PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3363 - miljø Bilag 2
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt

Samlenotat FEU og MIU

december 2014

Dagsorden til miljørådsmøde den 17. december 2014

Kommissionens forslag til direktiv om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg KOM

(2013) 919

Generel indstilling

16-22

Side

2-15

Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF

med henblik på at mindske forbruget af letvægtsbæreposer

Politisk enighed

Rådskonklusioner om EU's engagement i post-2015

Udveksling af synspunkter

23-25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1

Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP

direktivet).

KOM(2013) 919 final.

Generel indstilling

Revideret notat

1. Resumé

Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg. De mellemstore

fyringsanlæg udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening og er ikke i dag reguleret

generelt på EU-plan. Mellemstore fyringsanlæg er anlæg på mellem 1 MW og 50 MW på land og

offshore. Forslaget fastsætter emissionsgrænseværdier for nye anlæg 2�½ år efter ikrafttrædelse af

direktivet og for eksisterende anlæg i henholdsvis 2025 og 2030, samt krav til overvågning af

emissionen af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. Anlæg der ligger i zoner, hvor EU-

grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, skal som hovedregel overholde skærpede

emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler. Der foreslås en række afbødende

foranstaltninger for at undgå for store påvirkninger af små og mellemstore virksomheder, herunder

anmeldepligt, faseopdelt gennemførelse og forenklede overvågnings- og rapporterings-

forpligtelser. Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil kommissionens

forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelses-niveauet i forhold til den

gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Direktivforslaget

har lovgivningsmæssige konsekvenser som indebærer, at en række danske bekendtgørelser skal

ændres. Kommissionen har estimeret, at de samlede omkostninger for operatørerne til efterlevelse

af forslaget beløber sig til omkring 400 millioner euro årligt på EU plan. Kommissionen anfører, at

de eksterne omkostninger (såsom bl.a. skader på natur, tabt arbejdsfortjeneste og andre

sundhedsmæssige omkostninger) som følge af luftforurening er væsentlig højere.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Det er positivt, at der foreslås ensartet

regulering af mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og

sundhedsmæssige belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt og det vil fremme en

relativt større emissions-reduktion i Danmarks nabolande, som vil forbedre luftkvaliteten i

Danmark. Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte

sektorer, hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet

danske virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne

end deres konkurrenter i EU. På den baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil

søge størst mulig tilnærmelse med den gældende danske regulering af området, herunder

opdatering af grænseværdier med passende mellemrum som refleksion af nyeste BAT og udeladelse

af zonering i direktivet.

Forslaget er sat på dagsordenen på Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014 med henblik på en

generel indstilling. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

2. Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel

i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget var genstand for en politiske drøftelse på Rådsmødet den 12. juni 2014, og har desuden

været genstand for en række behandlinger i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslaget er sat på

dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014 med henblik på at opnå enighed om en

generel indstilling. Det italienske formandskab har udarbejdet et udkast til en kompromistekst som

vil danne grundlag for rådsmødebehandlingen.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg, som udgør en

væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening, som ikke i dag er reguleret generelt på EU-plan.

Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som konkluderer, at

selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU

for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening

, om at opnå en luftkvalitet der

ikke medfører væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø.

Ny viden om de sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler understreger netop dette behov.

Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en regulering

af de mellemstore fyringsanlæg er et nødvendigt virkemiddel til at sikre en kraftig reduktion af

baggrundsforureningen i EU, og dermed forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og

sundhedspåvirkning.

Forslaget omfatter mellemstore fyringsanlæg, dvs. anlæg på mindst 1 MW og mindre end 50 MW

på land og offshore. De ca. 143.000 mellemstore fyringsanlæg, som findes i EU, udgør en væsentlig

kilde til emissioner af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. I dag er emissioner af

luftforurenende stoffer fra disse anlæg ikke specifikt reguleret på EU-plan.

Forslaget vil fastsætte emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider, svovldioxid og partikler.

Kvælstofoxider (NO

Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Hovedkilden til

udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien. Kvælstofdioxid (NO

, som er en delmængde

af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser.

Svovldioxid (SO

Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som

dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til

udledning af svovldioxid i Danmark er industri.

Fine partikler (PM

2.5

De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der

sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler

reguleres nu også, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine

partikler (PM

2.5

) frem mod 2020. WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være

kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM

2.5

i Danmark er brændeovne, men

der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom

ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg større end 5 MW er den 1.

januar 2025 og for anlæg mindre end eller lig 5 MW den 1. januar 2030. For nye anlæg gælder

emissionsgrænseværdierne 2�½ år efter direktivets vedtagelse.

Endvidere skal der stilles skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler

for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, med mindre

det kan anskueliggøres, at dette vil udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning eller at

luftkvalitetsgrænseværdierne med andre virkemidler er inkluderet i en luftkvalitetsplan. Danmark er

inddelt i tre luftkvalitetszoner; én omkring Aarhus, én omkring København og én for resten af

landet. For så vidt angår zonen omkring København overskrides luftkvalitetskravet for

kvælstofdioxid.

Forslaget stiller krav om monitering af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler ved periodiske

målinger, hhv. hvert 3. år og hvert år afhængigt af anlæggets størrelse.

Mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes og ikke godkendes. Dvs. at anlægget skal

førstegangsregistreres, med information om at direktivet overholdes. Der skal ikke forelægge en

godkendelse fra myndighederne.

Der er krav om, at der skal føres tilsyn med anlæggene, og at driften skal afrapporteres. Der er ikke

krav til hyppigheden af hverken tilsynet eller afrapporteringen til myndigheden.

Formandsskabet har på baggrund af drøftelserne i miljø-arbejdsgruppen i Bruxelles fremlagt et

kompromisforslag, som vil være genstand for drøftelse i COREPER forinden rådsmødet.

Væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens forslag er skitseret nedenfor, men må forventes

at blive tilrettet under den videre behandling.

Det vil blive valgfrit for medlemsstaterne, om de mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes

til eller miljøgodkendes af miljømyndighederne.

Der stilles krav om, at virksomhederne opbevarer nærmere specificerede data og

informationer i mindst 6 år.

Der stilles ikke skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler

for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides.

Der er indsat en aggregeringsregel i direktivet, hvilket betyder at to eller flere nye

fyringsanlæg, skal betragtes som ét fyringsanlæg, hvis de deler skorsten.

Formandskabet har indsat en ny bestemmelse om, at Kommissionen senest den 1. januar

2028 skal gennemføre et review af grænseværdierne for nye anlæg med henblik på en

eventuel justering af disse.

Mellemstore fyringsanlæg på platforme offshore er blevet undtaget direktivet med

undtagelse af visse nye maskiner.

Der er blevet foreslået meget lempelige grænseværdier for såkaldt ”indigenous fuels”

(lokale brændsler), som er lokalt udvundne faste brændsler, fx brunkul.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er sket en øget differentiering af grænseværdierne i forhold til anlægsstørrelse, sådan at

de mindste anlæg under 5 MW og hvor renseforanstaltninger er forholdsvis dyrere, får

lempeligere vilkår end fyringsanlæg over 5 MW.

Der er blevet lempet på en række grænseværdier, heriblandt grænseværdien for svovldioxid

for eksisterende halmfyrede anlæg på mellem 1 – 5 MW.

Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for nye anlæg er foreslået ændret fra 2�½

år til 3 år efter direktivets vedtagelse.

4. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet forventes at udtale sig i foråret 2015.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen

anfører ydermere, at emissioner til luft, også fra mellemstore fyringsanlæg, forårsager

grænseoverskridende forurening.

Emissioner fra mellemstore fyringsanlæg reguleres for tiden ikke generelt på EU-plan. Uensartede

nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænser. En indsats på EU-

niveau er påkrævet og skaber merværdi i forhold til individuelle nationale foranstaltninger.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Mellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres af følgende lovgivning:



Gasmotorbekendtgørelsen, som fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til

motorer og turbiner.



Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og Bekendtgørelse om standardvilkår,

som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede effekt af alle fyringsanlæg er på 5-

50 MW (listepunkt G201) og 1-5 MW (listepunkt G202), og hvor der anvendes biomasse,

biogas eller forgasningsgas som brændsel.



Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder, som fastsætter

emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til kedler der som brændsel anvender træaffald

fra virksomhedens egen produktion.



Miljøbeskyttelseslovens § 42, som omfatter kedelanlæg på 1-5 MW, som ikke er omfattet af

godkendelsespligt og standardvilkår for listepunkt G 202.



Emissionen af svovldioxid ved anvendelse af fuelolie, gasolie, kul og petcoke er reguleret af

bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.



Brugerbetalingsbekendtgørelsen, som fastsætter regler om betaling for miljøgodkendelse og

tilsyn med virksomheder og husdyrbrug.



Bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastsætter regler om tilsyn efter bl.a.

miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.



Fyringsanlæg på platforme på havet, med en samlet indfyret effekt på 50 MW og derover

reguleres af offshore-bekendtgørelsen.



Varmeforsyningsloven projektbekendtgørelse som fastsætter regler for hvilke anlægstyper

der må etableres i forskellige forsyningsområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lov om afgift på kvælstofoxider, NOx afgiftsloven

Lov om afgift af svovl, Svovl afgiftsloven

CO2 kvoteloven

I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore fyringsanlæg enten

godkendelsespligtige eller anmeldepligtige.

Reguleringsformen afhænger af anlæggets størrelse, type, og om det er placeret på en

godkendelsespligtig virksomhed. Den danske lovgivning indeholder emissionsgrænseværdier og

krav om overvågning af emissioner.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktivforslaget indebærer, at gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om

trævareforarbejdende virksomheder, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit om

listepunkt G201 og G202 i bekendtgørelse om standardvilkår og brugerbetalingsbekendtgørelsen

skal ændres samt muligvis offshore- og tilsynsbekendtgørelsen. Forslaget får hverken konsekvenser

for § 42 i miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelsen om svovlindhold i brændstoffer eller for CO

kvoteloven.

Desuden er udledningen af kvælstofoxider og svovl reguleret via kvælstofoxidafgiftsloven og

svovlafgiftsloven. Der er en naturlig sammenhæng mellem Miljøministeriets moniteringskrav og

Skatteministeriets afgiftsregler, da de vedrører den samme udledning af kvælstofoxider og

svovldioxid. Forslaget kan derfor få lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til

kvælstofoxidafgiftsloven og evt. svovlafgiftsloven.

Forslagets økonomiske konsekvenser:

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering estimeret, at de samlede omkostninger for

operatørerne i EU til overholdelse af kravene i direktivet vil beløbe sig til omkring 400 millioner

euro årligt, når sekundære teknikker (dvs. rensningsteknikker) for reduktion af NO

-emission kun

anvendes på en del af de nye anlæg. Kommissionen anfører, at omkostningen skal holdes op imod,

at de eksterne omkostninger der følger af luftforurening er væsentligt højere. De eksterne

omkostninger opgøres som mindre arbejdskrafttilgængelighed (mere sygdom), udgifter som følge af

skader på infrastruktur og afgrøder samt sundhedsomkostninger. De eksterne omkostninger som

følge af luftforurening der nævnes under dette direktivforslag er en delmængde af de eksterne

omkostninger som nævnes under NEC-direktivforslaget, idet det er de samme stoffer som foreslås

reguleret under MCP-direktivet og NEC-direktivet

Forslaget indebærer ikke systematiske skærpelser i forhold til eksisterende danske krav og

indeholder desuden en lang implementeringsfrist for virksomhederne (2025/2030). Regeringen

vurderer således, at forslaget ikke får større økonomiske konsekvenser for danske virksomheder.

Regeringen har gennemført en analyse, som belyser de erhvervsøkonomiske og administrative

konsekvenser, jfr. nedenfor.

Langt størstedelen af de berørte anlæg er allerede under danske emissionskrav. Omkostningerne ved

at implementere direktivet i Danmark vil derfor være begrænsede.

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget indebærer en væsentlig regelforenkling, dels fordi alle anlæg bliver anmeldelsespligtige

og dels fordi den nuværende danske regulering, som er fordelt på flere bekendtgørelser og § 42 i

miljøbeskyttelsesloven, kan samles i én bekendtgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er godkendelsespligtig virksomhed, er omfattet af de

gældende regler om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse, og skal bidrage til dækning af

miljømyndighedens omkostninger til tilsyn og godkendelse. Mellemstore fyringsanlæg, som i dag

ikke er på en godkendelsespligtig virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om brugerbetaling.

Hvis der sker en forenkling af godkendelsessystemet, og der indføres en form for anmeldepligt for

fyringsanlæggene, vil der ske et bortfald af godkendelsesopgaver i miljøforvaltningerne, mens der

vil ske en tilgang af opgaver med behandling af anmeldelser. Fyringsanlæg, der i dag ikke er

omfattet af regelmæssige tilsyn, vil fremover blive omfattet som følge af direktivforslagets krav om

tilsyn og kontrol med anlæggene. På dette område vil der således være en tilgang af opgaver for

miljømyndighederne. Det vurderes umiddelbart, at den samlede arbejdsbyrde for myndighederne

som følge af direktivet kan tilrettelægges så den bliver neutral.

Forslaget har desuden provenumæssige konsekvenser i forhold til NOx-afgiften og svovlafgiften.

For den afgrænsede gruppe af anlæg, der bliver pålagt meromkostninger i form af udgifter til

rensningsteknologi, vil direktivforslaget betyde et fald i afgiftsbetaling, fordi anlæggene fremover

vil udlede mindre nitrogenoxider og svovldioxid. Det samlede forventede årlige mindre provenu

fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: Fald i samlet statsligt provenu for NOx og SOx-afgift for alle anlæg.

Årligt gennemsnit

NOx -afgift

1,0 mio. kr.

SO2- afgift

1,2 mio. kr.

Total

2,2 mio. kr.

Den samlede påvirkning af de statslige finanser forventes at være svagt negativt, og svarer til det

forventede fald i afgiftsprovenuet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen har gennemført en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for de anlæg, der

bliver pålagt meromkostninger. Analysen tager ikke højde for, at nogle anlæg kan opleve et fald i

udgifter til rensningsteknologi, fordi specifikke grænseværdier lempes.

Det skønnes, at direktivet vedrører godt 1.700 anlæg i Danmark med en driftstid på mere end 500

timer om året. Langt hovedparten af anlæggene findes på fjernvarmeanlæg og i tilknytning til

boligselskaber. Derudover er der anlæg på gartnerier, landbrug, i fødevareindustrien og anden

industri (fx trævarebranchen), renseanlæg m.m. For mange anlæg vil direktivforslaget ikke byde på

væsentlige udfordringer: Det vurderes dog at de danske biomasseanlæg vil blive udfordret, fordi

grænseværdierne for disse anlæg er sat forholdsvis lavt i Kommissionens forslag. Der eksisterer på

nuværende tidspunkt ca. 60 halmfyrede anlæg og ca. 160 træfyrede anlæg, der potentielt kan blive

pålagt omkostninger til anlæg og drift af rensningsteknologi.

Tabel: Samlede udgifter/gevinster fordelt pr. år pr. anlæg pålagt investeringer i rensningsteknologi

over en 20 årig periode.

Årligt gennemsnit pr. anlæg

Omkostninger, DKK

Investering

31.500

Anlæg pålagt investering i rensningsteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drift

Monitorering

Total

40.000

-6.000

65.500

Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en

meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering.

Det er ikke samme antal anlæg der bliver pålagt at foretage investeringer i rensningsteknologi og får

gavn af monitoreringsgevinster. De anlæg, der ikke bliver pålagt en ekstra investeringsudgift, får en

gevinst i form af sparet monitoreringsudgift på ca. 6.000 kr. årligt pr. anlæg

For hovedparten af anlæggene gælder, at kravene til monitorering bliver lettet som følge af

direktivet, og udgifterne til monitorering bliver derved også mindre.

De erhvervsmæssige konsekvenser opgjort som årlige gennemsnitlige omkostninger for de berørte

anlæg over en 20-årig periode om udgør:

Tabel: Samlede årlige gennemsnitlige erhvervsmæssige omkostninger ved direktivforslaget over

en 20 årig periode.

Årligt gennemsnit

Eksisterende anlæg

Nye anlæg

Omkostninger mio. kr.

Investering

Drift

Monitorering

-2

-7

Total

Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en

meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering.

Som illustration kan det fremføres, at en fordeling af ekstraomkostningerne på 9 mio. kr. på landets

samlede fjernvarmeproduktion vil resultere i en stigning i varmeprisen med omkring 0,06 kr/GJ

(den gennemsnitlige varmepris ligger omkring 220 kr/GJ). Omkostningerne vil dog ikke ramme

jævnt på al fjernvarme og det skønnes, at varmeprisen formentlig kan stige med op mod 1 kr/GJ.

En anden illustration kan ske ved at fordele omkostningerne på den samlede mængde halm og træ

der anvendes i mellemstore fyringsanlæg (37,753 PJ). Her svarer omkostningsstigningen til, at

biomasseprisen stiger med 0,23 kr/GJ. (biomassepris er på 45-70 kr/GJ).

Som nævnt i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser, vil fyringsanlæggene som følge af mindre

udledning af NOx og SO2 få en mindre omkostning til afgiftsbetaling til staten.

Tabel: Gennemsnitlig omtrentlig årig besparelse pr. anlæg pålagt investering i rensningsteknologi

Enheder

NOx -afgift

SO2- afgift

Total

kr.

Årligt gen. pr. anlæg pålagt investering i

rensningsteknologi

-3.500

-4.000

-7.500

Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser

Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en

meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsadministrative konsekvenser

Kommissionens forslag lægger op til, at der alene skal ske anmeldelse af anlæg og dermed ikke

godkendelse. Brugerbetalingen for godkendelse vil derfor bortfalde. I stedet forventes anlæggene at

skulle betale brugerbetaling for tilsynsmyndighedens sagsbehandling af anmeldelsen. Samlet set vil

flere fyringsanlæg end i dag dog blive omfattet af et regelmæssigt tilsyn, hvilket også fremadrettet

skal brugerbetales af virksomhederne. De fyringsanlæg, som i dag er ikke-godkendelsespligtige,

betaler ikke for tilsyn, men må forventes fremadrettet at skulle brugerbetale for dette. Hyppigheden

og omfanget af tilsynet besluttes af de enkelte lande.

Det vurderes umiddelbart, at anlæggenes samlede brugerbetaling som følge af direktivet kan

tilrettelægges, så den bliver neutral i erhvervsøkonomiske omkostninger.

Beskyttelsesniveau:

Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil Kommissionens forslag både have

positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelsesniveauet i forhold til den gældende danske

regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Effekten af forslagets regulering af

hhv. kvælstofdioxid, svovldioxid- og partikler regnes for positiv når grænseværdien for hvad der må

udledes reduceres, neutral når der ikke er en ændring i grænseværdierne og negativ når der forslås

en lempelse ift. eksisterende danske grænseværdier.

Forslagets regulering af kvælstofoxidemissioner har såvel en positiv, negativ og neutral påvirkning

af beskyttelsesniveauet afhængig af motortype, motorstørrelse og brændselstype.

Forslagets regulering af støv har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet der forslås en

skærpelse af de eksisterende danske grænseværdier.

Forslagets regulering af svovldioxidemissioner har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet,

idet emissionen af svovldioxid fra mellemstore fyringsanlæg ikke er reguleret i dansk lovgivning

Forslagets hovedregel om skærpelse af emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler for

anlæg i zoner, hvor luftkvalitetskriterier ikke overholdes, har en positiv påvirkning på

beskyttelsesniveauet, i det der foreslås skærpede emissionsgrænseværdier.

Forslagets krav til overvågning af emissionerne har en positiv, negativ og neutral påvirkning af

beskyttelsesniveauet afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse og brændselstype. En mere hyppig

udført overvågning vurderes positiv, mens en overvågning der udføres mindre hyppigt end

nuværende dansk overvågning vurderes som værende negativ.

Forslaget har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i forhold til regulering af tungmetaller

fra kedelanlæg, der anvender kul, brunkul, petcoke, fuelolie og orimulsion som brændsel, i det

forslaget ikke omfatter krav til den type emissioner som i øvrigt er reguleret i dansk lovgivning i

dag.

Forslagets mulighed for at anvende fuelolie og orimulsion på kedelanlæg på 1-2 MW og kul,

brunkul og petcoke på kedelanlæg på 1-5 MW har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet,

idet denne anvendelse ikke er tilladt efter gældende danske regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets krav til anlæg placeret offshore har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet

emissioner af kvælstofoxid, svovldioxid og partikler fra offshore-anlæg kun er indirekte reguleret af

-afgiftsloven.

8. Høring

Forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore

fyringsanlæg har været i offentlig høring i perioden den 10. januar til den 7. februar 2014. Der er

kommet bemærkninger fra Brancheforeningen for biogas, BWE, Dall Energy, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi,

DGC, Dong Energy, Landbrug og Fødevare, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Olie Gas

Danmark og Sundhedsstyrelsen.

Generelt

Dansk Miljøteknologi

støtter direktivforslaget, og påpeger behovet for at håndhæve lovgivning, der

har til formål at reducere luftforureningen i Europa.

Sundhedsstyrelsen

vurderer, at forslaget ud fra et sundhedsfagligt perspektiv karakteriseres som et

velindiceret tiltag til at nedbringe luftforureningen.

Dansk Energi

finder det hensigtsmæssigt at den eksisterende regulering af store fyringsanlæg

suppleres med regulering af mellemstore fyringsanlæg, så disse anlæg også medvirker til at

reducere udledningen af kvælstofoxider, svovldioxid og partikler.

Dansk Fjernvarme

vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge indsatsen overfor mindre

fyringsenheder, herunder brændeovne, i byerne, eftersom de mellemstore anlæg vurderes at være

beliggende i landdistrikterne og dermed ikke har det samme bidrag til partikelemission i

boligområder.

Danmarks Naturfredningsforening

mener, at det bør fremgå af direktivet, at gas er den bedste

brændselstype til bekæmpelse af luftforurening.

Dong Energy

påpeger, at afgifter på miljøbelastende stoffer sikrer et ens incitament på tværs af

industrielle sektorer og at der med reguleringen af mellemstore fyringsanlæg bliver en

dobbeltregulering af kraftværkssektoren, som er mere restriktiv end i andre sektorer.

Regulering

Landbrug og Fødevarer

Dansk Industri

finder det positivt, at direktivforslaget lægger op til en

anmeldeordning, og ikke en godkendelsesordning for mellemstore fyringsanlæg, og forventer at det

til sin tid også bliver afspejlet i den danske gennemførsel af direktivet. Begge finder det positivt at

mindre virksomheder (SMV) ikke belastes unødigt.

Olie Gas Danmark, Dansk Energi og Dong Energy

opfordrer til at eksisterende og ny lovgivning på

området supplerer og understøtter hinanden så, der ikke bliver tale om dobbeltregulering. Specielt

ønskes sammenhængen med reguleringen af de større anlæg belyst så det sikres, at lovgivningen

supplere og understøtter hinanden og OGD ønsker at dansk lovgivning, der definerer hvilke

offshore anlæg der omfattes som større anlæg, genfortolkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energipolitik

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Referencelaboratoriet

påpeger, at

direktivforslaget kan betyde, at anlæggenes omkostninger til rensning og målinger øges i en sådan

grad, at det eventuelt får en negativ indflydelse på udbygningen af anvendelse af biomasse eller at

eksisterende mindre anlæg lukkes. Dermed er der risiko for at biomassefyrede anlæg erstattes af

anlæg der anvender fossile brændsler, hvilket ikke er i overensstemmelse med de danske ambitioner

om at udfase fossile brændsler.

påpeger, at de økonomiske dynamikker dermed forrykkes

hvorved muligheden for at opnå målene i EU’s energipolitik på biomasse området reduceres.

Dansk Energi

påpeger, at når effektive kollektive kraft- og varmeanlæg pålægges yderligere

omkostninger, så blive individuelle anlæg som naturgas- og oliefyr mere attraktive varmekilder i

husholdningen.

Grænseværdier

Dansk Energi, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Olie Gas Danmark

mener, at krav

til anvendelse af teknologi skal danne grundlaget for valget af emissions grænseværdier.

Dansk Energi

påpeger, at der primært bør anvendes primære emissions- begrænsende udstyr, som

supplement til danske afgiftsregulering økonomiske incitament til at nedbringe udledningen af

forurenende stoffer.

Dansk Energi

vurderer, at en overholdelse af forslagets grænseværdier vil

forudsætte rensning, og foreslår derfor at grænseværdierne justeres, så de kan overholdes med

primære emissionsbegrænsende udstyr.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at direktivforslaget betyder at mindre anlæg får store

ekstraomkostninger, og at grænseværdierne for anlæg mindre en 5 MW skal fastsættes realistisk, så

de kan overholdes med enkel og billig teknologi.

vurderer tilsvarende at grænseværdierne giver

anledning til tekniske krav som vil udfordre en del biomassefyrede anlæg.

Olie Gas Danmark

bemærker, at det skal sikres, at der etableres acceptable omkostninger i forhold

til opnåede emissionsreduktioner

Dansk Fjernvarme

vurderer, at grænseværdierne for svovldioxid for halmfyrede anlæg vil resultere

i øgede omkostninger, da der typisk bliver behov for at fjerne svovldioxid i røggassen Dansk

Fjernvarme foreslår, at grænseværdien for svovldioxid for biomassefyrede anlæg lempes til den

samme grænseværdi som gælder for andet fast brændsel.

Olie Gas Danmark

foreslår, at anlæg, som anvender svovlfattigt diesel undtages grænseværdier for

svovldioxid og partikler og egenkontrol hermed

Olie Gas Danmark

påpeger, at en sådan regulering

vil være på linje med EU regulering af de større anlæg.

Dall Energy og Danmarks Naturfredningsforening

gør opmærksom på, at Dall Energy har en

biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af svovldioxid end direktivforslagets grænseværdier,

og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for svovldioxid.

Dall Energy

foreslår desuden en lempet grænseværdi for partikler fra biomassefyrede anlæg.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at især halmfyrede anlæg vil få problemer med at overholde

grænseværdien for partikler, og at det vil være forbundet med væsentlige omkostninger at reducere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

partikeludledningen. Landbrug og Fødevarer foreslår derfor differentierede grænseværdier for

halmfyrede anlæg hhv. større end eller mindre end 5 MW.

Dansk Fjernvarme

Referencelaboratoriet

påpeger, at anlæg med røggaskondensering ikke vil

kunne overholde grænseværdien for partikler.

Dansk Fjernvarme og Referencelaboratoriet

påpeger, at grænseværdierne for nye anlæg betyder, at

anlæggene skal etablerer udstyr, f.eks. rensning (SNCR), for at overholde grænseværdierne for

kvælstofoxider. Især mindre anlæg vil få væsentlige omkostninger, da rensningen stort set er

uafhængig af anlæggets størrelse.

Dansk Fjernvarme

påpeger, at mindre halmfyrede anlæg vil få

væsentlige omkostninger til etablering af rensning for kvælstofoxider.

BWE

påpeger, at selvom det med ny primær teknologi er muligt at opnå den forslåede grænseværdi

for kvælstofoxider for halmfyrede kedler, så er det på grænsen af, hvad der er opnået med den

nuværende teknologi.

Dall

påpeger sammen med

Dansk Naturfredningsforening

at de har en

biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af kvælstofoxider end direktivforslagets

grænseværdier, og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider.

DGC

vurderer, at grænseværdierne for kvælstofoxider for anlæg, der anvender biomasse, kul og

svær fuelolie er for lempelige.

DGC

vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider på bestående motoranlæg mindre end 5 MW er

en skærpelse og en udfordring, og at grænseværdierne for nye motorer og turbiner vil være en

væsentlig skærpelse.

Dong Energy

undrer sig over, at der stilles strengere krav til anlæg, der anvender forgasningsgas fra

forgasning af biomasseaffald end til biomassefyrede anlæg.

DGC

undrer sig over, at biomassefyrede anlæg har lempeligere grænseværdier sammenlignet med

gældende dansk lovgivning, når det er erkendt viden, at emissionerne stiger, hvilket ”især skyldes

anvendelse af biomasse som brændsel”.

Referencelaboratoriet

foreslår, at grænseværdierne gradueres efter anlægsstørrelse.

DGC

bemærker, at der med direktivforslaget bliver åbnet for igen at anvende kul og svær fuelolie

på mindre anlæg.

DGC

foreslår, at der bør gives dispensationsmulighed for anlæg med begrænset levetid og anlæg

med en driftstid mindre end 1.500 timer årligt.

DGC

foreslår, at emissioner i opstarts- og nedlukningsperioder defineres, og at de indgår i

vurdering af om grænseværdierne er overholdt.

Danmarks Naturfredningsforening

foreslår, at

opstarts- og nedlukningsperioder registreres.

Grænseværdier i ”zoner”

Brancheforeningen for biogas

vurderer, at det for biogasmotorer ikke er teknisk muligt at overholde

de skærpede grænseværdier som gælder i ”zoner”, og foreslår at der opstilles bredere kriterier, så

det ikke bliver umuligt at anvende biogasfyrede anlæg i husdyrsintensive områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brancheforeningen for biogas

bemærker, at direktivforslaget giver medlemsstaterne mulighed for at

skærpe forslagets grænseværdier i ”zoner” yderligere.

Brancheforeningen for biogas

vurderer, at

det ikke vil være muligt at udvikle motorer, som kan overholde eventuelle enkeltstaters skærpede

krav til grænseværdier i ”zoner”, da der kun findes et begrænset antal motorproducenter på

verdensplan.

DGC

vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider i ”zoner” vil være en udfordring for kedler,

motorer og turbiner.

DGC

finder, at emissionsgrænseværdierne kun kan opnås ved etablering af

rensningsudstyr, såsom SCR, som kræver etablering af ammoniak lagre i boligområder, med øget

risiko for større uheld til følge.

Måling og tilsyn

Landbrug og Fødevarer

påpeger, at det er vigtigt at der holdes fast i at begrænse de administrative

byrder ved tilsyn med virksomhederne.

Brancheforeningen for biogas, Dansk Fjernvarme og DGC

anfører, at forslagets omfattende krav til

målinger vil være omkostningstungt, især for de mindre anlæg.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at kravene til målinger ikke står i rimelig mål med intensionen

bag, hvis målinger skal foretages af uvildig (akkrediteret) prøvetager, fremfor ved fast installeret

måleudstyr, grundet udgiften.

Landbrug & Fødevarer, DGC, BWE

Dansk Naturfredningsforening

påpeger vigtigheden af, at

krav til målemetode og anvendte måleteknikker er definerede så det sikres at der faktisk er ens krav

til anlæggenes præstation.

Dansk Naturfredningsforening

påpeger, at medlemslandenes krav til

akkrediterede målinger er forskellige.

DGC

Dansk Naturfredningsforening

påpeger, at det er vigtigt at få defineret hvilke

driftsbetingelser der skal være til stede ved målekontrollen, f.eks. har det betydning for

emissionerne om der køres med fuld last.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at det ikke bør være nødvendigt med idriftsættelses måling på

prototype (serieproducerede) anlæg.

Referencelaboratoriet

foreslår, at målehyppigheden afhænger af anlæggets årlige driftstid og

brændselstype.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at krav om indberetning af emissioner er positivt, da det sikre

dokumentation for emissionsudviklingen i de enkelte lande, dog påpeger de vigtigheden af at der

udvikles værktøjer og logistik til dataopsamling så data bliver sammenlignelig på tværs af landene.

I øvrigt

Olie Gas Danmark, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,

Referencelaboratoriet og DGC

har desuden forslag til ændringer og præciseringer til en række af de

specifikke bestemmelser.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 21.maj 2014, hvor der indkom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følgende bemærkninger:

Dansk Industri

anførte, at kommissionens konsekvensvurdering vurderer, at direktivet omfatter

133.000 mellemstore fyringsanlæg. Dansk Industri påpegede at mange af disse er små anlæg såsom

fx fyringsanlæg i boligblokke, mindre industrivirksomheder og lignende. Denne betragtning bør

tages med fremadrettet med henblik på at fastlægge den rette måde at regulere de små anlæg på. I

forhold til implementering og håndhævelse påpeges det, at underretning for ejere og operatører med

fordel kan struktureres på en lettere måde. Fx som det er tilfældet med Ecodesign-direktivet, hvor

det er producenterne, der laver emissionsberegninger.

Energi og Olieforum

kunne tilslutte sig Dansk Industri’s skriftlige høringssvar. Energi og

Olieforum stillede spørgsmålstegn ved omtalen af, at en ændring af NOx-afgiften og svovlafgiften

kan have provenumæssige konsekvenser. Energi og Olieforum er af den opfattelse, at afgifter er

indført for at reducere, og teksten kan forstås som om, at det er godt med såvel afgifter som

reduktioner. Energi og Olieforum stillede desuden spørgsmål til, at mere hyppig overvågning

vurderes positivt.

Der blev bedt om en uddybning af dette synspunkt i forhold til de administrative belastninger ved

hyppig overvågning.

Landbrug og Fødevarer

efterspurgte muligheden for at lave en sammenligning af udledningsmålene

og de konkrete danske forhold ift. konsekvensberegningerne.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 26. november 2014, hvor der indkom

følgende bemærkninger:

Energi og Olieforum:

Udtrykte bekymring for, at der er risiko for, at MCP-forslaget vil føre til

dobbeltregulering for raffinaderier, da disse allerede er reguleret via BREF.

Danmarks Naturfredningsforening:

Ønskede at få oplyst, om der var foretaget en vurdering af

miljøkonsekvenserne af en situation, hvor der slækkes på udledningskravene til lokale

brændsler(”indigenous fuels”) og biomasse. For det andet blev stillet spørgsmålstegn ved at udbrede

tidsbegrænsede udledningskrav.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe og det italienske formandskab har

udarbejdet flere kompromistekster.

Generelt har forhandlingerne båret præg af, at medlemslandenes regulering af de mellemstore

fyringsanlæg er meget forskellig. Der tegner sig primært to fløje, hvor den ene har ønsket at

fastholde ambitionsniveauet i Kommissionens udspil, og den anden har ønsket flere og indimellem

markante lempelser af grænseværdierne, særlige lempelser for anvendelsen af lokale brændsler og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre bestemmelser i Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Luftforureningen fra mellemstore

fyringsanlæg udgør et væsentligt miljø- og sundhedsmæssigt problem i EU. Luftforurening fra

mellemstore fyringsanlæg er ikke i dag reguleret på EU-plan.

Danmark regulerer allerede luftforureningen fra mellemstore fyringsanlæg ved en række love og

bekendtgørelser. Det er således umiddelbart positivt, at der foreslås ensartet regulering af

mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og sundhedsmæssige

belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt. Og det vil desuden fremme en relativt

større emissionsreduktion i Danmarks nabolande, som vil bidrage til at reducere den

grænseoverskridende luftforurening og dermed forbedre luftkvaliteten i Danmark.

Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte sektorer,

hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet danske

virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne end

deres konkurrenter i EU.

På denne baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil søge størst mulig tilnærmelse

med den gældende danske regulering af området, hvilket både kan betyde både stramninger og

lempelser af forslaget. Herunder hører bl.a. opdatering af grænseværdier med passende mellemrum

som refleksion af nyeste BAT bør indgå og at en zonering ikke bør indgå i direktivet.

I den forbindelse er aktiv inddragelse af medlemslandene i vurderingen af hvad der er

omkostningseffektive teknikker vigtig.

Direktivforslaget kan have økonomiske konsekvenser for de halm- og træfyrede fjernevarmeanlæg i

Danmark og dermed den danske nyttiggørelse af biomasseaffald til energiproduktion. Den danske

vedvarende energiforsyning er blandt andet baseret på biomasse og fremme af anvendelsen af

biomasse på kraftvarmeværker er bla. understøttet af Energiaftalen af 22. marts 2012 (Aftale om

den danske energipolitik 2012-2020). For ikke at kompromittere den eksisterende anvendelse af

biomasse i Danmark, kan der være behov for en lempelse af direktivforslagets grænseværdi for SO2

for halmfyrede anlæg og for støv for eksisterende træ-biomassefyrede anlæg med våd

røggasrensning.

Formandsskabets kompromisforlag om betydeligt lempede grænseværdier for lokale brændsler

(’indiginous fuels’), som fx brunkul, vil kunne have betydelige miljømæssige konsekvenser.

Danmark er derfor negativt indstillet overfor lempelige krav til disse og ser helst muligheden slettet,

men kunne evt. støtte et kompromis, hvor de lempelige grænseværdier kun gælder i en meget

tidsbegrænset periode. Danmarks interesse heri er både konkurrencemæssige hensyn og at mindske

nabolandes eksport af forurening til Danmark.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2

Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF med henblik på at

mindske forbruget af letvægtsbæreposer

(KOM(2013)761 final)

Revideret notat

Politisk enighed

1. Resume

Med det primære miljømæssige formål at begrænse plastforureningen i havene skal

medlemslandene ifølge ændringsforslaget til emballagedirektivet indføre foranstaltninger med

henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer, som udleveres til forbrugere i butikker.

Foranstaltningerne kan omfatte økonomiske instrumenter såsom afgifter, nationale reduktionsmål

og handelsrestriktioner. Der fastsættes ikke et overordnet EU - reduktionsmål, men gives mulighed

for, at medlemsstaterne selv kan fastsætte nationale reduktionsmål og iværksætte, hvad de selv

vurderer som nødvendige foranstaltninger. Foranstaltninger i medlemsstaterne skal være iværksat

senest 12 måneder efter direktivets ikrafttræden med det formål at bringe forbruget af

plastbæreposer ned til det niveau, der gælder i Danmark, Irland og en lille gruppe andre

medlemslande, der fremhæves af Kommissionen.

Europa Parlamentet har vedtaget en række ændringsforslag til Kommissionens forslag, som bl.a.

indebærer, at der fastsættes en overordnet EU-reduktionsmålsætning efter 3 år, svarende til 50 %

af gennemsnitsforbruget af plastplastposer i EU i 2010 samt, at plastposer ikke må udleveres gratis

i butikker.

I Danmark er der indført afgifter på plastposer, og Danmark er blandt de EU-lande, der anvender

færrest letvægtsbæreposer. Regeringen bakker op om Kommissionens forslag, der ikke vurderes at

afføde lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.

Der er mellem det italienske formandskab og Europa Parlamentet opnået enighed om et

kompromis, hvorefter medlemslandene kan vælge imellem at efterleve bindende reduktionsmål for

det maksimale forbrug af plastikposer eller at kræve obligatorisk betaling for plastikposer i

butikkerne eller anvende andre tilsvarende effektive instrumenter til at begrænse forbruget af

plastikposer.

Et enigt råd inklusiv Danmark har tilsluttet sig kompromisforslaget.

2. Baggrund

Danmark modtog den 7. november 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fra Rådssekretariatet.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre marked, og skal derfor vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Europaparlamentet har gennemført sin første behandling af forslaget den 16. april 2014 med

vedtagelse af en række ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i uformelle forhandlinger mellem Rådet og Europa Parlamentet opnået enighed om et

kompromis, som nu skal vedtages endeligt i den formelle beslutningsprocedure.

Som led i den formelle EU beslutningsprocedure er forslaget derfor sat på dagsordenen for

Rådsmødet (miljø) den 17. december 2014 mhp. politisk enighed, forud for en alene formel 2.

behandling af forslaget i Rådet og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionens forslag skal medlemslandene indføre foranstaltninger med henblik på at

mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer, defineret som plastposer med en vægtykkelse på

mindre end 50 mikron (0,05 mm), som udleveres til forbrugere på salgssteder. Som baggrund for

forslaget er det angivet, at disse tynde poser genbruges i mindre grad end tykkere poser og fremfor

alt, at de ofte falder ud af affaldshåndteringsstrømmene og ophober sig i miljøet, herunder især i

havet. Det kan tage flere hundrede år for en plastbærepose at blive nedbrudt. Det anslås, at der alene

i 2010 havnede over 8 milliarder plastbæreposer på gaden og i naturen i EU i stedet for at blive

håndteret via etablerede affaldssystemer. En væsentlig del heraf ender ultimativt i havmiljøet, hvor

det samler sig som affaldsøer i oceanerne til skade for dyrelivet.

Forslaget indeholder ikke et fælles EU-reduktionsmål for forbruget af letvægtsplastbæreposer, der

gælder for alle medlemsstater. Til gengæld indføres i emballagedirektivets (94/62/EF) art. 4 om

forebyggelse et krav om, at alle medlemsstater skal træffe foranstaltninger mhp. at reducere

forbruget af disse poser, hvilket giver mulighed for, at landene selv kan fastsætte nationale

reduktionsmål og iværksætte de foranstaltninger, der vurderes som mest velegnede. Målet er, at

forbruget af engangsplastbæreposer skal mindskes betydeligt med det primære formål at reducere

denne kilde til havforurening.

Foranstaltningerne kan omfatte økonomiske instrumenter som afgifter, nationale reduktionsmål og

handelsrestriktioner. Sidstnævnte er en eksplicit undtagelse fra direktivets art. 18, der ellers

udtrykkeligt forbyder medlemsstaterne at hindre markedsføringen af emballager, der opfylder

bestemmelserne i emballagedirektivet.

Derudover pålægges medlemsstaterne – i forbindelse med de løbende afrapporteringer i henhold til

emballagedirektivet – at oplyse, hvorledes indsatsen overfor plastposer påvirker den samlede

produktion af emballageaffald. Endelig indføres i emballagedirektivets art. 3 (definitioner) en

definition af ”letvægtsplastbæreposer”.

I betragtningerne til forslaget anføres det, at ”nogle medlemsstater har formået at nedbringe

forbruget af plastbæreposer betydeligt, idet det gennemsnitlige forbrug i de syv bedst præsterende

medlemsstater (herunder Danmark) kun svarer til 20 % af EU’s gennemsnitlige forbrug”. Det

anføres endvidere som en målsætning at fremme lignende reduktioner i de øvrige medlemslande,

ligesom det anføres, at der i kravet til ”foranstaltninger bør tages hensyn til det nuværende

forbrugsniveau af plastbæreposer i de enkelte medlemsstater, så et højere forbrug kræver en større

indsats.”

4. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har i betænkning A7-0174/2014 fremlagt følgende centrale ændringsforslag:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der indføres et EU-omfattende reduktionsmål for forbruget af letvægtsplastbæreposer.

Medlemslandene skal træffe foranstaltninger med henblik på at nedbringe forbruget af

letvægtsplastbæreposer med 50 % i forhold til det gennemsnitlige EU forbrug i 2010 senest

tre år efter direktivets ikrafttræden og med 80 % senest 5 år efter direktivets ikrafttræden.

Plastbæreposer, som af hensyn til fødevarehygiejnen er nødvendige til indpakning af fugtige

fødevarer i løs vægt, såsom råt kød, fisk og mejeriprodukter, og til indpakning af ikke-

emballerede, tilberedte fødevarer, bør undtages fra direktivets anvendelsesområde. Sådanne

poser er oftest poser med meget lav vægt. Det foreslås derfor at undtage poser mindre end

10 mikron, idet det anføres, at poser til ikke-emballerede fødevarer (fx frugt, grøntsager og

konfekturevarer) gradvist bør udskiftes med bæreposer af genbrugspapir eller

bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer.

Medlemslandene skal sikre, at økonomiske aktører, der sælger fødevarer, ikke stiller

plastbæreposer omkostningsfrit til rådighed, idet dette dog ikke skal gælde ovennævnte

poser mindre end 10 mikron. Medlemslandene skal endvidere tilskynde, at aktører, der

sælger ikke-fødevarerelaterede varer heller ikke stiller plastbæreposer frit til rådighed.

Medlemslandene skal sikre, at visse farlige stoffer i plastbæreposer ikke overskrider en

grænseværdi, og at poserne ikke indeholder oxo-bionedbrydeligt plast (dvs. plastik, der er

tilsat metalsalte, som indebærer at materialet ved oxidering nedbrydes i mindre stykker.)

Forbrugere skal have ret til at efterlade emballager på salgsstedet, herunder især plastposer,

og butikkerne skal herefter sikre genbrug eller genanvendelse.



5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, jf. art. 5 i TEUF, da det begrænser sig til at ændre emballagedirektivet

ved at skabe en fælles ramme for mulige indsatser samtidig med at det overlades til de enkelte

medlemslande at vælge de præcise gennemførelsesmetoder.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

6. konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Sammenlignet med de øvrige EU lande er forbruget af plastbæreposer (både tykke og tynde poser)

pr. indbygger lavt i Danmark. De danske supermarkeder sælger poser i tykkelser, der ligger i

intervallet 30-70 mikron, hvoraf størstedelen har en tykkelse på ca. 40 mikron. Den resterende del

af detailhandlen (specialbutikker) anvender primært poser tykkere end 50 mikron.

I Danmark er der allerede indført afgifter på alle plastposer med hank, større end 5 liter (22 kr. pr.

kilo), hvilket er reguleret i emballageafgiftslovens (Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. august 2013

om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier) § 2a og § 2b.

Danmark bliver i baggrundsrapporten til ændringsforslaget fremhævet som et af de lande i EU, som

anvender færrest letvægtsplastbæreposer, og som med succes har begrænset brugen af bæreposer

ved indførelse af en afgift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriteriet for den danske afgift er fastlagt ud fra posens rumindhold (over 5 liter) og er således

anderledes end dækningskriteriet foreslået af kommissionen (poser med en tykkelse under 50

mikron). Dette indebærer, at små plastposer (under 5 liter), der udleveres i danske butikker ikke er

omfattet af den danske afgift men vil være omfattet af kommissionens forslag. Da Kommissionens

forslag giver medlemslandene frihed til selv at vælge instrumenter og specifikke indsatsområder,

forventes forslaget ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Da forslaget ikke forventes at medføre ændringer i dansk lovgivning eller ændringer i dansk

praksis, vurderes det kun at have marginale økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

Afhængigt af forhandlingernes udfald kan det ikke udelukkes, at Danmark vil skulle gennemføre

enkelte begrænsede foranstaltninger (fx en informationsindsats). Evt. udgifter forbundet hermed vil

blive afholdt inden for Miljøministeriets budgetramme.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil ikke påvirke det eksisterende danske beskyttelsesniveau. Andre EU-lande oplever i

praksis betydelige problemer med affald, herunder plastposer i havområder. En begrænsning af

plastposeforbruget må derfor antages at medvirke til at mindske forureningen med plastaffald i

EU´s havområder, herunder også de danske dele af disse havområder, samt i de tilstødende oceaner.

Dette er naturligvis i dansk interesse.

7. Høring

Forslaget har været sendt i ekstern høring hos Plastindustrien, De Samvirkende Købmænd, Dansk

Erhverv og Coop.

De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og Coop har i deres høringssvar udtrykt forståelse for,

at Kommissionen ønsker at nedbringe anvendelsen af tynde plastposer, men mener ikke, at der er

behov for at indføre særlige regler i Danmark. Dette begrundes i, at plastposer med hank i Danmark

allerede er afgiftspålagte, at de er af en kvalitet, som er egnet til gentagne brug, at der i Danmark

sker en miljøforsvarlig affaldshåndtering, som sikrer, at poserne efter endt brug afleveres til

forbrænding med energiudnyttelse samt, at Danmark i baggrundsmaterialet til forslaget fremhæves

som mønstereksempel på et land, der allerede har opnået store reduktioner. Også Plastindustrien

anfører, at bæreposeafgiften dokumenterer, at det er muligt at begrænse forbruget af bæreposer, og

at der således ikke er behov for i Danmark at indføre yderligere foranstaltninger. Coop og

Plastindustrien opfordrer dog til, at definitionen på en letvægtsplastbærepose revurderes, idet flere

af de plastposer, som anvendes i de danske supermarkeder, har en tykkelse under 50 mikron, og at

en løsning herpå ikke bare skal være at øge tykkelsen på poserne til mere end 50 mikron, da det

fører til et unødigt ressourceforbrug.

I forhold til Parlamentets forslag om at indføre reduktionsmål for forbruget af plastbæreposer

anfører Coop og Plastindustrien, at disse er meget vidtgående, nærmest umulige at realisere.

Til Parlamentets forslag om at plastbæreposer under 10 mikron til dels gradvist bør udskiftes med

bæreposer af papir eller bionedbrydelige og komposterbare poser anfører Coop og Dansk Erhverv,

at poser af genbrugspapir ikke er en optimal erstatning for plastbæreposer med meget lav vægt. Dels

er der i fødevarelovgivningen meget strikse krav til materialer beregnet til fødevarekontakt, dels er

papirposer ikke nødvendigvis et miljømæssigt godt alternativ til plastposer, og rent praktisk er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordrende for kassepersonalet af se, hvilke frugter og hvor mange en kunde har taget, hvis de er

lagt i en papirpose. De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og Coop bakker op om forslaget

om at undtage plastbæreposer med meget lav vægt.

Plastindustrien er imod Parlamentets forslag om, at alle butikker, der sælger fødevarer, skal

opkræve betaling for plastbæreposer direkte hos forbrugerne. Det er dels diskrimination ift.

bæreposer af andre materialer, og dels kan det være forbundet med en ekstra administrativ byrde for

både de private og offentlige aktører ift. løsningen i dag, hvor det er op til den enkelte aktør, om de

vil sende udgiften videre til kunderne eller selv afholde udgiften.

Dansk Erhverv bemærker, at forslaget om at tillade forbrugeren at efterlade sin emballage i

butikken vil give pladsmæssige udfordringer i mange butikker, øget logistik og transport og vil

svække forbrugerens returret af en given vare.

Et rammenotat om forslaget er sendt i høring i miljø specialudvalget den 16. december 2013. Der

indkom her ingen bemærkninger til notatet.

Ved en fornyet skriftlig høring i specialudvalget fra den 29. september til 3. oktober 2014, er der

alene indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som finder at det

danske forbrug af plastposer - selvom det er lavt set i forhold til andre EU lande - ikke er

uproblematisk, fordi hovedparten af poserne forbrændes, og dermed giver anledning til bl.a.

luftforurening og CO2 udledning. DN er således positivt indstillet overfor parlamentets forslag om

at plastposer ikke må udleveres gratis. DN mener, at der især er behov for en indsats overfor de

plastposer i Danmark, der ikke er afgiftsbelagte. DN finder at regulering via forbud eller ved hjælp

af pantordninger bør fortrækkes frem for ved fastsættelse af reduktionsmål.

8. Forhandlingssituationen

Den 21. november 2013 præsenterede Kommissionen forslaget i Rådets miljøarbejdsgruppe, og der

har været afholdt 6 arbejdsgruppemøder.

Det græske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som tilføjer til Kommissionens forslag,

at undtagelsen om handelsrestriktioner fra direktivets art. 18 alene kan ske, såfremt denne er

proportional og ikke-diskriminerende. Formandskabets forslag præciserer endvidere, at

afrapporteringer om plastposeforbrug og effekten af de iværksatte foranstaltninger skal ske på årlig

basis. Derudover indskrænker formandsskabets forslag reguleringens rækkevidde, idet det giver de

enkelte medlemsstater mulighed for undtage visse poser fra reguleringen.

Implementeringsfristen er ifølge formandsskabets forslag forlænget til 18 måneder.

Der tegner sig for nuværende stor opbakning til det græske formandsskabs forslag, og den generelle

holdning er, at forslaget er fleksibelt. Flere lande ønsker, at ændringsforslaget skal omfatte alle

poser. En række lande støtter dog en undtagelse af poser mindre end 10 mikron. Kun få lande

efterspørger reduktionsmål. Flertallet mener, at datagrundlaget for baseline er for upræcist til, at en

målsætning kan opstilles, og der ønskes en tydeligere beskrivelse af, hvilken beregningsmetode der

skal anvendes til at bestemme plastposeforbruget.

Det italienske formandskab har i forhandlinger med Europa Parlamentet og med bagrund i et

forhandlingsmandat, der har opnået enstemmig tilslutning fra medlemslandene, opnået enighed om

et kompromis, som blandt sine væsentligste elementer indebærer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At medlemslandene kan vælge imellem at efterleve bindende reduktionsmål for det maksimale

forbrug af letvægts plastikbæreposer (90 poser pr. indbygger pr. 31. december 2019 faldende til

40 poser pr. indbygger pr. 31. december 2025) - eller at kræve obligatorisk betaling for

plastikposer i butikkerne - eller anvende andre tilsvarende effektive instrumenter til at begrænse

forbruget af plastikposer.

At Kommissionen senest 1 år efter direktivets ikrafttræden skal fremlægge forslag til en metode,

hvorefter medlemsstaterne skal opgøre deres forbrug af letvægts plastikbæreposer, samt for

medlemsstaternes afrapportering herom.

At medlemsstaterne i overensstemmelse hermed skal påbegynde afrapportering om deres årlige

forbrug af letvægts plastikbæreposer 3 år efter direktivets ikrafttræden.

At Kommissionen senest 6�½ år efter direktivets ikrafttræden skal fremlægge en vurdering af

effekten af medlemsstaternes indsats og, såfremt denne vurderes som ineffektiv, skal vurdere

andre mulige instrumenter, herunder muligheden for via EU lovgivning at opstille bindende

realistiske reduktionsmålsætninger for medlemslandenes forbrug af letvægts plastikbæreposer.

At Kommissionen senest 2 år efter direktivets ikrafttræden skal fremlægge forslag til fælles EU-

mærkning af bio-nedbrydelige og komposterbare plastikbæreposer.

At medlemsstaterne i løbet af det første år efter direktivets gennemførelse i national lovgivning

aktivt understøtter informationskampagner om de skadelige miljømæssige effekter af en

overdreven brug af letvægts plastikbæreposer.

Kompromisset har efterfølgende opnået enstemmig tilslutning fra medlemslandene og tilslutning i

Europa Parlamentets Miljøudvalg.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for en

regulering af emballageområdet, hvad angår letvægtsplastbæreposer, som ophobes i naturen,

herunder havmiljøet. Regeringen mener ikke, at der bør igangsættes større foranstaltninger i

Danmark, da Danmark ikke bidrager i nævneværdigt omfang til forurening af havene med

plastbæreposer, dels fordi husholdningsaffaldet i Danmark forbrændes og ikke anbringes på åbne

kystnære lossepladser og dels fordi forbruget af plastbæreposer i øvrigt er lavt som følge af, at

Danmark allerede har opnået store reduktioner i forbruget sammenlignet med de øvrige EU lande.

Regeringen mener på den baggrund, at tilkendegivelserne i betragtningerne til forslaget om at

bringe forbruget af plastbæreposer ned på et niveau, svarende til det, der er gældende i Danmark og

andre medlemslande med et lavt forbrug af plastbæreposer, bør afspejles i direktivets operative

artikler, således at de krav, der stilles til medlemslandene om yderligere foranstaltninger, tager

hensyn til den samlede miljøbelastning i det enkelte land. Der skal herunder bl.a. tages hensyn til

det enkelte lands faktiske plastposeforbrug, allerede iværksatte foranstaltninger, opnåede

reduktioner i forbruget af plastbæreposer og det eksisterende affaldssystem til håndtering af

plastbæreposerne efter endt brug. Det vil for et land som Danmark betyde, at det vil være

tilstrækkeligt f.eks. at gennemføre en informationsindsats i samarbejde med detailhandlen.

Regeringen bakker op om, at medlemslandene løbende skal rapportere om plastposeforbruget efter

sammenlignelige kriterier.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at der fastsættes en EU-reduktionsmålsætning men finder

ikke, at der på nuværende tidspunkt forefindes det nødvendige faktuelle specificerede og ensartede

videns-grundlag vedrørende forbrug af plastposer i de enkelte medlemslande til, at der kan vedtages

en EU-reduktionsmålsætning som foreslået af Europa Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder imidlertid, at der i direktivet bør indskrives en revisionsklausul, som indebærer,

at kommissionen på et senere tidspunkt og på baggrund af medlemslandenes afrapporteringer om

poseforbruget og effekten af de iværksatte foranstaltninger, skal vurdere hensigtsmæssigheden i at

opstille et EU-reduktionsmål for plastposeforbruget og i givet fald fremsætte forslag herom.

Regeringen støtter endvidere, at reguleringen udvides til at omfatte alle plastposer, der udleveres på

indkøbsstedet, og ikke kun plastposer med en vægtykkelse under 50 mikron. Regeringen finder ikke

- som forslået af Parlamentet -, at der for plastposerne bør ske en gradvis udskiftning med

bæreposer af genbrugspapir eller bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer. Denne løsning

er ikke nødvendigvis bæredygtig, idet bionedbrydelige og komposterbare poser typisk ikke

nedbrydes i det naturlige miljø, men alene i industrielle anlæg. Forslaget afhjælper dermed ikke

problemerne med henkastet affald.

Regeringen kan ikke støtte Parlamentets forslag om, at butikker, der sælger fødevarer, skal opkræve

betaling for plastbæreposer direkte hos forbrugerne. Regeringen ønsker at fastholde metodefrihed i

medlemslandenes valg af økonomiske styringsinstrumenter, ligesom kravet om obligatorisk

betaling kan være forbundet med en ekstra administrativ byrde for både de private og offentlige

aktører.

Regeringen er modstander af Parlamentets forslag om at regulere en række kemikaliespørgsmål i

plastemballage i forbindelse med forhandlinger, der alene vedrører plastposer, da Regeringen finder

at en sådan regulering hører hjemme i en overordnet regulering af al plastemballage.

Endelig kan Regeringen ikke støtte Parlamentets forslag om at forpligte butikker til at tilbagetage

emballager på salgsstedet. Danmark støtter målsætningen om mere genanvendelse af emballager.

Der findes dog ikke grundlag for, at netop denne løsning skulle være mere effektiv end en

videreudvikling af en kommunal løsning. Endelig forekommer det ikke relevant, at forbrugere

skulle efterlade bæreposer på salgsstedet, som netop er udleveret til transport af indkøbte varer.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europa udvalg den 9. december 2013.

Europa Udvalget blev endvidere forelagt et samlenotat om forslaget forud for, at forslaget af

ministeren - på samråd den 24. oktober 2014 – blev forelagt med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3

Rådskonklusioner om EU's engagement i post-2015

KOM (2014) 0335

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU’s holdning til formuleringen af en ny global dagsorden for bekæmpelse af

fattigdom og bæredygtig udvikling og fastlægge en overordnet linje for EU’s engagement i den

videre FN-proces. Drøftelsen vil ske med afsæt i tre dokumenter: Kommissionens meddelelse, KOM

(2014) 0335: ”Et værdigt liv for alle: Fra vision til fælles handling”, rapporten fra FN’s åbne

arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og rapporten fra FN’s ekspertkomité for finansiering af

bæredygtig udvikling.

2. Baggrund

Verdens stats- og regeringschefer forventes at vedtage en ny global dagsorden med mål for

bekæmpelse af fattigdom og bæredygtig udvikling (post-2015 dagsordenen) på et FN-topmøde i

New York i september 2015. Et vigtigt delelement i den samlede dagsorden vil omhandle midlerne

til implementering af de kommende mål, der skal drøftes på den tredje internationale konference om

udviklingsfinansiering i Addis Abeba, Etiopien, d. 13.-16. juli 2015. De mellemstatslige

forhandlinger for disse internationale møder forventes indledt i begyndelsen af 2015.

Kommissionen har ved KOM (2014) 0335 af 2. juni 2014 fremsendt meddelelsen ”Et værdigt liv

for alle: Fra vision til fælles handling” til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske & Sociale

Udvalg og Regionsudvalget. Meddelelsen redegør for Kommissionens forslag til EU’s vision og

principper for den fremtidige globale dagsorden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling

og har til formål at bidrage til udvikling af EU’s position vedrørende post-2015 dagsordenen.

Drøftelsen på Rådsmødet vil ligeledes tage udgangspunkt i rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe

om bæredygtighedsmål af 4. august 2014 samt rapporten fra FN’s ekspertkomité for finansiering af

bæredygtig udvikling af 15. august 2014. Næste skridt i processen er en synteserapport fra FN’s

generalsekretær med hans bud på en post-2015 dagsorden. Såfremt synteserapporten foreligger, når

Rådsmødet finder sted, vil denne ligeledes ligge til grund for drøftelsen.

3. Formål og indhold

Ministrene ventes på Rådsmødet at drøfte EU’s holdning til det videre arbejde med post-2015

dagsordenen. Ministrene ventes i særlig grad at udveksle synspunkter om de centrale principper for

post-2015 dagsordenen, udviklingsfinansiering og monitorering samt om, hvordan man bedst

fremmer EU’s holdning i de internationale drøftelser i FN.

Kommissionens meddelelse (KOM (2014) 0335) identificerer, som anført i grund- og

høringsnotatet af 28. august 2014, en række globale prioritetsområder. Disse gælder for alle lande,

hvor der dog differentieres efter nationale omstændigheder. Dagsordenen inkluderer de tre

dimensioner af bæredygtig udvikling; økonomisk, social og miljømæssig ansvarlighed.

I meddelelsen foreslås en ramme for post-2015 dagsordenen, baseret på rådskonklusionerne fra juni

2013, som skal sikre basale levestandarder, fremme drivkræfterne bag den grønne økonomi i

sammenhæng med bæredygtig udvikling, herunder strukturel økonomisk omstilling, samt sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bæredygtig udnyttelse, forvaltning og beskyttelse af verdens naturressourcer og de økosystemer,

som de giver adgang til. Det fremhæves desuden, at post-2015 dagsordenen bør følge en

rettighedsbaseret tilgang med fokus på blandt andet lighed, ligestilling, god regeringsførelse,

demokrati og retsstatsprincipper.

Meddelelsen foreslår 17 tematisk prioriterede områder og dermed potentielle mål med tilhørende

delmål og lægger sig tæt op ad, men er ikke identisk med, rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe

om bæredygtighedsmål. De 17 prioritetsområder i meddelelsen er: 1) fattigdom, 2) ulighed, 3)

fødevaresikkerhed, ernæring, og bæredygtigt landbrug, 4) sundhed, 5) uddannelse, 6) ligestilling

mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders stilling, 7) vand og sanitet, 8) bæredygtig energi,

9) fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, 10) inklusiv og bæredygtig vækst,

11) bæredygtige byer og boligbebyggelser, 12) bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, 13)

oceaner og have, 14) biodiversitet og skove, 15) jordforringelse, herunder ørkendannelse og tørke,

16) menneskerettigheder, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og effektive institutioner og 17)

fredelige samfund.

Rådsmødet er den første formelle lejlighed for ministrene til at drøfte meddelelsen og rapporterne

fra FN’s åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og FN’s ekspertkomite om finansiering af

bæredygtig udvikling. Rapporten fra den åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål indeholder

forslag til 17 mål og mere end 160 delmål. Det lykkedes med rapporten at formulere en samlet

dagsorden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, hvor udryddelse af fattigdom står

prominent, og hvor de tre dimensioner af bæredygtig udvikling er relativt godt integreret på tværs af

målene. Der er bud på mål om uddannelse, vand, energi, ligestilling, ulighed og sundhed, ligesom

fredelige samfund og ansvarlige inklusive institutioner, herunder god regeringsførelse, også er

identificeret som selvstændigt mål. Der er ligeledes et mål om klimaforandringer, ligesom den

miljømæssige dimension er reflekteret med mål om bæredygtigt forbrug og produktion, hav og

biodiversitet samt integration af miljø på tværs af målene. Det er en meget bred dagsorden, hvorfor

der er behov for kommunikationsmæssigt at fokusere de overordnede budskaber, uden at tage mål

ud. Rapporten fra ekspertkomiteen om finansiering af bæredygtig udvikling omhandler komitéens

bud på de understøttende finansieringsmuligheder, som i vidt omfang bygger videre på

slutdokumenterne fra tidligere internationale udviklingskonferencer.

Ministrene ventes på Rådsmødet at endossere en overordnet EU-linje i sagen, som skal vejlede

EU’s engagement i de kommende forhandlinger i forhold til både post-2015 dagsordenen og

udviklingsfinansiering og vil udbygge EU’s holdning vedrørende post-2015 dagsordenen vedtaget

ved rådskonklusioner i juni 2013. Det forventes, at der på baggrund af drøftelserne vedtages

rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Post-2015 forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse blev sendt i høring og høringsbidrag gengivet i grund- og nærhedsnotat

af 28. august 2014. Rammenotatet blev sendt i høring i Specialudvalget for miljø, torsdag den 27.

november 2014, og der er modtaget et høringssvar fra 92 Gruppen. I høringssvaret understreger 92

Gruppen behovet for en aktiv og progressiv dansk rolle i forhandlingerne, med henblik på at

fremme en EU position, der baseres på principper om stærkt integrerede og universelle mål for

bæredygtig udvikling, som alle lande har ansvar for at bidrage til opfyldelsen af. Disse mål skal

endvidere være så specifikke og omfattende, at det kan lede til de nødvendige transformative

ændringer samt tage udgangspunkt i rapporten fra FNs åbne arbejdsgruppe. Post 2015 rammen skal

endvidere skabe og sikre sammenhæng i politikker, forankres i en menneskerettighedsbaseret

tilgang, og indeholde et selvstændigt mål på lighed, samt udbygge nuværende forslag til mål og

indsats på miljø og klima således, at rammen reelt leder til en retfærdig bæredygtig udvikling for

alle og indenfor de planetære grænser. 92 Gruppen opfordrer også til at sikre, at EU går foran i at

sætte kursen for en vedvarende og tilstrækkelig og bæredygtig finansieringsramme, herunder en

sammentænkning med den parallelle udviklingsfinansieringsproces. 92 Gruppen understreger

behovet for sikring af stærke og uafhængige ansvarlighedsmekanismer i understøttelse af post 2015

rammen med inddragelse af civilsamfund og med FNs Highlevel Political Forum som et centralt

omdrejningspunkt for den løbende og stærke monitorering. 92 Gruppen fremhæver endvidere

nødvendigheden af, at EU sikrer den private sektors bidrag til en global bæredygtig

udviklingsramme.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for en

ambitiøs EU-linje i sagen baseret på klare principper og samtidig fleksibilitet i detaljen, således at

EU kan agere effektivt i forhandlingerne. Der forventes blandt medlemsstaterne forskellig betoning

af særlige prioritetsområder vedrørende post-2015 dagsordenen, udviklings-finansiering og

monitorering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs EU-position, samt at der lægges en linje for, hvordan EU bedst

muligt udøver indflydelse på de kommende mellemstatslige forhandlinger, der samtidig sikrer den

nødvendige fleksibilitet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har den 28. august 2014 modtaget grund- og høringsnotat om

Kommissionens bud på en post-2015 dagsorden (KOM (2014) 0335). Sagen har været forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. maj 2014. Sagen forelægges Udvalget den 5.

december af Handels og Udviklingsministerens mhp. at indhente mandat.