Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3395 - miljø Bilag 6
Offentligt
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
9. juni 2015
S
KRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE
(
MILJØ
)
DEN
15.
JUNI
2015 (
TIL
ORIENTERING
)
Der afholdes rådsmøde (miljø) den 15. juni 2015. Sagen forelægges Folketinget til orientering
.
1. Politisk drøftelse af Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF
Formandsskabet lægger op til en udveksling af synspunkter om forslaget til et nyt NEC direktiv
(National Emissions Ceilings Directive). På rådsmødet den 15. juni vil Danmark alene referere til
regeringens foreløbige holdning som den tidligere er tilkendegivet i rådets arbejdsgruppe, samt
referere til Folketingsvalget den 18. juni 2015.
I forhold til regeringens generelle holdning til forslaget til et nyt NEC direktiv skal der henvises til
samlenotatet fremsendt til udvalget den 4. juni 2015, samt til Miljøministerens orientering herom på
samråd i FEU den 16. april 2015, samt den forudgående tekniske gennemgang i Folketingets
Miljøudvalg den 9. april 2015. Det følger heraf, at regeringen generelt kan støtte formålet med
Kommissionens forslag, med forbehold for visse forudsætninger og ændringer herunder, at:
Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020. Regeringen
accepterer i den forbindelse Kommissionens forslag til 2020-målene. Regeringen kan som
udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2030. På grund af de
væsentlige samfundsøkonomiske udgifter forbundet med efterlevelse af Kommissionens forslag,
lægger regeringen afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne ift. 2030
målene minimeres mest muligt. Regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske
2030-forpligtelser som udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den
eksisterende regulering uden yderligere tiltag. Der indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargin,
der tager hensyn til usikkerhed om fremskrivningerne. For så vidt angår partikler, kan regeringen dog
acceptere et niveau svarende til EU-landenes gennemsnit i Kommissionens forslag fra januar 2015, da
partikler har en særlig skadelig sundhedsmæssig virkning. For så vidt angår metan, lægger regeringen
vægt på, at metan ikke reguleres under NEC. Regeringen lægger til grund, at der på nuværende
tidspunkt er begrænset kendskab til yderligere virkemidler, som effektivt kan reducere
metanudledningen i Danmark. For så vidt angår SO2 er det regeringens vurdering, at Danmark
allerede har begrænset sit udslip til et minimum, bl.a. som følge af svovlafgiften. Regeringen antager
således, at kommissionens opdaterede forslag til dansk SO2-mål hviler på en teknisk fejl, hvilket vil
blive fremført i forhandlingerne. Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de
erhvervsøkonomiske omkostninger, hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge
over de andre EU-landes mål. Det gælder særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende
til EU-gennemsnittet i Kommissionens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes. Regeringen finder det
desuden væsentligt, at der træffes beslutning på grundlag af et transparent datagrundlag, og at 2030-
målene fastlægges på baggrund af nationale fremskrivninger. Regeringen lægger vægt på, at
Gøteborgprotokollen først kan ratificeres efter forhandlingerne om NEC-direktivet, så der er vished
for, at den europæiske implementering er på plads, før EU ratificerer de vedtagne ændringer til
protokollen.
 Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015 - Bilag 6: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde miljø 15/6-15, miljødelen
1535442_0002.png
2. Orientering om væsentlige retssager ved EU-Domstolen
I overensstemmelse med Europaudvalgets beretning af 30. april 2009 orienteres om tre verserende
sager ved EU-Domstolen, hvor regeringen har interveneret, da sagerne defineres som væsentlige. To af
sagerne handler om fortolkning af REACH-forordningen om kemikalier, mens den tredje handler om
gebyr for udlevering af miljøoplysninger.
I den første sag, C-106/14 - FCD og FMB – skal EU-Domstolen tage stilling til REACH-forordningens
forpligtelser til at anmelde og videregive information om særligt problematiske stoffer i ’artikler’, dvs.
varer med fast form. Spørgsmålet er: Hvad skal koncentrationsgrænsen på 0,1 vægtprocent af særligt
problematisk stof beregnes ud fra når ’artiklen’ er sammensat af flere dele, der hver i sær opfylder
definitionen af at være en ’artikel’? F. eks. en hel cykel eller cykelhåndtaget. I regeringens indlæg er der
argumenteret for, at beregningen skal ske af den enkelte artikel, dvs. cykelhåndtaget. Frankrig,
Sverige, Tyskland, Norge, Belgien og Østrig er på linje med den danske fortolkning. Generaladvokaten
har den 12. februar 2015 fremsat forslag til afgørelse af sagen. Generaladvokaten finder, at
koncentrations-grænsen skal beregnes i forhold til den enkelte artikel, således som Danmark har
fremført, dog således at en leverandør alene er forpligtet til at give oplysninger, hvis leverandøren
råder over disse oplysninger. Sagen afventer nu EU-Domstolens dom.
I den anden sag - C-472/14 Canadian Oil Company Sweden Aktiebolag – skal EU-Domstolen tage
stilling til, om det er i strid med REACH-forordningen at stille krav om anmeldelse til det svenske
produktregister af kemiske produkter, der erhvervsmæssigt indføres til Sverige - eller om det er i strid
med reglerne om varernes fri bevægelighed. I regeringens indlæg er der bl.a. argumenteret for, at
REACH-forordningen ikke hindrer nationale registreringskrav for kemiske produkter eller for kemiske
stoffer, der produceres eller importeres under 1 ton årligt, da det falder uden for forordningens
anvendelsesområde; samt at formålene med et nationalt registreringskrav ligger uden for de konkrete
formål med REACH-forordningens registreringskrav. Sagen afventer nu EU-Domstolens dom.
I den sidste sag - C-71/14 East Sussex County Council - skal EU-Domstolen tage stilling til, om
forståelsen af miljøoplysningsdirektivets regel om, at et gebyr, der opkræves i forbindelse med offent-
lige myndigheders udlevering af miljø-oplysninger, ikke må overskride et ”rimeligt beløb”. EU-
Domstolens svar kan få betydning for fortolkning af miljø-oplysningslovens hjemmel til at opkræve
gebyrer. I regeringens indlæg er der bl.a. argumenteret for, at et gebyr, der dækker de faktiske
omkostninger ved at udlevere og fremsende miljøoplysninger, må anses for ’rimeligt’. Generaladvo-
katen har den 16. april 2015 fremsat et forslag til afgørelse. Generaladvokaten finder bl.a., at et gebyr
ikke må være på et niveau, der bevirker, at personer afstår fra at søge aktindsigt, eller som begrænser
deres ret. Gebyret skal baseres på de direkte omkostninger ved udleveringen, og der kan ikke
indregnes omkostninger til bl.a. indsamling og vedligeholdelse af miljø-oplysninger. Sagen afventer nu
EU-Domstolens dom.
2