Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3397 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 29. maj 2015

FVM 401

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015

____________________________________________________________________

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produk-

tion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om

offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for

fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at ind-

lede forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande

i forhold til handel med økologiske produkter

- Generel indstilling

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Side 2

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrøren-

de høring om fiskerimulighederne for 2016 under den fælles fiskeripolitik

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 22

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/104 for

så vidt angår visse fiskerimuligheder

- Tidlig forelæggelse

KOM(2015) 212

Side 27

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. juni 2015

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremtidens økologi-

ske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede for-

handlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold til han-

del med økologiske produkter

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at fjerne

en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering. Der lægges

samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobaseret end i dag bort-

set fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologikontrol. Der indføres

krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare- og fodervirksomheder.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommissionen tillagt beføjelser til udmønt-

ning, dels ved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med

tredjelande, der er baseret på ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en hand-

lingsplan og et oplæg til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler

med tredjelande. Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller re-

sten af EU. Formandskabet har på en række områder ændret forordningsforslaget. Forslaget

forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 med henblik

på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, handlingsplan for øko-

logi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsforslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter

proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Henstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 3, og 218, stk. 3 og 4.

Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 med

henblik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens

opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forordningsforslaget

Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at produk-

tionen i højere grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved at mange af

de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre områder som bru-

gen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendelsen af ikke-økologisk

foder og nationalt udstedte tilladelser til at bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredi-

enser i fødevarer, og muligheden for at have samtidig drift og for at få nedsat omlægningsti-

den i særlige tilfælde. Forslaget giver endvidere adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde,

når der er tale om mikrovirksomheder

. Overgangsordninger forventes fastsat af Kommissio-

nen.

Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økologiske

produkter. Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som økologisk.

Dermed vil kontrollen bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af forhold, der indgår i

den samlede produktionskæde) til at være mere produktorienteret (kemiske analyser).

Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på Trakta-

tens bilag I, herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fødevare- og

landbrugsprodukter, som for eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjel-

ser til via delegerede retsakter at supplere og udvide forordningens anvendelsesområde.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004), hvor-

efter Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som differentieres

ud fra en risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forordning, medlemssta-

terne mulighed for nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder

økologiske fødevarer, fra kontrol. Virksomheder, der distribuerer økologiske produkter anmel-

des særskilt og omfattes af særskilt økologikontrol. Kravet om kontrol af input/output-balance

(dokumentationen af, at der er balance mellem indgående og udgående mængder af økologi-

ske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder muligheden for at foretage en stik-

prøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængderegistreringerne hos leverandører og

aftagere.

Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-

og fodervirksomheder.

Omsætning årligt under 2 mio. € og færre end 10 ansatte.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag på krav om

ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser på import kun

anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.

For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret.

Forslaget indebærer, at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemfø-

relsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Formandskabets ændringsforslag

Det italienske formandskab fremlagde i december 2014 et kompromisforslag for forslagets ar-

tikel 1-19, der trækker i retning af bestemmelserne i den eksisterende rådsforordning

834/2007, idet muligheden for samtidig drift tillades og mange af de nugældende undtagelse

og fleksibilitetsregler opretholdes. Derved lægger kompromisforslaget op til, at det fortsat er

muligt at anvende ikke-økologiske frø og avlsdyr, at få nedsættelse af omlægningstiden, og

opretholde den nuværende mulighed for at anvende ikke-økologisk foder. Endvidere oprethol-

des de nuværende krav til selvforsyningsgrad for foder og omlægningsfoder. Herudover inde-

holder kompromisforslaget den nuværende mulighed for nationalt at udstede tilladelser til at

bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer. Kompromisteksten lægger

op til en skærpelse, idet kun bedrifter med mindre end 50 kvæg kan anvende bindestalde.

Med kompromisteksten udgår kravet om udarbejdelse af miljøforvaltningssystemer for større

fødevare- og fodervirksomheder.

Det lettiske formandskabs seneste forslag

Anvendelsesområdet foreslås fastholdt som nuværende produktkategorier i økologiforordnin-

gen, dog suppleret med enkelte produkter, som for eksempel salt, gær, kork, vinblade, palme-

hjerter, humleskud, uforarbejdede huder samt silke, rå uld og - bomuld. Desuden delegeres

det til Kommissionen at supplere anvendelsesområdet, dog alene med produkter, der har en

tæt forbindelse til landbrugsmæssige produkter.

I forhold til at afgrænse, hvilke primærproducenter, der vil kunne blive gruppeautoriseret, fo-

reslås at medlemsstaterne kan vælge mellem en omsætningsgrænse på 25.000 €, standard-

udbytte på 15.000 € eller en hektargrænse på 5 hektar, eller en kombination af disse. Kom-

missionen skal ved gennemførelsesbestemmelser fastsætte yderligere specifikke krav for

blandt andet produktkategorier og afstandskrav. Gruppecertificering dækker også alge- og

akvakulturbrug.

En specifik grænseværdi for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter erstattes af, at en

sådan tilstedeværelse skal undersøges i forhold til at fastslå kilden til tilstedeværelsen og for at

tage stilling til, om produktet fortsat kan mærkes som økologisk. Samtidigt udvides det til at

dække forekomst af utilsigtede produkter/stoffer og ikke kun pesticidrester. Der lægges desu-

den op til, at der skal udarbejdes fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den

konstaterede forekomst. Herunder de kriterier, der skal lægges til grund for, hvornår et pro-

dukt med en utilsigtet forekomst skal nedklassificeres eller kan bevare den økologiske status.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Et alternativt forslag bygger på en opdeling i tilfælde af fund af pesticidrester. Her indføres en

grænseværdi, hvorunder økologistatus opretholdes. Et mellemområde, hvor status afhænger

af resultatet af de nærmere undersøgelser samt en grænseværdi, hvorover økologistatus fjer-

nes pr. automatik.

Herudover skal medlemsstater, uanset hvilke alternativ der vedtages, årligt indberette om

fundne kontamineringer og tilhørende sagsopfølgning med henblik på, at Kommissionen med

udgangen af 2020 skal udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om disse fund

samt, hvis relevant, ledsaget af forslag til specifikke grænseværdier. Den oprindeligt foreslåe-

de kompensationsordning udgår af forslaget.

Der lægges endvidere op til en opblødning i forhold til, at for eksempel uddannelsesinstitutio-

ner, forskningsvirksomheder, planteskoler og frøformeringsvirksomheder dels kan dyrke sam-

me plantesorter, og at der for fiskeyngel og avlscentre ikke er krav om forskellige dyrearter på

samme enhed (blandet produktion).

Det er foreslået præciseret, at det fortsat kan tillades, at der foretages operative indgreb på

dyr, når det sker af hensyn til dyrevelfærd eller personalets sikkerhed. Halekupering, næb-

trimning og afhorning anføres.

Kompromisteksten viderefører de i dag gældende muligheder, for at ikke-økologiske dyr, under

visse forudsætninger og i en begrænset del af året, kan afgræsse økologiske arealer.

I forhold til importspørgsmålet ændres der ikke på, at importsystemet hovedsageligt skal ba-

seres på identisk regelefterlevelse (compliance). Dog kan Kommissionen i et vist omfang tage

hensyn til særlige klimatiske og lokale forhold ved udarbejdelse af reglerne for indholdet af

importcertifikaterne. Formandskabet har også fremlagt ændringsforslag til en ny betragtning,

hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med import af økologiske varer fra tredje lande skal

tages særlige hensyn til udviklingen af udviklingslandes økonomi og disse landes integration i

den internationale handel. Dette indebærer, at Kommissionen ved indgåelse af ækvivalensafta-

ler med tredje lande skal tage hensyn til eksisterende regionale standarder og proaktivt frem-

me indgåelsen af sådanne aftaler med udviklingslande.

Formandskabet foreslår, at kontrolbestemmelserne fastholdes i økologiforordningen. Der læg-

ges endvidere op til flere ændringer af kontrolbestemmelserne, heriblandt at kontrollens fokus

og tilsynsfrekvensen skal fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang. Det vil sige baseret på

parametre som; virksomhedsstørrelse, virksomhedstype- og struktur, sammenblandingsfare

og tidligere overtrædelser. Konkret lægges der også op til, at detailbutikker undtages for kon-

trol, hvis de sælger færdigpakkede produkter. Detailbutikker, der falder under definitionen af

mikrovirksomheder (Omsætning årligt under 2 mio. € og færre end 10 ansatte) undtages end-

videre fra kontrol. Begge undtagelserne forudsætter samtidig, at der ikke foretages import,

forarbejdning, pakning eller mærkning af de økologiske produkter.

Der foreslås ligeledes retningslinjer for, hvornår økologiske produkter skal nedklassificeres. Der

introduceres en årlig verifikation af overholdelsen af økologireglerne. Denne verifikation skal

som hovedregel foretages på et fysisk kontrolbesøg, men kan også være en dokumentkontrol

på lavrisikovirksomheder. Alle virksomheder skal dog kontrolleres fysisk mindst hver tredje år.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Kompromisteksten introducerer gennemførelsesretsakter på langt flere områder end det oprin-

delige forslag fra Kommission, der i vidt omfang indeholdt beføjelser til Kommissionen i form af

delegerede retsakter. I kompromisteksten forslås det endvidere, at vedtagelsen af gennemfø-

relsesretsakter sker i undersøgelseskomiteproceduren med den tilføjelse, at forslag der ikke

opnår et kvalificeret flertal i komiteen, skal forelægges appelkomiteen. Kommissionen har dog

fortsat en delegation til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor der endnu

ikke er fastlagt økologiske detailregler på EU-niveau. Der sikres mulighed for, at nationale reg-

ler kan anvendes i den mellemliggende periode.

Handlingsplanen

Kommissionen har samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en handlingsplan for de områ-

der, der ikke skal laves regler for. Handlingsplanen indeholder tre hovedoverskrifter indenfor

økologiområdet: 1) Konkurrencedygtighed, 2) Forbrugertillid og 3) Tredjelande / eksport.

Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen eventuelt vil overveje at lave en kampagne

om EU-logoet, hvis forbrugertilliden svækkes. Der forventes ikke at ske en politisk behandling

af handlingsplanen, som alene har form af en meddelelse.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande

Kommissionen har yderligere samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en henstilling til at

give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande. Henstillin-

gen blev vedtaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juni 2014.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-

Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med yderligere ændrings-

forslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om ændringsforslagene i juli 2015.

Ordføreren i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg forventes at fremlægges ændringsforslag

med udgangspunkt i, at:



at opnå en større udbredelse af den økologiske produktion i EU,



at forbedre reglerne for eksempel at lette omlægningen og for at sikre en dynamisk lovgiv-

ning, der langsomt udfaser brugen af ikke-økologiske produkter,



at der ikke skal fastsættes særlige grænseværdier, men alligevel skal være mulighed for at

få udbetalt erstatning ved kontaminering med ikke-tilladte stoffer,



at der indføres et nyt importsystem, som i udgangspunktet bygger på ækvivalens.



at der oprettes et europæisk agentur for kontrol og svindel med økologiske produkter for at

styrke det mellemstatslige kontrolsystem,



at status quo opretholdes i forhold til årlig økologikontrol.

Gældende dansk ret

Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011.

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK nr. 716 af 27/06/2012.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af

22/01/2013.

Konsekvenser

Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige

og administrative konsekvenser.

For myndighederne forventes mindre administrative forenklinger på enkelte punkter. Det var

oprindeligt foreslået af Kommissionen, at undtagelsesbestemmelserne skulle udfases, men der

lægges nu op til, at undtagelserne videreføres. Derfor kan der ikke forventes, at der skal bru-

ges væsentligt færre ressourcer til udarbejdelse af dispensationer i primærproduktionen. Der

lægges ikke op til generelle forenklinger for producenterne. Den principdrevne linje i Kommis-

sionens oprindelige forslag ville kunne indskrænke fleksibiliteten for de økologiske producenter

og begrænse udviklingsmulighederne for økologien. Men i kompromisforslaget lægges der ikke

længere op til væsentlige begrænsninger i fleksibiliteten.

En delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor

der endnu ikke er udarbejdet detailregler på fællesskabsniveau, kan være bremsende for den

nationale udvikling, hvis medlemsstaterne ikke samtidigt får mulighed for at fastsætte nationa-

le regler i den mellemliggende periode. Denne mulighed er dog givet i det seneste kompromis-

forslag. Delegerede retsakter på dette område kan desuden indebære øgede omkostninger for

myndighederne og erhvervet i Danmark.

Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at blive grup-

peautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordningen forven-

tes ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske landbrug er af en vis

størrelse.

I Kommissionens oprindelige forslag var der krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssy-

stem for de større fødevare- og fodervirksomheder. Kravet om udarbejdelse af et miljøforvalt-

ningssystem opretholdes ikke i det seneste kompromisforslag.

Kommissionens oprindelige forslag om at indføre særlige pesticidgrænseværdier i økologiske

produkter er i kompromisforslaget ændret så der er to alternative forslag. Et der skal sikres en

mere ensartet håndtering af analyseresultat og sporing og et, hvor der desuden arbejdes med

faste grænseværdier. Medlemsstaterne skal i begge tilfælde som noget nyt årligt indrapportere

omfang og årsag til kontamineringsfund. Kommissionen vil på den baggrund udarbejde en

rapport til Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2020, ledsaget af forslag til særli-

ge grænseværdier, såfremt dette viser sig relevant.

Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vil

generelt afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via gennemfø-

relsesbestemmelser.

Kravet om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere

risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. Såfremt alle de-

tailbutikker skal omfattes af økologikontrol, vil det medføre øgede kontroludgifter samt admi-

nistration for butikkerne, hvilket vil begrænse villigheden til at forhandle økologiske produkter.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Indførelse af krav om, at distribution skal anmeldes særskilt og omfattes af økologikontrol kan

ligeledes influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. De økonomiske konsekvenser skal

i begge tilfælde generelt analyseres nærmere. Der lægges nu op til, at detailbutikkerne skal

undtages for kontrol, hvis de ikke foretager import, forarbejdning, emballering eller mærkning

af økologiske produkter.

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning

til den endelige forordning.

Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer mener, at det aktuelle kompromisforslag fra det lettiske formandskab er

en forbedring af Kommissionens udspil, og det minder i højere grad om den gældende forord-

ning. Det er dog ifølge Landbrug & Fødevarer vanskeligt at se den reelle gevinst for dansk øko-

logi i de nye forordningsforslag. Mange ressourcer er blevet brugt på at føre Kommissionens

forslag tilbage mod den gældende forordning, og der er kun begrænsede forbedringer i forhold

til den eksisterende forordning – både i Kommissionens forslag og det seneste forslag fra det

lettiske formandsskab. Det vil derfor ifølge Landbrug & Fødevarer ikke være et reelt tab for

den danske økologiske sektor, hvis en ny forordning ikke kan forhandles på plads i sin helhed

på det foreliggende grundlag.

I forbindelse med de afsluttende forhandlinger i Ministerrådet er Landbrug & Fødevarer særligt

opmærksomme på udfaldet af følgende områder:

Hvad angår kravet om årlig kontrol eller en mere risikobaseret tilgang til kontrol pointerer

Landbrug & Fødevarer, at den årlige fysiske kontrol er vigtig for økologiens troværdighed og

anprisningsmuligheder. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer en stor gevinst, at kunne fastslå,

at alle økologer der sælger produkter, mindst er kontrolleret en gang om året. Anprisningsmu-

ligheden er væsentlig både på hjemmemarkedet og på eksportmarkeder. I det seneste kom-

promisforslag fra det lettiske formandsskab reduceres kravet om fysisk kontrol til hver andet

eller hvert tredje år. Hvis ikke kravet om årlig fysisk kontrolfrekvens hos bedrifter med salg

fastholdes, kan Landbrug & Fødevarer ikke anbefale at stemme for Ministerrådets kompromis-

forslag.

Hvad angår kravet om særlige grænseværdier for uønskede stoffer i de økologiske produkter

ønsker Landbrug & Fødevarer ikke særlige grænseværdier for de økologiske produkter, men

derimod at bevare de generelle fastsatte grænseværdier, samt at fastholde fokus på kontrollen

af produktionsprocessen og mindre på analyser af slutproduktet. Landbrug & Fødevarer bakker

op om fælles fastsatte krav til både analysemetoden og vurderingen af den konstaterede fore-

komst af forurenede produkter. Landbrug & Fødevarer kan ikke anbefale at stemme for Rådets

kompromisforslag, hvis forslaget introducerer særlige grænseværdier for uønskede stoffer i de

økologiske produkter.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare muligheden for ækvivalensaftaler med tredjelande. En

række medlemsstater ønsker krav om fuld overensstemmelse (compliance), der efter ifølge

Landbrug & Fødevarer overbevisning kan besværliggøre den generelle økologiudvikling og re-

sultere i unødvendige handelsbarrierer.

Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for et klart ønske om at fastholde den årlige økologi-

kontrol for bedrifter med afsætning, og kan således ikke bakke op om forslaget om en risiko-

baseret tilgang til fastlæggelse af kontrolfrekvens for økologikontrollen.

Landbrug & Fødevarer mener, at den årlige kontrol er en meget stærk og tydelig salgsparame-

ter i forbindelse med økologi. Netop den årlige kontrolindsats er en af de stærkeste og letteste

kommunikerbare indsatser, og den kan dermed understøtte økologiens troværdighed og fast-

holde den høje forbrugertillid. Dette gælder på hjemmemarkedet såvel som på eksportmarke-

derne i både EU og tredjelande. Landbrug & Fødevarer vurderer således ikke, at overgangen til

risikobaseret kontrol vil understøtte erhvervets mulighed for at øge det økologiske salg.

Landbrug & Fødevarer bakker dog op om, at der i forbindelse med den årlige økologikontrol

arbejdes med en risikobaseret tilgang på det specifikke kontrolbesøg, således at kontrolindsat-

sen på den enkelte bedrift kan variere afhængigt af en vurderet risiko i forhold til eventuel

uoverensstemmelse med økologireglerne.

Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er uenig i,

at det skyldes en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det skal være be-

grundelsen for at fjerne en række af de nuværende undtagelser. Landbrug & Fødevarer mener,

at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt for stor vægt på resultatet af den offentlige

spørgeundersøgelse.

Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den økolo-

giske produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor skal mulighe-

den for at have samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed opretholdes,

ligesom muligheden for at få nedsat omlægningstid skal bevares. Reglerne for brug af omlæg-

ningsfoder og krav til foder fra egen bedrift bør heller ikke skærpes. Stramningerne er unød-

vendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst inden for det økologisk dyrkede areal.

Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe uhen-

sigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet skal desu-

den have indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.

Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt skaber

ulige konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for uens, og at der

skal være en særlig indsats og strategi for gradvist at øge andelen af økologisk plantemateriale

på EU-niveau. Der ses især ulige konkurrencevilkår, hvor det er de enkelte medlemsstater, der

fastsætter kriterierne, for eksempel langsomvoksende fjerkræracer og krav til udearealer til

æglæggende høner.

Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til ind-

sættelse i økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte sektorer,

og der skal tages stilling til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt problematisk for

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

svin, hvor det vil være en udfordring at få adgang til en tilstrækkelig genetisk variation, hvis

ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.

Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kontrol.

Foreningen er skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan ikke støt-

te, at der indføres en særlig grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Foreningen mener des-

uden, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailbutikker fra økologi-

kontrol, og at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres smidigt

som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol.

I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt skeptisk

over for, at delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få væsentlig be-

tydning for producenter og virksomheder – og derfor kan anses for at være centrale dele i den

lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt uklart i hvor høj grad medlemsstater og interes-

senter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug & Fødevarer peger særligt på, at

artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk interesse.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt, og at

der ikke specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i forhold til

den danske ægproduktion skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges. Kravet om, at der

i økologisk rugeægsproduktion skal være adgang til udearealer, vil være vanskelig af hensyn til

den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og flokstørrelse bør ikke strammes i forhold

til de gældende danske regler for økologisk opdræt. Belægningsgraden i etagesystemer ønskes

opretholdt som nuværende dansk praksis.

Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støtte, at

muligheden for samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbegrænset og,

at de ikke-økologiske besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.

I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturlige kil-

der til indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opretholdt.

Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpestoffer,

som for eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetændelse. Desuden

skal de biodynamiske præparater fortsat kunne anvendes.

Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kommissio-

nens handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal i EU fra de

nuværende ca. 6 % til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have klare mål for at ud-

brede kendskab til EU- logoet, ligesom den skal forholde sig yderligere til udfordringerne med

overgang til brug af 100 % økologiske dyr og økologisk plantemateriale.

Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode muligheder for

samhandel med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne. Tilstrækkelige

overgangsperioder (4-5 år), skal sikre, at ændringerne ikke får negativ indflydelse på importen

fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør undgås, at eksporten ud af EU gøres besværlig, fordi

EU opbygger for stramme og administrativt besværlige regler ved import (identisk regelopfyl-

delse).

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af spor-

barheden ved import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens troværdig-

hed. Udveksling af data og administrative procedurer kan være en måde at øge sporbarheden

på, men det må dog ikke blive så administrativt besværligt, at det kan få karakter af teknisk

handelshindring overfor tredjelandene.

Landbrug & Fødevarer savner klima og naturindsatser i Kommissionen forslag. Det ligger impli-

cit i økologiens principper, at natur og klima i særlig grad skal varetages i den økologiske pro-

duktionsform, men i de eksisterende reguleringer og i Kommissionens nye forslag, er indsatser

mod konkrete handlinger undladt. Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at der i den

kommende forordning blev taget de første bevægelser mod reguleringer der sikrer øget fokus

på klima- og naturindsatser i økologien.

Angående det italienske kompromisforslag anfører Landbrug & Fødevarer, at det indeholder

mulighed for at have samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed, men det mu-

liggør ikke samtidig drift, som det ifølge foreningen kendes fra Danmark. Det er ifølge Land-

brug & Fødevarer væsentligt, at retten til samtidig drift ikke begrænses til særlige produktio-

ner eller til mindre landbrug. Samtidig drift er en god mulighed, også for store bedrifter, at

omlægge bedriften i etaper. Foreningen bemærker, at det for eksempel kan være nødvendigt,

hvis eksisterende husdyr og staldsystemer endnu ikke kan tages ud af konventionel produkti-

on, eller hvis der er længerevarende kontrakter på konventionel produktion.

Landbrug & Fødevarer mener, at havsalt bør fjernes fra forordningens anvendelsesområde.

Havsalt er et mineral og bør ikke kategoriseres som et landbrugsprodukt. Der foreligger ikke

retningslinjer for produktion af økologisk havsalt, og foreningen påpeger, at det vil skabe for-

virring, hvis havsalt underlægges anvendelsesområdet, mens stensalt og sydesalt holdes

udenfor. Grundlæggende forventer foreningen, at kategorisering af økologisk salt, vil gøre det

unødvendigt kostbart og administrativt besværligt for fødevarevirksomheder, der anvender salt

i deres økologiske produkter.

I forhold til særlige grænseværdier for utilsigtede stoffer i økologiske produkter, er det ifølge

Landbrug & Fødevarer væsentligt at fastholde, at der ikke ønskes særlige grænseværdier for

de økologiske produkter. Landbrug & Fødevarer er enige i, at uønskede stoffer som udgangs-

punkt ikke bør forekomme, men mindre baggrundsforurening vil ifølge foreningen være uund-

gåeligt i visse tilfælde, og en nul-forekomst vil være utænkelig. Landbrug & Fødevarer bakker

op om, at der arbejdes for fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den konsta-

terede forekomst, men som udgangspunkt ønsker foreningen at fastholde den procesoriente-

rede kontrol af den økologiske producents handlinger, og i mindre grad fokusere på kontrollen

af slutproduktet.

I kompromisforslaget fra det italienske formandskab er holdningen til årlig kontrol uafklaret.

Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu engang pointere vigtigheden af at fastholde den årlige

kontrolfrekvens, men samtidig indføre øgede muligheder for en risikobaseret tilgang på de en-

kelte kontroller. Økologikontrollen er ifølge Landbrug & Fødevarer blandt de stærkeste kort i

forhold til at opretholde økologiens troværdighed, både herhjemme og på fjerne markeder.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

I forhold til særlige danske forhold, vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til øget fokus på

de områder, hvor der på grund af nationale fortolkningsmuligheder opleves manglede harmo-

nisering og potentiel konkurrenceforvridning. Det er eksempelvis i forhold til definitionen af

langsomvoksende fjerkræracer, krav til udearealer til æglæggende høner og muligheder for

økologisk honningproduktion. Her er det ifølge Landbrug & Fødevarer i vid udstrækning danske

producenter, der er udfordret, og det kan derfor ikke forventes, at øvrige medlemsstater vil

sætte særligt fokus på disse områder. Det samme gør sig ifølge Landbrug & Fødevarer gæl-

dende for de foreslåede regler for opdræt af økologiske hønniker, hvor den danske produktion

vil blive alvorligt klemt, hvis de foreslåede regler i den kommende forordning træder i stedet

for de eksisterende regler i den danske bekendtgørelse. Da Danmark ifølge Landbrug & Føde-

varer stort set er det eneste land, der indtil nu har produceret økologiske hønniker, er det væ-

sentligt med et særligt dansk fokus på udfordringerne.

Økologisk Landsforening vil gerne supplere sine bemærkninger til forslaget med afsæt i det

nyeste kompromisforslag fra det lettiske formandskab.

Økologisk Landsforening mener ikke, at salt kan tilføjes anvendelsesområdet. Salt er ikke et

landbrugsprodukt, og der er ikke fremlagt nogen begrundelse for, hvorfor salt skal tilføjes an-

vendelsesområdet. Økologisk Landsforening savner derimod at se, at produktion af biomasse

til energiformål er omfattet, således at økologisk producerede energiafgrøder kan markedsfø-

res som økologiske.

Vedrørende forslaget om, at delegere beføjelsen til at udvide forordningens anvendelsesområ-

de til Kommissionen, så kan det forekomme passende, såfremt det tages bogstaveligt, at der

skal være tale om produkter med tæt tilknytning til landbrugsproduktion. Heri skal også for-

stås, at dette kriterie lever salt ikke op til.

Vedrørende forslaget om gruppekontrol er Økologisk Landsforening fortsat skeptisk over for,

om det er muligt at fastlægge omsætnings- og størrelseskrav, der er entydige på tværs af EU.

Foreningen finder det dog velkommet at kombinere de to restriktioner og eventuelt supplere

med krav om, at der kun foregår direkte salg fra bedrifter, der er omfattet gruppekontrol. Øko-

logisk Landsforening finder det ikke oplagt at indsætte restriktioner på produktkategorier. Det

væsentlige er, at de deltagende bedrifter kun kan sælge egne producerede varer, hvor produ-

ceret henviser til dyrkning af råvaren.

Økologisk Landsforening er positive over for, at forslaget om at indføre en grænseværdi for

nedklassificering nu er justeret, så der ikke er tale om en automatisk nedklassificering. Økolo-

gisk Landsforening mener dog indledningsvist, at eventuel EU regulering af opfølgning på fund

af reststoffer alene skal vedrøre fund af pesticidrester og ikke som foreslået alle ikke tilladte

produkter/stoffer. Det er endvidere vigtigt, at der heller ikke indføres en grænseværdi for,

hvornår et fund skal udløse efterfølgende undersøgelser. Alle fund bør give anledning til en

beslutning om, der er grundlag for at indlede yderligere undersøgelser. Hvornår dette fore-

komme relevant vil variere mellem de enkelte sprøjtemiddelrestfund og mellem årene, idet

der, som vi så sidste år, vil være år, hvor der er større risiko for baggrundsforurening med

visse sprøjtemidler.

Økologisk Landsforening bakker op om, at myndighederne årligt indberetter antal fund og den

tilknyttede sagsbehandling. Det vil give en god indsigt i udbredelsen af kontaminering og en

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

fornemmelse af, om der er en ensartet og seriøs opfølgning på fund. Foreningen mener dog

ikke, at der skal stå, at erfaringen om nødvendigt skal føre til fremsættelse af grænseværdier.

Argumenterne mod indførsel af grænseværdier for fund af pesticidrester er bestående, uanset

hvor udbredt kontaminering er.

Økologisk Landsforening mener fortsat, at næbtrimning af fjerkæ og halekupering af grise helt

skal forbydes.

Det er vigtigt, at der er gode og realistiske muligheder for at lade ikke-økologiske dyr afgræsse

økologiske arealer. Det vil sige, at betingelserne ikke må have en karakter, så det er vanske-

ligt at gennemføre i praksis. Det er et forhold som griber ind i en økologisk landmands relation

til naboer, i det det er meget uheldigt, hvis de bliver svært at tage naboers dyr ind på græs,

ligeså vel som det kan være en bremse på at kunne omlægge naturarealer til økologisk pro-

duktion.

Økologisk Landsforening mener ikke, at kompromisforslaget vedrørende import har nogen reel

værdi. Økologisk Landsforening henviser derfor til foreningens forslag om, at der i stedet ved-

tages en regional standard, som den pågældende medlemsstaters kontrolorganer godkendes

til at kontrollere efter. Kompromisforslaget tager ikke højde for, at der kan være væsentlig

forskel på produkttyper og produktionsforhold, som EU’s regler ikke tager højde for, og kom-

promisforslaget fører ikke til en forenkling, der vil gøre det lettere at overvåge kontrollen. Øko-

logisk Landsforening vil også gøre opmærksom på, at der er behov for at finde en løsning på

importområdet, så ressourceknaphed i Kommissionen ikke bremser handel. Helt konkret fører

EU’s manglende behandling af godkendelse af kontrolorganer til, at danske virksomheder på-

virkes negativt.

Vedrørende kontrol af detailbutikker, så mener Økologisk Landsforening, at de nuværende mu-

ligheder for at fritage detailbutikker for kontrol skal videreføres, som de er. Foreningen kan

ikke se, at det giver mening at skelne på detailbutikker ud fra deres størrelse, sådan som det

er foreslået af det lettiske formandsskab.

Økologisk Landsforening bakker op om, at reglerne i basisretsakten som udgangspunkt skal

fastlægges ved gennemførselsretsakter, således at det kun er bilagene, som Kommissionen

delegeres kompetence til at tage beslutning om. I forlængelse af dette kan foreningen ikke

bakke op om, at Kommissionen får en delegation til at vedtage detaljerede produktionsregler

på områder, der endnu ikke er dækket af EU-regler. Der er ikke nogen god grund til at give

Kommissionen denne beføjelse, når medlemslandene selv kan vedtage regler, ind til der kom-

mer fælles EU regler, idet der så ikke er noget tidspres.

Økologisk Landsforening gentager, at det ikke giver mening at gå videre med det fremsatte

forslag, hvis forordningen ikke tilføres nogle løft på de områder, som i dag ikke er dækket af

’

s økologiregler, idet foreningen henviser til de tidligere bemærkninger, hvor foreningen

gennemgår en lang række punkter, som foreningen gerne så i en relevant revideret økologi-

forordning. Det er et budskab, som Økologisk Landsforening mener, Danmark skal kommuni-

kere meget tydeligt. Økologisk Landsforening mener, at Kommissionen skal tage sig tiden til at

få et relevant forslag vedtaget fremfor at køre et forslag igennem, der ikke har tilført erhvervet

klare forbedringer.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Økologisk Landsforening har anmodet om, at deres tidligere høringssvar erstattes af følgende:

Økologisk Landsforening konstaterer, at kompromisforslagene indeholder en række forbedrin-

ger i den forstand, at visse af de nuværende krav videreføres. De indeholder dog ikke forbed-

ringer i den forstand, at en forordning, som den fremlagte, løfter økologien eller giver et fun-

dament for en videre dynamisk udvikling, og der udestår fortsat mange detailproblemer hvor-

for forslaget ikke anses for klar til nogen form for vedtagelse.

Foreningen mener, at følgende skal indgå i arbejdet, hvis der skal vedtages en revideret for-

ordning:



Genindførelse af krav om miljøstyringssystemer.



Indførelse af bestemmelser, der sikrer udmøntning af klima og naturkrav.



Mulighed for at gennemføre anvendt forskning og forsøg uden at produkterne mister økolo-

gisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne for økologi.



Regler for transport af dyr til slagtning og ophold på slagteriet.



Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter.



Mulighed for at få en hurtig godkendelse af simple produkter, som umiddelbart forekommer

at være i fuld overensstemmelse med de økologiske mål og principper.



Sikre medlemsstaterne adgang til at anmode om en længere overgangsordning, når der

vedtages nye økologiregler, hvis der er tale om en medlemsstat med en meget ubetydelig

økologisk produktion.



Krav om, at der ligesom med såsæd, skal oprettes en database for fiskeyngel.



Medlemsstaterne bør selv kunne vedtage detailregler på områder, der endnu ikke er omfat-

tet af regler i økologiforordningen.



Fjernelse af kravet om bedøvelse af smågrise forud for kastration. Det er praktisk umuligt

på friland og farligt for grisene, og alene krav om smertelindring kan håndteres.



Fastholdelse af bestemmelsen i de gældende EU økologiregler om, at pattedyr skal have

modermælk frem for naturlig mælk i mælkefodringsperioden.



Genindføre at der er en artikel, der udtrykker målene med økologisk jordbrug.



Vedrørende mulighed for at holde dyr i bindestald, så vil 50 dyr være et højt antal i visse

medlemsstater. Fokus bør i stedet være på forbedring af forholdene for dyr, der holdes i

bindestald, sådan at de skal have daglig motion og ikke kun motion 2 gange om ugen.

Økologisk Landsforening mener i øvrigt, at det er vigtigt at fastholde fokus på, at der skal an-

vendes 100 % økologisk foder. Der skal fortsat være krav om, at der skal anvendes økologiske

hønniker.

Foreningen kan støtte, at der er krav om, at der skal operettes en såsædsdatabase, og at der i

øvrigt er initiativer, der understøtte anvendelsen af økologisk såsæd. Tilsvarende foreslår for-

eningen, at der etableres en database over økologisk fiskeyngel inklusiv produktionskapacitet

hos opdrættere af fiskeyngel.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen om at øge selvforsyningskravet med foder skal gen-

indføres, da det er et grundlæggende element i principperne for økologi, og det har væsentlig

betydning for økologien som miljøregulering.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Recirkulering af næringsstoffer bør have en mere fremtrædende placering med henblik på at

opfylde det økologiske jordbrugs behov for næringsstoffer og som alternativ til ikke økologisk

husdyrgødning.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande skal

overholde EU’s regler for økologisk produktion identisk, og foreningen ønsker at opretholde

systemet med ækvivalensvurdering i forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have

mulighed for at skulle overholde alle regler i EU's økologiforordning, da landenes klima og

struktur m.m. er helt forskelligt i forhold til i Europa. Økologisk Landsforening finder det ureali-

stisk, at EU formår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande, hvorfra der i dag

foregår import inden for en rimelig tidshorisont, og foreningen forventer, at det samlet vil føre

til en betydelig reduktion af det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for at videreudvikle

kravene i det økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne

ramme muligheden for at forsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført. Økolo-

gisk Landsforening mener derfor, at fokus skal rettes mod eventuelle opstramninger i forbin-

delse med godkendelse af kontrolorganerne og udveksling af oplysninger med disse. Økologisk

Landsforening foreslår, at der i stedet godkendes en standard for hvert land med hvilke, der

handles, og at kontrolorganerne godkendes til at kontrollere bedrifter i forhold til den standard.

Det vil øge gennemsigtigheden og mulighederne for at overvåge kontrollen betydeligt.

Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for vedlige-

holdelse af bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. Forenin-

gen foreslår, at det kan ske ved, at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan beslutte,

hvilke produkter, de vil tillade. Beslutningen skal notificeres i de øvrige medlemsstater, og en

tilladelse vil være gældende i alle medlemsstater. Produktet kan kun opføres på listen, hvis der

er opbakning fra alle medlemsstater. Såfremt der er indvendinger, kan forslaget følger den

nuværende procedure med behandling af EGTOP. Der er endvidere behov for, at der tages ak-

tivt stilling til anvendelsen af nanoteknologi i økologien.

Kommissionen skal kun kunne opnå delegerede beføjelser til at justere bilagene. Det vil sige,

at de konkrete produktionsregler skal håndteres med gennemførselsretsakter.

Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om verandaer

hos forældredyr til fjerkræ skal kunne erstatte egentlige udearealer. Økologisk

Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjerkræregler, som blev udar-

bejdet af Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i Danmark, idet foreningen mener,

at denne indstilling skal ligge til grund for den danske holdning til det fremlagte forslag.

Økologisk Landsforening finder det meget problematisk, at der er stillet vidtgående krav til

størrelsen på udearealet til hønniker. Det bør ikke være større, end det man i dag kræver i

Danmark, og arealkravet til slagtekyllinger bør tilsvarende sættes ned, så det følger arealkra-

vet til hønniker.

Forslaget indeholder et afstandskrav til nærmeste udgangshul i huset. Økologisk Landsforening

vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om dette er nødvendigt. Hvis kravet til udgangshuller stil-

les i forhold til nyttearealet, vil denne relation lægge begrænsninger på udformningen af huset.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der er inkonsekvens i formuleringen af krav til ud-

gangshuller, idet der både står ”poultry house available to the birds” og bare ”house”.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Vedrørende

hold af dyr i bindestald, så bør det fastlægges nationalt, hvad der er at betragte som et lille

husdyrhold, da dette vil være meget påvirket af nationale og regionale forhold. Til gengæld bør

der stilles krav om daglig motion og ikke kun motion 2 gang pr. uge, som det er tilfældet i de

eksisterende regler

Økologisk Landsforening foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om at vurdere behovet

for kastration af pattegrise inden 2020 med henblik på at undersøge, om der kan indføres et

forbud mod kastration i økologisk produktion. Det er vigtigt, at der ikke indføres krav om be-

døvelse i forbindelse med kastration, da det endnu ikke kan håndteres i forbindelse med at

faringer foregår på friland.

Det er vigtigt, at næbtrimning af fjerkræ og halekupering af grise helt forbydes

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der sættes begrænsning på antal antiparasitære

behandlinger hos fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlingsregnskabet,

når det handler om landbrugsdyr. Det samme må gøre sig gældende inden for akvakultur. For-

eningen mener, at den nuværende mulighed for at anvende naturligt astaxanthin bør genind-

sættes, således at det kan anvendes til at opfylde fiskenes fysiologiske behov. Det må ikke

anvendes i et omfang, der har til mål at farve fiskekødet.

De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges.

Mulighederne for fælles afgræsning må ikke indskrænkes sammenholdt med i dag. Tværtimod

bør der gives bedre muligheder, da det kan have betydning for at kunne udvide det økologiske

areal. Foreningen ønsker endvidere at opretholde nuværende håndtering af GMO-forbud, der

er fortsat behov for en form for dokumentation for GM-frihed.

Økologisk Landsforening mener, at der skal gives mulighed for, at visse allopatiske lægemidler

kan anvendes forebyggende. Det drejer sig om midler, der alene har en fysisk virkning som for

eksempel orbesealer, der skal forebygge yverbetændelse. Visse diætiske fodermidler bør tilla-

des til økologisk husdyrhold.

Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at forbyde visse indholdsstoffer i em-

ballager til fødevarer. Foreningen oplever, at forbrugere af økologiske fødevarer har en for-

ventning om, at økologien har skrappere krav til emballager end de generelle.

Vedrørende fund af pesticidrester og øvrige ikke-tilladte stoffer i økologiske produkter, så er

det vigtig for Økologisk Landsforening at princippet om proceskontrol opretholdes og ikke er-

stattes af et system, der har karakter af produktkontrol. Foreningen mener ikke, at der skal

indføres krav, der fører til nedklassificering for andre ikke-tilladte stoffer end pesticider og

GMO’er. Det er endvidere vigtigt, at der fortsat er plads til vurdering af det givne tilfælde, så

den økologiske landmand ikke gøres ansvarlig for mere, end vedkommende selv har rimelig

indflydelse på.

Detailbutikker skal som i dag kunne fritages fra kontrol.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Økologisk Landsforening mener som udgangspunkt, at kravet om årligt kontrolbesøg skal op-

retholdes. Der bør dog ses på situationer, hvor der ikke foregår et salg af produkter.

Økologisk Landsforening finder det er hensigtsmæssigt at erstatte bedriftsstørrelsen på bedrif-

ter, der kan indgå i gruppekontrol med loft på omsætningen, men det er uklart, om det er mu-

ligt at finde et meningsfyldt loft, der kan anvendes på tværs af medlemsstaterne. Økologisk

Landsforening mener, at loftet på omsætning eventuelt kan kombineres med et krav om, at

bedriftens produkter kun afsættes gennem direkte salg, idet det også siger noget om karakte-

ren af bedriften, ligesom bedrifter uden salg kunne indgå i en gruppekontrol.

Økologisk Landsforening fremhæver, at det er vigtigt at en revideret økologiforordning fortsat

udtrykker, at økologisk produktion skal bidrage til en høj grad af biodiversitet.

Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at

anvendelsen af biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbru-

gersamfund finder det vigtigt, at præparaterne fortsat kan anvendes.

De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologi-

ske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil

betyde, at butikker eventuelt fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den

ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for økologikontrollen, så vil dette

efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.

De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kon-

trollen med fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk,

at økologikontrollen reguleres dér, hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er såle-

des ikke overbevist om, at reguleringen af økologikontrollen bør flyttes til kontrolforord-

ningen.

De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national

vurdering af risikoen for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse

af kontrolfrekvenser på økologi-området.

Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol

fremfor at gå i retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at

de økologiske produktionsregler følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig for-

urening af de økologiske fødevarer fra det omgivende miljø.

Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne mar-

kedsføres som økologiske – ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forord-

ningsudkastets bilag 1.

De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre

økologisk havsalt er uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én

oprindelse er økologisk, og salt, der er udvundet på en anden måde, ikke er det. For-

eningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden er forenelig med forord-

ningsforslagets bestemmelse om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være frem-

stillet af landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommis-

sionen kan betyde, at medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder

potentielt bekymrende.

Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel

karakter samt forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudka-

stets bilag. Særligt finder foreningen, at der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af

økologiske og konventionelle produkter, når der er tale om færdigpakkede varer, og at

det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i

samme virksomhed.

Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder

som fiskefoder bør genindsættes som nu.

Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger

samtidig vigtigheden af at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes,

som det er sket indtil nu, da den slags udskydelser er ødelæggende for udviklingen og

økonomien hos de omlagte avlsdambrug.

Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk.

Der er ikke samme begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.

Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akva-

kulturbrug, som findes i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den

kommende økologiforordning. Det gælder:

- Tilladte vandbehandlingsmidler

- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde

- Afstandskrav til andre anlæg.

Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produkti-

on af økologiske flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.

Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg

for indhold af dioxin og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrun-

delsen er, at disse dyrkes i havet og derfor har risiko for at overskride EU grænseværdi-

er, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder grænseværdierne.

Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på

mulighederne for at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at mu-

ligheden for at have samtidig drift derfor skal opretholdes. Foreningen ser også udfas-

ningen af muligeden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en barriere for økologiens

udvikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.

Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for ønsket om at skabe klarere regulering, øget

harmonisering og bedre forbrugerforståelse, som vil have en positiv effekt på udbuddet og

efterspørgslen af økologiske produkter i Europa. Dansk Erhverv er enig i, at udgangspunktet

for kontrol skal være risikobaseret, men ønsker, at økologikontrollen fortsat skal være baseret

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

på en procesorienteret tilgang frem for en produktorienteret tilgang, som alt andet lige pri-

mært vil være baseret på analyser.

Ligeledes er Dansk Erhverv skeptisk overfor kravet om miljøforvaltningssystemer på større

fødevare- og fodervirksomheder i alle led af værdikæden, da det med sikkerhed vil medføre

betydelige administrative omkostninger, men hvor effekten i forhold til miljøforbedringer er

uklar.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen efterfølgende vil vedtage en lang række delegerede

retsakter, hvilket Dansk Erhverv er meget skeptisk overfor, idet de relevante interessenter

ikke inddrages og da mængden af administrative byrder er central for, hvorvidt økologiforord-

ningen samlet set får en positiv effekt på udbredelse og forbrug af økologiske varer eller ej.

Dansk Erhverv mener, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailled-

det fra økologikontrol, da økologikontrol primært bør ske ved kilden. Øget økologikontrol i de-

tailleddet kan have en begrænsende effekt på det økologiske varesortiment i eksempelvis bu-

tikker med efterfølgende negativ påvirkning af forbruget af økologiske varer.

DyrevelfærdsOrgansationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) er enig i, at en økologiforord-

ning skal respektere de økologiske principper og pointerer, at disse omfatter landbrugets dyr.

DOSO mener, at forslaget på flere punkter er i modstrid med de økologiske principper.

DOSO er imod adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde, da det er ifølge organisationen i

modstrid med god praksis til sikring af dyrs velfærd samt de økologiske principper. DOSO fin-

der, at bindestalde kun bør anvendes i en omlægningsperiode.

DOSO er enig i, at produktorienteret kontrol kan være hensigtsmæssig. DOSO mener imidler-

tid, at proceskontrollen skal bevares til sikring og styrkelse af de økologiske principper.

Hvad angår import fra tredjelande ønsker DOSO, at de økologiske principper udbredes, og at

ændringer derfor skal tilgodese disse principper. Samtidig bør producenter uden for EU sikres

mulighed for at sælge deres varer i EU.

DOSO gør opmærksom på, at monokulturproduktion er i modstrid med økologiske principper.

DOSO mener, at det skal præciseres, at operative indgreb på dyr udelukkende kan tillades, når

det bliver foretaget i sygdomsbehandlende øjemed.

DOSO er enig i, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for økologisk husdyr-

produktion, og DOSO mener, at EU skal yde økonomisk og politisk støtte hertil.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles

og udbredes. Regeringen lægger afgørende vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at

udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætnin-

gen af højværdiprodukter.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Det skal ikke gøres vanskeligere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive

økologisk landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden

mulighed for yderligere forlængelser.

Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i økologi-

ske produkter, som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester, der for ek-

sempel overføres med vinden.

Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels

for bedst at sikre en procesbaseret kontrol. Regeringen finder, at det skal fastholdes, at med-

lemsstaterne skal gennemføre en årlig fysisk kontrol, men er positiv overfor en øget mulighed

for en risikobaseret tilgang med hensyn til indholdet af kontrollen. Regeringen finder, at det

samlede kontroltryk ikke bør stige og vil arbejde for at sikre, at økologikontrollen med fødeva-

revirksomhederne fortsat kan gennemføres som en integreret del af den offentlige fødevare-

kontrol. Regeringen finder endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet samt distributionsled-

det (transportører) ikke bør øges. Regeringen arbejder derimod for en fastholdelse af kravet til

virksomhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og output, og at der udeluk-

kende fraviges fra dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler for det.

Regeringen lægger vægt på, at der gives mulighed for, at nationale regler kan anvendes i den

mellemliggende periode, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på EU-niveau.

Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes,

så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for natio-

nale ressourcer og for udbredelse af økologien.

Regeringen støtter op om, at der indføres natur- og klimakrav. Regeringen ser positivt på, at

der kan indføres kriterier for brug af emballage.

Regeringen finder, at det overordnede princip om høje dyrevelfærdsstandarder skal afspejles

bedre i forslaget i forhold til, at der lægges op til at bindestalde fortsat skal kunne bruges til

opstaldning af kvæg. Regeringen ønsker endvidere et forbud mod næbtrimning af høner.

Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begræn-

se markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag,

herunder særligt for udviklingslande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har fremsat en række meget kritiske bemærkninger til Kommis-

sionens forordningsforslag, særligt i forhold til kontrol, pesticidgrænseværdier og import fra

tredjelande. Desuden har flere medlemsstater generelt udtrykt bekymring for, hvorvidt en op-

stramning af de økologiske principper vil begrænse økologiens udbredelse.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.–16. december 2014 kunne det italienske formand-

skab ikke opnå opbakning til en delvis generel indstilling.

Med Kommissionens arbejdsprogram (KOM (2014)910) for 2015 satte Kommissionen i decem-

ber 2015 en tidsfrist på 6 måneder for, at der skal opnås enighed om forslaget. Såfremt det

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

ikke lykkes, vil Kommissionen trække forslaget tilbage. Kommissionen har dog tilkendegivet,

at Kommissionen vil respektere, at Rådet og Europa-Parlamentet skal sikres tid til en grundig

drøftelse af forslaget.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015 kunne det lettiske formandskab ikke op-

nå opbakning til en generel indstilling. Der var fortsat uenighed om håndteringen af pesticidre-

ster og uønskede stoffer i økologiske produkter, hvor en stor gruppe medlemsstater, herunder

Danmark, ikke ønskede, at der blev fastsat særlige grænseværdier. Ligeledes kunne der ikke

opnås enighed om frekvensen for fysisk kontrol. Formandskabets ændringsforslag om kontrol

af detailhandlen blev afvist af en meget stor gruppe medlemsstater, herunder Danmark. I for-

hold til importspørgsmålet ønskede en mindre gruppe af medlemsstater, herunder Danmark, at

fastholde ækvivalensprincippet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2015 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 30. april 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. april 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 9. april 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 26. februar 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Forordningsforslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3.

juli 2014.

Der er oversendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 27. maj

2014.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2014.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat over-

sendt den 13. marts 2014.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 12. juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende høring

om fiskerimulighederne for 2016 under den fælles fiskeripolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge sin meddelelse indeholdende retningslinjer for fastsæt-

telsen af fiskerimuligheder for 2016. Hensigten med meddelelsen er en tidlig drøftelse af prin-

cipper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Af

meddelelsen forventes blandt andet at fremgå en status for ressourcerne og en tidsplan for

fremlæggelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2016.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet

og Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2016.

Meddelelsen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015

med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at fremlægge sin årlige meddelelse vedrørende de politiske retnings-

linjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2016 (TAC

/kvoteforordninger). Kommissionen

ønsker at høre medlemsstaterne, de rådgivende råd, interessenterne og offentlighedens hold-

ning til den i meddelelsen beskrevne strategi.

I henhold til grundforordningen 1380/2013 er Kommissionen forpligtet til at rapportere årligt til

Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i forhold til at opnå maksimalt bæredygtigt udbyt-

te (MSY) for bestandene og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer forventes inkluderet i

denne meddelelse. Endelig forventes meddelelsen at indeholde en kortfattet økonomisk analy-

se.

Fiskerimulighederne for 2016 vil blive fastsat i henhold til målsætningerne i den nye fælles

fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) af be-

standene i 2015, hvor det er muligt, og på en progressiv gradvis måde senest i 2020. Det vil

ifølge Kommissionen bidrage til at opnå god miljøtilstand i 2020 i henhold til Havstrategidirek-

tivet 2008/56/EF og reducere fiskeriets påvirkninger på det marine økosystem.

MSY og samspillet med flerårige planer

En prioritet i den nye fælles fiskeripolitik er vedtagelse af flerårige forvaltningsplaner. Efter

reformen af den fælles fiskeripolitik blev der nedsat en interinstitutionel task force med repræ-

sentanter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at løse en konflikt

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

om indholdet i flerårige forvaltningsplaner. Task forcen afsluttede sit arbejde i april 2014 med

en aftale om rammerne for nye flerårige forvaltningsplaner. På basis heraf har Kommissionen

fremlagt forslag til en ny flerårig plan i Østersøen for torsk, sild og brisling, som nu er til for-

handling i Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2014) 614). Andre kommende forslag drøftes

p.t. med interessenter med henblik på en flerårig plan for blandede demersale fiskerier hen-

holdsvis i Nordsøen og i de vestlige farvande. Endelig er en flerårig plan for pelagiske fiskerier i

Atlanterhavet under overvejelse. I forbindelse med forberedelsen af disse planer har Kommis-

sionen anmodet Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at udarbejde et spænd af

værdier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som enkelte

værdier (punkter). ICES har fremlagt sådanne spænd for en række bestande.

TAC-forslag for 2016

Kommissionen forventes at foreslå TAC og kvoter for 2016 på MSY-niveau for de bestande,

hvor der foreligger fuld analytisk rådgivning med MSY-estimater. Kommissionen forventes at

anvende enkelte værdier (punkter) for målsætningen om MSY, indtil nye flerårige planer er

vedtaget og trådt i kraft. Kommissionen forventes at foreslå, at kun i tilfælde, hvor opnåelse af

MSY-niveau i 2016 vil have alvorlige konsekvenser for den sociale og økonomiske bæredygtig-

hed af den omfattede fiskeflåde vil en udskydelse af opnåelse af MSY-niveau blive udskudt til

senere år og ikke længere end til 2020.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, forventes denne at blive fulgt i Kom-

missionens forslag til TAC og kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel

fordi dens mål ikke svarer til MSY, i hvilke tilfælde Kommissionen forventes at foreslå TAC og

kvoter med udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, forventes TAC og kvoter at

blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kom-

promis med bevaringsbehovet for bestandene.

Hvor der slet ikke foreligger videnskabelig rådgivning forventes Kommissionen at anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik indføres desuden en landingsforpligtelse for demersalt

fiskeri i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande fra 2016.

På regionalt niveau arbejdes der p.t. med forslag til en gradvis implementering af landingsfor-

pligtelsen for de demersale fiskerier.

Medlemsstater har en vis fleksibilitet i forhold til indfas-

ningen af landingsforpligtelsen, begyndende i 2016 med bestande, som definerer fiskerierne og

indtil udgangen af 2018 for andre bestande i fiskerierne.

Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes un-

der hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der

er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette

omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret

på høj overlevelse. Kommissionen forventes at tage disse mekanismer i betragtning i vurde-

ringen af behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).

Jf. grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2015 om indførelse af udsmidsforbuddet (landings-

forpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen (delegeret retsakt).

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2016 for bestande, som omfattes af

landingsforpligtelsen i 2016. I tilfælde hvor fangster fra samme bestand i nogle fiskerier skal

ilandbringes i 2016 i overensstemmelse med landingsforpligtelsen, og andre fangster fra sam-

me bestand kan udsmides, fordi disse fangster fra samme bestand bliver fanget i fiskerier,

hvor landingsforpligtelsen først indføres senere (2017-2019), vil Kommissionen foreslå kvote-

tilskrivning, hvor fangster fra en bestand

overvejende

omfattes af landingsforpligtelsen i 2016.

Det forventes, at Kommissionen lægger vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overens-

stemmelse med MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.

Status for bestandene

Kommissionen har på grundlag af afrapporteringsforpligtelsen om fremskridt i forhold til MSY

ændret afrapporteringsmetoden om bestandenes status i denne meddelelse i forhold til tidlige-

re. Generelt er der sket betydeligt fremskridt i forhold til at nå MSY-mål i alle områder. I peri-

oden 2002 til 2014 har der været følgende udvikling:



Antallet af bestande, som fiskes på MSY-niveau er steget fra 2 til 26.



Antallet af bestande inden for sikre biologiske grænser er steget fra 11 til 21.



Antallet af bestande med kvantitativ fangstrådgivning er steget fra 59 til 72.

På nuværende tidspunkt er mange vigtige pelagiske bestande og bestande i Nordsøen (inklusiv

Skagerrak og Kattegat) og Østersøen tæt på MSY. Der har været mindre fremskridt i de de-

mersale fiskerier i de vestlige farvande.

For 2015 er antallet af bestande, som fiskes på eller under MSY-niveau på 32 (ud af 62 be-

stande med MSY-estimat) i den nordøstlige del af Atlanterhavet inklusiv Nordsøen, Skagerrak

og Kattegat samt i Østersøen. 20 bestande er inden for sikre biologiske grænser.

I Middelhavet og i Sortehavet er bestandene stort set overudnyttede og/eller i dårlig tilstand,

særligt bestande, som hovedsageligt eller udelukkende fiskes af EU-fiskere.

I relation til Østersøen fremgår det, at fire sildebestande fiskes på MSY-niveau. TAC for vestlig

torsk er i 2015 fastsat med det mål at nå MSY i 2016. Med hensyn til rødspætte og østlig

torsk, hvor der ikke har foreligget videnskabelig rådgivning fiskes disse i overensstemmelse

med forsigtighedsprincippet. Laks fiskes i overensstemmelse med et forslag til forvaltnings-

plan.

For så vidt angår Nordsøen, Skagerrak og Kattegat forklarer Kommissionen, at bestandene af

sej, rødspætte og kuller fiskes på MSY-niveau. Det gælder også for jomfruhummer i Skagerrak

og Fladen Grund. For øvrige bestande er fiskeridødeligheden over det fastsatte MSY-niveau,

eller der foreligger ikke en fuld videnskabelig vurdering. Specifikt nævnes for torskebestanden

i Nordsøen, at fiskeridødeligheden er reduceret, men stadig over MSY. Samtidig stiger gyde-

biomassen, men den er kun lige over biomassegrænsen og stadig langt fra forsigtighedsni-

veauet. Udsmidsraten af torsk er faldet, men er stadig omkring 25 % af landingerne. I Katte-

gat er bestandene af torsk og tunge på et meget lavt niveau, og det vurderes, at yderligere

foranstaltninger i tilknytning til begrænsning af fiskerimuligheder kan være nødvendige.

Med hensyn til pelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhav fiskes de fleste sildebestande

(Nordsøen, vest for Skotland, Det Irske Hav og Det Keltiske Hav) i overensstemmelse med

MSY. Situationen er også positiv for sydlig hestemakrel, hvor TAC fortsætter med at tillade

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

fiskeri på MSY-niveau i 2015. For nogle bestande er situationen forbedret for eksempel for

vestlig hestemakrel, hvor TAC i 2015 er fastsat i overensstemmelse med MSY. Sild i det nord-

vestlige Irland fiskes over MSY, og der er indikationer på fiskeri over MSY-niveau af hestema-

krel i Nordsøen og den østlige del af Den engelske kanal. Baseret på den seneste aftale om

bæredygtig forvaltning af makrel mellem Færøerne, Norge og EU, har EU arbejdet for en 2015-

TAC i overensstemmelse med MSY, men Norge kunne ikke acceptere en TAC, som var lavere

end forsigtighedsniveauet for fiskeridødelighed. For blåhvilling har kyststaterne opnået enighed

om en TAC lavere end MSY, men der er ikke opnået enighed om en revideret kvotefordeling.

EU har efterfølgende fastsat en EU-kvote baseret på et hypotetisk TAC-niveau, som er under

MSY og baseret på sin 2014-andel af bestanden.

Økonomisk analyse og MSY

Kommissionen anfører, at fiskeri på MSY-niveau skaber udsigt til at bestande kan levere højt

udbytte. Som eksempler fremhæves kullerfiskeri i det nordøstlige Atlanterhav og jomfruhum-

merfiskeri i Nordsøen.

Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2016

Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2016 forventes fremlagt i august 2015 med

henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober 2015. Forslag om fiskerimuligheder for Sorteha-

vet forventes fremlagt i november 2015 med henblik på vedtagelse i december 2015.

Kommissionens forslag om øvrige fiskerimuligheder, herunder for Nordsøen, Skagerrak og Kat-

tegat, forventes fremsat i oktober 2015 med henblik på vedtagelse i december 2015.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Medde-

lelsen har endvidere ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af ret-

ningslinjerne i sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for fast-

sættelsen af de årlige fiskerimuligheder. Uden kendskab til den samlede videnskabelige råd-

givning er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.

Fastsættelse af TAC og kvoter på baggrund af den biologiske rådgivning har på kort sigt er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes både at være stigende og faldende TAC’er af

relevans for dansk fiskeri i de kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for

2016. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samti-

dige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof og fiskerimøn-

stre.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforenings Producentorganisation (DFPO) noterer sig, at den fremsendte tekst

– og Kommissionens forventede meddelelse formodentligt - kun i generelle vendinger beskæf-

tiger sig med den kvotetilskrivning, som er en helt central del af indførelsen af landingsforplig-

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

telsen i den fælles fiskeripolitik. Der mangler en konkret beskrivelse af, hvordan kvotetilskriv-

ningen skal finde sted ved introduktion af landingsforpligtelsen.

DFPO kan endvidere på ingen måde genkende udsagnet om, at i ”Kattegat er bestandene af

torsk og tunge på et meget lavt niveau, og det vurderes, at yderligere foranstaltninger i til-

knytning til begrænsning af fiskerimuligheder kan være nødvendige”. Udsagnet står slet ikke

mål, med den virkelighed, som fiskerne oplever i Kattegat – og kvoterne for disse bestande

bør derimod ved førstkommende lejlighed hæves.

Da Kommissionens forslag endnu ikke er offentliggjort, er dette alene DFPOs foreløbige kom-

mentarer til Kommissionens forventede meddelelse.

Marine Ingredients Denmark (MID) hilser en eventuel flerårig plan for pelagiske fiskerier i At-

lanterhavet velkommen. MID lægger stor vægt på, at der skal være gennemsigtighed i, hvor-

dan ICES udarbejder fiskeridødelighedsintervaller (F-værdier) for målsætningen om MSY, og

hvad der bestemmer fastsættelsen og brugen af de enkelte F-værdier i intervallet. Endvidere

finder MID det positivt, at Kommissionen finder, at fiskeri på MSY-niveau skaber udsigt til, at

bestandene kan levere højt udbytte. I forhold til kvoterne finder MID det afgørende, at de flek-

sibilitetsmekanismer, som er indført i den nye grundforordning bringes i anvendelse. År-til-år

fleksibilitet skal ifølge foreningen kunne anvendes for alle arter, omfattet af landingsforpligtel-

sen, og fiskerimulighederne skal afspejle implementeringen af landingsforpligtelsen og fastsæt-

tes under hensyn til fangster frem for landinger (”kvotetilskrivning”). Endelig bemærker MID i

forhold til status for bestandene, at det er uacceptabelt, at TAC for blåhvilling i 2015 blev sat

lavere end det videnskabeligt anbefalede MSY-niveau. TAC for blåhvilling for 2016 bør ifølge

MID fastsættes, så den svarer til MSY-niveauet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) påpeger indledningsvis, at Kommissionens

meddelelse endnu ikke foreligger, hvorfor det er forbundet med visse vanskeligheder at afgive

høringssvar. DPPO finder det positivt, at Kommissionen har intentioner om en rettidig drøftelse

af principper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder.

DPPO hæfter også ved den positive udvikling i antallet af fiskebestande som forvaltes på MSY

niveau. Erhvervet bærer ifølge DPPO en stor det af ansvaret for denne udvikling. Havde man

fulgt anbefalingerne fra De Rådgivende Råd (AC) og undgået trakasserier mellem Europa-

Parlamentet og Rådet kunne endnu flere bestande ifølge DPPO have været omfattet af flerårige

forvaltningsplaner.

DPPO finder det afgørende, at MSY fastholdes som det gennemgående princip for Kommissio-

nens og medlemsstaternes tilgang til TAC-fastsættelse. At Kommissionen med støtte fra med-

lemsstaterne for blandt andet blåhvilling har valgt at fravige principperne om maksimal bære-

dygtig udnyttelse finder DPPO grundløst, bekymrende og kontraproduktivt. Blåhvilling er en

meget vigtig bestand for dansk fiskeri. Den nuværende forhandlingslinje vil ifølge DPPO påføre

sektoren betydelige og unødvendige tab i den nære fremtid. Da arten er kortlivet, må lang-

tidsprojektioner for bestandens udvikling ifølge DPPO behandles med udvidede forbehold.

MSY princippet bæres af videnskabelig rådgivning. Uden solid videnskabelig rådgivning fra

ICES, bliver MSY og andre principielle tilgange til TAC fastsættelse ifølge DPPO værdiløse og

ude af trit med virkeligheden. DPPO finder det afgørende, at Kommissionen og medlemsstater-

ne stiller høje krav til kvaliteten af ICES rådgivningen, og påpeger, at det er vigtigt, at ICES i

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

rådgivningen eksplicit beskriver den usikkerhed og de svagheder som oftest ligger i beslut-

ningsgrundlaget, og dermed i de forslag til TAC muligheder som præsenteres. Det gælder iføl-

ge DPPO blandt andet for makrel, hvor ICES i en årrække ikke har været i stand til at præsen-

tere solid og troværdig rådgivning. TAC fastsættelse er ifølge DPPO en politisk proces og ikke

alene resultatet af dataindsamling og behandling i ICES.

Det er ifølge DPPO afgørende, at Kommissionen og medlemsstaterne benytter sig af den kon-

krete og konsensusbaserede anbefalinger som AC’erne hvert år præsenterer forud for de poli-

tiske drøftelser. DPPO mener i den forbindelse, at man fra dansk side bør forpligte sig til at

følge konsensusbaserede anbefalinger fra de AC’er, hvor danske interesser er repræsenterede.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af fiskeri-

muligheder, og støtter det overordnede mål om at nå MSY for bestandene i overensstemmelse

med målsætningerne i reformen af den fælles fiskeripolitik. Regeringen støtter med henblik

herpå, at udnyttelsen skal være i overensstemmelse med målsætningen om MSY i 2015 for så

mange bestande som muligt, hvor det er muligt, og på en progressiv gradvis måde senest i

2020.

Regeringen understreger vigtigheden af, at TAC’er tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med

udsmidsforbuddet indføres. Regeringen vil arbejde for, at Rådet i en overgangsperiode kan

fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabelige

rådgivning er på plads.

Regeringen vil arbejde for, at den gradvise implementering af landingsforpligtelsen bliver så

ambitiøs som mulig, herunder at der bliver mulighed for en førtidig implementering (tilvalgs-

ordning).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for

fastsættelse af fiskerimuligheder. Det forventes ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil

støtte målet om MSY. Der vil dog forventeligt være delte holdninger til, hvorvidt ambitionsni-

veauet skal være 2016 eller senest 2020. Endvidere forudses medlemsstaterne at fremhæve

behovet for en konkret vurdering for bestande uden absolut bestandsvurdering i den videnska-

belige rådgivning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændringer af forordning (EU) 2015/104 for så vidt

angår visse fiskerimuligheder

KOM(2015) 212

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af Rådets forordning om fastsættelse for

2015 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer og for tredjelandsfartøjer i EU-farvande for så vidt

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

angår havbars. Formålet med forslaget er at fastsætte en månedlig fangstbegrænsning for

specifikke metierer (redskabstyper) i visse områder og et fuldstændigt forbud mod udnyttelse

af havbars kommercielt i andre områder. Bestemmelserne supplerer de hastebestemmelser,

som Kommissionen har vedtaget for visse erhvervsfiskerier i det nordøstlige Atlanterhav samt

bestemmelser, som maksimal fangst pr. dag i det rekreative fiskeri, som tidligere i år er ved-

taget i Rådet. Forslaget forventes suppleret med et non-paper fra Kommissionen om TAC’er

for lodde for 2015 og fordeling af EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for

fiskeriet efter lodde.

Baggrund

Kommissionen har den 20. maj 2015 fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EU) 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 21. maj 2015 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

Forslaget forventes på dagsordenen på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2014 politisk enighed om en forordning med

fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre far-

vande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale

forhandlinger eller aftaler. Forordningen blev endeligt vedtaget i januar 2015.

Havbars

I juni 2014 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) videnskabelig råd-

givning om denne bestand, som har været i stærk tilbagegang siden 2012. Dertil kommer, at

de gældende nationale foranstaltninger til beskyttelse af havbars ifølge Den Videnskabelige,

Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) generelt har vist sig at være ineffektive.

Havbars er en langsomt voksende art, som bliver sent kønsmoden. Fiskeridødeligheden for

denne bestand er i øjeblikket fire gange så høj, som det niveau, der skal til for at sikre et mak-

simalt bæredygtigt udbytte (MSY).

I sit forslag til forordning 2015/104 om fiskerimuligheder for 2015 inkluderede Kommissionen

foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte bestanden af havbars i det nordøstlige Atlan-

terhav. Der blev imidlertid ikke opnået enighed om disse foranstaltninger i forbindelse med

beslutningen om forordningen på rådsmøde (landbrug og fiskeri) i december 2014, hvorfor

foranstaltningerne udgik af den vedtagne tekst.

Kommissionen har efterfølgende på grundlag af artikel 12 i grundforordningen 1380/2013 ved-

taget hasteforanstaltninger, der tager sigte på hurtigst muligt at reducere fiskeridødeligheden

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

for havbars i det nordøstlige Atlanterhav

. Disse foranstaltninger er rettet mod erhvervsfiskeri-

et efter havbars med det formål at reducere den fiskeridødelighed, der forårsages af fiskeri

med flydetrawl efter havbarsgydestimer.

I betragtning af det rekreative fiskeris bidrag til fiskeridødeligheden for denne bestand er der i

marts 2015 ved en ændring af forordning 2015/523 om fiskerimuligheder for 2015 indført en

fangstbegrænsning for rekreative fiskere på 3 havbars pr. person pr. dag i flere havområder

blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb).

Det er nødvendigt at reducere fangsterne yderligere, og Kommissionen foreslår derfor at redu-

cere fangsterne i målrettede fiskerier efter havbars ved at indføre månedlige fangstbegræns-

ninger i ICES-afsnit IVb og IVc såvel som i VIId, VIIe, VIIf og VIIh. Der bør ifølge Kommissio-

nen også gælde tilsvarende månedlige fangstbegrænsninger i Det Forenede Kongeriges territo-

rialfarvande i ICES-afsnit VIIa og VIIg. En sådan foranstaltning skulle give fiskere mulighed for

at tilpasse deres fiskeri, således at de undgår havbars, men dog har mulighed for at beholde

en vis mængde af utilsigtede fangster.

De bevarelsesforanstaltninger, som Irland har truffet, foreslås opretholdt og udvidet til at gæl-

de for alle EU-fartøjer, der fisker i ICES-afsnit VIIb, VIIc, VIIj og VIIk. Disse foranstaltninger

bør også gælde i ICES-afsnit VIIa and VIIg, undtagen i de farvande under Det Forenede Kon-

geriges suverænitet, der ligger inden for 12 sømil fra basislinjen. Foranstaltningerne indehol-

der et forbud for EU-fartøjer mod at beholde om bord, omlade, flytte eller lande fangster af

havbars.

Fangsterne af havbars bør ifølge Kommissionen overvåges månedligt ved indsamling af data

fra medlemsstaterne.

Forslaget er yderligere suppleret af et komitéforslag til ændring af forordning (EF) nr. 850/98

om tekniske regler, hvorved mindstemålet for havbars forhøjes fra 36 cm til 42 cm. Dette be-

grundes med, at havbars af hunkøn først er gydemodne ved 42 cm, og forhøjelsen skal derfor

sikre reproduktionen af bestanden. Ændringen vil gælde i en lang række farvande, som kate-

goriseres som distributionsområdet for havbars, herunder Nordsøen syd for Hanstholm (områ-

de IVb). Det foreslås imidlertid også at inkludere Skagerrak og Kattegat i denne ændring, da

fangster fra disse områder også er registreret. Kommissionen finder, at det samme mindste-

mål bør gælde i det kommercielle fiskeri og i det rekreative fiskeri.

Lodde

Forordning 2015/104 om fiskerimuligheder for 2015 indeholdt ikke fastsættelsen af fiskerimu-

ligheder for lodde for fiskerisæsonen 2015, da den videnskabelige rådgivning ikke forelå.

Loddesæsonen for 2015-16 begynder 20. juni 2015, og rådgivningen fra ICES viser i år, at der

er mulighed for et fiskeri i sommersæsonen. Ifølge fiskeriprotokollen indgået mellem EU og

Grønland er Grønland forpligtet til at tilbyde EU en andel på 7,7 % af TAC’en af lodde i fiskeri-

sæsonen 20. juni til 30. april. Tilbuddet skal ifølge protokollen fremsættes senest ved udgan-

gen af maj. Lodden forsvinder i løbet af august ind i islandsk zone, hvorfor EU alene har mu-

lighed for at fiske lodde under aftalen med Grønland indtil dette tidspunkt.

Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/111 af 26. januar 2015.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

ICES’s (Det Internationale Havundersøgelsesråd) rådgivning for lodde er blevet offentliggjort

den 19. maj 2015. ICES rådgiver på basis af en forsigtighedstilgang, at den foreløbige kvote

fastsættes til 53.600 tons. På baggrund af forvaltningsplanen vedtaget af kyststaterne Island,

Norge og Grønland har ICES desuden rådgivet om en foreløbig kvote på 2/3 af den forventede

endelige TAC, hvilket ICES vurderer at medføre en foreløbig kvote på 346.000 tons, som de

dog vurderer ikke overholder forsigtighedsprincippet.

Fiskerisæsonen 2015/16 forvaltes under en midlertidig aftale mellem de 3 kyststater, der blev

indgået 8. maj 2015. I henhold til aftalen tildeles Grønland en foreløbig kvote på 33.000 tons

til sommerfiskeriet fastsat ud fra en samlet TAC på 300.000 tons. Norge tildeles en kvote på

24.000 tons og de resterende 143.000 tons tildeles Island, der dog har forpligtet sig til ikke at

fiske lodde i sommersæsonen. Grønland kan i henhold til trepartsaftalen mellem Island, Grøn-

land og Norge påbegynde fiskeri efter deres del af den fulde kvote. I henhold til fiskeriproto-

kollen mellem EU og Grønland skal Grønland tilbyde EU op til 7,7 % af TAC’en for lodde. Grøn-

land femsendte ved brev af 13. maj 2015 et tilbud til EU på 23.100 tons svarende til 7,7 % af

den af parterne fastsatte kvote for sommerfiskeriet.

Af EU’s kvote er 60 % reserveret til ekstern brug og 40 % skal fordeles mellem medlemssta-

terne, dog således at de første 24.000 tons prioriteres til ekstern kvoteudveksling. EU og Nor-

ge indgik i december 2014 en aftale, hvori Norge på forhånd havde tilkendegivet ønske om

20.000 tons lodde mod at overdrage kvote på 20.000 tons torsk, kuller og andre hvidfisk til

EU. Hermed er der 3.100 tons til fordeling blandt medlemsstaterne efter den hidtidige forde-

lingsnøgle.

Danmark har i henhold til fordelingsnøglen ca. 85 % af EU’s kvote svarende til ca. 2.635 tons.

Herudover har Storbritannien, Sverige og Tyskland begrænsede kvoteandele, og en begrænset

mængde er endelig reserveret til andre medlemsstater.

I forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2012 blev det besluttet, at den

hidtidige fastsættelse af TAC for lodde gennem Kommissionsprocedure blev ændret til en fast-

sættelse af TAC af Rådet forud for fiskesæsonens begyndelse.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter for lodde har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Danske fiskeres samlede fiskerimuligheder for lodde var på ca. 29.000 tons i 2014, hvoraf ca.

9.000 tons blev fanget. Der forventes således et fald i EU-fartøjers fiskerimuligheder efter lod-

de i 2015 som følge af, at EU og Norge har indgået aftale om udveksling af kvote på lodde

mod blandt andet torsk, kuller og lange. Danske fiskere har dog særligt en interesse i lange i

norsk farvand, hvorfor der med udvekslingen opnås øgede fiskerimuligheder.

Ifølge NaturErhvervstyrelsens registre over danske fiskeres fangster af havbars i 2013 og 2014

har ingen danske fartøjer på årsbasis landet mere end de mængder, der fremgår af forslaget,

hvorfor forslaget om havbars ikke vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3397 (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-15

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforenings Producentorganisation (DFPO) har ikke bemærkninger til selve for-

slaget. Derimod giver processen frem mod vedtagelse af forslaget ifølge DFPO mulighed for, at

følgende andre justeringer til de gældende TAC og kvoter:

Sild i IIIa (Skagerrak og Kattegat)

Sild i IIIa har ifølge DFPO ved en fejl for 2015 ikke fået status af at være inden for ”sikre bio-

logiske grænser” – til trods for, at bestanden efter Kommissionens egen vurdering fiskes efter i

overensstemmelse med Fmsy. I Hvis denne status bekræftes af den forestående rådgivning,

som offentliggøres den 29. maj 2015, skal sild i IIIa naturligvis også have status af at være

inden for ”sikre biologiske grænser”.

Torsk i Kattegat

Der er store forekomster af torsk i Kattegat – og den nuværende TAC på blot 100 t indebærer,

at fiskeriet tvinges til discard. TAC’en bør, som DFPO også anbefalede i efteråret 2014, fast-

sættes på, et betydeligt højere niveau ved førstkommende lejlighed.

Tunge i IIIa (Skagerrak og Kattegat)

Tunge i IIIa blev udsat for en markant reduktion i TAC i 2015 (- 42 %). Der er imidlertid store

forekomster af tunge og DTU Aquas undersøgelser i december viste, at bestanden var lige så

stor som i 2011. Samtidig har biologerne beregnet, at indførelsen af SELTRA trawl sandsynlig-

vis har reduceret fangbarheden af tunger med 21 %. Selv med ICES’ negative vurdering er

bestanden altså noget større end det, der ligger til grund for fastsættelsen af TAC. TAC for

tunger bør derfor ifølge DFPO forøges med mindst 20 %.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig generelt positiv til forslaget.

Regeringen støtter, at der indføres hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger for havbars

for at genoprette bestanden.

Regeringen støtter, at kvoten for lodde fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra

ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) og tilbuddet fra Grønland, idet man med re-

spekt for princippet om kun at fiske på et overskud vil arbejde for at EU tilbydes størst mulige

fiskerimuligheder efter lodde. Regeringen lægger stor vægt på, at kvoten for lodde fastsættes

hurtigst muligt, så fiskeriet kan påbegyndes 20. juni 2015.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred støtte til forslaget, og det forventes således at blive vedta-

get med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.