Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3399 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 19. juni 2015

Moms på vouchers

- Politisk aftale

KOM(2012) 206

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Standardiserede momsangivelser

- Status

2013/0343

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger af

grænseoverskridende skatteafgørelser

- Status

KOM(2015) 135

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Rente-/royaltydirektivet

- Politisk aftale

KOM(2011) 714

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Information fra formandskabet

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Implementeringen af det styrkede banksamarbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kapitalmarkedsunion

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 12

Side 3

Sagsnr.

Udgået

Doknr.

Dato

11-06-2015

Side 8

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og fi-

nansministrenes rapport om skatteemner under Konkurrenceev-

nepagten

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forberedelse af DER den 25.-26. juni 2015:

a: Det europæiske semester: Landeanbefalinger mv.

b: Rapport om ØMU

KOM(2015)

250-277

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

- Rapport til DER

KOM(2015) 99

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Vedtagelse

KOM(2015) 242, 243, 244, 245 og 246

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om struktu-

relle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i

kreditinstitutter i EU

- Generel indstilling

KOM(2014) 43

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 16

Side 19

Side 23

11.

12.

13.

Side 27

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagsordenspunkt 1: Moms på vouchers

KOM(2012) 206

Resumé

Kommissionen fremsatte den 10. maj 2012 forslag om at ajourføre EU’s fælles moms-

regler for at sikre en ensartet momsbehandling af alle typer værdikuponer (vouchere) i

alle medlemsstater. Transaktioner, der indebærer vouchere, tegner sig nu for et mar-

ked på mere end 52 mia. euro (ca. 390 mia. kr.) pr. år i EU. I dag er der stor forskel

på, hvordan medlemsstaterne behandler vouchere momsmæssigt, hvilket har ført til

mange sager ved EU-domstolen. Kommissionens forslag har til formål at rette op på

disse uklarheder. Der skal skabes en klar definition af vouchere, og momsbehandlin-

gen heraf skal harmoniseres. Kommissionen lægger op til, at de vouchere, som alene

kan benyttes til ét formål (dvs. at landet, hvor varen eller ydelsen leveres og moms-

satsen kendes fra starten), skal momses ved ethvert salg, herunder allerede ved sal-

get fra udstederen til forhandleren samt ved efterfølgende salg fra forhandler til kunde.

Ved selve indløsningen af voucheren skal der ikke momses. De vouchere, som kan

benyttes til flere forskellige formål (dvs. at landet, hvor varen eller ydelsen leveres

og/eller momssatsen ikke kendes fra starten), skal i modsætning hertil kun momses

på indløsningstidspunktet. Formandskabet lægger op til, at ECOFIN den 19. juni drøf-

ter forslaget og om muligt indgår en politisk aftale om forslaget.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 10. maj 2012 forslag om en ændring af EU’s momssy-

stemdirektiv for så vidt angår den momsmæssige behandling af vouchere.

Det europæiske vouchermarked er et marked i vækst, og transaktioner, der indebærer

vouchere, tegner sig pt. for en omsætning på mere end 52 mia. euro (ca. 390 mia. kr)

pr. år i EU.

En ”voucher” defineres som et instrument, hvor der er pligt til at acceptere den som

hel eller delvis vederlag mod levering af varer eller ydelser og hvor enten varen eller

ydelsen, der skal leveres, eller identiteten af deres potentielle leverandører, enten er

angivet på selve instrumentet eller i tilhørende dokumentation, herunder de vilkår og

betingelser der gælder for brugen af sådanne instrumenter.

EU’s fælles momsregler blev vedtaget i 1977 på et tidspunkt, hvor vouchere var et

næsten ukendt begreb og ikke gav anledning til særlige momsmæssige problemer.

Der findes derfor ingen fælles regler for, hvordan momspligtige transaktioner med

vouchere skal behandles. Når en voucher udstedes i én medlemsstat og anvendes i

en anden medlemsstat, er det således ikke reguleret på EU-plan, hvordan den moms-

pligtige transaktion, der knytter sig til brugen af voucheren, skal behandles.

Manglen på fælles regler har betydet, at medlemsstaterne i tidens løb har udviklet

forskellige nationale løsninger. Nogle medlemsstater momser en bestemt slags vou-

cher på salgstidspunktet (udstedelsestidspunktet), mens andre medlemsstater mom-

ser samme type voucher på indløsningstidspunktet. Hvis en voucher udstedes i først-

nævnte medlemsstat og indløses i sidstnævnte, opkræver de begge moms på samme

levering.

Usikkerheden omkring den momsmæssige behandling af vouchere har ført til en ræk-

ke sager ved EU-domstolen. Derudover bevirker den manglende harmonisering også,

at markedet for vouchere bliver ineffektivt, og at det er vanskeligt for virksomhederne

at drage fuld fordel af det indre marked.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Indhold

Kommissionens forslag tager sigte på at sikre en ensartet momsbehandling af vou-

chere i alle medlemsstater. Der skal skabes klarhed over de momsmæssige konse-

kvenser af forskellige typer vouchere, både når de sælges, distribueres og indløses,

og uanset om dette sker i en enkelt medlemsstat eller i transaktioner på tværs af med-

lemsstater.

For at nå dette mål er det nødvendigt at ændre momssystemdirektivet.

Det nuværende kompromisforslag fastholder hovedidéen i Kommissionens forslag.

Vouchere til ét formål, hvor leveringsstedet og momssatsen er kendt ved voucherens

salg, skal således momses ved ethvert salg, mens vouchere til flere formål, skal

momses ved indløsning, fordi leveringssted og/eller momssats ikke er kendt ved sal-

get.

Kompromisforslaget kan inddeles i tre hovedområder:

1. Definition af voucher-begrebet i momsmæssig forstand (artikel 30a)

Momsreglerne skal være klare og konsistente med hensyn til, hvad en voucher er i

momsmæssig henseende. Den foreslåede artikel 30, litra a, stk. 1, nr. 1, indeholder

derfor følgende definition af voucherbegrebet: ”Ved ”voucher” forstås et instrument,

hvor der er pligt til at acceptere det som helt eller delvist vederlag mod levering af

varer eller tjenesteydelser og hvor enten varen eller tjenesteydelsen, der skal leveres,

eller identiteten af deres potentielle leverandører, enten er angivet på selve instrumen-

tet eller i tilhørende dokumentation, herunder de vilkår og betingelser der gælder for

brugen af sådanne instrumenter.”

Dernæst indeholder artikel 30, litra a, stk. 1, definitioner af vouchere til ét formål og

vouchere til flere formål. Forskellen mellem vouchere til ét formål og vouchere til flere

formål ligger i, om der er tilstrækkelig sikker viden til at pålægge moms på salgstids-

punktet, eller om det er nødvendigt at vente, til varerne eller ydelserne leveres.

Endelig indeholder artikel 30, litra a, stk. 2, en bestemmelse, hvorefter frimærker ikke

omfattes af de særlige regler for vouchers.

voucher til ét formål

giver indehaveren ret til at modtage identificerede varer eller

ydelser i tilfælde, hvor både momssatsen, og den medlemsstat, hvor leveringen af

varer eller ydelser skal finde sted, kan identificeres endeligt fra begyndelsen. I disse

tilfælde kan og skal momsen pålægges ved ethvert salg af voucheren, men ikke ved

selve kundens indløsning. En voucher til ét formål kunne være en voucher til et hotel-

ophold i Danmark. Ydelsen (dvs. hotelopholdet) vil her allerede være defineret på

forhånd og eftersom voucheren i dette tilfælde kun kan bruges på et hotelophold i én

bestemt medlemsstat (Danmark), vil momssatsen også være kendt på forhånd. Da

både ydelsen og den medlemsstat, hvor leveringen af ydelsen skal finde sted og der-

med også momssatsen, er kendt fra starten, vil momsen således allerede kunne på-

lægges og betales af hotellet, dvs. når butikken køber voucheren af hotellet.

Eksempel: En hotelkæde sælger en voucher, til et hotelophold i Danmark, til en butik,

som sælger voucheren videre til en kunde. Voucheren skal momses allerede i forbin-

delse med hotellets udstedelse og salg af voucheren til butikken. Hotellet indbetaler

momsen til staten og butikken har fradragsret for momsen som købsmoms. Når vou-

cheren senere sælges videre af butikken til den endelige kunde, vil dette salg også

blive momset. Butikken indbetaler i den forbindelse moms af salget til staten, men kan

fratrække sin købsmoms. Kunden, som køber voucheren i en butik, har dog ikke fra-

dragsret for købsmomsen, og betaler prisen inklusiv moms. Når kunden indløser va-

ren i et dansk hotel, vil selve indløsningen ikke medføre, at der skal betales moms.

Det skyldes, at der allerede i tidligere led er blevet betalt moms af denne voucher.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

voucher til flere formål

giver indehaveren ret til at modtage varer eller ydelser,

hvor momssatsen på disse varer eller ydelser og/eller den medlemsstat, hvor disse

skal leveres, ikke kan identificeres endeligt fra begyndelsen. Momsbehandlingen skal i

sådanne tilfælde foretages, når voucheren indløses. Et eksempel kunne være en in-

ternational hotelkæde der sælger en voucher til et hotelophold i enten Danmark eller

Tyskland. Ydelsen er kendt (hotelophold), men eftersom køberen nu både kan bruge

voucheren til et hotelophold i Danmark og i Tyskland, vil den medlemsstat, hvor vou-

cheren endelig indløses, og dermed momssatsen, ikke være kendt på det tidspunkt,

hvor voucheren sælges til køberen. Da det på tidspunktet for salget af voucheren så-

ledes ikke vil være klart, i hvilket land køberen vil bruge voucheren, vil momsen først

kunne pålægges og betales, når køberen indløser voucheren.

Vouchere, der bruges over flere omgange

Der eksisterer vouchere, der ikke indløses på én gang, men kan indløses delvist af

flere omgange, hvormed den forudbetalte kredit på voucheren løbende, forholdsmæs-

sigt nedskrives. Et eksempel på denne voucher kunne for eksempel være et gavekort

til hotelophold, der kan bruges over flere omgange til flere hotelophold.

Vouchere, der bruges over flere omgange, men kun til ét formål

Hvis gavekortet i dette tilfælde kun kan bruges til flere hotelophold i Danmark, vil ga-

vekortet blive behandlet som en voucher til ét formål, idet både den medlemsstat, hvor

gavekortet endelig indløses i og momssatsen, kendes fra begyndelsen. Der vil såle-

des blive beregnet moms af hele gavekortets værdi ved ethvert salg. Dette gælder

også, selvom gavekortet indløses delvist/løbende.

Vouchere, der bruges over flere omgange og til flere formål

Hvis gavekortet både kan bruges til hotelophold i Danmark og i Tyskland, vil gavekor-

tet have karakter af en voucher til flere formål. Da man i disse tilfælde ikke ved, om

køberen helt eller delvist vil anvende gavekortet i Danmark eller i Tyskland, vil der

først blive beregnet moms på det tidspunkt, hvor gavekortet helt eller delvist indløses.

Ved en delvis indløsning af gavekortet, er det alene den andel af gavekortet som bli-

ver indløst, der skal beregnes moms af. Det forudsættes, at gavekortets kredit i den

forbindelse tilsvarende bliver nedjusteret.

2. Tidspunktet for momsens forfald (artikel 30b)

For så vidt angår vouchere til ét formål, foreslås i artikel 30b, stk. 1, at ethvert salg af

en voucher skal anses for salg af den ydelse, som voucheren relaterer sig til. Dette

betyder, at voucheren skal momsbehandles ved hvert salg.

Selve indløsningen af en voucher til ét formål anses ikke for en selvstændig transakti-

on, og der skal dermed ikke pålægges moms på det tidspunkt, hvor varen eller ydel-

sen faktisk leveres til kunden.

For så vidt angår vouchere til flere formål (hvor leveringsstedet eller momssatsen ikke

er kendt på udstedelsestidspunktet) forfalder momsen først på indløsningstidspunktet,

mens salg af voucheren fra udstedelse og gennem eventuelle formidlere til kunden,

ikke anses for en momspligtig transaktion. Formidlere, der tager provision for formid-

lingsydelsen, vil skulle momspålægge denne efter almindelige regler. Det følger såle-

des af artikel 30b, stk. 2, at der lægges op til forbrugslandsbeskatning for vouchere til

flere formål.

3. Afgiftsgrundlaget

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Afgiftsgrundlaget for salg af vouchere til ét formål, er det modtagne vederlag (det som

kunden betaler for hotelovernatningen). Da vederlaget altid er kendt på salgstidspunk-

tet – og dermed tidspunktet for momsens forfald – er der ingen grund til at indføre

særlige regler for afgiftsgrundlaget for sådanne vouchere.

Vouchere til flere formål skal derimod først pålægges moms ved indløsningen af vou-

cheren, hvor salget af voucheren er sket i et tidligere led. Da selve salget af denne

type voucher ikke er sket direkte mellem kunden og indløseren (hotellet i fx Danmark

eller Tyskland), som er den person, der skal indbetale momsen, vil indløseren ikke

altid være bekendt med den præcise pris, som kunden har betalt for voucheren. I arti-

kel 73a foreslås derfor, at såfremt det konkrete vederlag ikke er kendt af indløseren, er

afgiftsgrundlaget den værdi, som er påtrykt voucheren eller fremgår af anden relevant

dokumentation (eventuelt i kontrakten mellem udsteder af voucheren og indløseren).

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at

forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer følgende: De foreslåede ændringer er nødvendige for at præ-

cisere og harmonisere reglerne om momsbehandling af vouchere. Dette mål kan ikke

nås af medlemsstaterne hver for sig. For det første er de relevante momsregler fast-

lagt i momssystemdirektivet. Disse regler kan kun ændres gennem EU’s lovgivnings-

proces. For det andet vil handling på medlemsstatsniveau alene ikke skabe en ensar-

tet anvendelse af momsreglerne, fordi der stadig er mulighed for, at reglerne fortolkes

forskelligt.

Kommissionen anser derfor forslaget for berettiget under henvisning til nærhedsprin-

cippet. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den gældende lovgivning om moms findes i bekendtgørelse af lov om merværdiafgift

(momsloven), LBK nr. 106 af 23. januar 2013, med senere ændringer. Loven imple-

menterer EU’s momssystemdirektiv i dansk ret. Loven suppleres af flere bekendtgø-

relser, hvor den vigtigste er bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgift

(momsbekendtgørelsen).

De foreslåede ændringer svarer på nær få mindre justeringer til gældende dansk

praksis, hvorefter der ved vouchere til ét formål normalt pålægges moms ved ethvert

salg, mens der for så vidt angår vouchere til flere formål normalt momses på det tids-

punkt, hvor voucheren endelig bliver indløst. Hvis forslaget vedtages, vil de danske

momsregler skulle justeres, således at reglerne for vouchere fremgår klart af momslo-

ven og er i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af momssystemdirekti-

vet. Ændringerne skal være gennemført i dansk ret senest 31. december 2016.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ifølge Kommissionen ingen konsekvenser for EU’s budget.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Da de foreslåede ændringer på nær få mindre justeringer svarer til gældende dansk

praksis, og forslaget skønnes derfor ikke at have nævneværdige statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En harmonisering af momsreglerne vurderes overordnet set at ville medføre positive

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, om end disse er van-

skelige at kvantificere.

En ensartet momsbehandling af alle typer af vouchere i alle medlemsstater vil forenkle

reglerne og give mere klare vilkår for både skattemyndigheder og økonomiske opera-

tører. Virksomhederne vil opnå mere lige konkurrencevilkår og en større sikkerhed

vedrørende momsforpligtelser, hvilket igen vil mindske behovet for at indbringe sager

for domstolene. Skattemyndighederne vil opleve en nedgang i antallet af sager, hvor

der spekuleres i landenes forskellige nationale løsninger.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages, vil momsloven skulle ændres i overensstemmelse med de

foreslåede ændringer af momssystemdirektivet.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring hos en række organisationer og myndig-

heder. Høringssvar blev oversendt til folketingets Europaudvalg med grund- og nær-

hedsnotatet den 18. september 2012. I høringssvarene blev der generelt udtrykt en

positiv holdning til en ensretning af reglerne for momsbehandling af vouchere, idet der

dog blev påpeget visse uklarheder og rejst spørgsmål af mere teknisk karakter.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketinges Europaudvalg ved oversendelse af-

grund- og nærhedsnotat den 18. september 2012.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side anses det for hensigtsmæssigt at sikre en ensartet momsbehandling af

alle typer vouchere i alle medlemsstater, hvor vouchere til ét formål pålægges moms

ved ethvert salg, mens vouchere til flere formål først momspålægges ved indløsning.

Andre landes holdning

Medlemsstaterne er generelt positive over for principperne i forslaget, som skal være

med til at sikre en ensartet momsbehandling af alle typer vouchere i medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagsordenspunkt 3: Direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplys-

ninger af grænseoverskridende skatteafgørelser

KOM(2015) 135

Resumé

Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 et forslag til ændring af direktivet om

administrativt samarbejde (2011/16/EU) for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-

veksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres myndigheders afgørelser

af relevans for beskatning af selskabers grænseoverskridende økonomiske aktiviteter

(grænseoverskridende skatteafgørelser).

Forslaget vil medføre obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om forhånds-

godkendte afgørelser og prisfastsættelsesordninger vedrørende selskabers grænse-

overskridende økonomisk aktivitet mellem medlemsstaterne.

Formandskabet er kommet med et kompromisforslag, der stadig behandles på teknisk

niveau. På ECOFIN den 19. juni forventes der en status på hvor langt man er i drøftel-

serne vedrørende direktivforslaget.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. marts 2015 et forslag om obligatorisk automatisk

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres myndigheders afgørel-

ser af relevans for beskatning af selskabers grænseoverskridende økonomiske aktivi-

teter (grænseoverskridende skatteafgørelser). Forslaget er en del af Kommissionens

dagsorden for bekæmpelse af selskabers skatteunddragelse og skadelig skattekon-

kurrence i EU.

I dag er der spontan udveksling af oplysninger om skatteafgørelser under bl.a. direkti-

vet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Ved den spontane udveks-

ling af afgørelser er det op til den afsendende medlemsstat at afgøre om afgørelsen vil

være relevant for en anden medlemsstat.

Direktivforslaget kræver, at oplysninger om skatteafgørelser obligatorisk og automa-

tisk bliver gjort tilgængelige for alle medlemsstater, uden at den afsendende med-

lemsstat først tager stilling hertil. De øvrige medlemsstater kan på denne baggrund

anmode om yderligere relevante oplysninger. Forslaget er dermed baseret på princip-

pet om, at det er de andre medlemsstater, snarere end den medlemsstat, som giver

afgørelsen, der er bedst placeret til at vurdere relevansen og hvilken potentiel indvirk-

ning afgørelsen kan have for deres beskatning af den pågældende virksomhed.

Indhold

Formålet er at støtte et effektivt administrativt samarbejde mellem skatteadministratio-

nerne ved at sikre, at oplysninger om forhåndsgodkendte afgørelser og prisfastsættel-

sesordninger vedrørende selskabers grænseoverskridende økonomisk aktiviteter au-

tomatisk bliver udvekslet mellem alle medlemsstater.

Udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser

gælder enhver forudgående afgørelse, eller tiltag med tilsvarende virkning, som en

myndighed giver et selskab vedrørende en grænseoverskridende transaktion eller

anden aktivitet. En forudgående afgørelse kan eksempelvis være myndighedernes

godkendelse af en bestemt selskabskonstruktion, eller at det brugte beløb ved en

transaktion mellem to koncernforbundne selskaber sker på markedsvilkår i overens-

stemmelse med armslængdeprincippet.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

EU-landenes interne udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte grænseover-

skridende prisfastsættelsesordninger gælder enhver aftale, eller tiltag med tilsvarende

virkning, som indgås mellem et EU-land og et andet EU-land (eller et tredjeland) på

baggrund at et selskabs oplysninger om en grænseoverskridende transaktion mellem

forbundne foretagender. En prisfastsættelsesordning kan fastsætte kriterier for de

interne afregningspriser for grænseoverskridende transaktioner eller fastsætte tildeling

af fortjeneste til et fast forretningssted.

Ifølge Kommissionens forslag skal de kompetente myndigheder i en medlemsstat

automatisk udveksle oplysninger om grænseoverskridende skatteafgørelser, som de

udsteder eller ændrer, til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater.

Denne forpligtelse omfatter afgørelser, der er udstedt inden for ti år før datoen for

direktivets ikrafttrædelse, da tidligere afgørelser kan være relevante for andre med-

lemsstaters korrekte håndtering af beskatning af virksomheder.

I det foreslåede direktiv får Kommissionen mulighed for at oprette et sikkert centralre-

gister indeholdende de oplysninger, der skal udveksles inden for rammerne af dette

forslag. Dette centralregister vil både gøre det lettere at udveksle information, og kan

støtte medlemsstaterne, når de skal undersøge og reagere på afgørelser, der udveks-

les mellem medlemsstaterne. Centralregistret vil blive oprettet under forudsætning af

overholdelse af diverse standarder om datasikkerhed og fortrolighed.

Formandskabets kompromisforslag

Formandsskabet er på baggrund af behandlingen på teknisk niveau kommet med et

kompromisforslag, hvor særligt følgende spørgsmål kræver yderligere drøftelser:

- Tekniske præciseringer af hvornår afgørelser opfattes som en grænseover-

skridende afgørelse og derved er omfattet af direktivet og obligatorisk skal ud-

veksles med de andre medlemsstater. Herunder er det præciseret, at udveks-

ling af oplysninger om grænseoverskridende afgørelser skal være i overens-

stemmelse med internationale aftaler som dobbeltbeskatningsoverenskomster

med tredjelande.

- Ikrafttrædelsestidspunkt for direktivet. Ifølge Kommissionen forslag skal ud-

vekslinger ske fra den 1. januar 2016.

- Perioden for direktivets tilbagevirkende kraft, hvor afgørelser udstedt i denne

periode også vil skulle udveksles medlemsstaterne imellem. Det drøftes, om

Kommissionens forslag om ti år kan være en uhensigtsmæssig administrativ

byrde. Konkret er der forslået at nedsætte perioden til fem år.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Direktivforslagets mål er at sikre, at alle medlemsstater har tilstrækkelig information

om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte pris-

fastsættelsesordninger, for at vurdere om de potentielt vil kunne påvirke skattegrund-

laget i mere end en medlemsstat. Skatteafgørelser gives ofte for grænseoverskriden-

de strukturer, hvorfor medlemsstaterne er afhængige af hinanden for at få et komplet

billede heraf. Dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater

selv, hvorfor en samordnet indsats er nødvendig, hvilket kun kan opnås ved tiltag på

EU-plan. Dermed er forslaget et passende svar på det identificerede grænseoverskri-

dende problem. De foreslåede ændringer går dermed ikke videre, end hvad der er

nødvendigt for at afhjælpe de pågældende problemer og på den måde nå traktatens

mål og en korrekt og effektiv funktion af det indre marked.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Det vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF er gennemført i dansk ret

ved lov nr. 118 af 7. februar 2012 med virkning fra 1. januar 2013. Skatteministeren er

bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger m.v. efter

direktivet.

Direktivet er ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på

beskatningsområdet. Dette ændringsdirektiv er endnu ikke implementeret i dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Obligatorisk og automatisk udveksling af information om afgørelser, som potentielt vil

kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, vil reducere muligheder-

ne for skatteunddragelse i enkelte medlemslande. Dette forventes på sigt at kunne

medføre et merprovenu.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af de dele af direktivet, som formandsskabet foreslår, skønnes ikke at

have nævneværdige samfundsmæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget vil betyde, at de danske skattemyndigheder skal udveksle oplysninger med

de andre medlemsstater, hvilket vil være en ekstra administrativ byrde. I et vist om-

fang administrerer SKAT dog allerede i dag spontant udveksling af afgørelser, som er

dækket af EUs Model Instruction for the spontaneous exchange of cross-border ru-

lings and unilateral advance transfer pricing agreements (CACT 036 af 13. november

2013), som er implementeret af SKAT i meddelelse SKM2015.159.SKAT (Spontan

udveksling af oplysninger om bindende svar mv. inden for EU (direkte skatter) af 27.

februar 2015). Med dette direktivforslag gøres udvekslingen bl.a. obligatorisk. Samti-

dig udsteder de danske skattemyndigheder ikke unilaterale forhåndsbeskeder om

transfer pricing som efter direktivet skal udveksles automatisk. Den øgede administra-

tive byrde for de danske skattemyndigheder vurderes derfor samlet at være begræn-

set.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at ændringen af direktivet skal implementeres i

dansk ret, idet skattekontrollovens § 11 ikke rummer de senere ændringer til hoveddi-

rektivet.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, FSR – danske

revisorer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Skatteankestyrelsen, SRF

Skattefaglig Forening.

Overordnet ses der positivt på tiltag som imødekommer skattesvig og skatteunddra-

gelse, og der støttes generelt op om, at regulering muliggør et godt og effektivt sam-

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

arbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Høringsparterne har stillet

spørgsmål ved en række punkter. Der peges på at omfanget af afgørelser der skal

udveksles synes for omfattende, bl.a. at udveksling af oplysninger om forhåndsgod-

kendte prisfastsættelsesordninger (APAs) som er indgået med tredjelande kan være i

strid med dobbeltbeskatningsoverenskomster med disse tredjelande. Derudover spør-

ges der til muligheden for i tilstrækkelig grad at beskytte de fortrolige forretningsoplys-

ninger. Endelig udtrykkes der betænkelighed ved de retssikkerhedsmæssige konse-

kvenser af direktivforslagets tilbagevirkende kraft for afgørelser som er udstedt før

direktivets ikrafttrædelse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat den

13. april 2015.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har støttet Kommissionens direktivforslag, der forbedrer samarbejdet mellem

medlemsstaternes skattemyndigheder, idet især unilaterale forhåndsbeskeder efter

direktivet skal udveksles indbyrdes mellem medlemsstaterne og dermed sikrer, at

medlemsstaterne er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan

beskytte deres skattegrundlag. Danmark ventes generelt at kunne støtte formands-

skabets kompromis på basis af Kommissionens direktivforslag. Dog er der behov for

yderligere drøftelser på teknisk niveau af bl.a. håndteringen af grænseoverskridende

prisfastsættelser indgået med tredjelande.

Andre landes holdning

Medlemsstaterne er generelt positive overfor forslaget, som skal være med til at be-

kæmpe selskabers skatteundgåelse og skadelig skattekonkurrence i EU, men der er

endnu ikke enighed om det præcise indhold og derfor behov for yderligere drøftelser.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagsordenspunkt 7: Kapitalmarkedsunion

Resumé

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæftigelse i EU, ønsker

EU-Kommissionen at etablere en kapitalmarkedsunion. Kommissionen offentliggjorde

den 18. februar 2015 en grønbog med foreløbige tanker om etablering af en kapital-

markedsunion, som omfatter samtlige 28 EU-lande. Hensigten med kapitalmarkeds-

unionen er at fremme investeringer for særligt små og mellemstore virksomheder

(SMV’er), skabe et fælles kapitalmarked og udvide anvendelsen af andre finansie-

ringskilder uden for det traditionelle banksystem i EU.

Det forventes, at ECOFIN på sit møde d. 19. juni 2015 vil vedtage konklusioner angå-

ende foreløbige prioriteter for kapitalmarkedsunionen mhp. at give nogle overordnede

retningslinjer for det videre arbejde.

Baggrund

Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion er en af hovedprioriteterne for EU-

Kommissionen og kommissæren for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og

Kapitalmarkedsunionen, Jonathan Hill, og skal ses som led i Kommissions dagsorden om

at skabe vækst og beskæftigelse, herunder ved at styrke adgangen til kapital uden for det

traditionelle banksystem.

I EU kommer ifølge Kommissionen ca. 80 pct. af virksomheders samlede finansiering i

dag fra banker, sammenlignet med ca. 20 pct. i USA, hvor virksomhederne i langt højere

grad selv udsteder værdipapirer på markederne. Det er denne skævhed, som bl.a. vil

blive forsøgt adresseret og løst med kapitalmarkedsunionen ved at styrke det indre mar-

ked for kapital i EU og fjerne uhensigtsmæssige barrierer for virksomheder i forhold til at

fremskaffe finansiering via markederne.

Kommissionen har gennemført en høring af sin grønbog med frist medio maj 2015.

Kommissionen vil med udgangspunkt i høringen fremsætte tiltag, der skal sikre etablerin-

gen af en velreguleret og integreret kapitalmarkedsunion i 2019. Kommissionen ventes

at fremlægge en handlingsplan i efteråret 2015 mhp. udvikling af kapitalmarkedsunio-

nen. Der er således tale om et langsigtet projekt med en lang række delforslag, der vil

blive fremsat over de kommende år, og som ventes behandlet efter den ordinære EU-

beslutningsprocedure.

Indhold

Grønbogens indhold

Blandt initiativer til gennemførelse på kort sigt nævner Kommissionen i sin grønbog:



Revision af prospektdirektivet (vedr. oplysningskrav ved værdipapirudstedel-

ser) for at mindske administrative byrder for SMV’er;



Styrkede rammer for sekuritiseringer

af høj kvalitet;



Fremme et europæisk marked for private placeringer uden om børser og an-

dre regulerede markeder (såkaldt ’private placement’);



Sammenlignelig og transparent kreditinformation om SMV’er for bl.a. at un-

derstøtte sekuritiserede lån til SMV’er;

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdipapirer eller obligationer

med sikkerhed i en pulje af aktiver. Udstedelsen af disse ’puljede’ aktiver, der eksempelvis kan bestå af en

stor mængde SMV-lån, sker gennem et selskab oprettet til dette specifikke formål, som andre aktører kan

investere i, hvilket reducerer kapitalkravet for instituttet tilsvarende og giver det rum til at yde nye udlån.

Private placeringer er obligationer, som udstedes til en lukket kreds af investorer, og som ikke er børsnote-

rede. Obligationerne kan ses som et supplement til banklån og obligationsudstedelser noteret på børser.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15



Fremme af langsigtede investeringer gennem EU’s investeringsplan (EFSI) og

netop vedtagne regler for langsigtede investeringsfonde (ELTIF).

Af tiltag på længere sigt nævner Kommissionen bl.a. følgende:



Fremme af alternative lånemuligheder gennem crowdfunding

mv. samt ven-

turekapitalfonde og sociale iværksætterfonde;



Revision af regler for institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) for at

fremme tilskyndelsen til investeringer;



Harmonisering af rammerne for virksomhedsobligationer;



Større harmonisering af markedsinfrastrukturer og lovgivning om værdipapirer



Muligheden for en øget rolle for de europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne);



Et integreret marked for covered bonds. Initiativet vil være genstand for en

separat grønbog og høring;



Yderligere harmonisering inden for bl.a. selskabsret, skatteregler samt regler

for konkurs og virksomhedsledelse.

I grønbogen peges ligeledes på, at et integreret marked for covered bonds (såkaldte

”dækkede obligationer”, herunder fx danske realkreditobligationer) baseret på erfarin-

ger fra allerede velfungerende markeder kan bidrage med finansiering og investerings-

muligheder. Der ventes offentliggjort en selvstændig konsultation herom i juni 2015.

For yderligere bemærkninger om indholdet henvises til grund- og nærhedsnotat om

grønbogen oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 14. april 2015.

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at ECOFIN vil vedtage konklusioner om kapitalmarkedsunionen mhp. at

give nogle retningslinjer for det videre arbejde. Udkastet til konklusioner siger bl.a., at

Rådet:



Byder Kommissionens initiativ om skabelsen af en kapitalmarkedsunion vel-

kommen og støtter en skridt-for-skridt tilgang, hvor der med afsæt i grundige

analyser iværksættes både kort- og langsigtede initiativer, som kan skabe

grundlag for vækst og investeringer;



Er enig i behovet for at diversificere europæiske virksomheders finansierings-

kilder, især SMV’ers, og er sig bevidst om behovet for at sikre betingelserne

for en sund konkurrence mellem banker, forsikringsselskaber mv. i det finan-

sielle system. Anerkender behovet for at styrke brugen af aktieudstedelser og

langsigtede investeringer i virksomheder, og i mindre grad forlade sig udeluk-

kende på gældsfinansiering;



Finder, at kapitalmarkedsunionen vil være et supplement til bankfinansiering,

og at bankfinansiering vil vedblive at spille en nøglerolle;



Genkalder sig vigtigheden af at sikre en robust beskyttelse af investorer og fi-

nansielle forbrugere i udviklingen af kapitalmarkedsunionen;



Understreger, at kapitalmarkedsunionen skal omfatte alle 28 medlemslande,

hvor der tages højde for forskelle i udvikling og integration af kapitalmarkeder,

og er enig i at gevinsterne ved en kapitalmarkedsunion skal opnås i hele EU;



Finder, at udbygning af det indre marked, fremme af langsigtede investeringer

og adgangen til finansiering bør være nogle af de primære mål med en kapi-

talmarkedsunion

For så vidt angår tiltag som skal prioriteres på kort sigt, lægger udkastet til konklusio-

ner bl.a. op til, at Rådet:



Anerkender, at sekuritisering kan være en effektiv måde, hvorpå finansiering

kan tilvejebringes, og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2015 at

foreslå en ramme for enkel, gennemsigtig og sammenlignelig sekuritisering

Crowdfunding er den praksis, hvor en virksomhed eller et projekt modtager bidrag (typisk mindre beløb) fra

et stort antal privatpersoner fx gennem en internetplatform. Bidragyderne kan fx være eksisterende eller

potentielle kunder til virksomheden eller det konkrete produkt, der ydes crowdfunding til.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15



med afsæt i eksisterende initiativer, samt områder hvor sådanne sekuritiserin-

ger evt. fortjener en særbehandling i den finansielle regulering. En eventuel

særbehandling vil ikke skulle indebære risici ift. finansiel stabilitet;

Noterer sig Kommissionens intention om at fremkomme med pragmatiske

løsninger for at fremme alternative finansieringsformer, herunder såkaldt ven-

ture kapital og crowdfunding;

Peger på, at let tilgængelig, pålidelig og sammenlignelig kreditinformation om

virksomheder, herunder SMV’er, er vigtigt for virksomhedernes adgang til fi-

nansiering, og at et videre arbejde på dette område bør finde sted;

Generelt støtter det pågående arbejde med at identificere eksisterende barrie-

rer for kapitalens fri bevægelighed og at fjerne de mest skadelige af dem, og

noterer sig i den forbindelse, at en handlingsplan vil blive udarbejdet;

Anerkender potentialet i private placeringer og såkaldte mini-bonds

for virk-

somheder i fremme af deres adgang til finansiering, herunder for SMV’er, og

ser frem til Kommissionens analyse af gældende praksis, risici og mulige

kommende initiativer på disse områder;

Bekræfter behovet for at skabe mere enkle prospekter, hvor der findes en

passende balance mellem tilstrækkelig investorbeskyttelse og –tillid og reduk-

tion af virksomhedernes byrder.

Hvad angår de mellem- og langsigtede indsatser, lægger udkastet til konklusioner

bl.a. op til, at Rådet



Anerkender, at en bred vifte af tiltag vil være påkrævet, hvor der skal sikres

konsistens på tværs af sektorer, hvorfor den kumulative effekt af regulatoriske

tiltag siden krisen også skal evalueres grundigt, ligesom man skal vurdere be-

hovet for proportionale tiltag i relation til bl.a. øget likviditet og en styrkelse af

investering på tværs af grænser i værdipapirer;



Anser, at skabelsen af en effektiv kapitalmarkedsunion, afhængigt af yderlige-

re analyse, måske også vil fordre tiltag på det erhvervs- og konkursretslige

område og have fokus på den skattemæssige behandling af aktiekapital og

gæld under hensyntagen til vigtigheden af nationale kompetencer på disse

områder.

I lyset heraf lægger udkastet til konklusioner bl.a. op til, at Rådet



Opfordrer Kommissionen til at fremlægge en målrettet og ambitiøs handlings-

plan i september 2015 mhp. at identificere prioriteter og beslutte en foreløbig

plan for udvikling af kapitalmarkedsunionen;



Understreger behovet for, at politiktiltag skal basere sig på løbende erfaringer

og håndtere eventuelle utilsigtede konsekvenser.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.

Mini-bonds er typer af obligationer udstedt af virksomheder, hvor virksomheden ikke er noteret på et regu-

leret marked, men hvor den pågældende mini-bond nogle betingelser kan optages til handel på et reguleret

marked.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv kon-

sekvenser for dansk ret. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive frem-

sat som led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

Høring

Grønbogen har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Hø-

ringssvarene fremgår af regeringens grund- og nærhedsnotat.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg til orientering den 14. april 2015. Regeringens hørringssvar til grønbo-

gen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. juni.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte udkastet til rådskonklusioner, og forventer at

kunne støtte den enighed herom, som vil kunne opnås blandt landene.

Fra dansk side bakkes generelt op om intentionen om at fremme nye muligheder for

virksomheders adgang til finansiering gennem etablering af en kapitalmarkedsunion.

Endelig stillingtagen til de konkrete tiltag som opfølgning på grønbogen og Rådets

konklusioner må i sagens natur afvente Kommissionens handlingsplan og konkrete

forslag.

Fra dansk side støttes en revision af prospektdirektivet med det formål at lette kravene

til prospekter, således at det bliver mere attraktivt for bl.a. SMV’er at benytte sig af

finansiering via kapitalmarkederne. Det er dog vigtigt, at investorerne fortsat er til-

strækkeligt beskyttede og får de nødvendige oplysninger.

Fra dansk side støttes udviklingen af et marked i EU for sekuritiseringer af høj kvalitet

med produkter, fælles standarder og transparens, som gør risici gennemskuelige for

investorerne. Eventuel ny EU-regulering bør bygge på markedsmæssige principper,

rette markedsfejl og skal fungere på almindelige konkurrencemæssige vilkår.

For så vidt angår behovet for harmonisering inden for selskabsret, insolvens og virk-

somhedsledelse, vil eventuelle forslag fra Kommissionen skulle analyseres nærmere

inden en endelig stillingtagen. Selvom det endnu er uklart, hvori eventuelle tiltag vil

bestå, stiller man sig fra dansk side umiddelbart tvivlende over for harmoniseringsbe-

hovet på skatteområdet.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tilslutte udkastet til rådskonklusioner.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagsordenspunkt 8: Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner

og rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten

Resumé

ECOFIN ventes at godkende to faktuelle statusrapporter, der vedrører skattesager.

Det drejer sig om ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd (DER) vedr. arbejdet med

skattesager under det lettiske formandskab og en rapport vedr. den strukturerede

dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

Baggrund

ECOFIN ventes at præsentere en faktuel rapport til DER, der gør status for arbejdet

med skattesager under det lettiske formandskab, i lighed med rapporterne under tidli-

gere formandsskaber.

Konkurrenceevnepagten fastslår, at de deltagende lande skal føre en struktureret

dialog om koordinering af skattepolitik. På den baggrund er udarbejdet en statusrap-

port vedr. de deltagende medlemslandes forpligtelser på skatteområdet under Konkur-

renceevnepagten.

Indhold

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN’s rapport til DER vedr. arbejdet med skattesager under det lettiske formand-

skab redegør for status på arbejdet med en sag-for-sag gennemgang af de vigtigste

sager. Rapporten redegør især for følgende sager:

● Moder-/datterselskabsdirektivet.

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 forslag til ændring af direkti-

vet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskelli-

ge medlemsstater. Forslaget omhandler en ændring, der skal sikre, at der ikke

opstår en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning på området for hybride lånearran-

gementer, og et forslag om en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug.

Ændringen vedr. hybride lånearrangementer blev vedtaget på ECOFIN den 8.

juli 2014. Indførelsen af en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug blev

vedtaget på ECOFIN den 27. januar 2015.

● Rente-/royalty direktivet

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag til et nyt ren-

te/royalty direktiv, der stadig behandles på teknisk niveau. Der foreslås blandt

andet en ændring af definitionen af koncernforbundne selskaber (associerede

selskaber). Det foreslås også at indsætte en betingelse om (mini-

mums)beskatning, dvs. det land, hvorfra renter og royalties betales, kun har

pligt til at undlade beskatning, hvis det land, hvor modtageren er hjemmehøren-

de, beskatter beløbet. Endelig foreslås indsættelse af en omgåelsesklausul til

bekæmpelse af misbrug svarende til omgåelsesklausulen i moder-

/datterselskabsdirektivet. Det lettiske formandskab har foreslået, at dele direkti-

vet op og i første omgang fokusere på omgåelsesklausulen, og derefter se på

spørgsmålet om definitionen af koncernforbundne selskaber og kravet om (mi-

nimums)beskatning.

● Øget gennemsigtighed

Kommissionen fremsatte den 19. marts 2015 et direktivforslag om obligatorisk

automatisk udveksling af oplysninger på skatteområdet. Medlemslandene skal

efter forslaget udveksle oplysninger om forhåndsgodkendte afgørelser og pris-

fastsættelsesordninger vedrørende selskaber med grænseoverskridende øko-

nomisk aktivitet. Forslaget behandles stadig på teknisk niveau.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Kommissionen fremsatte endvidere den 19. marts 2015 et forslag om tilbage-

trækning af rentebeskatningsdirektivet. Forslaget har til formål at undgå dob-

beltregulering efter vedtagelsen i december 2014 af en ændring af direktivet om

administrativt samarbejde, som indebærer automatisk udveksling af oplysninger

på et bredere grundlag end rentebeskatningsdirektivet.

● Fælles konsolideret selskabsskattebase

En embedsmandsgruppe arbejder fortsat med en teknisk gennemgang af for-

slaget til fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-

rate Tax Base, CCCTB). Under det lettiske formandskab har arbejdet fortsat

været koncentreret om de internationale aspekter af forslaget, fx omgåelses-

klausuler tilsvarende omgåelsesklausulen i moder-/ datterdirektivet over for

tredjelande i lyset af den internationale udvikling på området, herunder det pa-

rallelle arbejde i OECD med BEPS (Base Erosion and Profit Shifting).

● Rentebeskatningsaftaler med tredjelande

ECOFIN vedtog den 14. maj 2013 et mandat til Kommissionen om forhandling

med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af

rentebeskatningsaftalerne mellem EU og disse tredjelande. EU og Schweiz un-

dertegnede den 27. maj 2015 en ny revideret rentebeskatningsaftale. Den æn-

drede aftale indebærer, ar Schweiz vil gå over til automatisk at udveksle oplys-

ninger om konti i overensstemmelse med det ændrede direktiv om administra-

tivt samarbejde og den globale standard frem for blot at indeholde kildeskat af

rentebetalinger til borgere i EU-landene og dele provenuet herfra med disse

lande, som det sker i dag. Det er forventningen, at forhandlingerne med de øv-

rige lande snart kan afsluttes.

● Forslag om skat på finansielle transaktioner

Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til et direktiv om gennem-

førelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktio-

ner, efter at ECOFIN den 22. januar 2013 vedtog bemyndigelse hertil. En em-

bedsmandsgruppe arbejder fortsat med en teknisk gennemgang af forslaget.

● Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeks-

gruppen) har fortsat sit arbejde under det lettiske EU-formandskab.

Rapport vedr. dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Statusrapporten vedr. den strukturerede dialog om skattepolitik under Konkurrenceev-

nepagten henviser til ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med

skattesagerne, og uddyber de sager, der har relevans for forpligtelserne under konkur-

renceevnepagten, herunder særligt moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royalty

direktivet, rentebeskatningsaftaler med tredjelande, forslaget til fælles konsolideret

selskabsskattebase, og direktivforslaget om obligatorisk automatisk udveksling af

oplysninger på skatteområdet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man godkende de to statusrapporter.

Andre landes holdning

De andre lande ventes at kunne godkende de to statusrapporter.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagsordenspunkt 9: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Resumé

På ECOFIN den 19. juni 2015 ventes det, at arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen) præsenterer sin rapport om arbejds-

gruppens arbejde under det lettiske EU-formandskab. Gruppen undersøger løbende,

om EU-landene overholder aftalen om ikke at have skatteordninger i strid med ad-

færdskodeksets regler, dvs. dels at afvikle gældende skadelige ordninger for er-

hvervsbeskatning i strid med kodekset, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger.

Gruppen har desuden andre arbejdsopgaver vedr. anti-misbrug af skatteregler, admi-

nistrativ praksis og forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet. ECOFIN ventes

at vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterret-

ning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en poli-

tisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning

på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-

lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som ska-

delig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt

lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale be-

skatning i det pågældende land, og

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele

for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske

virksomheder),

3) kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk

tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs.

markedspriser og markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de

skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige ele-

menter fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgrup-

pe til at overvåge, at kodeksen overholdes.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal un-

dersøge:



gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne sel-

skaber) mhp. at imødegå misbrug af skatteregler mv.

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller

lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt.

forholdet til tredjelande.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Gruppen rapporterer løbende til Rådet. Gruppen ventes at rapportere til ECOFIN den

19. juni 2015.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.

I arbejdet med standstill har patentskatteordninger været hovedpunktet i gruppens

arbejde i det seneste år. Gruppen har vurderet samtlige patentskatteordninger i EU

landene og disse ordningers forenelighed med kodeksen, særligt det tredje adfærds-

kriterium om tilstedeværelse af realøkonomisk aktivitet. Patentskatteordninger, der

allerede havde været overvejet eller vurderet, er blevet revurderet.

Vurderingerne er koordineret med udviklingen i OECD’s BEPS initiativ (base erosion

and profit shifting). Gruppen har ligesom OECD anvendt en metode (modificeret

nexus metoden) til at identificere om der er tilstrækkelig tilstedeværelse af økonomisk

aktivitet. Efter denne metode skal skattefordelene i patentskatteordningen alene kun-

ne tildeles, i det omfang forsknings- og udviklingsomkostningerne til det pågældende

patent er afholdt af det pågældende selskab.

Der er enighed i gruppen om, at de eksisterende patentskatteordninger, der er vurde-

ret af gruppen, ikke er forenelige med metoden, dvs. ordningerne i Belgien, Cypern,

Frankrig, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien og

Ungarn. Patentskatteordningerne skal ændres i overensstemmelse med metoden og

den aftalte tidsplan. Gruppen har indledt drøftelser i relation til detaljerne i overgangs-

ordningen og hvordan detaljerne skal udformes.

Italien introducerede i slutningen af 2014 en ny patentskatteordning, som blev diskute-

ret af gruppen på dets møde i april 2015. Ordningen er endnu ikke trådt i kraft. Der er

enighed i gruppen om, at den italienske ordning ikke er forenelig med den aftalte me-

tode.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De lande, som havde skatteordninger, som tidligere er vurderet i strid med kodeksen –

eller hvis tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at ordninger-

ne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidligere aftaler.

Kommissionen indledte den 16. oktober 2013 en statsstøtteprocedure med henblik at

undersøge visse aspekter af Gibraltars selskabsbeskatning. Gruppen har på den bag-

grund indtil videre suspenderet drøftelserne for så vidt angår de aspekter, der er om-

fattet af statsstøtteproceduren.

Gruppen har besluttet at undersøge aspekter af Gibraltars selskabsbeskatning, der

ikke er omfattet statsstøtteproceduren. Det drejer sig om asset holding companies

(holdingselskaber, der alene besidder aktiver), hvor Kommissionen er blevet anmodet

om at udarbejde en beskrivelse af regimet. Storbritannien og Spanien vil levere yderli-

gere information.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af ar-

bejdsprogrammet, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”.

EU-landene er i nogle tilfælde uenige om, hvorvidt særlige selskabsenheder (f.eks. et

dansk kommanditselskab) skal anses som selvstændigt skattepligtigt (altså skatte-

mæssigt behandles som et selskab) eller skattemæssigt gennemsigtigt (så den skat-

temæssige behandling sker hos enhedens ejere). Forskellig skattemæssig behandling

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

kan medføre dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning. I praksis udnyttes forskel-

lene i landenes skattebehandling (mismatch) til dobbelt ikke-beskatning. Gruppen har

tidligere udarbejdet et sæt retningslinjer for skattemæssig behandling af sådanne sær-

lige selskabsenheder, når der opstår mismatch inden for EU. Gruppen har nu også

udarbejdet et tilsvarende sæt retningslinjer i forhold til filialer (faste driftssteder). Grup-

pen vil fortsætte arbejdet med andre tilfælde, hvor der er forskelle mellem medlems-

landenes skattebehandling.

Gruppen vil derudover arbejde videre med en tjekliste udarbejdet af Kommissionen,

som kan danne grundlag for en vurdering af, om medlemslandene efterlever de udar-

bejdede retningslinjer vedrørende indgående udbytter, som skal forhindre dobbelt

ikke-beskatning, når der gives skattefritagelse for indgående udbytter fra tredjelande

med lav eller ingen beskatning.

Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer

undersøgelsen af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har

derfor opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i

hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Dialogen

med Schweiz er afsluttet i oktober 2014 med Schweiz’ accept af en afskaffelse af de

fem skatteregimer, der var identificeret som led i dialogen. Dialogen med Liechten-

stein fortsætter.

I juni 2014 blev gruppen enige om en modelinstruktion (skabelon) vedrørende spontan

udveksling af visse skatteafgørelser. Gruppen har diskuteret implementering af model-

instruktionen, og hvordan effektiviteten af udvekslingen af information kan forbedres.

Gruppens fremtid

Gruppen har diskuteret dens fremtidige udformning og mandat. Gruppen har drøftet

flere forslag fra medlemsstaterne uden at kunne opnå enighed på nuværende tids-

punkt. Det fremtidige arbejde på dette punkt vil fokusere på at forbedre anvendelsen

af det eksisterende mandat, undersøge mulighederne for at udvide mandatet og krite-

rierne og behovet for at forbedre procedurerne.

ECOFIN ventes den 19. juni 2015 at tage adfærdskodeksgruppens rapport til efterret-

ning og evt. at vedtage rådskonklusioner, der tager rapporten til efterretning og anmo-

der gruppen om at fortsætte det igangværende arbejde med gruppens fremtid, dialo-

gen med Liechtenstein og patentskatteordninger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skadelig

skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger kan have positive statsfi-

nansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men

begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger

i andre medlemslande vil have positive erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN den 19. december 2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan støtte de ventede rådskonklusioner,

der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til efterret-

ning.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagsordenspunkt 10: Forberedelse af DER den 25.-26. juni 2015

B: En styrket ØMU (rapport fra Kommissionsformanden m.fl.)

KOM-nr. foreligger ikke

Resumé

DER ventes den 25.-26. juni 2015 at drøfte videreudvikling af ØMU’en på baggrund af

en rapport fra Kommissionsformanden m.fl. Rapporten ventes fremlagt en gang i uge

25 inden ECOFIN. ECOFIN ventes at notere sig rapporten og drøfte den med henblik

på, at formandskabet kan rapportere til DER-formanden om synspunkterne blandt

ECOFIN-ministrene, mens ECOFIN ikke ventes at endossere rapporten.

Fra dansk side vil man afvente nærmere stillingtagen til det er mere klart, hvad rappor-

ten vil indeholde og hvilke konkrete tiltag rapporten måtte blive udmøntet i. Fra dansk

side har man generelt i de løbende ØMU-drøftelser lagt vægt på, at eventuelle nye

ØMU-tiltag er åbne for alle EU-lande, der ønsker at deltage (herunder også ikke-

eurolande), og er transparente for de lande, der ikke deltager.

Baggrund

I forlængelse af eurotopmødet i oktober, DER i december 2014 og det uformelle DER

12. februar ventes DER 25.-26. juni 2015 at drøfte videreudvikling af ØMU’en. Kom-

missionens formand fremlagde i forbindelse med uformelt DER 12. februar et analy-

sedokument, som pegede på forskellige udfordringer og stillede en række åbne

spørgsmål.

Kommissionens formand vil sammen med formændene for DER, eurogruppen og

ECB, og under inddragelse af Europa-Parlamentets formand, udarbejde en rapport

om ØMU’en, som fremlægges forud for DER 25.-26. juni. Rapporten udarbejdes bl.a.

på basis af løbende drøftelser med medlemslandene på sherpa-niveau (dvs. repræ-

sentanter for EU-landenes stats- og regeringschefer), men indholdet ventes at afspejle

de fire formænds synspunkter.

Rapporten drøftes på ECOFIN formentligt med henblik på, at formandskabet kan rap-

portere til DER-formanden om ECOFIN-ministrenes synspunkter.

Rapporten er endnu ikke offentliggjort.

Indhold

Det aktuelle arbejde om styrkelse af ØMU’en skal ses i forlængelse af arbejdet med

spørgsmålet i 2012-13 i de såkaldte ØMU-rapporter fra DER-formanden med input fra

formændene fra Kommissionen, eurogruppen og ECB. Kommissionen ventes i rappor-

ten at referere til sit ”ØMU-blueprint” fra efteråret 2012, som var Kommissionens input

i denne tidligere proces.

De tidligere drøftelser vedrørte bl.a. spørgsmålet om reformkontrakter og forhåndsko-

ordinering af større reformer, men er foreløbigt ikke mundet ud i konkrete nye tiltag.

Det er uklart, hvad det aktuelle arbejde kan munde ud i, da det vil afhænge af indhol-

det af den endelige rapport og den modtagelse, rapporten vil få i medlemslandene og

på DER.

Rapporten vil formentlig nævne både kort- og mellemsigtede tiltag, der kan forbedre

det nuværende økonomiske samarbejde i EU inden for de eksisterende rammer, samt

mere langsigtede tiltag, som formentlig vil kræve større ændringer, herunder evt. æn-

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

dringer i traktaterne mv. Arbejdet kan også komme ind på tiltag som fx en styrkelse af

det indre marked for EU28, fx vedr. kapitalmarkederne, jf. Kommissionens prioritet om

udvikling af en kapitalmarkedsunion.

Det forventes understreget, at hensigten fortsat er en proces, der er åben og transpa-

rent og i fuld overensstemmelse med det indre marked. Der ventes endvidere lagt

vægt på et styrket indre marked på en række områder som et bidrag til en reel øko-

nomisk union. Fokus ventes imidlertid lagt primært på, hvordan man sikrer et velfun-

gerende eurosamarbejde.

Rapporten ventes at have følgende elementer (generelt også indeholdt i DER-

formandens ØMU-rapport fra 2012):



En styrket økonomisk union: På kort sigt ventes nævnt et behov for en styrket

reformindsats for at øge konvergens mod de lande, der klarer sig bedst, bl.a.

gennem en strømlining af det europæiske semester og styrket implementering

af EU’s anbefalinger om reformer m.v. og styrket nationalt ejerskab. På læn-

gere sigt ventes nævnt en mere juridisk bindende forankring af reformforplig-

telser, hvis efterlevelse kan blive forudsætningen for adgang til en fælles

”stødabsorberingsmekanisme”, jf. nedenfor.

Der vil formentlig være fokus på politikker vedr. fx ubalancer og konkurrence-

evne, som er centrale for en velfungerende ØMU, herunder reformer af ar-

bejds- og produktmarkederne og erhvervslivets rammevilkår, samt fokus på

større koordinering af skattepolitikker, særligt for at undgå aggressiv skatte-

planlægning og -unddragelse samt udhuling af skattebaser mv.

Der ventes også fokus på at sikre den sociale dimension i reformprocessen

særligt på arbejdsmarkedsområdet gennem fokus på velfungerende og tilpas-

ningsdygtige arbejdsmarkeder, bedre uddannelse og velfungerende sociale

sikkerhedsnet, herunder holdbare pensionssystemer.



En finanspolitisk union: Betydningen af holdbar og ansvarlig økonomisk politik

i de enkelte lande ventes understreget i rapporten. På den korte bane handler

det formentlig primært om at sikre en stringent efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, ligesom der ventes større fokus på koordinering af euroområdets

aggregerede finanspolitiske position som helhed. Den kommende evaluering

af six- og two-packen forventes nævnt som en lejlighed til at strømline regler-

ne og fremme transparens, efterlevelse og legitimitet. Rapporten vil muligvis

fremlægge overvejelser om mere centralisering eller koordinering af finanspo-

litiske beslutninger, herunder nationale finanslove mv.

Rapporten ventes at lægge op til drøftelser af et fælles budget for eurolande-

ne, som kan agere som en stødabsorberingsmekanisme for euroområdet.

Adgang hertil vil forudsætte fremskridt vedr. fælles prioriterede strukturrefor-

mer, jf. ovenfor. Rapporten vil muligvis vurdere, at der er et behov for gradvist

at ændre rammerne fra det nuværende regelbaserede system til en ikke

nærmere præciseret form for ”suverænitetsdeling” forankret i fælles institutio-

ner.



En finansiel union: Rapporten ventes at lægge vægt på at opnå aftaler om, at

det styrkede banksamarbejdes fælles afviklingsfond får styrket sine lånemu-

ligheder i overgangsperioden, og at der udvikles en fælles offentlig backstop

mhp. ikrafttræden efter overgangsperioden. Rapporten vil muligvis foreslå en

fælles indskydergaranti på mellemlang sigt.

Demokratisk kontrol, legitimitet og institutionelle styrkelser: Rapporten ventes

endeligt at lægge op til bedre involvering af Europa-Parlamentet, de nationale

parlamenter og arbejdsmarkedets parter. Behovet for en samlet repræsentati-

on af euroområdet udadtil vil formentlig blive nævnt, ligesom en diskussion af

yderligere suverænitetsdeling gennem styrkede europæiske institutioner må



Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

forventes. Endelig ventes rapporten at understrege behovet for at integrere

den seneste tids mellemstatslige tiltag ind i EU-retten, såsom finanspagten,

ESM, den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond samt europlus-

pagten.

Rapporten ventes fremlagt en gang i uge 25 inden ECOFIN. ECOFIN ventes at notere

sig rapporten og drøfte den med henblik på, at formandskabet kan rapportere til DER-

formanden om synspunkterne blandt ECOFIN-ministrene, mens ECOFIN ikke ventes

at endossere rapporten.

Hjemmelsgrundlag

Der er ikke tale om konkrete forslag med en specifik traktathjemmel.

Nærhedsprincippet

Kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets formand er inddraget i udarbejdelsen af rapporten.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rapporten har ikke i sig selv betydning for dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Rapporten medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Rapporten kan in-

debære senere tiltag, der kan have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Det er ikke muligt at vurdere disse konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tids-

punkt måtte blive foreslået konkrete tiltag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagens samfundsøkonomiske konsekvenser kan ikke vurderes nærmere på nuvæ-

rende tidspunkt.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Arbejdet med ØMU-rapporten har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Euro-

paudvalg. Økonomi- og Indenrigsministeren har imidlertid mundtligt orienteret om pro-

cessen for og forventningerne til det igangværende arbejde i forbindelse med fore-

læggelsen i Folketingets Europaudvalg 8. maj 2015.

Holdning

Hidtidig dansk holdning

Der er i de seneste år allerede vedtaget betydelige styrkelser af det økonomiske sam-

arbejde i EU, som også har styrket ØMU’en og eurosamarbejdet. I det lys har man

ikke hidtil fra dansk side umiddelbart set behov for yderligere styrkelser af det økono-

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

miske samarbejde, forudsat at de allerede vedtagne tiltag gennemføres og håndhæ-

ves konsistent og konsekvent.

Fra dansk side har man generelt i de løbende ØMU-drøftelser lagt vægt på, at even-

tuelle nye ØMU-tiltag er åbne for alle EU-lande, der ønsker at deltage (herunder også

ikke-eurolande), og er transparente for de lande, der ikke deltager.

Andre landes holdning

Det er indtrykket, at der blandt et bredt flertal af EU’s medlemslande generelt lægges

stor vægt på at fokusere ØMU-arbejdet på implementering og håndhævelse af allere-

de gennemførte styrkelser af det økonomiske samarbejde samt tiltag på kort og mel-

lemlang sigt, der derudover kan forbedre det allerede styrkede økonomiske samarbej-

de inden for de eksisterende traktatmæssige rammer. Det er omvendt delte meninger

blandt medlemslandene om mere vidtgående tiltag og/eller ændringer af de traktat-

mæssige rammer for ØMU’en. Det var også indtrykket i de tidligere ØMU-drøftelser i

2012-13.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Dagordenspunkt 13: Forslag til forordning om strukturelle foranstaltninger til

forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU

KOM (2014) 43

Resumé

Kommissionen fremsatte i januar 2014 forslag til forordning om strukturelle foranstaltnin-

ger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter (bankstruktur-forordningen –

Banking Structural Reform (BSR)). Forslaget har til formål at reducere de systemiske

risici, der følger af de stadig større, mere komplekse og forbundne finansielle koncerner.

Kommissionens forslag omfatter de største kreditinstitutter i EU. Forslaget indebærer et

generelt forbud mod egenhandel, dvs. et forbud mod handel for egenbeholdningen uden

sammenhæng til kundeaktivitet (”proprietary trading”). Forslaget indebærer derudover

krav om adskillelse af nogle af disse kreditinstitutters andre handelsaktiviteter (andre end

egenhandel og altså ikke med relation til en kunde) fra deres kernebankforretning (dvs.

den del af instituttet som modtager indlån og foretager udlån m.v.) til en separat handels-

enhed, hvis instituttets handelsaktiviteter overstiger et givent niveau.

I løbet af forhandlingerne har forslaget markant ændret form, og formandskabets kom-

promisforslag adskiller sig således på centrale punkter fra Kommissionens forslag. Kom-

promisforslaget indebærer bl.a., at egenhandel mere klart afgrænses og ikke længere

forbydes, men alene skal adskilles til en separat handelsenhed. Kompromisforslaget

fastholder, at også andre handelsaktiviteter end egenhandel skal kunne adskilles fra de

omfattede institutters kernebankforretning til en separat handelsenhed.. Men der gives

betydeligt større diskretion til tilsynsmyndigheden i forhold til at vurdere, i hvor høj grad

handelsaktiviteterne udgør en risiko for den finansielle stabilitet og derfor skal adskilles.

Desuden udvides tilsynsbeføjelserne til andet end adskillelse af visse handelsaktiviteter

mhp. at håndtere sådanne risici, herunder beføjelser til at stille øgede kapitalkrav. Finans-

tilsynet har allerede i dag under visse betingelser, f.eks. knyttet til et kreditinstituts kom-

pleksitet eller hvis instituttet er i krise, mulighed for at kræve visse dele af et kreditinstitut

adskilt fra resten af instituttet.

På den baggrund forventes forslaget ikke at få væsentlige konsekvenser for den danske

finansielle sektor som helhed. Fra dansk side kan man støtte et kompromis i Rådet på

basis af formandskabets forslag, som vurderes i tilstrækkelig grad at imødekomme de

bekymringer, som man fra dansk side har haft vedr. Kommissionens forslag.

Rådet ventes på ECOFIN den 19. juni 2015 eller i den nærmeste fremtid at nå til enighed

om forslaget. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 14. april 2014 om Kommissionens

forslag oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 29. januar 2014 forslag til forordning om strukturelle foran-

staltninger til forbedring af robustheden af kreditinstitutter i EU (bankstruktur-

forordningen).

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsom-

råde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslaget skal forhandles mellem Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Bankstruktur-forordningen følger op på den såkaldte Liikanen-ekspertgruppes rapport fra

november 2012. Forslaget har til formål at reducere de systemiske risici, der følger af de

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

stadig større, mere komplekse og forbundne finansielle koncerner. Samtidig er forslaget

et forsøg på at sikre harmonisering i EU i lyset af, at en række EU-lande (Storbritannien,

Tyskland, Frankrig og Belgien) har taget skridt i retning af forskellige nationale versioner

af bankstrukturreformer. USA har ligeledes indført en bankstrukturreform i form af den

såkaldte

Volcker Rule,

der forbyder egenhandel-aktiviteter.

Formål og indhold

Kommissionens forslag omfatter de største kreditinstitutter i EU og indeholder forbud

mod at foretage handel med finansielle instrumenter for instituttets egenkapital eller

lånte penge (seniorgæld) uden relation til en kunde (egenhandel), samt regler om

adskillelse af nogle andre handelsaktiviteter (dvs. handel med finansielle instrumenter

såsom aktier, obligationer og derivater eller lign. andet end egenhandel) fra kerne-

bankforretningen (herunder indlån og kreditgivning til husholdninger og små og mel-

lemstore virksomheder) til en separat handelsenhed.

Formålet med bestemmelserne er at reducere de systemiske risici (risici for finansiel

ustabilitet m.v.), der følger af de stadig større, mere komplekse og forbundne finansielle

koncerner.

Anvendelsesområde

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag finder reglerne anvendelse for kreditinstitut-

ter, som er etableret i EU, for EU-moderselskaber hvor et af koncernselskaberne er et

kernekreditinstitut, og for EU-filialer af kreditinstitutter etableret i tredjelande, der en-

ten:



Er udpeget som globalt systemisk vigtige institutioner (G-SIFI’er), eller



På konsolideret niveau overstiger følgende tærskler inden for 3 på hinanden

følgende år:

Samlede aktiver (balance) på over 30 mia. euro (ca. 225 mia. kr.), eller

Samlede handelsaktiviteter over 70 mia. euro (ca. 525 mia. kr.), eller

udgør mere end 10 pct. af de samlede aktiver.

Kommissionen anslår, at forslaget vil omfatte ca. 30 institutter i EU, herunder forventet

Danske Bank samt den svenske Nordea-koncern.

Kommissionen får kompetence til bl.a. at vedtage delegerede retsakter (bindende

tekniske standarder) vedr. den nærmere beregning af handelsaktiviteterne, herunder

hvordan aktiver og forpligtelser indgår i beregningen efter udkast til tekniske standar-

der fra den europæiske banktilsynsmyndighed (European Banking Authority - EBA).

De omfattede kreditinstitutter skal rapportere denne beregning af handelsaktiviteter på

årlig basis til tilsynsmyndighederne.

Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke grundlæggende ved anvendelsesom-

rådet som foreslået af Kommissionen. Dog indføres en undtagelse for koncerner, der

på konsolideret niveau har indskud mindre end 35 mia. euro. (ca. 260 mia. kr.) eller

under 3 pct. af instituttets samlede aktiver. Undtagelsen er indført ud fra et proportio-

nalitetshensyn.

Formandskabets forslag fastslår desuden, at Kommissionen i en revisionsklausul skal

overveje at undtage finansielle instrumenter, der benyttes som led i opbygningen af en

likviditetsreserve i henhold til LCR-kravet

, fx danske realkreditobligationer.

Forbud mod egenhandel

LCR-kravet, der indføres per 1. oktober 2015 og indfases gradvist, indebærer, at finansielle institutter skal

holde en vis beholdning af likvide aktiver til at modgå likviditetsrisici, således at instituttet er bedre rustet i

periode med finansiel ustabilitet. En sådan beholdning vil være placeret i handelsbogen og vil således

umiddelbart udgøre en del af et instituts handelsaktivitet.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

I Kommissionens oprindelige forslag lægges op til et generelt forbud mod egenhandel

(”proprietary trading”) for de omfattede kreditinstitutter.

Egenhandel defineres i Kommissionens forslag som brug af instituttets egenkapital

(aktiekapital m.v.) eller lånte penge (seniorgæld) til at indgå i en handel med finansiel-

le instrumenter, fx aktier, obligationer og derivater, udelukkende med det formål at

skabe egen profit for kreditinstituttet, hvor der ikke kan siges at være sammenhæng til

aktuel eller forventet kundeaktivitet, og hvor handlen samtidig sker via afdelinger eller

individuelle handlende i det pågældende kreditinstitut, som har specialiseret sig i at

skabe fortjeneste på den måde.

Kommissionens forslag indebærer et generelt forbud mod egenhandel, selv hvis dette

måtte foregå i en separat handelsenhed, jf. nedenfor.

For at det ikke skal være muligt at omgå forbuddet mod handel for egen beholdning

foreslår Kommissionen, at de omfattede kreditinstitutter ikke må have ejerskabsinte-

resser i eller være eksponeret over for såkaldt gearede alternative investeringsfonde

(herunder hedgefonde) eller eje aktier eller besidde stemmerettigheder i virksomhe-

der, der handler for egenbeholdning. Omfattede institutter må ligeledes ikke investere i

derivater (finansielle afledte produkter), der er knyttet til gearede alternative fonde.

Formandskabets kompromisforslag ændrer Kommissionens oprindelige forslag på en

række centrale punkter.

Først og fremmest ændres forslaget således, at der ikke længere er et generelt forbud

mod egenhandel, som foreslået af Kommissionen. Kompromisforslaget indebærer

alene et krav om, at egenhandel skal udskilles til en separat

handelsenhed,

der er

adskilt fra

kernekreditinstituttet

(dvs. et institut, som modsat handelsenheden modta-

ger indlån, der er omfattet af indskydergarantiordninger, og foretager udlån).

Konsekvensen er således, at kernekreditinstitutter ikke må foretage egenhandel,

mens der ikke er noget til hinder for, at egenhandel foregår i en adskilt handelsenhed,

eftersom denne ikke tager imod indskud fra kunderne, og der derfor ikke er behov for

”indhegning”.

For at tilsynsmyndigheden kan vurdere, hvorvidt nogle af instituttets handelsaktiviteter

udgør egenhandel, underlægges institutterne en række rapporteringskrav. Ligeledes

oplistes en række principper, som institutterne skal leve op til, for at nogle af deres

handelsaktiviteter ikke udgør egenhandel (principperne uddybes i næste afsnit).

Kompromisforslaget udvider definitionen af egenhandel således, at det ikke længere

er en betingelse, at egenhandel sker via afdelinger eller individuelle handlende, som

har specialiseret sig i denne form for aktivitet.

Til gengæld definerer kompromisforslaget en række aktiviteter, som ikke udgør egen-

handel og derfor gerne fortsat må foretages af et kernekreditinstitut (med mindre de

ifm. vurderingen af handelsaktiviteter vurderes at udgør en risici for den finansielle

stabilitet og derfor skal adskilles fra kernekreditinstituttet, jf. nedenfor). Det drejer sig

bl.a. om:



Market making-aktiviteter



Ydelse af finansiering, risikoafdækning og investeringsservices til kunder,



Afdækning af instituttets egne risici,



Sund og forsigtig forvaltning af aktiverne, herunder for at leve op til EU’s likvi-

ditetskrav (LCR),

Market making-funktionen omfatter et kreditinstituts forpligtigelse til at understøtte den løbende likviditet i

markedet for specifikke finansielle instrumenter, fx realkreditobligations- eller statsgældsmarkeder, ved

løbende at stille både købs- og salgspriser i markedet, eller ved løbende at gennemføre købs- og salgs-

transaktioner initieret af en kunde eller i rimelig forventning om kundeaktivitet.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15



Køb og salg af finansielle instrumenter til brug for langsigtede investerings-

formål.

Kompromisforslaget imødekommer bekymringer fra bl.a. Danmark om, at et forbud

mod egenhandel kræver, at disse aktiviteter afgrænses præcist, så det undgås, at

gavnlige aktiviteter bliver omfattet af forbuddet mod egenhandel i et kernekreditinstitut.

Derudover er det ofte meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, klart at skelne og adskille

såkaldt spekulative handelsaktiviteter fra andre handelsaktiviteter samt afgøre, hvor-

når der er tale om kundeaktivitet, eller aktiviteter afledt af kundeaktivitet. Disse propor-

tionalitetshensyn vurderes afspejlet i formandskabets kompromisforslag.

Adskillelse af nogle handelsaktiviteter fra kernekreditinstituttet

Kommissionens oprindelige forslag foreskriver, at tilsynsmyndighederne skal undersøge

de omfattede institutters handelsaktiviteter mhp. at vurdere, om visse aktiviteter skal

kræves adskilt fra den almindelige kernebankforretning (dvs. den traditionelle bankfor-

retning, der modtager indlån og foretager udlån m.v.).

Handelsaktiviteter omfatter fx handel med forskellige typer af finansielle instrumenter,

herunder aktier, obligationer og derivater. Ifølge Kommissionens forslag skal tilsyns-

myndighederne i vurderingen af behovet for adskillelse i særlig grad have fokus på

aktiviteter, hvor institutterne må formodes at påtage sig et vist niveau af risici. Kom-

missionen fremhæver i denne forbindelse handel ifm. market making, sekuritisering

handel med værdipapirer og nogle typer af derivater

samt långivning til venturekapi-

tal- og kapitalfonde.

Denne undersøgelse af kreditinstitutters handelsaktiviteter lægger ud over det forbud,

som Kommissionens forslag lægger op til for handelsaktiviteter, der opfattes som

egenhandel – altså handelsaktiviteter som har til formål at skabe egen profit for kredit-

instituttet uden relation til en kunde. Der er så at sige tale om en undersøgelse af de

resterende handelsaktiviteter.

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal tilsynsmyndigheden årligt vurdere, om

de omfattede institutters handelsaktiviteter udgør en trussel mod den finansielle stabi-

litet. I den forbindelse skal tilsynsmyndigheden inddrage en række specifikke indikato-

rer i vurderingen af disse handelsaktiviteter, bl.a. den relative størrelse af handelsakti-

verne i forhold til de samlede aktiver, gearingsgraden (dvs. forholdet mellem kapital-

grundlag og aktiver), kompleksiteten af instrumenterne samt graden af forbundethed i

markedet.

Disse indikatorer og deres relative vægt i forhold til hinanden skal defineres nærmere i

delegerede retsakter, der skal vedtages af Kommissionen efter udkast fra EBA.

Hvis disse indikatorer overskrider en given tærskel (som ligeledes ifølge Kommissionens

oprindelige forslag skal fastsættes i en efterfølgende delegeret retsakt), skal tilsynsmyn-

digheden starte en procedure mhp. at kræve adskillelse af handelsaktiviteterne til en

separat

handelsenhed,

medmindre instituttet kan godtgøre, at aktiviteterne ikke er til fare

for den finansielle stabilitet.

Den separate handelsenhed skal ifølge Kommissionens forslag være økonomisk, juridisk

og organisatorisk uafhængig af kernekreditinstituttet og må ikke tage imod indskud, som

er dækket af indskydergarantiordninger. Kernekreditinstituttet må heller ikke besidde

kapitalandele eller stemmerettigheder i handelsenheden, selvom disse er en del af

samme koncern. Hvis der er tale om en koncern, skal der oprettes to særskilte delkon-

Sekuritiseringstransaktioner er transaktioner, hvor der udstedes obligationer eller andre værdipapirer med

sikkerhed i en nærmere angiven pulje af lån

Derivater er finansielle produkter, hvis værdi afhænger af udviklingen i et underliggende produkt (fx en

aktie eller en obligation).

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

cerner, hvoraf kun én af disse må indeholde kernekreditinstitutter, ligesom kernekreditin-

stituttet skal kunne fortsætte sine aktiviteter i tilfælde af handelsenhedens insolvens.

Der stilles separate krav til fx kapital, likviditet og rapportering for de to adskilte enheder

(kernekreditinstituttet og den separate handelsenhed). Det betyder eksempelvis, at han-

delsenheden vil skulle opbygge en tilstrækkelig selvstændig kapital til at leve op til EU’s

kapitalkravsregler.

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal kernekreditinstituttet og EU-

moderselskabet inden for 6 måneder efter en afgørelse om adskillelse forelægge en

adskillelsesplan for tilsynsmyndigheden, der bl.a. skal indeholde en specifikation af

aktiver og aktiviteter, der vil blive adskilt fra kernekreditinstituttet samt en tidsplan for

adskillelsen.

Der stilles desuden en række skærpede krav til selskabsledelse (corporate governan-

ce), herunder at bestyrelsesmedlemmer som hovedregel ikke må være en del af den

daglige ledelse i begge selskaber.

Kompromisforslaget ændrer på en række punkter Kommissionens forslag. Kompro-

misforslaget fastholder princippet om, at tilsynsmyndighederne skal undersøge de om-

fattede institutters handelsaktiviteter mhp. at vurdere, om disse aktiviteter skal kræves

adskilt fra den almindelige kernebankforretning, men der gives betydeligt større diskre-

tion til tilsynsmyndigheden i forhold til at foretage denne vurdering.

Efter formandskabets kompromisforslag inddeles institutterne i to grupper (gruppe 1

og gruppe 2) på baggrund af omfanget af institutternes samlede handelsaktiviteter.

Institutter, hvis handelsaktiviteter over en treårig periode årligt overstiger 100 mia.

euro (ca. 750 mia. kr.), placeres i gruppe 2, men de resterende omfattede kreditinsti-

tutter placeres i gruppe 1. Ifølge Kommissionens beregninger vil ca. 12 af de 30 om-

fattede institutter blive placeret i gruppe 2.

Institutter i gruppe 1 vil i udgangspunktet alene være underlagt krav om en række

indrapporteringer om sine handelsaktiviteter af kvalitativ (fx beskrivelser af kontrolme-

kanismer og strategier vedr. risikoafdækning) og kvantitativ (fx profitmargin og trans-

aktionsomfang) karakter. Institutter i gruppe 1 vil således i udgangspunktet ikke kunne

underlægges krav om udskillelse af handelsaktiviteter (udover egenhandel) eller andre

tiltag.

Institutter i gruppe 2 underlægges de samme indrapporteringskrav plus krav om ind-

rapportering af yderligere kvantitative data (herunder daglige åbne positioner fordelt

på grupper af finansielle instrumenter, fx derivater). Med udgangspunkt i disse indrap-

porterede data skal tilsynsmyndigheden foretage en dybdegående vurdering af disse

institutters handelsaktiviteter og på denne baggrund vurdere, om aktiviteterne er ud-

tryk for overdreven risikabel adfærd i forhold til den finansielle stabilitet. Finder til-

synsmyndigheden, at det er tilfældet,

kan

tilsynsmyndigheden vælge at:



Stille krav om adskillelse af handelsaktiviteterne fra kernekreditinstituttet til en

separat handelsenhed,



Stille øgede krav til kreditinstituttets kapitalgrundlag,



Fastsætte et af de individuelle krav, der følger af art. 104 i kapitalkravsdirekti-

vet (CRD IV), fx hyppigere rapporteringer, oplysningskrav, særlige likviditets-

krav, krav til særlige processer og arbejdsgange, krav til aflønning mv.

Både institutter i gruppe 1 og gruppe 2 vil fortsat være underlagt en undersøgelse

mhp. at afdække eventuelle egenhandel-aktiviteter, jf. ovenfor. Men indrapporterings-

kravene er mere omfattende for institutter i gruppe 2, ligesom disse institutter skal

underlægges en yderligere dybdegående vurdering af handelsaktiviteterne. Handels-

aktiviteter som vurderes at være egenhandel, vil fortsat skulle udskilles til en separat

handelsenhed, uanset om instituttet befinder sig i gruppe 1 eller 2.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

I sin vurdering af handelsaktiviteterne skal tilsynsmyndigheden tage særligt hensyn til

den betydning, market making har for de finansielle markeders funktion og finansierin-

gen af realøkonomien i de berørte lande.

For institutter i såvel gruppe 1 som gruppe 2 er der oplistet en række principper, som

institutternes skal leve op til for at vise, at deres handelsaktiviteter ikke udgør overdre-

ven risikabel adfærd. Disse principper er de samme, som lægges til grund i vurderin-

gen af, om aktiviteter udgør egenhandel, jf. ovenfor. Det drejer sig bl.a. om at adskille

medarbejdere, som forvalter instituttets likviditet og investeringer fra de medarbejdere,

der servicerer kunderne, og om at have en langsigtet investeringsstrategi og en klar

strategi for likviditetsforvaltning.

I særlige tilfælde, hvor vurderingen af institutternes egenhandel-aktiviteter (som fore-

tages for både institutter i gruppe 1 og gruppe 2) giver anledning til at tro, at disse

handelsaktiviteter kunne udgøre overdreven risikabel adfærd, kan tilsynsmyndigheden

”flytte” et institut fra gruppe 1 til gruppe 2 for derved at gennemføre en dybdegående

vurdering af handelsaktiviteterne.

For de adskilte enheder fastholder formandskabets forslag grundlæggende, at de skal

være økonomisk, juridisk og organisatorisk uafhængige. I modsætning til Kommissio-

nens oprindelige forslag er det dog muligt for en koncern at vælge sin egen koncern-

struktur efter eventuel adskillelse af handelsenheden. Det betyder, at der er bedre

mulighed for at opretholde forskellige koncernstrukturer efter adskillelse, således at for-

skellige banktraditioner respekteres. Det skal ses i lyset af, at der i Danmark, som i resten

af Norden, er tradition for, at kernekreditinstituttet fungerer som moderselskab, mens

andre lande primært har tradition for en model, hvor et holdingselskab ejer alle dele af

koncernen, altså også kernekreditinstituttet. Dog åbnes op for, at tilsynsmyndigheden i

særligt velbegrundende tilfælde kan kræve ændringer i koncernstrukturen, hvis det

vurderes at være nødvendigt for opnå forslagets formål og proportionalitet.

EBA skal udarbejde tekniske standarder mhp. nærmere at præcisere de indrapporte-

ringskrav, institutterne underlægges og i denne henseende tage hensyn til eksisteren-

de indrapporteringskrav for at undgå overlap og minimere administrative byrder.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer et bredt ønske i Rådet, herunder

fra dansk side, om at sikre, at adskillelse af handelsaktiviteterne udelukkende sker

efter nøje overvejelser og grundig vurdering fra tilsynsmyndighederne af de risici, som

handelsaktiviteterne måtte medføre, og ikke per automatik som følge af et givent om-

fang af handelsaktiviteter. Det skyldes, at en række handelsaktiviteter spiller en afgø-

rende rolle i det finansielle system i forhold til eksempelvis risikostyring og finansiering.

Det gælder ikke mindst market making, der spiller en central rolle i forhold til at skabe

likviditet i markederne, idet kreditinstitutterne forpligter sig til at stille løbende købs- og

salgspriser til rådighed for markedet.

Market making-aktiviteter spiller ikke mindst en vigtig rolle på det finansielle marked i

Danmark, ligesom andre små markeder, hvor kun et lille antal institutter påtager sig den

risiko, market making indebærer. Uden et vist antal market makere i fx realkreditobligati-

onsmarkedet vil likviditeten i markedet mindskes, der vil ikke være en effektiv prisfastsæt-

telse, og forskellene mellem købs- og salgspriser samt risikoen for kursudsving øges.

Konsekvensen af et ikke passende hensyn til market making er dermed en forringelse af

kurserne på f.eks. danske realkreditobligationer.

Undtagelse for statsobligationer m.v.

I Kommissionens forslag gælder forbuddet mod egenhandel ikke, hvis de finansielle

instrumenter er udstedt af medlemsstaternes regeringer (statsobligationer, skatkam-

merbeviser m.v.), visse investerings- og udviklingsbanker (herunder Den Europæiske

Investeringsbank), samt visse internationale organisationer (herunder EU og IMF).

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Tilsvarende gælder, at disse finansielle instrumenter er undtaget fra kravet om adskil-

lelse til en handelsenhed. Kommissionen får ifølge sit forslag kompetence til i delege-

rede retsakter at undtage andre finansielle instrumenter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt denne undtagelse for statsob-

ligationer m.v. Kompromisforslaget indebærer dog, at Kommissionen ifm. en revision

senere skal overveje, om en eventuel yderligere undtagelse af finansielle instrumenter

også skal gælde finansielle instrumenter, der benyttes som led i opfyldelsen af likvidi-

tetskravet, LCR, herunder fx omfatte danske realkreditobligationer.

Store eksponeringer

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om store eksponeringer i tilfælde, hvor der

er stillet krav om etablering af en separat handelsenhed. Forslaget sondrer mellem

koncerninterne eksponeringer, dvs. overfor modparter (selskaber) i samme koncern,

og koncerneksterne eksponering, dvs. i forhold til andre finansielle modparter.

For koncerninterne eksponeringer indebærer Kommissionens oprindelige forslag, at

kernekreditinstituttets eksponering mod en enhed, der ikke tilhører samme underkon-

cern

som kernekreditinstituttet, ikke må overstige 25 pct. af kreditinstituttets justerede

kapitalgrundlag.

Dette er reelt en stadfæstelse af de gældende regler på området

(kapitalkravsforordningen - CRR) - nu blot specificeret for de adskilte koncernenheder.

Dette fastholdes i formandskabets kompromisforslag med den undtagelse, at det er

muligt nationalt at vedtage strengere krav, så eksponeringer ikke må overstige 10 pct.

af instituttets justerede kapitalgrundlag, samt at der i visse akutte tilfælde er mulighed

for at undtage institutter fra eksponeringskravet.

Kernekreditinstitutters koncerneksterne eksponeringer må ifølge Kommissionens op-

rindelige forslag ligeledes ikke overstige 25 pct. af kernekreditinstituttets justerede

kapitalgrundlag (mod en enkelt finansiel enhed), ligesom de samlede koncerneksterne

eksponeringer mod andre finansielle enheder ikke må overstige 200 pct. af kernekre-

ditinstituttets justerede kapitalgrundlag. Kravene til koncerneksterne eksponeringer er i

formandskabets kompromis udgået som et generelt krav.

Endelig afskærer Kommissionens oprindelige forslag medlemsstater fra at benytte den

overgangsbestemmelse i CRR, der giver mulighed for at undtage visse typer ekspone-

ringer ved beregning af eksponeringsgrænserne. Det drejer sig bl.a. om undtagelser

for eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre-

ditobligationer, som der er praksis for i Danmark af hensyn til de danske realkreditob-

ligationer. Denne undtagelsesmulighed er ifølge Kommissionens forslag ikke mulig for

koncerneksterne eller koncerninterne eksponeringer for kreditinstitutter efter der er

sket adskillelse af handelsaktiviteter til en handelsenhed. Dette punkt er bl.a. på dansk

foranledning udgået i formandskabets kompromisforslag, hvorfor det er muligt for

Danmark at opretholde den hidtidige praksis.

Tilsynssamarbejde for grænseoverskridende koncerner

For grænseoverskridende koncerner fastsættes regler for samarbejdet mellem til-

synsmyndighederne for de enkelte dele af koncernen. Ifølge Kommissionens oprinde-

lige forslag træffes beslutningen af den konsoliderende myndighed

for alle enheder i

koncernen. Den konsoliderende myndighed for koncernen skal dog høre tilsynsmyn-

digheden for signifikante datterselskaber om afgørelser, den skal træffe.

Ved underkoncern forstås her, at der som følge af kravet om adskillelse skal etableres to særskilte under-

koncerner i moderkoncernen, hvoraf kun den ene omfatter kernekreditinstituttet/institutterne. Koncerninterne

eksponeringer skal opgøres konsolideret (samlet) på underkoncern-niveau.

Opgørelsen af det justerede kapitalgrundlag foretages efter principperne i CRR, bl.a. kreditrisikoredukti-

onsteknikker og undtagelser, vedrørende eksponeringer mod en række mindre risikofyldte modparter, fx

centralregeringer, medlemsstaters regionale eller lokale myndigheder eller anerkendte børser.

Den konsoliderende myndighed er den kompetente tilsynsmyndighed for moderselskabet og alle koncer-

nenheder i EU, som tilhører moderselskabet.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Formandskabets forslag lægger generelt op til øgede beføjelser til værtslandstilsynet.

Beslutninger tages i udgangspunktet i fællesskab mellem den konsoliderede myndig-

hed og tilsynsmyndigheden for datterselskaber. I tilfælde af uenighed kan sager over-

føres til EBA, som skal udføre bindende mægling, når det drejer sig om hhv. 1) en

beslutning om at kræve adskillelse af aktiviteter, der betragtes som egenhandel, 2)

supplerende kapitalkrav eller 3) øvrige tilsynsmæssige foranstaltninger. For beslutnin-

ger om adskillelse af handelsaktiviteter til en separat handelsenhed som følge af

overdreven risikabel adfærd skal de kompetente myndigheder for henholdsvis moder-

selskabet og hvert datterselskab ifølge formandskabets forslag selv tage en individuel

beslutning i tilfælde af intern uenighed. Baggrunden herfor er, at en række lande, her-

under Danmark, har ønsket, at en beslutning med så potentielt stor betydning for de

nationale økonomier skal træffes af en national myndighed.

Forslaget fastsætter også regler for samarbejdet mellem afviklingsmyndigheden og

tilsynsmyndigheden for at sikre, at en beslutning om adskillelse ikke griber forstyrren-

de ind i afviklings- og krisehåndteringsbeslutninger i medfør af krisehåndteringsdirekti-

vet (BRRD) og omvendt. Det grundlæggende princip i Kommissionens oprindelige

forslag, som alene er blevet klargjort i kompromisforslaget, er, at tilsynsmyndigheden

tager den endelige beslutning fsva. adskillelse, men at afviklingsmyndigheden skal

høres i processen, og at der skal udveksles de nødvendige, relevante oplysninger.

Dispensation fra reglerne om adskillelse

Kommissionens oprindelige forslag giver mulighed for, at Kommissionen efter anmod-

ning fra en medlemsstat kan give dispensation til et kernekreditinstitut fra reglerne om

adskillelse af handelsaktiviteterne, hvis dette er underlagt national lovgivning før frem-

sættelse af forordningen, og hvis de nationale regler lever op til en række kriterier,

herunder har til hensigt at reducere finansiel stress eller sammenbrud og systemiske

risici, og sikrer, at kreditinstituttet er juridisk adskilt fra enheder, der er involveret i de

af forslaget omfattede handelsaktiviteter, når de tilhører samme koncern mv.

Dispensationsmuligheden er reelt rettet mod Storbritannien, der allerede har gennem-

ført nationale regler, der i nogen udstrækning ligner Kommissionens oprindelige for-

slag, og som vurderes at være de mest vidtgående nationale regler på området i EU

Formandskabets kompromisforslag ændrer markant på denne dispensationsbestem-

melse, bl.a. efter en kritik udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste. I forslaget er den

oprindelige artikel slettet.

I stedet lægges der op til, at forslagets formål om at håndtere systemiske risici ved at

adskille handelsaktiviteter fra kernebankforretningen kan håndteres på en af to måder.

Enten kan man følge forordningens krav (dvs. stille krav om adskillelse af egenhandel

til en separat handelsenhed og identificere og håndtere overdreven risikabel adfærd i

henhold til resten af forslaget).

Alternativt er det muligt at benytte en national option. For at leve op til denne option

skal der være indført nationale regler, der bør kræve, at kernebankforretningen place-

res i en adskilt enhed. Denne alternative, nationale option, hvor det snarere er kerne-

forretningen, der er indhegnet fra handelsaktiviteterne (frem for at handelsaktiviteterne

er indhegnet fra kernebankforretningen, som det er tilfældet i resten af forslaget) sva-

rer i høj grad til tilgangen i den britiske lovgivning på dette område.

Kompromisforslaget opstiller en række mere specificerede krav, der skal være opfyldt,

for at en medlemsstat kan benytte den nationale option, herunder at egenhandel skal

være separeret fra kernebankforretningen, samt en række specificerede minimums-

Bl.a. lægger de britiske bankstruktur-regler op til, at skal ske en automatisk adskillelse (uden yderligere

tilsynsmæssig diskretion) mellem kernebankforretningen fra resten af forretningen, herunder handelsaktivi-

teterne, hvis instituttets indskud overstiger en given tærskel (25 mia. GBP).

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

krav, der skal være opfyldt for at sikre juridisk, økonomisk og organisatorisk adskillel-

se. Disse krav skal sikre, at medlemsstater, der benytter den nationale option, ikke

sætter mere lempelige krav, end der gælder i forslaget.

Der stilles modsat det oprindelige forslag fra Kommissionen ikke krav om, at nationale

regler er indført før et givent tidspunkt. Dermed er det potentielt muligt for alle med-

lemslande at benytte optionen.

Kommissionen skal på baggrund af oplysninger fra en medlemsstat, der vil benytte

den nationale option, vurdere, hvis medlemsstatens nationale lovgivning eller ændrin-

ger heraf ikke lever op til de opstillede krav. Medlemsstaten skal gennemgå lovgivnin-

gen mindst hvert tredje år og skal notificere Kommissionen om resultatet heraf.

Sanktioner

Forslaget indfører pligt om, at medlemsstaterne skal sanktionere manglende overhol-

de af bestemmelserne. Hertil opstiller forslaget et system af administrative sanktioner

og tiltag, herunder muligheden for at tilsynsmyndigheden kan udstede administrative

bøder uden om domstolene. Administrative sanktioner og tiltag skal være effektive,

proportionale og afskrækkende.

Formandskabets kompromisforslag ændrer på enkelte dele af sanktionsbestemmel-

serne, herunder at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af ad-

ministrative bøder, men frit kan vælge at benytte strafferetlige sanktioner, som der er

tradition for i Danmark.

Revision og ikrafttrædelse

Rapporteringskravene gælder 24 måneder efter forordningens ikrafttræden (20 dage

efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende), mens størstedelen af de

øvrige substantielle bestemmelser finder anvendelse efter 36 måneder.

Kommissionen skal jævnligt vurdere effekten af reglerne og skal inden den 1. januar

2021 fremlægge en rapport herom, samt eventuelt lovgivningsforslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentets

økonomiudvalg (ECON) ventes ikke at afslutte sine forhandlinger før efter sommer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden. Kommissionen

fremhæver, at et tiltag på europæisk plan vil sikre, at bankkoncerner i EU er reguleret

af fælles regler og dermed agerer på lige vilkår.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

i lyset af formålet om at øge den finansielle stabilitet i det indre marked.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den gældende regulering af kreditinstitutter, som i vidt omfang har sit udgangspunkt i

EU-direktiver, findes ikke regler om strukturen i en finansiel koncern i forhold til insti-

tuttets handelsmæssige aktiviteter. For en virksomhed i krise, eller hvor strukturen

vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver, indeholder Lov om finansiel virksom-

hed (FIL) dog en særlig adgang for Finanstilsynet til at påbyde fx opdeling af de finan-

sielle virksomheder. Det gælder, hvis virksomhedens økonomiske stilling er forringet,

så investorernes interesser er udsat for fare, eller der er en væsentlig risiko for, at

virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at den vil miste sin tilladelse.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Desuden er det med implementering af EU’s krisehåndteringsdirektiv (BRRD) i FIL

muligt for afviklingsmyndigheden (i dette tilfælde Finanstilsynet) at kræve ændringer i

den retlige eller operationelle struktur af et institut eller en koncern, hvis dette vurderes

at være en hindring for afvikling mhp. at sikre de kritiske funktioner samt ifm. tidlig

indgriben over for et institut, der er i risiko for at blive nødlidende.

FIL indeholder herudover regler, som på en mere indirekte måde modvirker særlige

risici ved institutters aktiviteter, idet penge- og realkreditinstitutters bestyrelse skal

sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til

risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en passende

basiskapital til at dække instituttets risici.

FIL fastsætter en generel overgrænse for store engagementer på 25 pct. af kreditinsti-

tuttets basiskapital. Desuden må en finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Fi-

nanstilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern

bortset fra engagementer med dattervirksomheder.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er fremsat som en forordning og vil dermed få direkte virkning i dansk ret

uden lovgivningsmæssig gennemførelse. Det må dog forventes, at der vil skulle ske

enkelte lovgivningsmæssige justeringer af FIL. Tilsvarende må det forventes, at dele-

gerede retsakter vedtaget af Kommissionen vedr. udarbejdelse af tekniske standarder

kan medføre tilpasninger af den relevante lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få nogen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at behovet for at gennemføre en omfattende undersøgelse af eventuel-

le danske institutter i gruppe 2 vil medføre et behov for øgede ressourcer til Finanstil-

synet. Disse vil blive finansieret via gebyrer på virksomheder under tilsyn, som det er

normal praksis for Finanstilsynet.

Kompromisforslaget forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for den danske finan-

sielle sektor som helhed. Det vurderes, at forslaget vil have visse erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de omfattede institutter som følge af øgede indrapporteringskrav.

Det bemærkes, at Finanstilsynet i dag under visse betingelser, f.eks. knyttet til et kre-

ditinstituts kompleksitet eller hvis instituttet er i krise, har mulighed for at kræve dele af

et kreditinstitut adskilt fra resten af instituttet. I det tilfælde, hvor Finanstilsynet efter en

grundig vurdering af handelsaktiviteterne fsva. institutter i gruppe 2 (jf. ovenfor) når

frem til, at der er behov for at adskille handelsaktiviteterne i en separat enhed, vil det

desuden kunne medføre øgede finansieringsomkostninger, da handelsenheden skal

leve op til separate kapitalkrav mv. Det vil ligeledes kunne medføre omkostninger, hvis

Finanstilsynet på baggrund af denne grundige vurdering når frem til, at der er behov

for at stille krav om øget kapital eller lignende.

Det er aktuelt vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser ved for-

slaget. Det vurderes, at forslaget - afhængig af dets endelige udformning - potentielt

vil kunne forebygge en situation med finansiel ustabilitet som følge af europæiske

institutternes handelsaktiviteter og dermed direkte eller indirekte have positive sam-

fundsøkonomiske effekter. Forslaget vurderes ikke i dets nuværende form at ville ska-

de likviditeten på markedet eller unødigt svække institutternes mulighed for at udføre

gavnlige handelsaktiviteter i forhold til eksempelvis risikostyring og finansiering.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

Forslaget vurderes ikke at have øvrige konsekvenser.

Høring

Kommissionens forslag var i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 28. februar 2014. En række af høringssvarene var kritiske over-

for Kommissionens oprindelige forslag. Disse kritikpunkter vurderes, på bl.a. dansk

foranledning, imødekommet i formandskabets kompromisforslag.

For en gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 14.

april 2014.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte et kompromis i Rådet på basis af formandskabets forslag,

som vurderes i tilstrækkelig grad at imødekomme de bekymringer, som man fra dansk

side har haft vedr. Kommissionens oprindelige forslag.

Fra dansk side støttes generelt tiltag, der fremmer den finansielle stabilitet og modvir-

ker opbygning af systemiske risici. Under finanskrisen var det imidlertid ikke institut-

ternes handelsaktiviteter, der gav udfordringer i Danmark, men derimod en mangelfuld

udlånspolitik og dårligt kredithåndværk.

I visse andre lande har handelsaktiviteterne, herunder egenhandel, dog givet udfor-

dringer og det kan ikke udelukkes, at nye risici i den danske finansielle sektor kan

opstå i fremtiden.

Derfor støttes det fra dansk side, at Finanstilsynet med forslaget får en række værktø-

jer til at håndtere en situation, hvor de største kreditinstitutters handelsaktiviteter ud-

gør en risiko for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Muligheden for at foretage

adskillelse af handelsaktiviteterne bør udelukkende ske efter nøje overvejelser og

grundig vurdering fra Finanstilsynet, som kompromisforslaget foreskriver. Fra dansk

side støtter man derfor disse skønsmæssige beføjelser til de nationale tilsynsmyndighe-

der der sikrer, at et givent omfang af handelsaktiviteter ikke per automatik medfører ad-

skillelse. Finanstilsynet har allerede i dag under visse betingelser mulighed for at kræ-

ve dele af et kreditinstitut adskilt fra resten af instituttet.

En række handelsaktiviteter spiller en afgørende rolle i det finansielle system i forhold til

eksempelvis risikostyring og finansiering, herunder market making. Derfor støttes fra

dansk side, at formandskabets forslag er funderet i en risikobaseret og proportional

tilgang, som ikke indebærer unødige administrative byrder, der ikke er begrundet i

nødvendigheden af at håndtere risici fra overdreven risikabel adfærd.

Da institutternes market making-funktion er særligt vigtig for at styrke likviditeten på bl.a.

det danske marked for statsobligationer og realkreditobligationer, og dermed i sidste

ende til gavn for danske boligejere, lægger man fra dansk side vægt på, at forslaget ikke

unødigt forhindrer disse aktiviteter. Det vurderes ikke at være tilfældet i kompromisfor-

slaget.

I tilfælde hvor der skal ske adskillelse, støtter man fra dansk side, at det fortsat er muligt

at opretholde forskellige koncernstrukturer, efter at handelsenheden er adskilt, således at

forskellige banktraditioner respekteres, med mindre tilsynsmyndigheden vurderer, at der

er særligt gode grunde til at vælge en bestemt juridisk struktur.

I forhold til bestemmelserne om egenhandel er der fra dansk side opbakning til, at

kreditinstitutter ikke bør tage store, risikobetonede positioner for deres egenbehold-

ning, som risikerer at påvirke institutternes kerneforretning, herunder kundernes ind-

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 19/6-15

skud. Det er imidlertid vanskeligt at foretage en klar afgrænsning af, hvad der er

egenhandel, og hvad der ikke er, herunder hvornår der er tale handelsaktiviteter afledt

af kundeaktivitet frem for egentlig egenhandel. Derfor støttes fra dansk side, at et for-

bud mod egenhandel erstattes af et krav om udskillelse af egenhandel-aktiviteter til en

separat handelsenhed, som det er tilfældet i kompromisforslaget.

Fra dansk side arbejdes desuden for at sikre lige vilkår for medlemslandene i forhold til

forordningen, herunder at muligheden for at medlemslande, der nationalt allerede har

indført eller vælger at indføre tilsvarende reformer, kan fravige forordningens bestemmel-

ser, ikke skal indebære, at sådanne lande kan nyde en større grad af fleksibilitet eller

mere lempelige regler end øvrige medlemslande.

Endelig lægger man fra dansk side afgørende vægt på, at forslaget muliggør, at med-

lemsstaterne frit kan vælge mellem administrative og strafferetlige sanktioner, som det

er tilfældet i kompromisforslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-

hedsnotatet er tidligere sendt til Folketingets Europaudvalg den 14. april 2014.