Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3395 - miljø Bilag 2
Offentligt
1535055_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
29. maj 2015
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG SAMT MILJØUDVALG
Rådsmøde for miljø den 15. juni 2015
1)
Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og
om en ændring af direktiv 2003/35/EF
-
Politisk drøftelse
Side 2-
18
KOM (2013) 920
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0002.png
Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse
luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF,
(nyt NEC direktiv
(National Emissions Ceilings Directive)) KOM(2013) 920
-
Revideret notat
1. Resumé
Formålet med direktivforslaget er at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og
miljø i EU og at implementere kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012. Direktivet
opstiller nationale reduktionsmål for 2020 for kvælstofoxider (NO
x
), svovloxider (SO
2
), ammoniak
(NH
3
), små partikler (PM
2,5
) og flygtige organiske stoffer (NMVOC), samt yderligere reduktionsmål
for 2030 for de samme stoffer samt metan (CH
4
). Forslaget til 2020-målene er en implementering af
de tilsvarende reduktionsmål i den reviderede Gøteborg-protokol fra 2012, mens forslaget til 2030
målene går videre end Gøteborg-forpligtelserne. Kommissionen har i januar 2015 fremlagt
opdaterede reduktionsmål i 2030 for 5 ud af 6 stoffer. Metan er ikke genberegnet.
Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet, og kan få lovgivningsmæssige
konsekvenser.
I henhold til Kommissionens konsekvensvurdering vil reduktionsmålene frem mod 2020 ikke få
yderligere økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslandenes egne
basisfremskrivninger af gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har for sit
oprindelige forslag estimeret en samlet meromkostning til overholdelse af de skærpede
reduktionsmål i 2030 på 3.3 mia. EUR for hele EU.
Kommissionen vurderer, at den samlede eksterne omkostning forbundet med det oprindelige forslag,
herunder bl.a. skader på afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger,
reduceres med 40 mia. EUR frem mod 2030 på EU-plan. Regeringen vurderer, at Kommissionens
forslag til 2020 mål sandsynligvis kan nås uden yderligere danske tiltag eller regulering.
Regeringen vurderer endvidere, at Danmarks opfyldelse af Kommissionens forslag til 2030 mål
skønnes at medføre væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger på omkring 5,1 mia. kr. pr. år.
Af disse skønnes metan at udgøre langt størstedelen (ca. 3,9 mia. kr. om året), ligesom SO2 skønnes
at bidrage væsentligt (ca. 500 mio. kr. pr. år). Omvendt vurderes forslaget at have væsentlige
positive gevinster for miljø, sundhed og klima.
Disse vurderes at beløbe sig til nationale gevinster på i alt omkring 337 mio. kr. pr. år. Forslaget
skønnes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af et mindre provenu på ca. 75 mio. kr. om
året. Forslaget skønnes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de samlede
omkostninger for erhvervet forventes at være 3,2 mia. kr. om året i 2030, hvoraf indsatsen for
metan og ammoniak skønnes at udgøre 2,8 mia. kr. om året, som vedrører landbruget. Skønnene for
omkostninger forbundet med Danmarks opfyldelse af 2030-målene er behæftet med væsentlig
usikkerhed.
Regeringens foreløbige holdning: Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens
forslag. Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020, og
accepterer i den forbindelse kommissionens forslag til 2020-målene. Regeringen kan som
udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2030. På grund af de
væsentlige samfundsøkonomiske udgifter forbundet med efterlevelse af kommissionens forslag,
lægger regeringen afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne ift. 2030
målene minimeres mest muligt, og regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske
2030-forpligtelser som udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den
eksisterende regulering uden yderligere tiltag. Der indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargen,
der tager hensyn til usikkerheden på fremskrivningerne.
Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske
omkostninger, hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-
landes mål. Det gælder særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-
gennemsnittet i Kommissionens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes
For så vidt angår partikler, kan regeringen dog acceptere et niveau svarende til EU-landenes
2
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0003.png
gennemsnit i Kommissionens forslag fra januar 2015. For så vidt angår metan, lægger regeringen
vægt på, at metan ikke reguleres under NEC.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Europa Parlamentet og Rådet.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
På baggrund af bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene, oversendte
Kommissionen den 23. januar 2015 et revideret forslag til annex II reduktionsmålene for 2030.
Dele af forslaget har været drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles, ligesom forslaget var genstand for
en overordnet politisk drøftelse på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål, at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og miljø i EU og at
opfylde kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012, som blev forhandlet i FNs
Økonomiske Kommission for Europa (UN-ECE) under dansk EU-formandskab. Direktivforslaget
lægger op til at regulere de stoffer, som er med i den reviderede Gøteborg-protokol, samt metan som
også foreslås reguleret.
Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som konkluderer, at
selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU
for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening
1
om at opnå en luftkvalitet, der ikke
medfører væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø.
Forsuringen er faldet markant siden 1980’erne, men uhensigtsmæssigt tab af luftbårne næringsstoffer
er fortsat et stort problem for økosystemerne i Europa. Ligeledes er beskyttelsen af sundhed og
økosystemer mod ozon ikke blevet forbedret siden 1980’erne. Endeligt er der kommet ny viden om de
sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler. Kommissionen anfører på denne baggrund i sin
meddelelse om Ren luft i Europa, at en revision af NEC-direktivet er helt central for at sikre en kraftig
reduktion af baggrundsforureningen i EU og dermed forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og
sundhedspåvirkning.
Følgende stoffer foreslås reguleret:
Ammoniak (NH
3
):
Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning ved tilførsel af
næringsstoffer, samt bidrager til dannelsen af sundhedsskadelige partikler. Hovedkilden til udledning
af ammoniak er landbruget (96 %).
Kvælstofoxider (NO
x
):
Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Kvælstofdioxid (NO
2
,
som er en delmængde af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser. Hovedkilden
til udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien.
Svovldioxid (SO
2
):
Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som dog
er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til udledning af
svovldioxid i Danmark er industri.
Flygtige organiske stoffer udover metan (NMVOC):
Flygtige organiske stoffer udover metan er også
en vigtig kilde til dannelse af jordnær ozon og er generelt giftige for mennesker, da de blandt andet
dækker over en række organiske opløsningsstoffer. Den væsentligste kilde til flygtige organiske stoffer
udover metan er landbrug (33 %), brændeovne, trafik og husholdningers brug af opløsningsmidler.
1
EU's Temastrategi for luftforurening fra 2005 (KOM(2005)446 endelig)
3
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0004.png
Fine partikler (PM
2.5
):
WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være kræftfremkaldende.
Den væsentligste kilde til udledning af PM
2.5
i Danmark er brændeovne, men der er også et væsentligt
bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom ammoniak bidrager til kemisk
dannelse af partikler.
De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der sætter grænser for hvor
høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler foreslås nu også reguleret i
NEC, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine partikler (PM
2.5
)
frem mod 2020.
Metan:
Metan er den væsentligste kilde til dannelsen af jordnær ozon, som er sundheds- og
miljøskadeligt. Danmark oplever kun sjældent, at niveauet for ozon er kritisk højt. Derimod er det et
stort problem i Sydeuropa, hvor der ofte er forhøjet niveau af jordnær ozon, på grund af det varme
klima. Den væsentligste kilde til metan er landbrug, herunder især køers fordøjelsessystem samt
håndtering af husdyrgødning, men der udledes også metan fra lossepladser og visse energianlæg.
Uforbrændt metan reguleres via en afgift på stationære stempelmotoranlæg. Herudover reguleres
metan via klima-konventionen, da det er en stærk drivhusgas.
Direktivet består af syv centrale elementer:
1) Bindende nationale reduktionsmål for 6 luftforurenende stoffer frem mod 2020 og 2030 (metan dog
kun 2030), samt milepæl for 2025
2) Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne ved ændringer i emissionsopgørelsesmetoder
eller nye emissionskilder
3) Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene
4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger
5) Overvågning af reduktionen af luftforureningen
6) Indberetning fra medlemsstaterne
7) Sanktioner
Direktivet er bygget op på stort set samme måde som det eksisterende NEC-direktiv. Et bærende
princip er fortsat, at det overlades til medlemsstaterne selv at vælge den optimale måde at opnå
reduktionerne, idet der dog også er fokus på at levere effektive fællesskabsvirkemidler, som fremmer
ensartede konkurrencevilkår mellem EU-landene og udnyttelse af det fælles marked.
Ad 1) Nationale reduktionsmål for 2020 (fra Gøteborg-protokollen) og 2030 (nyt element)
Forslaget indeholder nationale reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat for 2020 og 2030. Basisåret
for begge målsæt er 2005.
Reduktionsmålene for 2020 består af en implementering af den reviderede Gøteborg-protokols
reduktionsforpligtigelser for stofferne PM
2,5
, NH
3
, NO
x
, SO
2
og NMVOC. Den reviderede
Gøteborgprotokol blev vedtaget i maj 2012. Danmarks tilslutning til reduktionsmålene i den
reviderede Gøteborg-protokol var baseret på en emissionsfremskrivning ud fra gældende lovgivning og
politiske aftaler for stofferne NO
x
, SO
2
, NH
3,
NMVOC og PM
2.5
.
Reduktionsmålene for 2030 indebærer en yderligere skærpelse ud over Gøteborgprotokollens
målsætninger for NOx, NH
3
, SO
2
, NMVOC, PM
2.5
, samt et selvstændigt mål for metan, der ikke er
omfattet af Gøteborgprotokollen.
De nationale reduktionsmål for 2030 har Kommissionen baseret på en overordnet målsætning om at
nå et samlet EU-reduktionsniveau på 67 % af den teknisk mulige reduktion i 2030. Byrdefordelingen
mellem EUs medlemslande er udregnet vha. en computermodel (GAINS), ud fra de enkelte landes
4
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0005.png
forudsætninger, deres sektorers reduktionspotentiale og reduktionsomkostningerne.
Beregningsmodellen vælger de mest omkostningseffektive tiltag på tværs af landegrænserne
uafhængigt af den hidtidige indsats i de enkelte lande.
Kommissionen har i januar 2015 fremsat forslag til reviderede emissionslofter for fem luftforurenende
stoffer på baggrund af dialog med eksperter fra medlemsstaterne og forskningsinstitutionen IIASA,
der er ansvarlig for beregningerne i GAINS-modellen. De reviderede emissionslofter for Danmark
fremgår af tabel 1. Genberegningerne omfatter ikke metan.
Tabel 1: Oversigt over foreslåede reduktionsforpligtigelser for Danmark for de seks
forurenende stoffer i kommissionens forslag til revideret NEC-direktiv i forhold til 2005
samt basisfremskrivninger.
Foreslået
DK mål i
2020
(Gøteborg
protokol)
Foreslået
EU
gennemsnit
i nyt NEC-
direktiv
2020
(Gøteborg
protokol)
Kvælstofox
ider (NO
x
)
Svovldioxi
d (SO
2
)
Flygtige
organiske
stoffer
udover
metan
(nmVOC)
Ammoniak
(NH
3
)
Fine
partikler
(PM
2.5
)
Metan
(CH
4
)
56 %
35 %
35 %
42 %
59 %
28 %
63 %
49 %
44 %
66 %
62 %
49 %
Dansk
basisfrem
skrivning
for 2030
Foreslået
DK mål i nyt
NEC-
direktiv
2030
(jan. 2o15)
EU-
gennemsnit
i forslaget
til nyt NEC-
direktiv
2030
(jan. 2o15)
65 %
81 %
46 %
24 %
33 %
6%
22 %
30 %
50 %
32 %
56 %
25 %
54 %
---
---
3%
24 %
33 %
Ad 2) Fleksibilitet (nyt element):
Artikel 5 i direktivet giver medlemslandene en vis fleksibilitet til at nå målene via regulering af kilder
som ligger udenfor de nationale emissionsopgørelser, og til at opdatere de nationale
emissionsopgørelser i lyset af ny videnskabelig viden, forudsat at Kommissionen ikke gør indsigelser.
Medlemsstaterne har således mulighed for efter forslagets artikel 5, at:
-
Modregne en del af den emissionsreduktion af NO
x
, SO
2
og PM
2.5
der er opnået inden for
international skibsfart, på visse betingelser. Etableres der fx et NO
x
-kontrol område (NECA) i
Østersøen, vil Danmark kunne modregne en del af den reduktion i udledningen af NO
x
, der er
sket i Østersøen i forhold til den samlede udledning af NO
x
i Danmark fra de øvrige kilder. Der
kan maksimalt modregnes 20 % af emissionsreduktionerne fra international skibsfart.
5
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0006.png
-
-
Slå sig sammen med andre medlemsstater for at implementere tiltag til at reducere metan
(fælles implementering som kendt under Kyoto protokollen). Det vil sige, at Danmark kan
godskrives en metanreduktion, hvis Danmark finansierer gennemførslen heraf i et andet land.
Benytte sig af en justeringsprocedure, såfremt metodologiske ændringer (fx nye kilder eller
brug af væsentligt anderledes emissionsfaktorerne eller metoder til at bestemme emissionerne
fra specifikke kildekategorier) i emissionsopgørelserne betyder, at reduktionsforpligtelserne
overskrides.
I den reviderede Gøteborg-protokollen findes der en tilsvarende justeringsprocedure, som er i
overensstemmelse med forslaget til justeringsprocedure i det nye NEC-direktiv.
Ad 3) Nationale programmer (nyt element):
Direktivet pålægger medlemslandene at vedtage og gennemføre nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening. Programmerne skal indeholde en beskrivelse af den nationale politiske
ramme for luftkvalitet og luftforurening, herunder bl.a. de politiske prioriteter og sammenhæng med
andre relevante politikområder (fx klima), politikmuligheder der har været overvejet, og de politikker
der agtes vedtaget for at overholde reduktionsforpligtelserne. Frem mod 2030 skal programmet
opdateres hvert andet år.
Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelser til at:
Vedtage delegerede retsakter med henblik på tilpasning af forslagets bilag 3, del 1 om
foranstaltninger der kan indgå i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, til
den tekniske udvikling.
Fastlægge retningslinjer for udarbejdelse af og gennemførelse af nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening.
Præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af
luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter. Disse
gennemførelsesretsakter foreslås at kunne vedtages efter undersøgelsesproceduren anført i
forslagets artikel 14 og inddragelse af Luftkvalitetsudvalget.
Ad 4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger (udvidet forpligtelse ift. nuværende NEC)
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne årligt ajourfører og udarbejder nationale
emissionsopgørelser for de forurenende stoffer som er omfattet af forslaget og at medlemsstaterne
hvert andet år udarbejder og ajourfører sine emissionsfremskrivninger. Forslaget specificerer nærmere
hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremlægge i forbindelse med emissionsopgørelser og
-fremskrivninger, hvis de ønsker at benytte sig af fleksibilitetsmekanismen.
Medlemslandene skal, udover at rapportere emissioner og fremskrivning for de seks stoffer, som nyt
element også rapportere emissionerne for en række andre luftforurenende stoffer:
- Tungmetaller: Cadmium, kviksølv, bly, arsen, krom, kobber, nikkel, selen og zink
- Persistente organiske miljøgifte: Tjærestoffer (PAH), dioxin/furaner, PCB og
HCB
- TSP (total partikelkoncentration), PM
10
(store partikler) og sodpartikler.
Yderligere skal medlemslandene som nyt element også rapportere 1) nationale kvadratnets-
aggregerede data for de luftforurenende stoffer (dvs. den geografiske koncentration af stoffer) og 2)
emissionsopgørelsesmetoder.
Alle data rapporteres allerede årligt til LRTAP-konventionens protokoller (Tungmetal-protokollen,
POP-protokollen og Gøteborg-protokollen).
6
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0007.png
Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på
tilpasning af forslagets bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister i forbindelse med indberetning af
emissioner af luftforurenende stoffer og tilpasning af bilag IV til den tekniske og videnskabelige
udvikling.
Ad 5) Overvågning af virkningerne af luftforurening (nyt element)
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne pålægges at overvåge de skadelige virkninger af
luftforurening for vand- og landøkosystemer i overensstemmelse med forslagets bilag 5, hvor det er
praktisk muligt. Kommissionen foreslår, at medlemslandene, i behørigt omfang, skal koordinere
overvågningen af virkningerne af luftforureningen med andre overvågningsprogrammer der er
opstillet med hjemmel i EU lovgivningen, konkret vandramme- og habitatdirektiverne.
Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på
tilpasning af bilag 5, om overvågning af de forurenende stoffers indvirkning på miljøet, til den tekniske
udvikling.
Ad 6) Indberetning fra medlemsstaterne (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)
Kommissionens forslag indeholder nærmere retningslinjer for indberetning til Kommissionen af de
nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, emissionsopgørelser og
emissionsfremskrivninger, samt for Kommissionens behandling af disse.
Indberetningerne skal være i overensstemmelse med de oplysninger der indberettes til LRTAP
konventionens sekretariat.
Ad 7) Sanktioner (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)
Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage sanktioner for overtrædelse af
de nationale bestemmelser.
4. Europa Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets Miljøudvalg (ENVI) forventes at stemme om Kommissionens forslag til NEC-
direktiv i juli 2015.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at direktivforslaget overholder nærhedsprincippet, da medlemslandene ikke
vil kunne opfylde de overordnede mål for nedbringelsen af luftforureningen i Europa alene, på grund
af luftforureningens grænseoverskridende karakter. En omkostningseffektiv kombination af
reduktioner i Europa kan kun koordineres på EU-plan. Forslaget følger princippet om, at direktivet
fastsætter reduktionsmål og minimumskrav, mens det overlades til medlemslandene at finde ud af
hvordan kravene kan opfyldes. Direktivformen er valgt, idet den fastlægger mål og forpligtigelser, men
samtidig giver medlemslandene tilstrækkelig fleksibilitet.
Da formålet med forslaget er at reducere den grænseoverskridende forurening finder Regeringen, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
De nuværende nationale emissionslofter for 2010, fra det eksisterende NEC-direktiv, er implementeret
i dansk lovgivning via NEC-bekendtgørelsen (BEK nr. 1325, 21/12/2011).
7. Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Et nyt NEC-direktiv vil skulle implementeres i dansk lovgivning via en ny bekendtgørelse, samt evt.
gennem national lovgivning til effektuering af virkemidler.
7
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0008.png
En særskilt regulering af metan i miljøsammenhæng vil kunne mindske fleksibiliteten i Danmarks
klimaindsats og medføre en risiko for dobbeltregulering.
Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for EU:
I henhold til Kommissionens konsekvensvurdering vil reduktionsmålene frem mod 2020 ikke have
yderligere økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslandenes egne
basisfremskrivninger af gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har forud for sit
oprindelige forslag estimeret en samlet meromkostning til overholdelse af de skærpede
reduktionsmålene i 2030 på 3.3 mia. EUR for hele EU. Kommissionen vurderer for sit oprindelige
forslag, at den samlede eksterne omkostning, herunder bl.a. skader på afgrøder, tabt
arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger, reduceres med 40 mia. EUR frem mod
2030.
Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for Danmark:
I forbindelse med vurderingen af forslagets konsekvenser for Danmark, har Nationalt Center for Miljø
og Energi (DCE) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) udarbejdet en opdateret
fremskrivning af den danske ammoniakreduktion i 2020. Regeringen vurderer på den baggrund, at
2020-målet for ammoniak sandsynligvis vil kunne nås uden yderligere tiltag eller regulering. For en
uddybning, se nedenfor.
Forslaget vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for så vidt angår 2030-målene, som beskrevet
nedenfor. Vurderingen er baseret på regneeksempler af virkemidler og der er væsentlig usikkerhed
forbundet hermed, især for tre stoffer (SO2, NMVOC og metan), hvor det ikke har været muligt at
identificere tilstrækkelige virkemidler til at lukke mankoen.
Statsfinansielle konsekvenser
2020-mål:
Regeringen vurderer, at Danmarks opfyldelse af Kommissionens forslag til 2020 mål ikke vil medføre
yderligere statsfinansielle omkostninger, da målene sandsynligvis vil kunne nås uden yderligere
danske tiltag eller regulering.
2030-mål:
Forslaget om 2030-målene skønnes, at medføre et mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. om året. Det
skyldes primært et mindreprovenu fra afgifterne på SO
X
- og NO
X
. Skønnet er behæftet med
usikkerhed.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
2020:
Regeringen vurderer, at Danmarks opfyldelse af kommissionens forslag til 2020 mål sandsynligvis
ikke vil medføre yderligere erhvervsøkonomiske omkostninger, da målene er baseret på virkningen af
den gældende regulering.
Ammoniakmålet på 24 pct. er baseret på en fremskrivning af eksisterende indsatser fra 2012. Der har
været usikkerhed om, hvorvidt fremskrivningen fra 2012 var retvisende. Det skyldtes primært en
fremskrivning fra 2013, der viste, at Danmark alene kunne reducere sine ammoniakudledninger med
15 pct. Der er derfor foretaget en konsolideret fremskrivning i foråret 2014, der viser, at Danmark
sandsynligvis vil kunne overholde sine forpligtelser i 2020 uden yderligere tiltag eller regulering.
Fremskrivningen viser en ventet ammoniakreduktion i 2020 på 21-23 pct. Usikkerheden på
fremskrivningen i 2020 er på +/- 6 pct.point reduktion (ift. 2005). Usikkerheden ved fremskrivningen
knytter sig især til antagelser om vækstrater i husdyrproduktionen og implementering af
8
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0009.png
miljøteknologi. Efter udarbejdelsen af 2014-fremskrivningen er Danmarks faktiske
ammoniakemissioner for 2013 blevet opgjort. Denne opgørelse understøtter 2014-fremskrivningen.
Dertil kommer en teknisk korrektionsmekanisme, som kan anvendes ved ny videnskabelig viden og
som vil kunne lukke en manko svarende til 3 pct.point. Regeringen vurderer på den baggrund, at
2020-målet for ammoniak sandsynligvis vil kunne nås uden yderligere tiltag eller regulering.
2030:
De samlede erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med 2030 målene forventes at være 3,2
mia. kr. om året i 2030, hvoraf indsatsen for metan skønnes at udgøre 2,8 mia. kr. om året, som
hidrører fra landbruget. Se tabel 2.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
2020:
Regeringen vurderer, at Danmarks opfyldelse af Kommissionens forslag til 2020 mål sandsynligvis
ikke vil medføre yderligere samfundsøkonomiske omkostninger, da målene er baseret på virkningen af
den gældende regulering.
2030:
En opfyldelse af Kommissionens forslag til dansk 2030 mål skønnes at medføre væsentlige
samfundsøkonomiske meromkostninger, jf. tabel 2. Dette vil særligt berøre landbruget i forhold til en
metanreduktion. Omvendt vurderes forslaget at have væsentlige positive gevinster for miljø, sundhed
og klima. Disse vurderes at beløbe sig til nationale gevinster på i alt omkring 337 mio. kr. pr. år
(eksklusiv gevinster ved CO2-reduktioner og sparede sundhedsomkostninger ved reduceret
grænseoverskridende luftforurening).
Tabel 2: Skøn over samfundsøkonomiske omkostninger ved kommissionens forslag til
2020 og 2030 mål
Væsentligste
udledningskilder
Samfundsøkonomiske
omkostninger 2030 (årligt, 30
år annuitet)
NOx
(kvælstofoxider)
/ SO2
(svovldioxid)
Industri og transport
299 mio. kr.
SO2 manko
503 mio. kr.
306 mio. kr.
NH3
(ammoniak) /
CH4 (metan)
CH4 manko
PM 2,5
(partikler) /
NMVOC
(flygtige
organiske
stoffer)
NMVOC manko
Landbruget
3.925 mio. kr.
Husholdninger
19 mio. kr.
72 mio. kr.
9
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0010.png
Total
5.124 mio. kr.
Anm.: Da en række virkemidler har effekter på to stoffer, er stofferne grupperet. Såfremt
reduktionsmålet for et givent stof ikke kan nås alene med de kendte virkemidler, er
mankoen angivet. De samfundsøkonomiske omkostninger er udregnet som årlige
gennemsnitlige omkostninger for det enkelte virkemiddel over 30 år (30-årig annuitet). Der
er ikke medtaget virkemidlernes øvrige sideeffekter ud over reduktion af luftforurening. For
en række virkemidler vil omkostningerne primært ligge inden 2030 i form af investeringer
mv. og dermed vil de årlige omkostninger i 2020-2030 være væsentligt højere. Der er
væsentlig usikkerhed forbundet med omkostningsskønnet.
Kilde: Miljøministeriets beregninger på baggrund af bl.a. Klimaplanens virkemiddelkatalog.
Vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved 2030 målene viser, at den årlige
gennemsnitlige omkostning i 2030 er 5,1 mia. kr. om året. Omkostningerne ved at nå målsætningerne
for metan skønnes at være 3,9 mia. kr. om året og udgør derved størstedelen af de
samfundsøkonomiske omkostninger.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vil have positiv virkning på beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 10. januar 2014 med frist til den 7. februar 2014.
Der er modtaget svar fra følgende parter: Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk
Miljøteknologi, Olie Gas Danmark, DONG Energy, Det Økologiske Råd, Landbrug & Fødevarer, Dansk
Fjernvarme, Danske Havne, Danmarks Rederiforening og Sundhedsstyrelsen.
Generelle bemærkninger til direktivforslaget
I forhold til reduktionsforpligtigelserne for NOx, SO
2
, NMVOC, PM2.5 og metan, er de fleste
interessenter positive overfor princippet om EU fastsatte nationale reduktionsforpligtigelser, men
påpeger nødvendigheden af, at byrdefordelingen imellem medlemslandene sker på oplyst grundlag
samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU. 2 interessenter havde dog indvendinger mod
medtagelse af metan.
Det Økologiske Råd finder at forslagene til reduktionsforpligtigelser bør være mere ambitiøse.
Dansk Fjernvarme fremhæver, at de forskellige sektorer ved implementeringen bør pålægges
reduktionsbyrde svarende til deres emissionsandel.
Dansk Gasteknisk Center og Landbrug & Fødevarer mener, at det er principielt forkert at inkludere
metan i dette direktiv, da metan er en klimagas. Derudover finder de at reduktionsmålet for NOx-
emissionerne er for ambitiøst og ikke stemmer overens med den omlægning til forøget forbrænding af
biomasse, da det kan give en forøget udledning af NOx.
Flere interessenter (Det Økologiske Råd, Dansk Miljøteknologi,) fremhæver, at ensartet regulering på
tværs af EU, vil øge muligheden for eksport af dansk miljøteknologi og øge Danmarks
konkurrenceevne.
Dansk Industri, DONG Energy mener, at den danske NOx-afgift bør tages op til overvejelse, som følge
af de nye reduktionsmål for NOx i 2020 og 2030.
10
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0011.png
Olie Gas Danmark ønsker en tæt dialog mellem interessenter og danske myndigheder i forbindelse
med udarbejdelsen af de nationale programmer.
Artikel 4 – forslag om reduktionsmål i 2025
Flere interessenter (Olie Gas Danmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, DONG Energy) har
påpeget det uhensigtsmæssige i, at der er forslået et mellemmål, der skal overholdes i 2025, som skal
findes ved den lineære interpolation mellem 2020 og 2030. Interessenterne påpeger, at
implementering af tekniske installationer ikke foregår på en måde, sådan at der nødvendigvis er en
lineær reduktion frem mod 2030. Interessenterne påpeger derfor, at målet i 2025 enten bør slettes
eller gøres mere fleksibelt.
Artikel 5 – fleksibilitet
Danmarks Rederiforening og Dansk Industri noterer sig den foreslåede fleksibilitet i forhold til
international skibsfart gennem etablering af emissionskontrolområder. Danmarks Rederiforening
henviser til, at denne fleksibilitet ikke må betyde at der fastsættes strengere nationale krav end de
krav, der kan opnås enighed om i IMO. Danske Havne anfører, at det bør dokumenteres at forslaget
om fleksibilitet for skibsfarten ikke fører til overflytning af godstransport fra sø til land. Danske Havne
mener desuden, at alle EU-farvande af konkurrencemæssige hensyn bør udpeges som
emissionskontrolområde.
I forhold til den fleksibilitet der omhandler justeringsmulighed i reduktionsmålene, ønsker Landbrug
& Fødevarer en vurdering i hvilket omfang den kan benyttes, til at finde de mest omkostningseffektive
løsninger i forhold til skadevirkninger fra primære og sekundære partikler.
Artikel 7-9, 13 og 17
Olie Gas Danmark mener, at forslaget til rapportering gennemgås grundigt for at sikre at bureaukrati
på alle niveauer minimeres. Derudover er Olie Gas Danmark principielt imod, at der anvendes
delegerede retsakter, som der er lagt op til på nogle af bilagene. Til sidst ønsker Olie Gas Danmark, at
implementeringsfristen for direktivet forlænges.
Bilag 1
Dansk skovforening anmoder Miljøministeriet at arbejde for, at afbrænding af hugstaffald i skovene
fortsat vil være en mulighed.
Ammoniak
Det Økologiske Råd mener at ambitionsniveauet er for lavt i forhold til reduktion af ammoniak, da de
mener at teknologien allerede findes i Danmark til at reducere yderligere og påpeger samtidig
nødvendigheden af at mindske ammoniak-udslippet for at begrænse dannelsen af sekundære partikler.
Landbrug & Fødevarer finder, at de foreslåede ammoniak-reduktionsforpligtigelser er uacceptable og
at de stiller den danske husdyrproduktion ringe i konkurrencen med det øvrige EU, da Danmarks
forpligtigelser i henholdsvis 2020 og 2030 er mere ambitiøse end resten af medlemslandene og EU
samlet set.
Landbrug & Fødevarer opfatter reduktionsforpligtigelser som værende i strid med regeringens
vækstinitiativer, da de beregnede reduktionsmål forudsætter lav produktionstilvækst og yderligere
implementering af miljøteknologi.
Landbrug & Fødevarer påpeger et behov for at forbedre grundlaget for emissionsopgørelser for
ammoniak fra landbruget og at der sikres sammenlignelige opgørelser på tværs af lande.
11
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0012.png
Dansk Industri påpeger at bilag III, punkt A, underpunkt 3b) nævner, at ”ureabaserede gødninger
erstattes i videst muligt omfang af ammoniumnitratbaserede gødninger”. DI finder, at der synes at
mangle en reference til anvendelsesbegrænsningerne for ammonium-nitratbaserede gødninger i den
europæiske og den nationale antiterrorindsats.
Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 21. maj 2014 og gav anledning til flg.
bemærkninger:
Danmarks Naturfredningsforening: For så vidt angår de økonomiske konsekvensvurderinger, finder
foreningen, at der er tale om en undervurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Danmarks
Naturfredningsforening henviser til nye OECD-tal, der angiver en noget højere vurdering af de
samfundsøkonomiske konsekvenser på europæisk plan. Særligt hvad angår helbred og for tidlige
dødsfald er disse OECD-tal nyttige at tage i betragtning, da de samfundsøkonomiske besparelser vil
være højere end først antaget.
Landbrug og Fødevarer: I forhold til hvilke stoffer, der foreslås reguleret havde foreningen en
kommentar til formuleringen ”Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning” (s.2). Denne
formulering bør ændres, da ammoniak ved tilførsel af gødning kun påfører belastning i nogle
naturområder, og ikke belaster naturen som helhed. I forhold til regulering af metan fremgår det, at
landbruget er den væsentligste kilde til metan-udledning (s.3). Landbrug og Fødevarer påpegede, at
der også er andre væsentlige kilder til udledning af metan.
Landbrug og Fødevarer nævnte også, at en ny rapport sår tvivl om sundhedseffekterne af
partikelforureningen.
For så vidt angår emissionsfremskrivningerne i Gøteborg-protokollen mener Landbrug og Fødevarer,
at det bør fremgå af notatet, at der ligger bestemte forudsætninger bag disse fremskrivninger. Det kan
desuden tydeliggøres hvilke typer sundhedsgevinster målsætningerne fremmer.
Landbrug og Fødevarer påpegede i forhold til de økonomiske konsekvenser, at der er nogle særkrav i
Danmark, som har betydning for den danske konkurrenceevne. Dette bør fremgå, når forslagets
samlede økonomiske konsekvenser for Danmark noteres.
Landbrug og Fødevarer ønsker præcisering af det skriftligt afgivne høringssvar for så vidt angår
Ammoniak, således at det fremgår at Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ammoniak-
reduktionsforpligtigelser ”stærkt kritisable”.
Kommissionens reviderede forslag fra 23. januar 2015, med tilhørende reviderede grund- og
nærhedsnotat, har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 26. marts 2015 til
den 8. april 2015.
Rederiforeningerne anfører følgende:
”Rederiforeningen takker for den fremsendte høring af
rammenotat vedrørende Kommissionens forslag til nyt direktiv om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer. Rederiforeningerne noterer sig, at Kommissionens
forslag til nyt NEC direktiv berører NOx, S02 og PM2,5 emissioner fra den internationale skibsfart i
den forstand, at medlemslandene kan opnå en fleksibilitet ved at medregne reduktioner i deres
nationale emissionsloft (art. 5). Af artikel 5 fremgår, at emissionsreduktionerne skal være opnået i
havområder, der ligger inden for medlemsstatens territorialfarvande, eksklusive økonomiske zone
eller forureningskontrolområde, hvis der er fastlagt et sådant område. Endvidere fremgår det, at
medlemsstaten skal have indført foranstaltninger til at opnå lavere NOx-, S02-og PM2,5-emissioner
fra international skibsfart end de emissionsniveauer, der ville være opnået ved opfyldelse af EU-
kravene til emissioner af NOx, S02 og PM2,5. Rederiforeningerne vil i den forbindelse understrege,
12
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0013.png
at nationale krav, der er strengere end de internationale krav, ikke er acceptable, idet sådanne krav
vil ramme den nationale skibsfart, herunder færgefart samt offshore sektoren, med
konkurrenceforvridning til følge.
Således giver fleksibilitetsmuligheden kun mening, såfremt der i FN's søfartsorganisation udpeges et
emissionskontrolområde, der omfatter NOx. Rederiforeningerne ser ingen problemer i, at
emissionsreduktioner opnået i medfør af et NOx emissionskontrolområde medregnes i opnåelsen af
den nationale emissionsforpligtigelse.
For så vidt angår det fremsendte rammenotat kan Rederiforeningerne bakke om udkastet til
foreløbig dansk holdning, forudsat at ovennævnte forbehold tilgodeses.”
Landbrug & Fødevarer anfører følgende:
”Landbrug Fødevarer skal henvise til de tidligere afgivne
bemærkninger, som stadig er gældende: Et dansk ammoniakreduktionsmål på 24 % i 2020 (ift. til
2005) er urealistisk højt, konkurrenceforvridende og et udtryk for dansk enegang i en
forureningsproblematik, der skal håndteres internationalt.
Samtidig er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at en accept er i direkte modstrid med
regeringens egne udmeldinger om vækst i fødevareerhvervet, bl.a. gennem en særlig vækstplan for
fødevarer. Det fremgår endvidere af rammenotatet, at der kun er sandsynlighed for, at målet på 24
% kan nås i 2020 uden yderligere tiltag. Landbrug & Fødevarer vil derfor på det kraftigste opfordre
til, at Danmark ikke accepterer reduktionsmålet for ammoniak på 24 % i 2020.
Landbrug & Fødevarer er særdeles kritiske over for den meget lukkede proces vedrørende den
danske indmelding af et dansk reduktionskrav på 24 % ammoniak i forhold til 2005 i Gøteborg-
protokollen – det absolut højeste i UNECE og fire gange højere end EU-gennemsnittet. Og denne
lukkethed fortsætter nu i processen om regeringens foreløbige accept af reduktionsmålet på 24 % for
ammoniak. Dette er særligt kritisabelt set i lyset af, at reduktionskravet direkte vil ramme
fødevareerhvervet, og at Landbrug & Fødevarer i vores høringssvar til Miljøstyrelsen i februar 2014
klart udtrykte et ønske om en tæt dialog med erhvervet om indholdet og konsekvenserne af
luftpakken, inden den danske holdning blev endeligt lagt fast. Desværre må Landbrug & Fødevarer
konstatere, at en dialog har været fuldstændig fraværende, og at regeringen har baseret sin
holdning på den tredje faglige fremskrivningsrapport, der har været hemmeligholdt i ni måneder på
trods af gentagne henvendelser med en opfordring til at lægge forudsætninger og beregninger åbent
frem.
Landbrug & Fødevarer kan derfor blot konstatere, at der fra 2011 til 2015 er blevet udarbejdet tre
fremskrivningsrapporter, der er baseret på forskellige forudsætninger om vækst og implementering
af miljøteknologi – uden man har ønsket en dialog med erhvervet herom. De tre forskellige
fremskrivningsrapporter når frem til vidt forskellige reduktioner på hhv. 24, 15 og 21-23 %
ammoniak i 2020. Samtidig påpeges det i rapporterne, at der er stor usikkerhed om de
fremskrivninger, der ligger til grund for reduktionsmålet på 24 % i 2020. Som fremhævet i den
seneste fremskrivningsrapport (IFRO Rapport 230) er de væsentligste faktorer for emissionen
antallet af dyr og implementeringen af miljøteknologi. Det er faktorer, som er svære at forudsige, og
antagelserne om disse faktorer varierer også meget mellem de tre rapporter – med deraf følgende
store forskelle i de opnåelige reduktioner. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) estimerer i
IFRO Rapport 230, at usikkerheden på 2020-reduktionerne for ammoniak er på 5-10 % og nærmest
10 % – det betyder, at de opnåelige reduktioner ligger mellem 15 og 29 % i forhold til 2005-
udledningen.
Regeringen vurderer i sit reviderede rammenotat, at Kommissionens forslag til 2020-mål
sandsynligvis kan nås uden yderligere tiltag eller regulering, og er derfor bevidst om, at der er en
risiko for, at forudsætningerne ikke holder. Landbrug & Fødevarer mener, at en ansvarlig regering
bør have vurderet alle relevante scenarier fremfor at gamble med at tilslutte sig krav, der kan få
alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv. Derfor bør det uddybes, hvor sandsynligt dette
13
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
scenarie er, og hvor sandsynligt det er, at reduktionen på 24 % ikke kan opnås uden yderligere
regulering. De erhvervsøkonomiske beregninger bør endvidere omfatte et scenarie, hvor
usikkerheden indgår. Ligeledes bør regeringen redegøre for konsekvenserne, hvis målet ikke nås.
Dette skal også ses i lyset af, at regeringen selv lægger særlig vægt på en sikkerhedsmargin i forhold
til usikkerheder på 2030-målene, men ikke finder det nødvendigt at lægge vægt på en tilsvarende
sikkerhedsmargin på 2020-målene.
Forudsætningerne om vækst- Forudsætningerne om vækst i fødevareerhvervet i den seneste
fremskrivning svarer ikke til erhvervets egne forventninger. Landbrug & Fødevarer finder det bl.a.
betænkeligt, at der ikke i nogen af scenarierne er mulighed for vækst i både kvæg- og
svineproduktionen. Ligeledes er der ingen af scenarierne for mælkeproduktion, der lever op til
erhvervets forventninger om 20 % stigning i 2020 efter mælkekvoternes ophør. Det fremgår direkte
af rapporten fra juni 2014, at væksten af produceret mælk er estimeret lavere end den vækst, som
Arla opererer med i 2020. Faktisk er mælkeydelsen pr. ko i 2014 allerede højere, end IFRO estimerer
den vil være i 2020. Landbrug & Fødevarer finder det stærkt kritisabelt og helt uhørt, at regeringen
bevidst ønsker at lægge en dæmper på erhvervslivets vækstforventninger og acceptere Europas
suverænt største reduktionsforpligtigelse på ammoniak, set i lyset af at vi i forvejen har den absolut
laveste ammoniakudledning pr. liter mælk og nogle af de skrappeste miljøkrav i både EU og UNECE.
Forudsætninger om miljøteknologi - For så vidt angår de bagvedliggende forudsætninger om
implementering af miljøteknologi er Landbrug & Fødevarer af den opfattelse, at der er tale om
meget optimistiske skøn. Der findes os bekendt ingen opgørelser over udbredelse og effektivitet af
miljøteknologi i husdyrproduktionen. Den teknologi, der skal til for yderligere at reducere
ammoniakudledningen fra danske husdyrbrug, er meget avanceret og dyr. Det anses derfor for
usandsynligt, at der inden for den nærmeste årrække vil være finansiering i erhvervet til nybyggeri i
den forudsatte størrelse. Det er langt mere realistisk, at erhvervet udnytter de ressourcer, det har
endnu bedre en årrække frem. Dermed kan produktionen bevares og måske øges lidt, uden den
implementering af miljøteknologi, der følger med nybyggede stalde.
Gældende krav og lovgivningsmæssige konsekvenser - Det fremgår af rammenotatet, at
reduktionsmålet på 24 % kan opnås med den gældende regulering. Da Danmark er væsentligt
længere med ammoniakreducerende tiltag og har en skrappere lovgivning end mange af de lande,
som vi konkurrerer med, finder Landbrug & Fødevarer det rimeligt, at regeringen i rammenotatet
og i forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger gør helt klart, hvilke reduktioner der er
en konsekvens af EU-lovgivning, og hvilke reduktioner der er en konsekvens af national lovgivning.
Med så store variationer i EU-landenes reduktionsmål i 2020, hvor fx Tyskland kun skal reducere
med 5 % mod Danmarks 24 %, kan det ikke alene være EU-lovgivningen, der er årsag til, at
Danmark tilsyneladende kan nå reduktionsmålet på 24 % uden yderligere regulering. Samtidig
fremgår det af rammenotatet, at forslaget kan få lovgivningsmæssige konsekvenser, men det er ikke
yderligere beskrevet, hvad der konkret tænkes på. Landbrug & Fødevarer mener, at der bør
redegøres tydeligere for, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser der tænkes på, og hvilke
erhvervsøkonomiske konsekvenser, der vil følge heraf.
NMVOC - Som noget nyt fremgår det af rammenotatet, at landbruget tilskrives 33 % af den danske
udledning af NMVOC. Dette er et helt nyt tal, der stammer fra Danmarks seneste emissionsopgørelse
udgivet i marts 2015. I tidligere opgørelser er landbruget blevet tilskrevet 2 % af den danske
udledning af NMVOC. Landbrug & Fødevarer finder denne oplysning meget væsentlig og undrer sig
over, at der heller ikke i denne situation har været en dialog med erhvervet. Det fremgår ikke
nærmere, hvor NMVOC stammer fra, og om det vil få konsekvenser for erhvervet.
Metan - I rammenotatet lægges der op til, at regeringen vil lægge vægt på, at metan ikke skal
medtages i NEC-direktivet med særskilte reduktionsmål for 2030. Landbrug & Fødevarer er enig
med de vurderinger, der lægges til grund herfor, og kan støtte op om regeringens holdning.
14
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0015.png
Reduktionsmål for ammoniak i 2030 - Med hensyn til 2030 er Landbrug & Fødevarer enig i, at der
bør fastsættes mål, der sikrer en fair byrdefordeling, og hvor den danske reduktion ikke er højere
end EU-gennemsnittet. Endvidere bør kravet baseres på EU-lovgivning og ikke på dansk
særlovgivning. Ligeledes er Landbrug & Fødevarer enige i, at der bør sikres en transparens og
fleksibilitet, men samtidig også en åben proces, der inkluderer en dialog med de berørte erhverv.
Ratificering af Gøteborg-protokollen - Landbrug & Fødevarer er enig med regeringen i, at EU ikke
skal ratificere Gøteborg-protokollen, så længe der forhandles om NEC-direktivet. Landbrug &
Fødevarer mener dog, at regeringen skal lægge afgørende vægt på, at forhandlingerne af NEC-
direktivet er blevet afsluttet, før ratifikationen kan finde sted. Landbrug & Fødevarer skal samtidig
gøre opmærksom på, at Danmark ikke har ratificeret Gøteborg-protokollen, og Landbrug &
Fødevarer er stadig af den opfattelse, at Danmark ikke skal ratificere den med de nuværende
reduktionsmål. Med en ligelig byrdefordeling mellem EU-landene som forudsat i
forhandlingsmandatet og oplyst til Folketinget vil EU uden problemer kunne ratificere protokollen,
uden at Danmark forpligter sig til det nationale reduktionsmål på 24 % i 2020.
Landbrug & Fødevarer udbygger gerne vores høringssvar og lægger vores synspunkter og
vurderinger frem for en åben diskussion. Vi skal samtidig opfordre til, at den videre proces foregår
transparent og med inddragelse af erhvervet.”
Sagen blev behandlet i EU-specialudvalget for Miljø igen den 27. maj 2015 og gav anledning til flg.
bemærkninger:
Dansk Naturfredningsforening adresserede den danske holdning, herunder betydningen af den
såkaldte fair byrdefordeling, som regeringen lægger vægt på varetages af hensyn til de
erhvervsøkonomiske omkostninger. Det blev derudover stillet spørgsmål til opgørelsen af udgifter for
så vidt angår metan og ammoniak i opgørelsen over samfundsøkonomiske omkostninger, idet der var
ønske om at der blev redegjort for hvorfor udgifterne til disse to stoffer var samlet i opgørelsen.
Landbrug & Fødevarer ønskede at få oplyst, hvad der ligger i formuleringen, at ”Regeringen vurderer,
at Kommissionens forslag til 2020 mål sandsynligvis kan nås uden yderligere danske tiltag eller
regulering”, idet LF gav udtryk for, at fremskrivningerne ikke baserer sig på erhvervets egne
vækstambitioner. Der blev derudover stillet spørgsmål i forhold til fleksibilitetsmekanismen og VOC
beregningsmetoden og hvorledes landbruget bidrager dertil. Det blev i den forbindelse givet udtryk
for, at der foreligger miljøteknologi, hvor nedbringelsen af emissioner ikke er medtaget i
fremskrivningerne. Landbrug & Fødevare gav endvidere udtryk for, at der ønskes en ensartet
opgørelsesmetode i EU.
Det Økologiske Råd påpegede, at der i den kommenterede dagsorden er anført, at sideeffekter ikke er
medtaget i opgørelsen. Det blev i den forbindelse understreget, at det er meget vigtigt at medregne
sideeffekter, idet mange tiltag har indvirkning på både på metan og ammoniak – specielt på
landbrugsområdet. De samfundsøkonomiske omkostninger fremstår mere retvisende, når sideffekter
medtages.For så vidt angår dansk holdning til at ikke at medtage metan i direktivet under henvisning
til, at der er tale om et klima spørgsmål, blev det gjort gældende, at der var tale om en snæver dansk
betragtning, idet udledning af metan er et mere alvorligt problem i de øvrige europæiske lande, hvor
der dannes jordnær ozon.Det blev derudover påpeget, at det ikke burde afvises at fastlægge 2025 mål,
idet delmål kunne hindre tilbageholdenhed med at indføre tiltag umiddelbart forinden
2030.Afslutningsvis blev det kritiseret, at Danmark ikke påtager sig nogen forpligtigelse til at reducere
ammoniak i 2030 målet, hvis ansås for uambitiøst, idet det blev vurderet, at eksisterende virkemidler
alene vil bidrage til yderligere reduktion (udskiftning af eksisterende staldanlæg mv).
15
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0016.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag med undtagelse af Annex II vedrørende reduktionsforpligtelser, har været
drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe i flere omgange. Annex II har været genstand for en teknisk
afklaringsproces i 2014, men har indtil videre kun været drøftet på ét enkelt møde i
miljøarbejdsgruppen i april 2015. Alle medlemsstater har haft tekniske bemærkninger til
Kommissionens forslag fra januar 2015 til reviderede reduktionsforpligtelser. Endnu er det kun meget
få medlemsstater, der har tilkendegivet at have endelige holdninger til reduktionsforpligtelserne for
2030. Et betydeligt antal medlemsstater indikerer, at de vil have overordentlig vanskeligt ved at
tilslutte sig de foreslåede reduktionsforpligtelser for 2030. Ammoniak og partikler er generelt de
stoffer, som flest medlemsstater indikerer at have vanskeligheder med. Det lettiske formandskab
fremlagde den 23. marts 2015 et kompromisforslag, hvor det bl.a. foreslås, at metan ikke reguleres i
NEC-direktivet. Dette nyder generel opbakning blandt medlemsstaterne.
Af Kommissionens arbejdsprogram for 2015 fremgår det, at Kommissionens forslag til revideret NEC-
direktiv skal tilpasses/ændres ift. klima- og energipakken.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag, med forbehold for følgende
forudsætninger og ændringer:
Nationale reduktionsmål for 2020
Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020. Regeringen
accepterer i den forbindelse Kommissionens forslag til 2020-målene.
Nationale reduktionsmål for 2030
Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for
2030.
På grund af de væsentlige samfundsøkonomiske udgifter forbundet med efterlevelse af
Kommissionens forslag, lægger regeringen afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion
af stofferne ift. 2030 målene minimeres mest muligt.
Regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske 2030-forpligtelser som
udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den eksisterende regulering
uden yderligere tiltag. Der indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargin, der tager hensyn til
usikkerhed om fremskrivningerne.
For så vidt angår partikler, kan regeringen dog acceptere et niveau svarende til EU-landenes
gennemsnit i Kommissionens forslag fra januar 2015, da partikler har en særlig skadelig
sundhedsmæssig virkning.
For så vidt angår metan, lægger regeringen vægt på, at metan ikke reguleres under NEC. Regeringen
lægger til grund, at der på nuværende tidspunkt er begrænset kendskab til yderligere virkemidler, som
effektivt kan reducere metanudledningen i Danmark.
For så vidt angår SO2 er det regeringens vurdering, at Danmark allerede har begrænset sit udslip til et
minimum bl.a. som følge af svovlafgiften. Regeringen antager således, at kommissionens opdaterede
forslag til dansk SO2-mål hviler på en teknisk fejl, hvilket vil blive fremført i forhandlingerne.
16
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0017.png
Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger,
hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-landes mål. Det
gælder særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-gennemsnittet i
Kommissionens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes.
Regeringen finder det desuden væsentligt, at der træffes beslutning på grundlag af et transparent
datagrundlag, og at 2030-målene fastlægges på baggrund af nationale fremskrivninger.
Bindende milepæl for 2025
Regeringen kan ikke støtte forslaget om en bindende milepæl i 2025 og konkrete bestemmelser herfor,
idet en sådan lineær interpolation ikke vil afspejle et faktisk reduktionsforløb. Regeringen ønsker de
bindende krav til en sådan midtvejsstatus i 2025 udeladt.
Ratifikation af Gøteborg-protokollen
Regeringen lægger vægt på, at Gøteborgprotokollen først kan ratificeres efter forhandlingerne om
NEC-direktivet, så der er vished for, at den europæiske implementering er på plads, før EU ratificerer
de vedtagne ændringer til protokollen.
Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne ved videnskabeligt baserede ændringer i
emissionsopgørelsesmetoder eller nye emissionskilder
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen ønsker, at justeringsmekanismen
fra Gøteborg-protokollen indarbejdes i det nye NEC direktiv. Herudover ønsker regeringen, at
fleksibilitetsmekanismen skal kunne bringes i brug i takt med at ny viden viser at
reduktionsforpligtelserne ikke kan nås, og ikke først når de nationale emissionsreduktionstilsagn
opgøres i 2020 eller 2030.
Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om udarbejdelse af nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening og ser formålet med disse som en hjælp til implementering, fremfor som
et middel til retlig håndhævelse af direktivet. I den forbindelse kan regeringen dog ikke støtte, at:
Kommissionens får tildelt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på
tilpasning af bilag III, del 1, til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at dette skal ske
gennem en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14;
Kommissionen alene kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af
nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Dette skal ske på grundlag af
drøftelser i luftkvalitetskomitéen;
Kommissionen kan præcisere formatet for medlemsstaternes nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved delegerede retsakter.
Regeringen ønsker, at dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter udvalgsproceduren
anført i forslagets artikel 14.
Emissionsopgørelser og –fremskrivninger
Regeringen kan generelt støtte kommissionens forslag vedr. emissionsopgørelser og –fremskrivninger.
Regeringen støtter ikke, at kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på tilpasning af bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister. Regeringen ønsker, at dette skal
ske gennem gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14.
17
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 15/6-15 - pkt. 1
1535055_0018.png
Regeringen støtter ikke, at kommissionen tillægges beføjelser til at tilpasning af bilag IV til den
tekniske og videnskabelige udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen ønsker, at dette skal
ske gennem gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14.
Overvågning af virkningerne af luftforureningen på naturen
Regeringen kan generelt støtte, at virkningerne af luftforureningen overvåges, som en del af direktivet.
Regeringens holdning er, at overvågningen af virkningerne af luftforureningen på naturen skal
udgøres af de eksisterende overvågningsprogrammer, som modsvarer kravene i habitatdirektivet og
vandrammedirektivet. Regeringen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at NEC direktivet stiller
yderligere krav til naturovervågning, ud over de krav som følger af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.
Regeringen støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at en sådan tilpasning
skal ske gennem en beslutning i Rådet, men kan acceptere, at det sker gennem en
gennemførelsesretsakt.
Indberetning fra medlemsstaterne
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. indberetning fra medlemsstaterne. Der er tale om
en videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.
Sanktioner
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. nationale sanktioner. Der er tale om en
videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved et foreløbigt grund- og nærhedsnotat
oversendt den 28. april 2014 samt ved samlenotat den 22. maj 2014 forud for miljørådsmødet den 12.
juni 2014.
Folketingets Europaudvalg blev desuden orienteret om sagen ved et foreløbigt grund- og nærhedsnotat
oversendt den 26. marts 2015.
18