PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3382 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-214

Den 9. april 2015

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. april 2015

SAMLENOTAT

1. Latinamerika og Caribien .............................................................................................................2

2. En ny europæisk naboskabspolitik ..............................................................................................5

3. Strategisk analyse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer .................................9

4. Libyen ......................................................................................................................................... 11

5. Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) ................................................... 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Latinamerika og Caribien

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) forventes at have en overordnet, politisk og strategisk drøftelse af EU’s forhold til

Latinamerika og Caribien. Drøftelsen vil bl.a. pege frem mod

det ottende topmøde mellem EU og de latiname-

rikanske og caribiske lande (CELAC)

d. 10. – 11. juni 2015 i Bryssel. Dagsordenspunktet ligger i forlængel-

se af en overordnet politisk kontekst, der for Latinamerika og Caribiens vedkommende bl.a. præges af den netop

overståede tredje runde af EU-Cuba forhandlingerne om en aftale om politisk dialog og samarbejde og en begyn-

dende normalisering af forholdet mellem Cuba og USA samt fremdrift i fredsforhandlingerne i Colombia mellem

regeringen og oprørsbevægelsen FARC.

2. Baggrund

EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender har foreslået en politisk og strategisk drøftelse af

relationerne til Latinamerika og Caribien for at søge at opdatere og styrke EU’s tilgang til konti-

nentet. Nyudviklinger i forhold til Cuba og Colombia tilføjer regionen ny politisk dynamik og

relevans; det samme gør nye globale udfordringer og sikkerhedstrusler.

En række af de latinamerikanske lande er nye vækstlande, som både EU og Danmark har en sær-

lig interesse i at fremme samarbejdet med.

For EU har CELAC-topmøderne siden etableringen af et strategisk partnerskab i 1999 været et

vigtigt led i den politiske dialog med de latinamerikanske og caribiske lande. EU ønsker at an-

vende det forestående topmøde i juni 2015 til at cementere partnerskabet – såvel politisk, han-

delsmæssigt som i forhold til det udviklings- og værdimæssige samarbejde.

Drøftelsen i Udenrigsrådet ligger i forlængelse af den fælles EU-CELAC handlingsplan, der blev

vedtaget på EU-CELAC-topmødet i Santiago, Chile i 2013, og som udstikker en politisk vision

og køreplan for uddybning af et ligeværdigt partnerskab mellem Latinamerika og Caribien samt

Europa. Handlingsplanen forventes præsenteret i en revideret udgave på EU-CELAC-topmødet

d. 10. – 11. juni i år i Bryssel med nyt fokus på bl.a. klima, uddannelse, forskning, regional inte-

gration og narkotikabekæmpelse.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at gennemføre en politisk og strategisk drøftelse af EU’s relationer til

Latinamerika og Caribien bl.a. i lyset af nye aktører og globale udfordringer, herunder i forhold

til værdidagsordenen, som kræver et stadigt dybere og mere strategisk samarbejde regionerne

imellem. Drøftelsen sker på baggrund af et diskussionsoplæg (Issues Paper) fra den Fælles Uden-

rigstjeneste. Drøftelsen forventes ikke at munde ud i rådskonklusioner, men vil fokusere på de

overordnede udfordringer og behovet for en mere aktiv og samtænkt EU-politik i regionen.

For så vidt angår specifikke latinamerikanske og caribiske lande kan der forventes en redegørelse

fra EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender om fremdrift i EU’s forhandlinger med Cuba

om en aftale om politisk dialog og samarbejde, idet den høje repræsentant netop har besøgt Cuba

i slutningen af marts.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De lovende igangværende fredsforhandlinger i Colombia mellem regeringen og oprørsbevægel-

sen FARC kan ligeledes forventes berørt, idet der er fremsat forslag fra den Fælles Udenrigstje-

neste om oprettelse af en EU trust fond med henblik på at understøtte fredsprocessen og bidra-

ge til genopbygningen af et post-konflikt Colombia. Det er forventningen, at oprettelse af en

sådan fond vil kunne indgå som et af EU-CELAC topmødets delresultater.

Der forventes derudover også fokus på visse af de væsentligste overordnede udfordringer, som

Latinamerika og Caribien står over for, der bl.a. omfatter strukturel ulighed; svagere økonomisk

vækst; samt fravær af regional integration. Det kan ikke afvises, at den ustabile indenrigspolitiske

situation i Venezuela kan blive berørt.

Endelig ventes der en generel drøftelse af de handelsmæssige og økonomiske relationer mellem

EU og Latinamerika, herunder af de eksisterende frihandels- og/eller associeringsaftaler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Latinamerika og Caribien forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Drøftelsen for-

ventes imidlertid at føre frem til konkrete tiltag ifm. CELAC-topmødet i juni, herunder oprettel-

sen af en colombiansk trust fond. Fonden forventes finansieret inden for rammerne af EU’s

budget med mulige frivillige bidrag fra enkeltlande. Tiltag til styrkelse af de handelsmæssige og

økonomiske relationer mellem EU og regionen, herunder forbedring af rammevilkårene for

samhandel, vurderes at være til gavn for bl.a. danske eksportvirksomheder.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt EU-landene om at støtte op om en mere aktiv og sam-

tænkt EU-politik for Latinamerika og Caribien frem mod

det ottende topmøde mellem EU og

de latinamerikanske og caribiske lande (CELAC)

d. 10. – 11. juni 2015 i Bryssel. Der forventes

at være generel enighed om karakteren af udfordringerne i regionen og en betoning af en øget

EU-indsats såvel politisk som kommercielt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter aktivt op om en effektiv og samtænkt EU-indsats i forhold til Latinamerika og

Caribien, der i sin grundlæggende analyse og gennemførelse komplementerer danske prioriteter i

vores bilaterale engagement.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s strategiske forhold til Latinamerika og Caribien er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. En ny europæisk naboskabspolitik

JOIN (2015) 6

Revideret notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. april 2015 ventes en orienteringsdebat om en ny europæisk nabo-

skabspolitik. Den høje repræsentant for udenrigsanliggender forventes at redegøre for den igangværende offentlige

høringsproces, hvorefter der vil være en drøftelse af principperne og prioriteterne for en ny naboskabspolitik.

2. Baggrund

Formålet med Naboskabspolitikken er at skabe et nærområde

”med velstand og godt naboskab, der

bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser”,

jf. TEU artikel 8.1.

EU’s Naboskabspolitik (ENP) blev dannet i forbindelse med EU’s udvidelse med ti nye lande i

2004 og omfatter 16 nabolande: seks østlige nabolande (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hvi-

derusland, Moldova, Ukraine) og ti sydlige (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen,

Marokko, De palæstinensiske Selvstyreområder, Syrien og Tunesien). Formålet var at udvikle

tættere forbindelser mellem EU og dens nabolande, herunder ved at give mulighed for tættere

økonomisk integration. Naboskabslandene skulle på sin side til gengæld gennemføre politiske,

økonomiske og institutionelle reformer og tilslutte sig fælles værdier. Siden blev Naboskabspoli-

tikken udvidet med en regional tilgang – etableringen af Middelhavsunionen og det Østlige Part-

nerskab i hhv. 2008 og 2009 – ligesom indholdet af politikken blev løbende tilpasset, således at

landene fx fik udsigt til brede og vidtgående frihandelsområder og mobilitetspartnerskaber og

visumordninger. I kølvandet på det arabiske forår vedtog man i 2011 desuden princippet om

”mere

for mere”,

hvorved de lande, som gennemfører politiske og økonomiske reformer, fremover

skal gives adgang til et bredere udsnit af naboskabspolitikkens instrumenter, herunder mere fi-

nansiel bistand.

Der er nu gjort en del erfaringer med den europæiske naboskabspolitik, der har dannet ramme

for EU’s dialog med nabolandene i 10 år. I mange af naboskabslandene er udviklingen dog ikke

gået i retning af øget stabilitet, sikkerhed, vækst og demokratisk udvikling, som man havde håbet.

EU’s naboregioner præges i dag samlet set mere af ustabilitet og krise end af stabilitet, vækst og

demokratisk udvikling. På positivsiden tæller dog, at EU’s østlige partnerskab, som er en del af

den europæiske naboskabspolitik, har dannet rammen om associerings- og vidtgående frihan-

delsaftaler med Moldova, Georgien og Ukraine, som vil styrke disse landes europæiske politiske

og økonomiske integration. Ligeledes er der indenfor rammerne af EU’s østlige partnerskab op-

nået EU-visumfrihed for Moldova, og Ukraine og Georgien stiler mod samme mål, når EU’s

betingelser herfor er opfyldt. I den sydlige naboskabsregion har naboskabspolitikken generelt

været udfordret af krise, omvæltninger og ustabilitet, der har gjort det svært at implementere

handlingsplanerne. Der er dog også lyspunkter, hvilket den positive udvikling i Tunesien illustre-

rer. Situationen i det sydlige naboskabsområde understreger behovet for at gennemgå nabo-

skabspolitikken, således at den fremadrettet kan være gearet til at støtte de sydlige naboskabslan-

de, der har været gennem krise og omvæltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENP-modellen er trods løbende justeringer blevet kritiseret for at være for ufleksibel og fx ikke

givet tilstrækkelig mulighed for at reagere på udviklinger på landjorden mhp. at understøtte posi-

tive tendenser efterhånden, som de opstår. Ligeledes er modellen blevet kritiseret for at være for

uniform i forhold til de 16 forskellige lande i to meget forskellige regioner. Det har været udfor-

drende i tilstrækkelig grad at tage højde for de enkelte landes udvikling og behov. Vægten i sam-

arbejdet indenfor EU’s østlige partnerskab i de kommende år forventes at ligge på gennemførelse

af allerede indgåede aftaler samt reformer. Det vil ikke mindst sige associerings- og vidtgående

frihandelsaftaler med Ukraine, Georgien og Moldova. Til det formål vil en europæiske nabopoli-

tik, som fremover i højere grad skræddersys til de enkelte partnerlandes behov, kunne virke mere

målrettet og effektivt. Vægten i samarbejdet indenfor EU’s sydlige partnerskab forventes i de

kommende år at være på folk-til-folk kontakter, støtte til statsopbygning og demokrati, migration

og lignende, men også her vil der fremadrettet være grobund for en mere differentieret tilgang til

de enkelte lande i regionen.

På ovenstående baggrund forventes den europæiske naboskabspolitik revurderet ultimo 2015.

Formålet er at få en styrket og mere effektiv ramme for EU’s relationer til landene i naboregio-

nen.

3. Formål og indhold

Der vil på rådsmødet (udenrigsanliggender) være en drøftelse af principperne og prioriteterne for

en ny europæisk naboskabspolitik. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionen og den

Fælles Udenrigstjenestes fælles høringsdokument, der blev lanceret den 4. marts 2015.

I høringsdokumentet behandles erfaringerne fra den hidtidige europæiske naboskabspolitik og

der spørges til interessenternes ønsker og forslag til den nye naboskabspolitik. Blandt andet

spørges der til de instrumenter, som er en del af naboskabspolitikken, herunder erfaringerne med

de landespecifikke handlingsplaner og -statusrapporter, ligesom der oplistes en række spørgsmål

omkring erfaringerne med associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsområde,

samt sektorsamarbejde og visumliberalisering. Derudover berøres en række spørgsmål omkring

sammenhængen mellem den europæiske naboskabspolitik og EU’s fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik, samt relationen til naboernes naboer og mulighederne for mere folk-til-folk-kontakt.

I høringsdokumentet oplistes fire prioritetsområder, som de indledende sonderinger har peget på

som grundlæggende spørgsmål i en revision af den europæiske naboskabspolitik:

- Øget differentiering mellem landene

- Mere fokuseret samarbejde

- Større fleksibilitet

- Større ejerskab og synlighed

Overvejelserne om

øget differentiering

mellem partnerskabslandene har til formål at tage højde

for de meget forskellige situationer landene befinder sig i, samt partnerlandenes forskellige øn-

sker til samarbejdet med EU. For nogle landes vedkommende ønskes så tæt et samarbejde som

muligt, og enkelte lande har fx allerede indgående associeringsaftaler og vidtgående/brede fri-

handelsaftaler. Andre lande har ønsket en anden type samarbejde og relation med EU. Tanken

er, at man gennem en mere differentieret – skræddersyet – tilgang til partnerskabet med de enkel-

te lande i højere grad kan tage hensyn til naboskabslandets ønsker og ambitionsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tankerne om et

mere fokuseret samarbejde

med de enkelte partnerskabslande bunder i erfa-

ringer med de nuværende brede samarbejdsrelationer, der tyder på, at handlingsplanerne mellem

EU og de enkelte partnerlande har været for omfattende, og at det ville skabe større effekt og

mere ejerskab at fokusere på færre, men vigtige emner, der udvælges i fællesskab mellem EU og

det pågældende medlemsland. Fremme af handel og økonomisk udvikling; transport og energi;

sikkerhedstrusler; god regeringsførelse; migration og mobilitet nævnes som forslag til fokusom-

råder, hvor EU og partnerskabslandene har fælles interesser.

Princippet om

øget fleksibilitet

bunder ligeledes i konkrete erfaringer, der har vist, at man in-

denfor de retlige rammer af de nuværende partnerskabsinstrumenter har haft svært ved at reagere

hurtig nok på udviklinger i partnerskabslandene. Øget fleksibilitet, herunder i finansieringen, ville

fx gøre det muligt at understøtte en konkret, positiv udvikling i et partnerskabsland.

Endelig nævnes øget

ejerskab og synlighed

som fokusområder for en ny naboskabspolitik.

Den europæiske naboskabspolitik kritiseres ofte for at mangle forankring og ejerskab i de enkelte

partnerlande. Ligeledes har samarbejdet med EU ikke fået den synlighed bredt i civilsamfundet,

som er forudsætningen for en bred forankring af relationen til og værdifællesskabet med EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det fælles høringsdokument.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

En ny naboskabspolitik for EU forventes ikke at have statsfinansielle, eller lovgivningsmæssige

konsekvenser. En positiv udvikling i EU’s naboregion dog må forventes at få positive samfunds-

og erhvervsøkonomiske konsekvenser for EU og Danmark, gennem fx øget stabilitet i naboregi-

onen, samarbejde om energi og øget samhandel.

I EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er der afsat 15,4 milliarder euro til Naboskabs-

instrumentet (ENI), der finansierer EU’s aktiviteter under den europæiske naboskabspolitik i de

16 naboskabslande. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter og bidrager derfor proportionalt

med finansieringen af EU’s naboskabspolitik.

8. Høring

Høringsdokumentet er sendt i høring hos Specialudvalget for Udviklingsspørgsmål.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemslandene er der er en klar erkendelse af, at forholdet til naboområderne er af bred

strategisk interesse for EU. Der forventes generel opbakning til de fire principper – øget diffe-

rentiering, klarere fokus, øget fleksibilitet og større ejerskab og synlighed hos partnerne – som

oplistes i høringsdokumentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side ser man med bekymring på udviklingen i EU’s naboområde og lægger vægt

på, at EU prioriterer relationen til EU’s nabolande højt med henblik på at skabe en zone med

fred, stabilitet og vækst omkring EU. Konkret bakker man fra regeringens side op om, at man i

den kommende gennemgang af naboskabspolitikken ser nærmere på principperne om større dif-

ferentiering, mere fleksibilitet og klarere fokus i de enkelte relationer til naboskabslandene, da

man finder, at disse principper har potentiale til at skabe større gennemslagskraft og mere ejer-

skab i partnerlandene. En ny naboskabspolitik bør desuden fortsat lægge vægt på civilsamfundet

og folk-til folk kontakter, samt medtænke ”naboernes naboer” i tilrettelæggelsen af relationen til

det enkelte naboskabsland. Endelig ser man fra regeringens side gerne en styrket indsats ift. at

tænke strategisk kommunikation ind i naboskabspolitikken, ligesom man lægger vægt på, at na-

boskabspolitikken samtænkes med EU’s øvrige eksterne instrumenter og politikker.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Europaudvalget modtog et

grund- og nærhedsnotat den 1. april 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Strategisk analyse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. april 2015 ventes den høje repræsentant for udenrigsanliggender at

redegøre kort for den igangværende analyse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer og muligheder,

som hun blev anmodet om på DER i december 2013. Analysen vil skulle foreligge forud for DER i juni mhp.

stillingtagen til udarbejdelse af en egentlig ny, udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Der forventes at være generel

enighed om nytten af at udarbejde en analyse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd i december 2013, hvor den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik

var på dagsordenen, fik den høje repræsentant til opdrag at udarbejde en analyse af den globale

udenrigs- og sikkerhedspolitiske udviklingen med fokus på, hvilke muligheder og udfordringer

den har medført for EU og medlemsstaterne. Der lægges vægt på, at analysen udarbejdes i tæt

samarbejde med Europa-kommissionen samt, at EU’s medlemsstater konsulteres herom. Denne

analyse skal danne baggrund for beslutning på mødet i Det Europæiske Råd i juni om, hvorvidt

der skal udarbejdes en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for EU. EU’s nuværende sik-

kerhedsstrategi blev vedtaget i 2003 og revideret i 2008. Strategien indeholder en gennemgang af

globale udfordringer, strategiske mål og policy muligheder på daværende tidspunkt. Strategien fra

2003 indledes med følgende ord:

”Europe has never been so prospoerous, so secure nor so free”,

og ud-

gangspunktet for strategien er således en noget anden i dag, hvor den generelt øgede ustabilitet

og krise i EU’s nærområde har ændret konteksten for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Samtidig har etableringen af embedet som høj repræsentant for udenrigsanliggender og den Fæl-

les Udenrigstjeneste styrket mulighederne for at agere eksternt – ligeledes det øgede fokus på

samtænkning med EU’s øvrige eksterne og interne instrumenter.

3. Formål og indhold

Den høje repræsentant ventes kort at redegøre for status for analysen af EU’s udenrigs- og sik-

kerhedspolitiske udfordringer. Mere uddybende drøftelse af analysen forventes først på Uden-

rigsrådet i maj forud for mødet i Det Europæiske Råd i juni, hvor der skal tages stilling til udar-

bejdelsen af en eventuel ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi baseret på analysen.

Det er forventningen, at analysen vil indeholde en overordnet vurdering af ændringerne i ram-

mebetingelserne for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på megatrends i den globale

udvikling, udviklingen i EU og medlemslandene, herunder Lissabon-traktatens ikrafttræden, samt

evaluering af EU’s samlede eksterne instrumenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om analysen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjenestes analyse for EU’s udenrigs- og sikkerhedspoliti-

ske udfordringer forventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomi-

ske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel enighed om nytten af at udarbejde en analyse af EU’s udenrigs- og

sikkerhedspolitiske udfordringer mhp. en senere stillingtagen til udarbejdelse af en ny og bredere

europæisk sikkerhedsstrategi. Der forventes ligeledes at være bred opbakning til, at analysen tager

højde for det tætte samspil mellem EU’s interne og eksterne instrumenter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udarbejdelsen af en fælles analyse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske

udfordringer. Analysen forventes at kunne bidrage som et fælles narrativ for EU’s samlede sik-

kerheds- og udenrigspolitiske udfordringer og derved også til et styrket grundlag for samlet EU-

ageren på det eksterne område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at Rådet vil drøfte den bekymrende situation i Libyen, herunder hvordan EU kan bidrage til de

igangværende FN-ledede mæglingsbestræbelser. Desuden forventes opfølgning på drøftelse fra sidste Udenrigsråds-

møde den 16. marts og mødet i Det Europæiske Råd den 18. marts, med særligt fokus på forslag til konkrete

EU indsatser i forhold til Libyen.

2. Baggrund

Libyen præges af ustabilitet og væbnede sammenstød mellem to rivaliserende grupperinger. Den

ene part omkring det valgte parlament (House of Representatives - HOR) i Tobruk, definerer sig

selv som liberal/vestlig og nyder på baggrund af parlamentsvalget i juni 2014 formel international

anerkendelse. Denne fløj omfatter bl.a. også personer med relationer tilbage til Gadaffi-regimet.

HOR støttes af en militsalliance (Operation Dignity) under ledelse af en tidl. Gadaffi-officer og

militsleder, Khalifa Haftar, som i begyndelsen af marts d.å. blev udnævnt til øverstkommande-

rende for Libyens hær. Den anden side med base i Tripoli, der betragtes som islamistisk præget,

har genindkaldt dele af den tidligere Nationalkongres (GNC), idet man ikke anerkender resultatet

af parlamentsvalget. GNC støttes af regionsbaserede og islamist-affilierede militser (Operation

Dawn). Konflikten er dog mere kompleks end striden mellem to de-facto regeringer og parla-

menter med tilhørende allierede militser i landet. Den udspiller sig også mellem regioner, byer og

klaner, og i forhold til landets rige olie-og gas ressourcer.

Ekstremistiske kræfter, hvoraf dele har erklæret troskab overfor ISIL, har styrket deres position

visse steder i Libyen. En ISIL-affilieret gruppe tog medio februar d.å. ansvaret for bortførelse og

henrettelse af 21 egyptiske koptere. De ekstremistiske kræfters øgede fodfæste i Libyen vækker

international bekymring og drøftes i FN’s sikkerhedsråd, hvor nogle lande, bl.a. Egypten, har

ønsket at få løftet FN’s våbenembargo mod Libyen. Der har ikke været støtte til dette forslag i

Sikkerhedsrådet. Sikkerhedsrådet vedtog den 27. august 2014 resolution 2174, der gør det muligt

at udvide FN’s sanktionsregime til at omfatte personer og enheder, der vurderes at obstruere

eller underminere den politiske transitionsproces.

FN generalsekretærens særlige udsending i Libyen, Bernardino Leon, leder det internationale

samfunds bestræbelser på at skabe dialog og forsoning mellem de stridende parter. Parterne har

ved FNs mellemkomst gennemført flere forhandlingsrunder, men processen skrider kun lang-

somt frem. Modstridende interesser og betingelser sætter hindringer i vejen. Der har senest været

gennemført møder mellem parterne i slutningen af marts d.å. i Marokko, hvor det lykkedes at

påbegynde drøftelser af dannelsen af en national samlingsregering.

Der pågår overvejelser om styrkelse af EU's engagement i Libyen. På udenrigsrådet den 16.

marts d.å. var der bred opbakning i EU-kredsen til, at udenrigsrepræsentanten og den Fælles

Udenrigstjeneste arbejder videre med at undersøge mulighederne for at understøtte forhand-

lingsprocessen, herunder bl.a. ved hjælp af instrumenter under den fælles sikkerheds- og for-

svarspolitik (CSDP) og i tæt koordination med FN, Libyen og relevante partnere. Det bemærkes,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at det danske forbehold på forsvarsområdet er til hinder for, at Danmark deltager i evt. CSDP-

optioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Hvorvidt det er tilfældet afhænger af en kon-

kret vurdering af den pågældende foranstaltning.

Alle vestlige lande, EU, FN m.v. har evakueret deres medarbejdere fra landet og midlertidigt luk-

ket deres repræsentationer. Danmark har efter Gadaffis fald gennem Freds- og Stabiliseringsfon-

den og Det Arabiske Initiativ søgt at bidrage til stabilitet og demokratisering i Libyen - militært,

diplomatisk og bistandsmæssigt.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i Libyen, herunder hvordan EU kan bidrage til den politiske

proces og til at fremme etablering af en samlingsregering og en våbenhvile med henblik på at få

transitionsprocessen tilbage på sporet. Det forventes, at den høje repræsentant fremlægger for-

slag til, hvordan EU kan støtte en aftale mellem parterne i Libyen bl.a. inden for rammerne af

den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) og i tæt koordination med FN, Libyen og rele-

vante partnere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udgifter til eventuelle civile tiltag i Libyen

under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil blive afholdt inden for FUSP-budgettet.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter og bidrager derfor proportionalt med finansieringen

af evt. civile EU indsatser i Libyen. Grundet forsvarsforbeholdet vil Danmark ikke deltage i eller

bidrage til finansieringen af indsatser i Libyen, der har indvirkning på forsvarsområdet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en aktiv EU-indsats i

samarbejde med relevante internationale og regionale aktører med sigte på at sikre fred og stabili-

tet i Libyen. EU støtter FN´s rolle som facilitator for forsoningsprocessen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale/regionale

partnere, herunder i særdeleshed FN som mægler i forhandlingsprocessen. Den eneste holdbare

vej frem er at få etableret en våbenhvile mellem militserne samt at få igangsat en inklusiv national

dialog- og forsoningsproces for at få transitionsprocessen tilbage på sporet. Det må forventes, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afvæbningen af militserne og opbygning af nationale sikkerhedsinstitutioner vil tage tid og kræve

fortsat støtte fra det internationale samfund – ikke mindst EU.

Regeringen kan generelt støtte en styrkelse af EU’s engagement i Libyen. Iværksættelse af tiltag

bør selvsagt nøje tilpasses den faktiske udvikling i Libyen, herunder bl.a. forhandlingsprocessen

og ske i nøje koordination med FN særlige udsending i Libyen, Bernardino Leon, Libyen og re-

levante partnere.

Det bemærkes, at det danske forbehold på forsvarsområdet er til hinder for, at Danmark deltager

i evt. CSDP-indsatser, som har indvirkning på forsvarsområdet. Hvorvidt dette er tilfældet af-

hænger af en konkret vurdering af den pågældende foranstaltning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Rådet forventes at godkende en fælles EU-holdning til den forestående gennemgangskonference om Traktaten om

Ikke-spredning af Atomvåben (Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons, NPT) som A-punkt.

2. Baggrund

Gennemgangskonferencen om Traktaten om Ikke-spredning af Atomvåben (NPT) finder sted i

New York fra d. 27. april til d. 22. maj 2015.

Grundlæggende er NPTen hjørnestenen i det internationale samfunds bestræbelser på at hindre

spredning af atomvåben og samtidig gennemføre nedrustning af eksisterende våben. Endemålet

er en verden fri for atomvåben. Deltagelse i NPTen er også en forudsætning for overførsel af

teknologi til fredelig anvendelse af atomkraft. Fire FN-medlemslande Indien, Israel, Pakistan og

Sydsudan har ikke tilsluttet sig NPTen, mens Nordkorea i 2003 bekendtgjorde at træde ud af

traktaten.

Organisatorisk er gennemgangskonferencen bygget op omkring NPTens tre søjler; ikke-

spredning, nedrustning og fredelig brug af atomkraft. Der holdes NPT-gennemgangskonferencer

hvert 5. år, hvorunder der gøres status for implementering af traktaten og der identificeres særli-

ge indsatsområder fremadrettet.

Man har fra dansk side søgt at fastholde det momentum, der blev skabt med den omfattende

handlingsplan fra 2010, men den kommende gennemgangskonference forventes at blive en van-

skelig proces. Det skyldes bl.a., at der mangler at blive leveret på flere elementer fra handlings-

planen fra 2010, herunder i særlig grad etableringen af en atomvåbenfri zone i Mellemøsten. Her-

til kommer, at det generelle sikkerhedspolitiske klima i verden, hvor der er spændinger mellem

stormagterne, ikke er befordrende for nedrustningsdagsordenen. Der er en vis risiko for at gen-

nemgangskonference i år kan ende i et sammenbrud, i lighed med 2005, hvor det ikke lykkedes at

blive enige om et substantielt slutdokument.

Gennemgangskonferencen forventes også at blive præget af et initiativ, der fokuserer på de hu-

manitære konsekvenser af atomvåben samt kravet fra en række lande om påbegyndelse af for-

handlingerne om en traktat, der skal forbyde anvendelse af atomvåben.

3. Formål og indhold

Hovedindholdet i rådskonklusionerne er at:



Bekræfte NPTen som hjørnestenen i det internationale samfunds bestræbelser på ned-

rustning og ikke-spredning af atomvåben.



Fortsat fremme en balanceret og fuld implementering af NPT’ens handlingsplan fra 2010

vedr. nedrustning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremme atomvåbenfri zoner herunder den finske facilitators bestræbelser på at indkalde

til en konference om Mellemøsten som en zone fri for masseødelæggelsesvåben.



Fordømme manglende efterlevelse af NPTen og tilskynde Nordkorea til at genindtræde

som statspart i traktaten.



Støtte E3+3 forhandlingerne med Iran, der skal give det internationale samfund sikkerhed

for, at det iranske atomprogram udelukkende har et fredeligt formål.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om at godkende konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter aktivt den internationale ikke-sprednings- og nedrustningsdagsorden, herun-

der bestræbelserne under NPT.

Rådskonklusionerne er på linje med de danske fokusområder ved NPT.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.