 2020-strategien lægges øget vægt på at fremme

initiativer, der styrker uddannelsernes kvalitet. Det er afgørende for den færdiguddannede og

for samfundet, at uddannelsen sikrer høj kvalitet i de opnåede kvalifikationer og kompetencer.

En uddannelses kvalitet har og skal fortsat have mange dimensioner, og det er vigtigt netop i en

sammenhæng, hvor der sættes nye strategiske mål i EU-samarbejde at fremhæve dette. Kvalitet

i uddannelse skal give den enkelte såvel faglige som brede kompetencer, der kan give optimale

muligheder for beskæftigelse og et godt udgangspunkt for aktivt medborgerskab. Uddannelsen

skal give reelle muligheder for fortsat kompetenceudvikling.

Debatoplægget til Rådsmødet vægter spørgsmålet om uddannelsernes betydning for den

økonomiske udvikling og sammenhængen mellem uddannelsespolitikken og andre politikker

særligt arbejdsmarkedspolitikken. Der er meget lidt viden om disse spørgsmål, herunder

effekten på uddannelsernes indhold og struktur. FTF vil derfor opfordre til, at der gives bedre

muligheder for forskning indenfor disse temaer.

Til spørgsmålet om andre prioriteter, der bør fremmes i den kommende periode, foreslår FTF

at kompetenceudvikling for voksne såvel i relation til det formelle efter- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videreuddannelsessystem som i forhold til realkompetence gives langt højere prioritet.

Indsatsen skal omfatte alle voksne uanset uddannelsesniveau.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Fremme af unges adgang til rettigheder med henblik på at fremme deres

selvstændighed og deltagelse i civilsamfundet

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

1. Resumé:

Det italienske formandskab sætter i rådskonklusionerne fokus på at fremme adgangen for unge til at udnytte

deres rettigheder i samfundslivet for dermed at øge deres selvstændighed og modvirke social eksklusion, ikke

mindst for NEET’s-gruppen, dvs. unge uden beskæftigelse eller uddannelse. Punktet er sat på dagsordenen til

vedtagelse, hvilket forventes at ske.

2. Baggrund

Det nuværende trioformandskab på ungdomsområdet mellem Italien, Letland og Luxembourg

har som fælles overskrift for deres indsats sat emnet styrkelse af unge (”youth empowerment”)

med fokus på unges adgang til rettigheder, deres selvstændighed, politisk deltagelse og aktive

medborgerskab. Den stramme økonomiske situation med den høje ungdomsarbejdsløshed kan

bidrage til at demotivere unge fra at deltage aktivt i det politiske livs beslutningsprocesser og

samfundslivet i øvrigt. Derfor er en særlig indsats fortsat nødvendig, ikke mindst over for den

såkaldte NEETs-gruppe, dvs. unge uden beskæftigelse eller uddannelse, for at støtte deres

selvstændighed og overgang til voksenlivet.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne fremhæver, at unge repræsenterer en værdifuld ressource for samfundet,

og deres kreative og innovative evner og færdigheder bør støttes og fremmes ved fastlæggelsen

af strategier på det ungdomspolitiske område på både europæisk, nationalt og lokalt plan. I den

forbindelse spiller programmet Erasmus+ en stor rolle med hensyn til at fremme større

selvstændighed og deltagelse i samfundslivet for unge gennem mobilitet såvel som gennem

udvikling af deres færdigheder og kompetencer for at forbedre beskæftigelsesegnetheden.

Ligeledes er ungdomsorganisationerne en værdifuld ressource, og de spiller en vigtig rolle i

udviklingen af unges selvstændighed og i udviklingen af vores samfund i øvrigt.

På den baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at:



støtte unges selvstændighed via øget adgang til uddannelse, kulturelle oplevelser,

beskæftigelse, boliger, sundhed og velfærd



øge unges kendskab til deres adgang til rettigheder og, i tilfælde af krænkelser, støtte og

fremme anerkendelse heraf. Der bør især sættes fokus på unge med færre muligheder



gøre fremskridt i retning af at identificere hindringer for unges deltagelse i samfundslivet

og det politiske liv samt overveje at indføre foranstaltninger med henblik på at fjerne

disse hindringer



bestræbe sig på at gøre en indsats for, at unge har adgang til kvalitetsjob med en rimelig

løn og social beskyttelse, således at de kan blive selvstændige og leve et sikkert og

værdigt liv



investere i forebyggelse og tiltag til at mindske skolefrafald

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



støtte anerkendelsen og valideringen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet

gennem uformel og ikkeformel læring og frivilligt arbejde;



støtte unge i at udvikle en kritisk tankegang og i at udtrykke sig kulturelt i det offentlige

rum



fremme ungdomsgarantien som en EU-strukturreform og udveksling af god praksis

mellem medlemsstaterne om overvågning af dens gennemførelse i relation til unges

overgang til beskæftigelse



fortsætte med at investere i fremme af unges selvstændighed ved at udvikle og støtte

ungdomspolitikker og ungdomsarbejde og, hvor det er relevant, ved at yde passende

støtte og afsætte passende midler til selvstændige ungdomsorganisationer (ledet af unge)



arbejde for, at unges selvstændighed og deltagelse betragtes som et vigtigt aspekt, som

der skal tages hensyn til i forbindelse med udviklingen af sociale og økonomiske

strategier i EU



støtte kampagner og uddannelsesprogrammer, der tager sigte på at skabe større

opmærksomhed om menneskerettigheder og sociale rettigheder og om, hvordan unge

kan udøve disse rettigheder i fuldt omfang, bl.a. ved brug af eksisterende netværk som

Eurodesk.

Endvidere opfordres ungdomsorganisationer og andre interessenter til at:



gøre størst mulig brug af Erasmus+-programmet



informere om unges rettigheder i almindelighed



indføre konkrete aktiviteter for at øge opmærksomheden om unges selvstændighed og

deres adgang til rettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og

ungdom den 7. november 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget:

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

Danske Studerendes Fællesråd finder, at der i pkt. 11 i formandskabets udkast bør tilføjes

følgende bemærkning efter ”diminishing the mismatch between skills that young people acquire

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

and those required by the labour market”: ”This needs to be done by ensuring high quality

education and improving the communication of graduates’ competences to employers. A focus

on creating more jobs in total is also needed in order to beat youth employment.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen arbejder aktivt for at fremme,

at alle har mulighed for at deltage i samfundets fællesskaber. Det er vigtigt at undgå at tabe en

hel generation af unge på gulvet i den nuværende økonomisk stramme situation, og fremme af

unges aktive medborgerskab, bl.a. gennem deltagelse i civilsamfundets organisationer, samt

adgang til at udnytte deres rettigheder er med til at forhindre dette.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Den tværsektorale tilgang til ungdomspolitik som et redskab til bedre at

adressere de socioøkonomiske udfordringer og have mere målrettede politikker for

unge mennesker

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

1. Baggrund

Det italienske formandskab ønsker en debat om, hvordan den tværsektorielle indsats i det

europæiske samarbejde på ungdomsområdet kan intensiveres for bedre at kunne imødegå de

socioøkonomiske udfordringer og unges behov.

2. Formål og indhold

Diskussionsoplægget tager udgangspunkt i det nuværende tværsektorielle samarbejde på

ungdomsområdet med otte prioriterede indsatsområder, først og fremmest uddannelse,

beskæftigelse, social inklusion, aktivt medborgerskab samt unges sundhed og velfærd.

Formandskabet finder, at der er brug for at udvikle en ny ungdomspolitisk vision, hvor

indsatsen i højere børe være ”brugerdefineret” ud fra en samlet vurdering af unges reelle behov

fremfor en indsats inden for hver enkelt sektor.

På den baggrund stiller formandskabet tre spørgsmål til ungdomsministrenes drøftelse:

1) Tages der tilstrækkeligt hensyn til unges situation ved fastlæggelse af politikker på lokalt,

regionalt, nationalt og europæisk niveau inden for de forskellige sektorer så som uddannelse,

beskæftigelse, boligpolitik, sundhed og det sociale område?

2) Hvis ikke, hvordan kan unges interesser og problemer i så fald gives større prioritet?

3) Hvilke metoder og instrumenter bør EU og medlemsstaterne tage i brug for at gøre den

tværsektorielle indsats mere konkret?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Debatoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i skriftlig høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.