Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3394 - transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
27. maj 2015
15/03291-8
Strategi for et digitalt indre marked for Europa (KOM(2015) 192
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1. Resumé
Det lettiske formandskab har sat Kommissionens strategi for det digitale
indre marked på dagsordenen for rådsmødet
(telekommunikation)
den
12.
juni
2015 til politisk drøftelse.
Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev lanceret i form af
meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for Europa KOM (2015)
192” den 6. maj 2015. I meddelelsen udstikkes den overordnede retning for
Kommissionens indsats for at styrke det digitale indre marked, samtidig med
at en række kommende initiativer annonceres. De konkrete lovgivningsmæs-
sige initiativer, der lægges op til i meddelelsen, vil efterfølgende blive
iværksat løbende.
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om et stærkere digitalt indre
marked generelt. Mere specifikt arbejder regeringen for, at der i strategien
for det digitale indre marked indgår initiativer, som har til formål at sikre,
at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar samt at der skabes bedre mu-
lighed for skalering af digitale forretningsmodeller i Europa.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Det digitale indre marked ligger meget højt på Kommissionens politiske
dagsorden. Den tidligere estiske statsminister Andrus Ansip er udpeget som
næstformand for Kommissionen med ansvar for området, som derudover
også varetages af bl.a. den tyske kommissær for digital økonomi og sam-
fund, Günther Oettinger.
Kommissionen offentliggjorde den 6. maj 2015 meddelelsen
”Strategi for et
digitalt indre marked for Europa” KOM (2015) 192
som udstikker Kom-