Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3387 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 12. maj 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Status

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Det europæiske semester: Makroubalanceproceduren og opfølg-

ning på de landespecifikke anbefalinger 2014

Rådskonklusioner

KOM (2015) 85

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Aldringsrapporten 2015

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Finansministeriet

Opfølgning på G20-møde i Washington den 16.-17. april 2015

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015-3412

Doknr.

228764

Dato

01-05-2015

Side 7

Side 12

Side 16

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en

europæisk fond for strategiske investeringer

KOM(2014) 903, KOM(2015)10

Resumé

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 12. maj 2015 at give en status for trilogforhand-

lingerne med Europa-Parlamentet om forslaget til forordning om en ny europæisk

strategisk investeringsfond (EFSI).

ECOFIN nåede en generel indstilling d. 10. marts 2015. Europa-Parlamentet vedtog

sin holdning d. 20. april. Trilogforhandlingerne er indledt ultimo april. Der sigtes efter

en endelig aftale inden juni.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. For nærmere om EU’s investeringsplan og

EFSI henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europaudvalg. Samlenotat vedr.

Rådets kompromis om EFSI er forelagt forud for ECOFIN d. 10. marts 2015.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde d. 13. januar 2015 et forslag om en ny europæisk strategisk

investeringsfond (European Fund for Strategic Investments – EFSI). EFSI etableres

som en integreret men klart adskilt del i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra

EIB. EFSI skal på denne måde være en risikobærende kapacitet for EIB, så private

investorer kan tiltrækkes og det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro kan

nås. EFSI skal finansiere projekter, som generelt har højere risiko end dem, som EIB

normalt finansierer.

Udover EFSI indebærer Kommissionens forslag også etableringen af et investerings-

rådgivningsorgan (EIAH) samt etablering af en portefølje af investeringsprojekter på

EU-niveau til generel information for investorer om projekter (’project pipeline’).

Rådets kompromis og Europa-Parlamentets holdning vedr. Kommissionens EFSI-

forslag er på flere punkter på linje, mens der på andre punkter er markante forskelle.

Der er særligt forskelle, når det gælder finansieringen af EFSI. Der er også forskelle

vedr. ledelsen (governance) af EFSI og ift. EFSI’s levetid.

Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI

Kommissionen foreslår, at EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes af en

konkret hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB

kan betales i tilfælde af, at EU-garantien til EIB aktiveres.

Kommissionen foreslår, at de 8 mia. euro til garantifonden finansieres via midler fra

EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (3,3 mia. euro) (CEF) samt EU-budgettets margin (2 mia. euro).

Rådets kompromis fastholder Kommissionens forslag til finansiering af EFSI. Kom-

promiset præciserer, at EU-garantien til EIB vil kunne genopfyldes i fire år efter EFSI-

forordningens ikrafttrædelse, hvorefter denne mulighed bortfalder. Genopfyldning af

garantien betyder, at afkast fra projekterne, som kan henføres til EU-budgettet, bruges

til at opbygge garantien til niveauet på de 16 mia. euro. Garantien kan ikke på noget

tidspunkt overstige 16 mia. euro, men genopfyldning indebærer, at den samlede ku-

mulerede garanti til EIB kan overstige de 16 mia. euro.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Europa-Parlamentet ønsker en anden finansiering af EFSI end Rådet og Kommissio-

nen. Parlamentet ønsker ikke, at CEF og Horizon 2020 skal bidrage til finansieringen

af EFSI med tilsammen 6 mia. euro, som det er tilfældet i Rådets kompromis.

Parlamentet foreslår ikke nogen konkret alternativ finansiering af EFSI i stedet for

anvendelse af CEF og Horizon 2020. Parlamentet foreslår i stedet, at midlerne til ga-

rantifonden findes som led i de årlige EU budgetforhandlinger, herunder ved anven-

delse af uforudsete indtægter. Det foreslås desuden at anvende mulige tilgængelige

midler under den flerårige finansielle ramme 2014-20 (MFF) til finansiering af garanti-

fonden, hvor der ifølge Parlamentet særligt bør ses på muligheden for yderligere an-

vendelse af EU-budgettets margin og ved anvendelse af de såkaldte fleksibilitetsin-

strumenter.

Parlamentet foreslår, at garantifondens målniveau på 8 mia. euro på

denne måde kan nås i 2022. Ifølge Kommissionens forslag og Rådets kompromis vil

garantifondens målniveau på 8 mia. euro nås i 2020.

Parlamentet foreslår desuden, at det ifm. den kommende midtvejsevaluering af

MFF’en, som skal finde sted senest i 2016, skal overvejes i videst mulige omfang at

kompensere de EU budgetprogrammer, som inden da bidrager til finansieringen af

EFSI.

Parlamentet foreslår derudover, at afkast mv. på EU-garantien skal tilbageføres til de

respektive områder af EU-budgettet, som bidrager til finansieringen af EFSI. Dette

adskiller sig således fra Rådet kompromis, som giver mulighed for genopfyldning af

garantien i en tidsbegrænset periode med sådanne afkast mv., jf. ovenfor.

Ledelse (governance) af EFSI

Rådets kompromis indebærer på linje med Kommissionens forslag, at der oprettes en

bestyrelse i EFSI (”Steering Board”), som skal fastlægge retningslinjer for EFSI, bl.a.

fondens risikoprofil og de nærmere kriterier for, hvilke projekter EFSI skal støtte. Både

Rådet og Europa-Parlamentet mener, at bestyrelsen skal bestå af i alt fire medlem-

mer, tre udpeget af Kommissionen og en udpeget af EIB.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen skal udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien for

projekter, som opfylder kriterierne for finansiering via EFSI. Både Rådet og Europa-

Parlamentet mener, at investeringskomitéen skal bestå af i alt otte medlemmer.

Det vil ifølge Rådets kompromis alene være forbeholdt Kommissionen og EIB at sidde

i EFSI’s bestyrelse. Der skal desuden udpeges en administrerende direktør, som vil

varetage den daglige ledelse af EFSI og indgå i investeringskomitéen.

Europa-Parlamentet foreslår, at Parlamentet skal godkende EFSI’s investeringskomité

og den administrerende direktør. Rådets kompromis indebærer på linje med Kommis-

sionens forslag politisk kontrol med EFSI, men lægger ikke op til, at Parlamentet skal

foretage en godkendelse af investeringskomitéen eller den administrerende direktør.

Rådets kompromis indebærer, at medlemslandene og andre tredjeparter ikke vil kun-

ne opnå plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse gennem direkte bidrag til EFSI. Parla-

mentet foreslår ligeledes, at dette ikke skal være en mulighed.

Kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI

De særlige fleksibilitetsinstrumenter på EU's budget består af Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden,

Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere

udgifter, der ikke kan finansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Udover de fire særlige

fleksibilitetsinstrumenter på EU's budget findes også den såkaldte margin til uforudsete udgifter, der kan

udgøre op til 0,03 pct. af EU’s BNI om året.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Rådets kompromis indebærer, at EFSI skal understøtte projekter, som er konsistente

med EU’s politikker, er økonomisk og teknisk holdbare, leverer merværdi ift. eksiste-

rende institutioner og instrumenter (såkaldt additionalitet), samt i videst mulige omfang

søger at mobilisere privat kapital. Rådets kompromis indebærer ingen geografiske

kvoter eller anden form for øremærkning af midler til projekter under EFSI.

Europa-Parlamentets holdning er generelt på linje hermed.

EFSI’ levetid

Rådets kompromis lægger op til, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal træffe en

ny beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kommissionen, om

hvorvidt EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde sted tre år

efter, at EFSI er etableret. Rådets kompromis indebærer dermed som udgangspunkt

ikke, at EFSI skal være en permanent konstruktion.

Kommissionen lagde op til en løbende evaluering af EFSI, men foreslår ingen udløbs-

dato for EFSI. Europa-Parlamentet lægger også op til evaluering af EFSI, men foreslår

heller ikke nogen udløbsdato for EFSI.

EFSI-aftalen mellem Kommissionen og EIB

Specifikke, ikke-essentielle og afgrænsede bestemmelser vedr. EFSI skal udmøntes i

en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB. Sammenlignet med Kommissi-

onens forslag præciserer og afgrænser Rådets kompromis i højere grad de bestem-

melser, som skal indeholdes i EFSI-aftalen.

Europa-Parlamentet foreslår, at EFSI-aftalen skal besluttes af Kommissionen som en

delegeret retsakt. Rådet har ikke taget stilling til dette spørgsmål.

Evaluering af effekter af EFSI

Europa-Parlamentet foreslår, at der oprettes et såkaldt ’scoreboard’ bestående af

centrale indikatorer mhp. at vurdere de makroøkonomiske konsekvenser af EFSI.

Rådets kompromis lægger op til en lignende vurdering.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne

i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt EU’s investeringsplan og etableringen af EFSI.

De centrale

forskelle mellem Parlamentets holdning og Rådets kompromis er beskrevet ovenfor.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/content/20150417STO42603/html/MEPs-vote-on-new-

fund-to-put-EU-investment-plan-into-practice.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, som indebærer an-

vendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Ift. den foreslåede samlede EU-garantiforpligtigelse via EU-budgettet på 16 mia.

euro svarer det til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 2,4 mia. kr.

Den samlede forpligtigelse for EU-budgettet som følge af EU-garantien til EIB kan ikke

overstige 16 mia. euro. Såfremt der viser sig behov for at hensætte mere til EU-

garantifonden, end den konkrete hensættelse på 8 mia. euro, som foreslås foretaget i

udgangspunktet, jf. ovenfor, skal der tages stilling hertil i de årlige EU budgetforhand-

linger.

EFSI vil kunne have statsfinansielle konsekvenser. Dette vil generelt afhænge af fi-

nansieringen af EFSI og af de investeringsprojekter og udfaldet heraf, som iværksæt-

tes under EFSI. Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-

faciliteten kan føre til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter,

som typisk modtager støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette

kan modsvares af nye investeringsprojekter afledt af EFSI.

Europa-Parlamentets forslag om at anvende margin, fleksibilitetsinstrumenter samt

uforudsete indtægter vil alt andet lige medføre et øget dansk EU-bidrag til finansiering

af EFSI.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil for

Danmark imidlertid også afhænge af finansieringen af investeringerne, herunder en

eventuel omprioritering af allerede allokerede EU-midler og virkningerne heraf.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU er forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN d. 14. oktober og til forhandlingsoplæg forud for ECO-

FIN d. 9. december 2014. Sagen om Kommissionens EFSI-forslag blev forelagt til

orientering forud for ECOFIN d. 27. januar, d. 17. februar 2015 og d. 10. marts 2015.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter investeringsplanen for Europa, herunder etableringen af en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), mhp. at fremme investeringer, vækst,

beskæftigelse og konkurrenceevne i EU.

Regeringen støtter generelt Rådets kompromis vedr. EFSI. Regeringen vil tage stilling

til forslag i trilogforhandlingerne, efterhånden som det måtte blive aktuelt.

Regeringen lægger vægt på, at der anvises konkret finansiering af EFSI fra EU-

budgettet som led i en aftale om EFSI. En konkret og robust finansiering af EFSI har

betydning for, i hvilket omfang private investorer vil kunne tiltrækkes, så det ønskede

investeringsomfang kan nås.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Regeringen lægger vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at finansie-

ringen af EFSI sker via omprioriteringer på EU-budgettet. Regeringen finder det ikke

hensigtsmæssigt, at der først tages stilling til finansieringen af EFSI som led i de årlige

EU budgetforhandlinger som foreslået af Europa-Parlamentet, idet det rejser alvorlig

tvivl om finansieringen af EFSI og overholdelsen af EU-budgettets udgiftslofter samt

bidrager til yderligere at komplicere forhandlingerne. Regeringen er i lyset heraf sær-

deles skeptisk over for, at finansieringen af EFSI knyttes til midtvejsevalueringen af

den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) som foreslået af Europa-

Parlamentet.

Regeringen kan støtte en fastholdelse af Rådets kompromis, så Horizon 2020 og

Connecting Europa-faciliteten (CEF) bidrager til finansieringen af EFSI. Dog bemær-

kes, at finansieringen af EFSI, herunder via CEF og Horizon 2020, kan have en række

uhensigtsmæssige konsekvenser. Erfaringer viser, at programmerne er forbundet med

stor EU-merværdi. Regeringen vil overveje konkrete alternative forslag til finansiering

af EFSI inden for de nuværende budgetmæssige rammer, hvis det måtte blive aktuelt.

Regeringen lægger vægt på en fastholdelse af Rådets kompromis om, at Rådet og

Europa-Parlamentet efter en evaluering og et evt. forslag fra Kommissionen, aktivt

skal beslutte, om EFSI skal fortsætte efter juni 2020.

Regeringen lægger vægt på, at EFSI’s ledelsesmæssige strukturer bedst muligt un-

derstøtter det overordnede sigte med EFSI. Regeringen finder det på den baggrund

mest hensigtsmæssigt, at det er EFSI’s bestyrelse, som på forslag fra Kommissionen

og EIB skal godkende EFSI’s investeringskomité og administrerende direktør. Rege-

ringen kan acceptere de muligheder for Europa-Parlamentet og Rådet for politisk kon-

trol med EFSI, som Rådets kompromis indeholder.

Andre landes holdning

Medlemslandene støtter generelt Rådets kompromis, idet vurderingen er, at landene

er indstillet på at opnå relativt hurtige fremskridt i trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet, så en endelig EFSI-aftale kan nås inden juni i år.

Landene ventes at lægge vægt på en konkret og robust finansiering af EFSI. I det lys

ventes landene i udgangspunktet generelt at stille sig skeptisk over for Parlamentets

forslag om, at der først skal tages stilling til finansieringen af EFSI i de årlige EU bud-

getprocedurer og at finansieringen af EFSI knyttes til midtvejsevalueringen af MFF’en.

Landene ventes umiddelbart generelt at stille sig skeptiske over for, at Parlamentet

skal godkende medlemmerne af EFSI’s investeringskomité og den administrerende

direktør. Landene foreslår ikke nogen særlig rolle for Rådet heri.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Dagsordenspunkt 2: Det europæiske semester: Makroubalanceproceduren og

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger 2014

KOM (2015) 85

Resumé

Rådet ventes at vedtage konklusioner vedr. de dybdegående analyser under makro-

ubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-landenes opfølgning på de

landespecifikke anbefalinger fra 2014.

Baggrund

Som led i strømliningen af det europæiske semester offentliggjorde Kommissionen

den 26. februar 2015 en semesterpakke med økonomiske landerapporter for EU-

landene

og euroområdet som helhed samt en horisontal meddelelse om landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2014 og udfordringer ift. at fremme

investeringer, gennemføre strukturreformer og føre ansvarlig vækstvenlig finanspolitik.

Meddelelsen inkluderede ligeledes en oversigt over resultaterne af de dybdegående

analyser under makroubalanceproceduren. Danmark er i år ikke blevet udpeget til en

dybdegående analyse.

Kommissionen konkluderer på baggrund af landerapporterne, at de landespecifikke

anbefalinger generelt har stor opmærksomhed i de enkelte landes politiske dagsor-

den, og at der i de fleste tilfælde er fremskridt med gennemførelsen af anbefalingerne

fra 2014,

jf. figur 1.

Der er dog forskelle på, i hvilket omfang EU-landene er i gang med

at adressere de udfordringer, der er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger,

jf.

bilag 1.

Figur 1

Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger 2014

12%

35%

41%

Fuld

Betydelig

Nogen

Begrænset

Ingen

Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af medlemslandenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: Kommissionens meddelelse vedr. det europæiske semester 2015. KOM (2015) 86.

Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser, at

makroøkonomiske ubalancer gradvis korrigeres, men at der i nogle EU-lande fortsat

er høje risici, bl.a. relateret til høj gæld overfor udlandet, høje private og offentlige

gældsniveauer, svag produktivitet og konkurrenceevne og ubalancer på betalingsba-

lancerne. Kommissionen peger desuden på udfordringer relateret til fortsat høje ledig-

hed.

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæi-

ske semester.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Kommissionen konkluderer i sin økonomiske analyse af Danmark, at dansk økonomi

er i bedring, efter langsom fremgang de seneste fem år. Finanspolitikken vurderes

holdbar på mellemlang sigt. Situationen på arbejdsmarkedet har udviklet sig positivt

det seneste år. Der er fortsat overskud på betalingsbalancens løbende poster. Bolig-

priserne har været stigende over de sidste to år, men der er store regionale forskelle.

Kommissionen vurderer, at den danske fastkurspolitik har været succesfuld, også i

økonomiske krisetider. Kommissionen bemærker, at produktivitetsudviklingen har

været svag over de seneste to årtier, bl.a. som følge af manglende konkurrence i den

indenlandske servicesektor. Kommissionen peger på, at fremme af investeringer ville

kunne bidrage til at styrke Danmarks vækst, øge produktiviteten og forbedre konkur-

renceevnen.

I Danmarks nationale reformprogram 2015, offentliggjort den 27. marts, følges der op

på de landespecifikke anbefalinger fra 2014 og Kommissionens landerapport 2015.

Indhold

På baggrund af de landespecifikke analyser 2015, ventes ECOFIN på rådsmødet den

12. maj at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser

under makroubalanceproceduren og EU-landendes opfølgning på de landespecifikke

anbefalinger 2014.

Rådskonklusionerne ventes at byde de landespecifikke økonomiske analyser vel-

kommen og anerkende, at offentliggørelsen af disse som led i strømliningen af det

europæiske semester er nyttigt, øger gennemsigtigheden og giver mulighed for øget

dialog om Kommissionens analyser.

Herudover ventes rådkonklusionerne at lægge vægt på:

De dybdegående analyser 2015:



At de dybdegående analyser er struktureret på passende vis og giver en

grundig præsentation af makroøkonomiske ubalancer i de enkelte EU-lande,

hvor landespecifikke omstændigheder og kvalitativ information inddrages.

At de 16 lande identificeret i varslingsrapporten (Belgien, Bulgarien, Tyskland,

Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Nederlandene, Portugal,

Rumænien, Slovenien, Finland, Sverige og Storbritannien) oplever makro-

økonomiske ubalancer af forskellig natur og omfang. Der kan med fordel ska-

bes øget transparens omkring kriterierne for kategoriseringen af makrouba-

lancer samt øget stabilitet og forudseenhed i proceduren.

At ubalancerne i Slovenien ikke længere vurderes som uforholdsmæssig sto-

re.

At Kommissionens vurdering af, at der eksisterer uforholdsmæssig store uba-

lancer i 5 medlemslande (Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien og Portugal) er

korrekt. Rådet støtter Kommissionens intention om i maj, at vurdere ambiti-

onsniveauet af Frankrigs og Kroatiens politiktiltag specificeret i bl.a. de natio-

nale reformprogrammer og på den baggrund vurdere, om der skal tages yder-

ligere foranstaltning under makroubalanceprocedurens korrigerende arm

overfor de to lande.

At der er behov for politisk handling og engagement i gennemførelsen af

strukturelle reformer i alle EU-lande og specielt i lande med makroøkonomi-

ske ubalancer. Ubalancer bør adresseres på behørig vis, så risici mindskes,

EU-økonomierne balanceres og der sikres betingelser, der understøtter vækst

og beskæftigelse. Kommissionen opfordres til at forelægge fokuserede og

sammenhængende anbefalinger til EU-landene med ubalancer inden for

rammerne af det europæiske semester.

At Kommissionens plan om at udføre specifik overvågning af anbefalingerne

til EU-landene med uforholdsmæssig store ubalancer og euro-lande med uba-



Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15



lancer der kræver beslutsomme politiktiltag (Irland, Spanien og Slovenien) er

velkommen. Kommissionen opfordres til at forelægge timing og indhold af

denne overvågning.

At flere makroøkonomiske ubalancer korrigeres, men at der fortsat eksisterer

mærkbare risici som følge af ubalancer i visse EU-lande. I særdeleshed risici

ved høje private og offentlige eksterne gældsniveauer. Samtidig afspejler høje

betalingsbalanceoverskud i visse EU-lande lav indenlandsk efterspørgsel,

hvilket delvist skyldes lave private og offentlige investeringsniveauer. Struktu-

relle reformer er nødvendige for at styrke vækstpotentialet og mindske den

høje arbejdsløshed, der i særdeleshed observeres blandt unge og langtidsle-

dige.

Opfølgning på implementering af de landespecifikke anbefalinger 2014:



At der overordnet set er gjort fremskridt med opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger og anbefalingerne til euroområdet fra 2014. Der er dog for-

skelle på omfanget af opfølgningen på tværs af grænser og reformområder.

Reformindsatsen skal intensiveres for at tage hånd om de udfordringer de en-

kelte EU-lande står overfor og for at sikre en hurtig og holdbar genopretning af

økonomien.

At der til stadighed er behov for strukturelle reformer på service-, produkt-, og

arbejdsmarkederne samt ansvarlig finanspolitik i alle EU-landene for at styrke

og understøtte den økonomiske genopretning, korrigere for ubalancer, sikre

holdbare offentlige finanser, forbedre rammerne for investeringer og styrke det

indre marked mhp. at frigøre det fulde vækstpotentiale i EU-landenes økono-

mier.

At der ses frem til Kommissionens offentliggørelse af udkast til de landespeci-

fikke anbefalinger 2015 i midten af maj som grundlag for nødvendige multila-

terale diskussioner forud for vedtagelsen af de endelige anbefalinger i ECO-

FIN. Kommissionen opfordres til at tage højde for den multilaterale diskussion

af landerapporterne og de nationale reformprogrammer i udarbejdelsen af de

landespecifikke anbefalinger 2015.

At de landespecifikke anbefalinger skal fokusere på områder af makroøkono-

misk betydning, hvor der er et presserende behov for handling, således at an-

befalingerne er mere synlige i de politiske debatter i de enkelte EU-lande.

Samtidig skal der identificeres fælles udfordringer i EU og euroområdet.

At der er vigtigt, at der fortsat sikres et forsvarligt og transparent grundlag for

de landespecifikke anbefalinger, som sikrer konsistens over tid og på tværs af

lande.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Landerapporterne blev forelagt Folketingets Europaudvalg d. 9 marts 2015 i

forbindelse med Kommissionens præsentation af landerapporterne på ECOFIN d. 10

marts 2015. Øvrige sager relateret til det europæiske semester, særligt Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2015 og varslingsrapporten under makroubalancepro-

ceduren for 2015, blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

den 17. februar 2015.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen deler generelt vurderingerne af Danmark og de øvrige EU-lande i lande-

rapporterne, herunder at de europæiske lande generelt har brug for at styrke deres

gennemførelse af strukturreformer, om end der i varierende grad er sket fremskridt i

de senere år.

Regeringen er generelt enig i vurderingen af hovedudfordringerne for dansk økonomi

og vurderingen af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra 2014.

Regeringen er tilfreds med, at analysen konkluderer, at dansk økonomi er i bedring,

og at de seneste års reformindsats er med til at understøtte en holdbar finanspolitik på

mellemlang sigt.

Regeringen er tilfreds med, at det i analysen vurderes, at Danmark har gjort fremskridt

med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2014, herunder bl.a. gennem

beskæftigelsesreformen, reformen af erhvervsuddannelserne og opfølgning på pro-

duktivitetskommissionens anbefalinger.

Regeringen støtter det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at kunne støtte det foreliggende udkast til rådskonklusio-

ner.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Bilag 1 – EU-Kommissionens vurdering af implementering af de landespecifikke anbefalinger 2014 på politikområde

Finanspolitik og finanspolitisk styring

Langsigtet holdbarhed af off. finanser inkl. pensioner

Offentlig administration og erhvervskli-

Nedsættelse af skattebyrde på arbejde

Udvidelse af skattebasen

Reduktion af gældsbias

Bekæmpelse af skatteunddragelse, forbedre skatteadministrationen mv.

Finansielle tjenesteydelser

Strukturpolitik

Boligmarkedet

Adgang til finansiering

Privat gældsætning

Beskæftigelsesbeskyttelse og betingelser for ansættelseskontrakter

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Incitamenter til arbejde, jobskabelse, arbejdsmarkedsdeltagelse

Arbejdsmarkedet, uddannelse og

socialpolitik

Løn og lønsætning

Børnepasning

Sundhed og langtidspleje

Fattigdomsbekæmpelse og social inklusion

Uddannelse

Færdigheder og livslang læring

Forskning og innovation

Konkurrence og regulative rammer

Den finansielle sektor

Konkurrence i servicesektoren

Telecom, post og lokal offentlig service

Energi, ressourcer og klimaforandring

Transport

Erhvervsklima

Rammebetingelser for insolvens

Offentlige finanser og beskatning

Offentlig administration

Statsejede selskaber

Civilret

Skyggeøkonomi og korruption

Anm.: Følgende kategorier anvendes til at vurdere fremskridtene i implementeringen af Rådets landespecifikke anbefalinger (CSR) fra 2014:

fremskridt

adresseret

Ingen fremskridt: Landet har hverken annonceret eller vedtaget foranstaltninger til at efterleve CSR. Begrænsede fremskridt: Landet har annon-

ceret visse foranstaltninger til at efterleve CSR, men de lader til at være utilstrækkelige og/eller risikerer ikke at blive vedtaget/gennemført. Visse fremskridt: Landet har annonceret foranstaltninger til at efterleve CSR. Disse

foranstaltninger er lovende, men de er endnu ikke alle blevet gennemført. Betydelige fremskridt: Landet har vedtaget foranstaltninger, hvoraf de fleste er gennemført. Foranstaltningerne bidrager i høj grad til at efterleve CSR.

Fuld efterlevelse: Landet har vedtaget og gennemført foranstaltninger, der fuldt efterlever CSR.

Kilde: EU-Kommissionen.

Ingen

Begrænset

Nogle

Væsentlige

Fuldt ud

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Dagsordenspunkt 3: Aldringsrapporten 2015

Resumé

Den økonomisk-politiske komite (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en opdateret

rapport om de budgetmæssige udfordringer ved en aldrende befolkning (”Ageing Re-

port 2015”). Rapporten viser, at de samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP

ventes at stige med 1,4 pct.-point frem mod 2060. Selvom stigningen er mindre end

ventet i den seneste rapport fra 2012, understreger den nye rapport, at der er behov

for at fastholde reformmomentum i EU, ikke mindst hvad angår arbejdsmarkedsrefor-

mer og reformer af pensions- og sundhedssystemer. Rådet ventes at vedtage konklu-

sioner vedr. aldringsrapporten på det kommende ECOFIN.

Baggrund

Den økonomisk-politiske komite (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en opdateret

rapport om de budgetmæssige udfordringer ved en aldrende befolkning (”Ageing Re-

port 2015”) på baggrund af Eurostats opdaterede befolkningsfremskrivning fra 2013

samt et sæt af fælles fremskrivningsmetoder og antagelser. Der er tale om den femte

opdatering af aldringsrapporten, som senest blev udgivet i 2012.

Indhold

Rapportens indhold

Rapporten om aldring indeholder en fremskrivning af alle 28 medlemslandes aldrings-

relaterede offentlige udgifter - opdelt på fem hovedområder (pensioner, sundhed, æld-

repleje, uddannelse og arbejdsløshed) - frem til 2060. Fremskrivningen bygger på en

række antagelser vedrørende den demografiske og makroøkonomiske udvikling.

Rapporten venter, at den potentielle realvækst i BNP forbliver forholdsvis stabil over

fremskrivningsperioden, men væsentlig lavere end tidligere årtier. Den gennemsnitlige

potentielle vækst forventes at forblive lav på 1,1 pct. frem til 2020, for derefter at stige

lidt, som følge af øget produktivitetsvækst. Over fremskrivningsperioden som helhed

(2013-2060) ligger den ventede gennemsnitlige potentielle årlige realvækst i BNP i EU

på 1,4 pct.

Rapportens hovedresultat er, at de samlede aldersbetingede offentlige udgifters andel

af BNP stiger med 1,4 pct.-point (de

strengt

aldersbetingede udgifter, dvs. de alders-

betingede udgifter renset for ændringer i udgifter til ledige, ventes at stige 1,8 pct.-

point) i gennemsnit frem mod 2060. Heraf skønnes sundhed og ældrepleje tilsammen

at øge udgifterne med 2,0 pct.-point af BNP, mens offentlige pensioner, trods en stig-

ning i perioden frem til 2040, ventes at bidrage til et fald på 0,2 pct.-point af BNP set

over hele perioden - dog med store variationer mellem landene afhængigt af deres

fremskridt med pensionsreformer. Udgifter til ledige ventes at bidrage til et fald på 0,4

pct.-point i de samlede udgifters andel af BNP.

Ifølge rapporten ventes de samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP at falde

frem mod 2060 i otte medlemslande: Kroatien, Grækenland, Letland, Frankrig, Dan-

mark, Cypern, Italien og Spanien. I alle disse lande ventes pensionsomkostningerne

desuden at falde målt som andel af BNP. De aldersrelaterede udgifters andel af BNP

ventes til gengæld at stige moderat for andre ti lande: Bulgarien, Portugal, Estland,

Sverige, Ungarn, Polen, Irland, Litauen og Storbritannien. Der ventes større (mellem

2,5 og 6,8 pct.-point) stigninger i de aldersrelaterede udgifters andel af BNP i de reste-

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

rende ti lande: Finland, Østrig, Tjekkiet, Nederlandene, Slovakiet, Tyskland, Belgien,

Luxemburg, Malta og Slovenien. I alle disse lande ventes pensionsomkostningerne at

stige målt som andel af BNP.

Den ventede gennemsnitlige stigning i de samlede forventede omkostninger ved ald-

ring på 1,4 pct.-point af BNP er betydeligt lavere end den skønnede stigning på 3,7

pct.-point af BNP i den forrige rapport fra 2012. Forskellen skyldes først og fremmest

en nedjusteret stigning i pensionsudgifterne, der dels kan henføres til de pensionsre-

former, landene har gennemført, og dels til en mere gunstig demografisk udvikling i

Eurostats opdaterede befolkningsfremskrivning fra 2013.

Danmark ligger betydeligt bedre end gennemsnittet med et forventet

fald

i de samlede

aldersbetingede offentlige udgifters andel af BNP på i alt 1,4 pct.-point (0,9 hvis ledig-

hedsudgifter ikke indregnes) i fremskrivningsperioden. Der forventes en stigning i an-

delen af udgifter til sundhed og ældrepleje på i alt 2,9 pct.-point af BNP, mens udgifter

til pensioner, som andel af BNP, forventes at

falde

kraftigt over perioden (-3,1 pct.-

point af BNP), hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at pensionsalderen er indekseret til den

forventede restlevetid. Det skal i øvrigt bemærkes, at udsigterne for Danmark er blevet

forbedret ift. aldringsrapporten fra 2012, hvor de samlede aldersrelaterede udgifters

andel af BNP ventedes at

stige

med 3,6 pct.-point (3,7 ekskl. ledighedsudgifter).

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at Rådet vil vedtage konklusioner med følgende hovedindhold:



Rådet understreger behovet for fortsat fokus på vækstfremmende finanspoli-

tisk konsolidering og implementering af strukturelle reformer, der forbedrer de

offentlige finansers holdbarhed.

Rådet godkender både rapporten og de økonomiske og budgetmæssige

fremskrivninger, som er fremkommet på basis af fælles vedtagne antagelser.

Rådet fremhæver som hovedindhold i rapporten, følgende:

Den gennemsnitlige potentielle vækst ventes at være på 1,4 pct. over

hele fremskrivningsperioden.

Aldersrelaterede udgifter i EU forventes fra 2013-2060 gennemsnitligt

at stige med 1,4 pct.-point af BNP inkl. ledighedsudgifter og 1,8 pct.-

point ekskl. ledighedsudgifter, dog med store forskelle mellem med-

lemslandene. I et risikoscenarie med lavere produktivitetsvækst ven-

tes de

strengt (dvs. ekskl. ledighedsudgifter)

aldersrelaterede udgif-

ters andel af BNP at stige med 2,1 pct.-point. De forventede stignin-

ger er betydeligt lavere end i 2012-rapporten, pga. strukturreformer og

en mere gunstig demografisk udvikling.

Udgifter til pension (som andel af BNP) forventes at være stort set

uændrede i 2060, dog med store variationer mellem landene af-

hængigt af deres fremskridt med pensionsreformer. Nogle lande har

ikke gennemført tilstrækkelige pensionsreformer.

Udgifter relateret til sundhed og ældrepleje, vil stige med 2,0 pct.-

point af BNP fra 2013-2060 – men med betydelige forskelle mellem

landene. I et risikoscenarie, hvor der udover demografiske faktorer

også tages hensyn til historiske trends i sundhedsudgifterne og kon-

vergens i udgifterne til ældrepleje på tværs af lande, vil udgifterne til

sundhed og ældrepleje stige med 4,0 pct.-point af BNP.

Rådet konstaterer, at der fortsat er behov for målrettet politisk handling i lyset

af udfordringerne ved aldring, herunder implementering af de landespecifikke

anbefalinger samt tiltag mhp. at sikre hurtig nedbringelse af offentlig gæld og

øget beskæftigelse og produktivitet.

Rådet fremhæver, at yderligere tiltag er nødvendige mhp. at sikre en højere

effektiv pensionsalder, bl.a. ved at undgå tidlig afgang fra arbejdsmarkedet,

og koble formel pensionsalder til forventet levealder.



Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15



Rådet opfordrer landene til at sikre balance mellem behovet for høj kvalitet i

sundhedssektoren og budgetbegrænsninger.

Rådet beder Kommissionen om at inddrage rapportens resultater, samt opda-

terede kortsigtsprognoser for Irland, Letland og Litauen, i kommende analyser

og overvågning under det europæiske semester.

Endelig beder Rådet den økonomisk-politiske komite om at forberede den

næste aldringsrapport i 2018.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Rapporten er en del af det

økonomiske samarbejde i EU, der skal fremme reformer med positive effekter på

vækst og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, herunder gennem lavere udgiftsstignin-

ger relaterede til aldringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Aldringsrapporten fra 2012 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

d. 15. maj 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at der sikres

holdbare offentlige finanser som grundlag for en sund økonomisk udvikling i de enkel-

te lande og i EU som helhed.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tilslutte sig aldringsrapporten og rådskonklusionerne.

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Tabel 1

Ændring i aldersrelaterede udgifters andel af BNP, 2013-2060, pct.-point

Samlede alders-

relaterede udgifter

5,1

0,4

3,1

-1,4

5,1

0,8

1,9

-2,2

-0,8

-1,7

-2,8

-0,8

-1,4

-1,8

2,1

6,3

0,8

6,6

3,6

2,9

1,2

0,3

2,2

6,8

4,0

2,8

0,6

2,3

6,9

1,4

1,6

Strengt alders-

relaterede udgifter

5,3

0,6

3,1

-0,9

5,1

0,8

3,0

-1,3

0,9

-1,3

-2,5

-0,5

-0,8

-1,6

2,2

6,5

0,9

6,6

4,4

3,1

1,3

1,2

2,2

7,0

4,1

3,2

0,7

2,4

6,9

1,8

2,0

Land

EU27

Ledighed

-0,2

0,0

-0,5

0,0

-1,1

-0,9

-1,7

-0,4

-0,3

-0,6

-0,2

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,8

-0,2

-0,1

-0,9

0,0

-0,2

-0,1

-0,4

-0,1

0,0

-0,4

Pensioner

3,3

-0,4

0,7

-3,1

2,7

-1,3

1,1

-1,9

-0,8

-2,8

-3,9

-1,9

-0,1

-3,1

0,3

4,1

-0,1

3,2

0,9

0,5

-0,7

-0,1

3,5

2,1

0,1

-1,4

0,7

2,5

-0,2

0,0

Sundhed

0,1

0,4

1,0

0,9

0,6

1,2

1,3

1,1

0,9

1,7

0,7

0,3

0,6

0,1

0,5

0,8

2,1

1,0

1,3

1,2

2,5

1,0

1,2

2,0

0,7

0,4

1,3

0,9

0,8

Ældrepleje

1,6

0,2

0,7

2,0

1,5

0,7

0,4

1,4

0,8

0,1

0,9

0,2

0,1

0,9

1,7

0,4

1,2

3,0

1,3

0,9

0,4

0,9

1,5

0,4

2,1

1,5

0,4

3,6

1,1

1,3

Uddannelse

0,3

0,4

0,7

-0,7

0,3

0,8

0,0

-1,1

-0,8

-0,2

-0,4

-0,2

-1,2

0,8

0,9

0,2

-0,2

0,1

-0,5

0,0

-0,1

-1,0

0,4

0,8

-0,4

0,3

0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

Anm.: Tallene er baseret på AWG reference scenario

Kilde: Aldringsrapporten 2015

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

Dagsordenspunkt 4: Opfølgning på G20-møde i Washington den 16.-17. april

2015

Resumé

Det lettiske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra drøftelserne på

G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer i Washington den

16.-17. april 2015 i forbindelse med afholdelsen af IMF-forårsmøderne. Drøftelserne

på G20-mødet fokuserede på den økonomiske situation, implementering af G20-

landenes vækststrategier, fremme af investering i infrastruktur, finansiel regulering og

tilsyn, IMF-reformer, internationalt skattesamarbejde og udviklingsfinansiering.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes i kraft af en afrapportering fra det lettiske formandskab og Kommissi-

onen at følge op på drøftelserne på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 16.-17. april 2015 i Washington. G20-mødet afholdtes i forbin-

delse med IMF og Verdensbankens forårsmøder.

På baggrund af det offentliggjorte kommuniké fra mødet, ventes afrapporteringen at

lægge vægt på følgende:

Den økonomiske situation

Den økonomiske aktivitet er styrket i centrale G20-økonomier, men den globale vækst

er fortsat moderat og præget af divergerende udviklinger økonomierne imellem.

Vækstudsigterne er på det seneste især styrket i euroområdet og Japan, mens væk-

sten i USA og UK fortsat er solid. I emerging market økonomierne, herunder Kina og

Indien, er væksten stærk, men ujævnt fordelt. Risici for verdensøkonomien er bedret

siden G20-mødet i februar, og effekten på verdensøkonomien som helhed af den la-

vere oliepris forventes at være positiv. Der er dog stadig betydelige udfordringer, her-

under som følge af øgede valutakursudsving, vedvarende lav inflation, fortsatte

makroøkonomiske ubalancer, høj offentlig gæld samt geopolitiske spændinger.

Implementering af G20-landenes vækststrategier

Landene bekræftede G20’s vigtige rolle i forhold til at styrke tilliden til økonomien og

reducere de makroøkonomiske ubalancer, hvilket skal gøres via effektiv implemente-

ring af især strukturreformer. Samtidig vil G20 implementere finanspolitikken fleksibelt

under hensyntagen til den kortsigtede økonomiske udvikling, således at den under-

støtter vækst og jobskabelse samtidig med at gælden som andel af BNP bringes på et

holdbart spor.

I lyset af vigtigheden af strukturreformer for sikringen af stærk, holdbar og balanceret

vækst, forpligtede G20 sig til effektivt og rettidigt at implementere deres vedtagne

vækststrategier fra G20-topmødet den 15.-16. november 2014. G20 har efterfølgende

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

udpeget de mest centrale reformprioriteter for opfyldelsen af den fælles vækstforplig-

telse, ligesom der er opnået enighed om fælles G20-rammer for løbende vurdering af

landenes fremskridt i forhold til implementering af vækststrategierne. Landenes

vækststrategier og reformprioriteter vil løbende blive vurderet, og evt. tilpasset, for at

sikre deres overensstemmelse med opfyldelsen af den fælles vækstforpligtelse.

Investeringer og infrastruktur

G20 bekræftede forpligtelsen om øgede investeringer i de respektive økonomier. Der

arbejdes på konkrete og landespecifikke investeringsstrategier, som vil omfatte tiltag

til styrkelse af investeringsrammer, fremme effektive infrastrukturinvesteringer samt

støtte sunde, langsigtede finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomhe-

der. Investeringsplanerne vil skulle ligge klar senest i september med henblik på ved-

tagelse på G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet den 15.-16. november 2015. Fort at yderli-

gere fremme infrastrukturinvesteringer og privat sektorinddragelse, forpligtede G20-

landene sig til at styrke rammerne for offentlig-private partnerskaber, herunder med

effektiv udnyttelse af ressourcer fra multilaterale og nationale udviklingsbanker.

IMF reformer

G20 gentog sin store skuffelse over den fortsat forsinkede implementering af refor-

merne af IMF fra efteråret 2010. I lyset af reformernes vigtighed for IMF’s effektivitet,

troværdighed og legitimitet, bekræftede G20-landene at hurtigst mulig reformimple-

mentering har højeste prioritet. Samtidig opfordrede G20 USA til at ratificere reformer-

ne hurtigst muligt, og man opfordrede – sammen med de øvrige medlemmer af IMF’s

ministerkomité, IMFC – IMF’s bestyrelse til at tilstræbe en midlertidig løsning, som vil

sikre meningsfuld konvergens i landenes kvoteandele i IMF hurtigst muligt, og i videst

mulig omfang, til de niveauer, som aftaltes med 2010-reformerne. G20 bekræftede

endelig forpligtelsen til at sikre et stærkt, velfinansieret og kvotebaseret IMF.

Finansiel regulering og tilsyn

Forpligtelsen til at styrke det globale finansielle system bekræftedes af G20, som bød

de seneste reformfremskridt velkommen. Der var enighed om frem mod G20-mødet i

september, at nå til enighed om forslaget om fælles rammer for landenes krav til glo-

balt systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab i tilfælde af konkurs eller

afvikling. G20-arbejdsplanen for styrket tilsyn og regulering af skyggebanksektorer er

under implementering, og G20-landene vil arbejde for at sikre, at markedsbaseret

finansiering kan udfylde sin rolle i forhold til at understøtte realøkonomien, idet de

systemiske risici herfra underlægges passende tilsyn og regulering. Endvidere opfor-

drede G20 FSB og andre standardsættende organer til at understøtte bred tilslutning

til de globale finansielle reformer ved i sine arbejdsplaner at inkorporere de temaer,

som emerging market økonomier og udviklingslande står over for, herunder i forhold til

reformimplementering.

Internationalt skattesamarbejde

G20-landene forpligtede sig til at tage de nødvendige skridt for at opnå et globalt fair

og moderne internationalt skattesystem. I det lys bekræftede G20 målet om i 2015 at

færdiggøre G20/OECD-projektet rettet mod skatteunddragelse inden for selskabsbe-

skatningen, BEPS (”Base Erotion and Profit Shifting”). Samtidig arbejdes på at levere

på forpligtelserne relateret til automatisk udveksling af skatteoplysninger, og G20 gen-

tog forpligtelsen om at støtte udviklingslandenes inddragelse i den internationale skat-

tedagsorden.

Udviklingsfinansiering

G20 betonede vigtigheden af positive resultater i forbindelse med den kommende FN-

konference i Addis Ababa om udviklingsfinansiering, FN-topmødet i New York om

post-2015 udviklingsmålene samt COP21-klimakonferencen i Paris. G20 opfordrede

alle relevante internationale finansielle institutioner og internationale organisationer til,

inden for deres respektive mandater, at udvikle ambitiøse planer for at understøtte

dette. Samtidig forpligtede G20 sig til at fremme understøttende rammer for udvik-

Rådsmøde 3387 (økonomi- og finansministre) den 12. maj 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 12/5-15

lingslandene, herunder lavindkomstlandene, i takt med at de tilstræber deres udvik-

lingsdagsordener, og man vil hjælpe dem med at opbygge den nødvendige institutio-

nelle kapacitet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterret-

ning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterretning.