Rådsmøde nr. 3398 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 18.-19. juni 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (beskæftigelse, social, sundhed og forbrugerbeskyttelse) 18-19/6-15, beskæftigelsesdelen

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3398 - beskæftigelse m.v. Bilag 4
Offentligt

Skriftlig orientering

8. juni 2015

Sagsnr. 2015-2385

Skriftlig orientering af Folketingets Europaudvalg

om EPSCO-rådsmødet den 18. juni 2015

Jeg vil gerne orientere udvalget om EPSCO-rådsmødets dagsorden den 18.

juni i Luxembourg. Jeg henviser i øvrigt til det oversendte samlenotat.

Der er tale om en særdeles kort dagsorden og alene et halvdagsmøde. Alle

punkter forelægges til orientering.

Sidst orienteres der desuden om to verserende sager ved EU-Domstolen.

Det Europæiske Semester – politisk drøftelse

På Beskæftigelsesministeriets ressort er hovedpunktet på EPSCO-

dagsordenen Det Europæiske Semester, hvor Rådets indstilling vedrørende

de landespecifikke henstillinger er det vigtigste delpunkt, som skal drøftes.

Det Europæiske Råd skal altid på denne tid af året vedtage nye landespeci-

fikke henstillinger, som er anbefalinger til, hvordan vi i EU omsætter de

overordnede mål i 2020-strategien til praksis gennem konkrete initiativer i

medlemslandene.

De senere år har Danmark haft én henstilling vedrørende arbejdsmarkedet

(og uddannelsesområdet). I år lægger Kommissionen op til, at henstillingen

vedrørende beskæftigelse (og uddannelse) udgår.

Det er et positivt signal om, at Danmark er på rette spor med gennemførel-

sen af regeringens reformdagsorden.

Regeringen er derfor tilfreds med, at Kommissionen anerkender, at der er

gjort en stor indsats på beskæftigelsesområdet.

Retningslinjer for beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne - vedta-

gelse

Ministerrådet skal desuden vedtage de årlige beskæftigelsesretningslinjer.

Retningslinjerne er vigtig del af arbejdet med de nationale reformprogram-

mer, som medlemslandene sender til Kommissionen i april, og som er ud-

gangspunkt for udarbejdelsen og vedtagelsen af de landespecifikke henstil-

linger på Det Europæiske Råds møde i juni.

Rådsmøde nr. 3398 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 18.-19. juni 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (beskæftigelse, social, sundhed og forbrugerbeskyttelse) 18-19/6-15, beskæftigelsesdelen

Der er i forslaget til retningslinjer lagt op til, at medlemsstaterne skal foku-

sere på at:

- fremme efterspørgslen efter arbejdskraft og

- styrke udbuddet af arbejdskraft,

- forbedre den måde arbejdsmarkedernes fungerer på og endelig

- sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder

Fra dansk side støtter vi beskæftigelsesretningslinjerne.

Siden sidst: Orientering om sager ved EU-Domstolen

Der verserer aktuelt to relevante sager ved EU-Domstolen, RegioPost og

Alimanovic. Danmark har afgivet indlæg i de to sager, hvor hhv. udtalelse

fra Generaladvokaten og selve afgørelsen ventes inden alt for længe.

C-115/14, RegioPost:

RegioPost-sagen omhandler anvendelsen af en arbejdsklausul i Tyskland.

Det præjudicielle spørgsmål, som den danske regering har forholdt sig til i

sit indlæg, drejer sig om, hvorvidt der kan stilles krav om mindsteløn i for-

bindelse med offentlige udbud (altså brug af arbejdsklausuler), når der ikke

stilles tilsvarende krav til private kontrakter.

Fra dansk side blev afgivet mundtligt indlæg i sagen ved den mundtlige for-

handling ved EU-Domstolen den 29. april i år.

I forbindelse med afgivelsen af skriftligt indlæg i sagen fra dansk side blev

udvalget orienteret om sagen den 26. august 2014.

Der henvises til denne orientering for så vidt angår sagens omstændigheder

og den danske interesse i sagen. Helt overordnet kan oplyses, at sagen har

principiel betydning for adgangen til at anvende arbejdsklausuler inden for

EU-rettens rammer.

EU-Domstolen havde på baggrund af de skriftlige indlæg i sagen formuleret

nogle spørgsmål. Der blev med afsæt heri i det mundtlige indlæg fra dansk

side specifikt gjort gældende, at udstationeringsdirektivet indeholder hjem-

mel til at anvende arbejdsklausuler på den måde, som vi gør det i Danmark.

Generaladvokatens forslag til besvarelse af de præjudicielle spørgsmål vil

efter det senest oplyste foreligge den 16. juli.

C-67/14, Alimanovic:

Der er tale om en sag om fortolkningen af den tyske lovgivning. Sagen ved-

rører personer, der tidligere havde haft beskæftigelse under 12 måneder i

Tyskland, og som ikke længere havde arbejdstagerstatus, eftersom opholds-

direktivet fastslår, at når arbejde har været under 12 måneder, bevares ar-

bejdstagerstatus i 6 måneder.

De pågældende havde herefter alene ophold som jobsøgende. De fik afslag

på en tysk ydelse, der hedder grundsikring for arbejdssøgende, med den be-

grundelse, at de alene havde ophold efter EU-reglerne om ophold til job-

søgende.

Den tyske domstol, der behandler sagen, har bl.a. spurgt EU-Domstolen, om

det er i overensstemmelse med EU-retten at nægte arbejdssøgende en ydel-

se, der tjener til at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også letter adgan-

gen til arbejdsmarkedet.

Hvis der er tale om en ydelse, som har til formål at sikre et eksistensmini-

mum, og som i opholdsdirektivets forstand er en social ydelse, så kan en

værtsmedlemsstat i medfør af opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2, i sin lov-

givning i princippet undlade at give en unionsborger ret til ydelsen i de før-

ste tre måneder af et ophold og eventuelt i den længere periode, som den

pågældende har ophold som jobsøgende.

Er der omvendt tale om en ydelse, der har til formål at lette adgangen til ar-

bejdsmarkedet, så følger det af EU-domstolens praksis, at jobsøgende fra

andre lande har ret til en sådan ydelse.

Danmark og en række andre lande argumenterede under forhandlingerne

for, at der ved vurderingen skal ses på hovedformålet med ydelsen: Hvis

hovedformålet er at sikre et eksistensminimum, skal den anses for en social

ydelse, uanset at den også har til formål at lette adgangen til arbejdsmarke-

det.

Det skal understreges, at den tyske ydelse i forordning nr. 883/04 er anført

som en såkaldt særlig ikke-bidragspligtig ydelse, da den dækker en bestemt

risiko i forordningen (arbejdsløshed). Dette er fx i modsætning til kontant-

hjælp, der ikke kun udbetales i tilfælde af fx arbejdsløshed, men når der ind-

trådt en social begivenhed.

Generaladvokaten kommer i sit forslag til afgørelse frem til, at den tyske

ydelse ikke har til formål at lette adgangen til arbejdsmarkedet. Generalad-

vokaten finder dog samtidig, at EU-retten er til hinder for den omhandlede

tyske lovgivning, hvorefter en unionsborger automatisk udelukkes fra at

modtage en social ydelse, når den pågældende har haft beskæftigelse i min-

dre i et år og dernæst været uforskyldt arbejdsløs i seks måneder, uden at

borgeren for mulighed for at godtgøre, at der består en reel forbindelse til

værtsmedlemsstaten.

Generaladvokaten mener, at spørgsmålet om, hvorvidt der består en sådan

reel forbindelse - foruden de omstændigheder, der fremgår af den familie-

mæssige sammenhæng (f.eks. børns skolegang) - må afhænge af, om perso-

nen faktisk og reelt har søgt arbejde i et rimeligt tidsrum. Der bør endvidere

tages hensyn til, om personen tidligere har haft et arbejde eller har fundet et

nyt arbejde efter at have indgivet ansøgning om sociale ydelser.

Vi afventer nu, at EU-Domstolen afsiger dom i sagen.