Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3394 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
1534906_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
27. maj 2015
15/02595-7
Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 11. juni
2015
1. Forslag til direktiv om tekniske forskrifter for fartøjer, der udfører
indenlandsk vandvejstransport (KOM (2013) 622)
Nyt notat.
1.
Resumé
Med direktivforslaget harmoniseres de tekniske krav til fartøjer, der udfø-
rer transport ad indre vandveje. Som reglerne er udformet i dag kræves
enten et såkaldt fællesskabscertifikat i henhold til direktivet om tekniske
krav til skibe, der udfører transport på indre vandveje, (2006/87/EU),
eller et certifikat udstedt i henhold til Konventionen om navigation på
Rhinen (Rhinkonventionen) artikel 22.
Af hensyn til sikkerheden, og for at sikre ensartede konkurrenceforhold på
markedet, foretages en teknisk harmonisering af de to regelsæt.
Derudover bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter
med henblik på at justere de tekniske krav, som er fastlagt i direktivets
Anneks.
Forslaget har ingen konsekvenser for Danmark. Den EU-retlige regule-
ring af indre vandveje finder ikke anvendelse i Danmark.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 11. juni
2015 til generel indstilling.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 10. september 2013 fremsat forslag til direktiv
(KOM (2013) 622 endelig) om tekniske forskrifter for fartøjer, der udfø-
rer transport på indre vandveje, og ophævelse af Rådets og Europaparla-
mentets direktiv 2006/87/EU.
Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 11/6-15, søtransportdelen
1534906_0002.png
2/4
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er en del af en samlet pakke, der ud over direktivet også inde-
holder et forslag til forordning om ændring af forordning vedr. om en
kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejs-
transporten (718/1999) samt en meddelelse handlingsplan om styrket kva-
litet i transport på indre vandveje (NAIADES II).
De tekniske forskrifter for sejlads på indre vandveje i EU, herunder Rhinen,
er fastlagt i direktiv 2006/87/EU. Reglerne heri svarer i vidt omfang til reg-
lerne i Rhinkonventionen, der administreres af Centralkommissionen for
Sejlads på Rhinen (CCNR).
I henhold til direktivet er det en betingelse for at kunne besejle Rhinen at
have erhvervet:
- enten et certifikat udstedt i medfør af Rhinkonventionens artikel 22
- eller et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, jf. artikel 3,
stk. 1. Certifikatet attesterer, at de tekniske forskrifter i Rhinkonventio-
nen er opfyldt.
Det har i praksis vist sig vanskeligt at sikre fuld overensstemmelse mellem
de to certifikater, idet de er knyttet til to forskellige regelsæt med hver deres
regler og procedurer. Kommissionen vurderer på denne baggrund, at der er
behov for en øget harmonisering af reglerne.
Den EU-retlige regulering af indre vandveje finder ikke anvendelse i
Danmark. Da Kommissionen i 1982 lancerede det første direktiv om indre
vandveje, havde medlemslandene kompetence til at vurdere, om der var
indre vandveje på deres territorier eller ej. Danmark vurderede, at der ikke
findes indre vandveje i direktivets forstand i Danmark.
Danske farvande reguleres i stedet af regler, der har udspring i de interna-
tionale og/eller EU-regler for søgående skibe, herunder direktiv om sik-
kerhedsregler og -standarder for passagerskibe (2009/45/EF).
3.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at arbejde hen imod et enkelt og ensartet regelsæt
for at skabe klarhed over retstilstanden. Derudover er forslaget begrundet i
hensynet til sikkerheden samt behovet for at skabe ensartede konkurrence-
forhold. Endelig peges på vigtigheden af hurtigt at kunne sikre en løbende
teknisk justering af reglerne i takt med den teknologiske udvikling.
Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 11/6-15, søtransportdelen
1534906_0003.png
3/4
Med forslaget bemyndiges bl.a. Kommissionen til at vedtage delegerede
retsakter. Direktivets annekser vil således via delegerede retsakter kunne
tilpasses i lyset af den teknologiske udvikling samt det arbejde, der udføres i
andre internationale organisationer. Kommissionen bemyndiges desuden til
at træffe gennemførelsesforanstaltninger for således bl.a. at kunne godkende
nationale myndigheders evt. supplerende, tekniske krav til fartøjer på indre
vandveje samt til at godkende klassifikationsselskaber i den forbindelse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 100, stk. 2, høres efter den
almindelige beslutningsprocedure. Forslaget er behandlet i Udvalget for
Transport og Turisme, som afgav sin betænkning 22. februar 2014, som
blev vedtaget af plenarforsamlingen 15. april 2015.
Parlamentet støtter generelt forslaget og fokuserer primært på teknisk har-
monisering af skibe, herunder at direktivet implementeres ens på tværs af
medlemslande med indre vandveje.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget ikke forholdt sig til spørgsmålet om nær-
hedsprincippet. Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nær-
hedsprincippet, da en harmonisering af de tekniske krav til udførelse af
indenlandsk vandvejstransport alene kan ske gennem fællesskabslovgiv-
ning.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Forslaget har ingen konsekvenser for Danmark, idet den EU-retlige regu-
lering af indre vandveje ikke finder anvendelse i Danmark.
8.
Høring
Forslaget blev sendt i høring i skibsfartspolitisk specialudvalg den 18. sep-
tember 2013 med frist for besvarelse den 25. september. Der er ikke modta-
get bemærkninger til forslaget.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel støtte fra medlemsstaterne til forslagets indhold.
Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 11/6-15, søtransportdelen
1534906_0004.png
4/4
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte forslaget, som skal sikre en teknisk harmoni-
sering af reglerne for sejlads på indre vandveje – herunder at Danmark fort-
sat ikke er omfattet af disse regler.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. oktober 2013.