Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 4
Offentligt
1526956_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2015-233
Den 5. maj 2015
Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 18. maj 2015
SAMLENOTAT
5. Opfølgning på ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 om migration ...2
1
Rådsmøde nr. 3389 (udenrigsanliggender) den 18. maj 2015 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/5-15, pkt. 5
1526956_0002.png
5. Opfølgning på ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 om mi-
gration
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat
1. Resumé
Rådet forventes i opfølgning af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 at drøfte migrati-
onsstrømme i Middelhavet. Fokus ventes særligt at være på opfølgning på DER-erklæringen og status for de en-
kelte indsatsområder.
2. Baggrund
De fortsat stigende flygtninge- og migrationsstrømme – særligt hen over Middelhavet – udgør et
alvorligt og stigende problem med alvorlige humanitære konsekvenser og har længe været meget
højt på EU’s dagsorden. I lyset af den store bådulykke den 19. april 2015, hvor op mod 800 mi-
granter druknede ca. 210 km fra Lampedusa blev problemstillingen drøftet på et ekstraordinært
fælles rådsmøde for udenrigs- og indenrigsministre (det såkaldte ”Jumbomøde”) den 20. april
2015, i rådet for almindelige anliggender den 21. april 2015, samt på det ekstraordinære møde i
Det Europæiske Råd den 23. april 2015.
Det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd vedtog en erklæring med en række konkrete
indsatsområder med henblik på håndtering af migrationsstrømmene over Middelhavet: 1) En
udvidelse af Frontex’ grænseforvaltningsoperationer på Middelhavet 2) bekæmpelse af menne-
skesmugling gennem bl.a. bedre efterretningssamarbejde, indsats mod finansiering, nedtagning af
internetsider samt en CSDP-mission mhp. ødelæggelse af menneskesmuglernes aktiver (bådene),
3) bekæmpelse af ulovlig migration gennem samarbejde med oprindelses- og transitlande, inklu-
sive nye regionale udviklings og beskyttelsesprogrammer, såvel som en øget indsat mhp. at tilba-
gesende afviste asylansøgere til hjemlandene, 4) finansiel og ekspertstøtte til særligt ramte med-
lemsstater fra Kommissionen og EASO, byrdefordeling gennem frivillig genbosætning samt at
undersøge muligheder for i nødsituationer at lave en omfordeling mellem medlemslande.
Kommissionen forventes i maj 2015 at fremlægge en ny ”EU-Dagsorden for Migration”, der
bl.a. sigter på at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskesmugling. Endvidere forventes
Kommissionen at pege på behovet for at opprioritere sammenhængen mellem migration og ud-
viklingspolitik.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte status for opfølgningen på de udenrigspolitiske elementer af det eks-
traordinære møde i Det Europæiske Råd. Konkret forventes man bl.a. at drøfte styrket dialog
med tredjelande, herunder afholdelsen af et EU-AU-topmøde om migration i relation til Rabat-
og Khartoum-processerne samt styrkelsen af eksisterende CSDP-indsatser. Ligeledes vil Rådet
formentlig drøfte mulighederne for en ny CSDP-operation til bekæmpelse af menneskesmugling,
ligesom Rådet generelt forventes at sætte fokus på konfliktløsning, langsigtet udvikling og huma-
nitær støtte i de berørte regioner. Drøftelsen forventes at blive en del af forberedelsen af DER i
juni.
2
Rådsmøde nr. 3389 (udenrigsanliggender) den 18. maj 2015 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/5-15, pkt. 5
1526956_0003.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, udviklingslandene, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere
tidspunkt måtte blive vedtaget konkrete tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed blandt medlemslandene om behovet for at sikre en klar opfølgning på
DER-erklæringen og en generelt styrket EU-indsats i forhold til migrationsstrømme over Mid-
delhavet.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter en helhedsorienteret tilgang til håndtering af migrationsudfordringerne og støt-
ter desuden et styrket samarbejde med tredjelande, herunder langs migrationsruterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Håndtering af migrationsstrømme i Middelhavet har senest været skriftligt forelagt til orientering
af statsministeren forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015.
Udenrigsministeren og justitsministeren forelagde endvidere den 22. april 2015 spørgsmålet om
migrationsstrømme som opfølgning på drøftelserne i forbindelse med det ekstraordinære fælles
rådsmøde for udenrigs- og indenrigsministre den 20. april 2015 samt i rådet for almindelige an-
liggender den 21. april 2015.
3