Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3401 - Alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-312

Den 9. juni 2015

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23. juni 2015

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 .........................................................2

2. Det Europæiske Semester 2015.....................................................................................................7

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – forslag til en

interinstitutionel aftale om bedre regulering ...................................................................................9

4. FYROM/Makedonien ................................................................................................................ 13

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Forud for Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 er der lagt op til en tung dagsorden, der dækker en lang

række emner. For så vidt angår de udenrigspolitiske emner forventes der at være fokus på EU's udenrigs- og sik-

kerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, situationen i Ukraine og relationen til Rusland samt

kampen mod terrorisme. Der forventes også at blive gjort status på situationen ift. migrationsstrømme i Middelha-

vet og implementeringen af erklæringen fra det ekstraordinære møde den 23. april. Hvad angår de økonomiske

emner vil der være fokus på det digitale indre marked, det europæiske semester, TTIP samt overvejelser om en

styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 25.-26. juni 2015. I henhold forretningsordenen for Det Euro-

pæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Forud for Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 er der lagt op til en tung dagsorden, der

dækker en lang række emner.

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Drøftelsen af den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (CSDP) forventes på Det Europæiske

Råd at blive tæt koblet til fremlæggelsen af udenrigsrepræsentant Mogherinis præsentation af sin

strategiske analyse (review) af udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer for EU. Ved Det

Europæiske Råd i december 2013 blev udenrigsrepræsentanten anmodet om at udarbejde en ana-

lyse af den globale udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling med fokus på, hvilke muligheder

og udfordringer udviklingen har medført for EU og medlemsstaterne. På Det Europæiske Råd

forventes der truffet beslutning om udarbejdelsen af en ny udenrigs- og sikkerhedsstrategi for

EU. Den nuværende strategi blev vedtaget i 2003 og revideret i 2008. Siden har den sikkerheds-

og udenrigspolitiske situation ændret sig markant. Drøftelsen af selve CSDP’en forventes desu-

den at tage bestik af de opdrag, som blev givet ved Det Europæiske Råd i december 2013 til ud-

viklingen af CSDP’en og samtidig give strategisk retning ift. nye trusler, herunder eksempelvis i

forhold til hybride trusler.

Rusland/Ukraine

På Det Europæiske Råd i marts 2015 opnåedes der enighed om at lave en klar kobling mellem

sanktionerne mod Rusland og implementeringen af Minsk-aftalen. Der ventes på den baggrund

at være opbakning til en forlængelse af de økonomiske sanktioner (en roll-over), som vil binde

tidslinjerne for Minsk-aftalen og sanktionerne op på samme pejlemærke, nemlig udgangen af

2015. Dertil kommer, at hverken situationen på landjorden i Ukraine eller de hidtidige, meget

begrænsede fremskridt i gennemførelsen af Minsk-aftalen tilsiger umiddelbart, at det vil kunne

komme på tale at ”skrue ned for” det aktuelle sanktionsniveau.

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

Migration

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 vedtog stats- og regerings-

cheferne en erklæring med en række konkrete indsatsområder i forhold til håndtering af migrati-

onsudfordringen. Europa-Kommissionen fremlagde den 13. maj 2015 sin meddelelse om en

”Europæisk dagsorden for migration” (A European Agenda on Migration). Kommissionens

meddelelse har til formål at fastlægge en fælles ramme for EU’s fremtidige asyl- og migrationspo-

litik og har fået en central rolle i udmøntningen af Det Europæiske Råds erklæring om håndte-

ring af migrationsstrømme

Meddelelsen indeholder både forslag til den øjeblikkelige håndtering af migrationsstrømme og

forslag til mere langsigtede initiativer til bekæmpelse af ulovlig migration og menneskesmugling,

sikring af EU’s ydre grænser, etablering af et stærkt fælles asylsystem samt indførelse af en ny

politik for lovlig migration.

Kommissionen har stillet forslag om et konkret forslag til en midlertidig omfordelingsmekanisme

for asylansøgere, der har et åbenbart behov for international beskyttelse fra henholdsvis Italien

og Grækenland til andre EU-medlemsstater. Danmark er pga. retsforbeholdet ikke omfattet af

forslaget. Kommissionen har også vedtaget en henstilling til medlemsstaterne om at etablere et

europæisk genbosætningsprogram, som skal omfatte i alt 20.000 anerkendte flygtninge fra lande

uden for EU. Selvom genbosætningsprogrammet lægger op til, at alle medlemsstater skal deltage,

er genbosætningsprogrammet ikke juridisk bindende for medlemsstaterne (der er tale om en hen-

stilling fra Kommissionen og ikke en bindende retsakt). Programmet skal gennemføres over de

næste to år. Danmark vil pga. retsforbeholdet ikke være omfattet af en evt. bindende retsakt om

genbosætning. Kommissionen foreslår i forlængelse heraf, at medlemsstaterne bør arbejde hen

imod en årlig kvote i 2020 på 20.000 flygtninge. Fordelingen af asylansøgere under omforde-

lingsmekanismen og flygtninge under genbosætningsprogrammet foreslås fordelt på baggrund af

en fordelingsnøgle.

Kommissionen er desuden fremkommet med en meddelelse om en europæisk handlingsplan

mod menneskesmugling, der skal gælde for 2015-2020. Handlingsplanen indeholder initiativer til

styrkelse af mulighederne for politimæssig og retslig indgriben over for menneskesmuglerne,

styrket informationsdeling mellem medlemsstaterne, øget indsats til forebyggelse af menneske-

smugling og assistance til sårbare migranter samt stærkere samarbejde med tredjelande. En del af

denne indsats er udmøntet i Rådets (udenrigs- og forsvarsanliggender) beslutning den 18. maj

2015 om at etablere en militær operation til at ødelægge menneskesmuglingsnetværk i det sydlige

og centrale Middelhav (EUNAVFOR MED). Danmark deltager som følge af forsvarsforbehol-

det ikke i den militære operation.

Kommissionen understreger også vigtigheden af partnerskaber med tredjelande samt adressering

af de bagvedliggende årsager til irregulær og tvungen migration gennem udviklingssamarbejdet.

Europa-Kommissionen foreslår bl.a. etablering af regionale udviklings- og beskyttelsesprogram-

mer i Nordafrika og på Afrikas Horn samt videreudvikling af programmet i Mellemøsten. Kom-

missionen vil afsætte EUR 30 mio. til formålet i 2015/2016, hvilket vil skulle suppleres af bidrag

fra medlemslandene. Endvidere foreslår Kommissionen en mere effektiv gennemførelse af ud-

sendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU. Der foreslås også på pilotbasis

etableret et multi-purpose center i Niger med fokus på både tilvejebringelse af information, lokal

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

beskyttelse og genbosætning. Endelig vil migration indgå i allerede eksisterende CSDP-missioner

i bla. Niger og Mali.

Terrorbekæmpelse

Foranlediget af terrorangrebene i Paris og anti-terroraktionerne i Belgien tidligere på året, afgav

Det Europæiske Råd den 12. februar 2015 en erklæring om terrorisme, som fokuserer på følgen-

de tre områder: (1) sikkerhed for befolkningen, (2) forebyggelse af radikalisering og beskyttelse af

værdier og (3) samarbejde med internationale partnere. I relation til det første område (sikkerhed

for befolkningen) fremhæves behovet for at implementere eksisterende værktøjer og udvikle nye.

I den forbindelse peges bl.a. på behovet for at oprette et europæisk PNR-system for at styrke

grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser og for at øge samarbejdet myndighederne imellem, her-

under de nationale myndigheders samarbejde med EU’s institutioner. For så vidt angår det andet

område (forebyggelse af radikalisering og beskyttelse af værdier) fremhæves i erklæringen bl.a.

behovet for at monitorere og fjerne materiale på internettet, som promoverer terrorisme og vold,

bl.a. gennem samarbejde med internetindustrien, jf. nærmere herom under pkt. 5. Endvidere

fremhæves bl.a. behovet for at promovere tolerance, grundlæggende rettigheder og solidaritet.

For så vidt angår det tredje område (samarbejde med internationale partnere) fremhæves særligt

behovet for styrket samarbejde med EU’s Sydlige naboskab og en mere strategisk tilgang til kon-

flikter i EU’s nærområde.

Rådet for almindelige anliggender (GAC) har den centrale koordinerende rolle i opfølgningen af

DER erklæringen og behandlede senest emnet på en frokostdrøftelse den 21. april 2015. Terror

blev også drøftet på RIA-rådsmødet i marts.

Kommissionen vedtog den 28. april 2015 sin meddelelse om en ny strategi for EU’s interne sik-

kerhed til afløsning af den eksisterende strategi. Strategien er en opdatering af en række eksiste-

rende instrumenter, og understøtter medlemsstaternes arbejde. I strategien lægges vægt på, at

terrorbekæmpelse ikke kun sker ved strafferetlige tiltag med også ved social inklusion og samar-

bejde. På Rådsmødet d. 23. juni 2015 forventes en drøftelse af implementeringen af de tiltag, der

blev peget på i DER-erklæringen fra februar i år, idet DER d. 25. – 26. juni 2015 forventes at

gøre status på implementeringen heraf.

Det digitale indre marked

Kommissionen offentliggjorde den 6. maj 2015 meddelelsen ”A Digital Single Market Strategy

for Europe” (KOM (2015) 192), som udstikker Kommissionens strategi for det digitale indre

marked. Det digitale indre marked ligger meget højt på Kommissionens politiske dagsorden og

der lægges op til initiativer inden for en række områder. Kommissionens mål er et digitalt indre

marked hvor varer, tjenesteydelser og kapital frit kan bevæge sig på tværs af grænser, samt et digi-

talt indre marked hvor borgere og virksomheder kan udøve online aktivitet uanset nationalitet

eller bopæl. Kommissionen finder, at udviklingen af et digitalt indre marked vil styrke Europas

position inden for informations- og kommunikationsteknologi. Selve meddelelsen indeholder

ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige tiltag, men beskriver retningen, formålet og proces-

sen for kommende tiltag, der skal fremme det digitale indre marked. Det kan bl.a. forventes, at

en række høringer vil blive iværksat som opfølgning på meddelelsen.

Det digitale indre marked er på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. juni

2015. Frem mod mødet vil meddelelsen blive drøftet i relevante rådsformationer samt med inte-

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

ressenterne. Kommissionen har indikeret, at man forventer klare retningslinjer for, hvordan

Kommissionen skal fremme det digitale indre marked fra Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Semester

Det europæiske semester er rammen om det økonomiske samarbejde i EU.

Kommissionen har den 13. maj 2015 offentliggjort udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger

(herunder et sæt anbefalinger til euroområdet) og Rådets udtalelser om landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer (for hhv. eurolande og ikke-eurolande). De landespecifikke anbefalinger

er som led i det europæiske semester et vigtigt instrument til at sikre en sund økonomi i de enkel-

te lande og til generelt at understøtte investeringer, vækst og nye arbejdspladser i EU. Gennem-

førelsen er et nationalt anliggende.

Det forventes, at der på baggrund af Kommissionens udkast vil blive opnået politisk enighed om

de landespecifikke anbefalinger og udtalelser om landenes stabilitets- eller konvergensprogram-

mer på rådsmødet (økonomi og finans) den 19. juni 2015. De landespecifikke anbefalinger, der

vedrører arbejdsmarkedet, forventes drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

og forbrugerbeskyttelse) den 18. juni 2015. DER forventes herefter at tilslutte sig de landespeci-

fikke anbefalinger på mødet den 25.-26. juni 2015, hvorefter de formelt forventes vedtaget på

rådsmødet (økonomi og finans) den 14. juli 2015.

TTIP

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA, kaldet Trans-Atlantic Trade and

Investment Partnership (TTIP), har været i gang siden juni 2013. Eftersom aftalen vil omfatte

omkring en tredjedel af verdenshandlen, og EU og USA tilsammen står for knap halvdelen af

verdens BNP, har TTIP både stor økonomisk og geopolitisk betydning. Den 9. forhandlingsrun-

de blev gennemført i april 2015 i New York, mens den 10. runde forventes at finde sted i Bru-

xelles i juli 2015. Kommissionen sigter efter, at man kan nå en politisk aftale i løbet af 2016. Et

vigtigt aspekt i den interne amerikanske proces er handelsbemyndigelse (TPA) til Præsidenten,

som er godkendt i Senatet, mens Repræsentanternes Hus godkendelse i skrivende stund udestår.

Der pågår en omfattende offentlig debat om TTIP i Europa, som særligt har fokus på tvistbilæg-

gelse i investeringssager (ISDS -

investor-to-state dispute settlement).

ISDS er for tiden ikke del af for-

handlingerne. Kommissionen præsenterede på udenrigsrådsmøde (handel) d. 7. maj 2015 et kon-

ceptpapir med ideer, som kan danne udgangspunkt for genoptagelsen af forhandlingerne med

USA på ISDS-spørgsmålet.

Det Europæiske Råd forventes at modtage en orientering om status for TTIP-forhandlingerne.

Styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union

Det Europæiske Råd forventes den 25.-26. juni 2015 at drøfte videreudvikling af den Økonomi-

ske og Monetære Union på baggrund af en rapport, som forventes fremlagt den 10. juni 2015.

Rapporten udarbejdes af Kommissionens formand sammen med formændene for Det Europæi-

ske Råd, eurogruppen og ECB, og under inddragelse af Europa-Parlamentets formand. Rappor-

ten vil inden Det Europæiske Råd blive drøftet på rådsmøde (økonomi og finans) den 19. juni

2015 og på Rådet (almindelige anliggender) den 21. juni 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 fore-

ligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, er-

hvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26.

juni 2015 velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 har seneste været forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg på mødet den 12. maj 2015 til orientering.

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

2. Det Europæiske Semester 2015

KOM (2015) 0255

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet skal de samlede landespecifikke anbefalinger for 2015 drøftes. Det forventes, at der på baggrund af

Kommissionens udkast vil blive opnået politisk enighed om de landespecifikke anbefalinger og udtalelser om lan-

denes stabilitets- eller konvergensprogrammer på rådsmødet (økonomi og finans) den 19. juni 2015. De landespe-

cifikke anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet, forventes drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,

forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 18. juni 2015. Det Europæiske Råd forventes herefter at tilslutte sig de

landespecifikke anbefalinger på mødet den 25.-26. juni 2015, hvorefter de formelt forventes vedtaget på rådsmødet

(økonomi og finans) den 14. juli 2015.

2. Baggrund

Det europæiske semester er rammen om det økonomiske samarbejde i EU. De landespecifikke

anbefalinger er som led i det europæiske semester et vigtigt instrument til at sikre en sund øko-

nomi i de enkelte lande og til generelt at understøtte investeringer, vækst og nye arbejdspladser i

EU. Gennemførelsen er et nationalt anliggende.

Kommissionen har den 13. maj 2015 offentliggjort udkast til Rådets

landespecifikke anbefalinger

(herunder et sæt anbefalinger til euroområdet) og Rådets udtalelser om

landenes stabilitets- og kon-

vergensprogrammer

(for hhv. eurolande og ikke-eurolande).

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger, på baggrund af

drøftelser på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 18.

juni 2015 og rådsmødet (økonomi og finans) den 19. juni 2015, og herigennem forberede Det

Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015.

Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger den 25.-26. juni

med henblik på endelig formel vedtagelse på rådsmødet (økonomi og finans) den 14. juli 2015.

Kommissionens udkast til Rådets

landespecifikke anbefalinger for Danmark:

Rådet anbefaler, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger mhp. at:



undgå en afvigelse fra den mellemfristede målsætning (MTO) i 2016.



øge produktiviteten, særligt i den indenlandsk orienterede servicesektor, herunder detail-

sektoren og bygge- og anlægssektoren. Mindske barriererne for etablering af detailvirk-

somhed og tage yderligere skridt mhp. at fjerne tilbageværende barrierer forårsaget af au-

torisations- og certificeringsordninger inden for byggesektoren.

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

Der henvises til samlenotat vedr. rådsmødet (økonomi og finans) den 19. juni 2015 for præsenta-

tion af rådsudtalelser vedr. Danmarks konvergensprogram samt gennemgang af anbefalinger til

de øvrige EU-lande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser. Det europæiske semester og landenes efterfølgende

implementering af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af med-

lemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne

bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i EU’s

medlemslande og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger til landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til

Danmark. Fra dansk side har man ikke bedt om ændringer, men alene en uddybning fsva. anbe-

falingen om styrkelse af produktiviteten.

Fra dansk side kan man tage Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til de

øvrige EU-lande til efterretning og tilslutte sig den enighed, som måtte kunne opnås i Rådet på

dette grundlag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – forslag til en interin-

stitutionel aftale om bedre regulering

KOM (2015) 0216

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 19. maj 2015 fremsat forslag (KOM (2015) 216) til en interinstitutionel aftale om bedre

regulering (IIA). Forslaget er en del af en pakke fra Kommissionen om bedre regulering, der udover IIA’en også

består af to meddelelser om hhv. REFIT og Kommissionens konsekvensanalyser. Forslaget om den interinstitutio-

nelle aftale skal erstatte den eksisterende inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003. Forslaget har til

formål at få alle parter (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til at arbejde sam-

men til gavn for borgere, virksomheder og samfundet mhp. at opnå noget med de ambitiøse politikmål, som man

har sat sig selv.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 216 af 19. maj 2015 fremsendt meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet om et forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering (IIA). For-

slaget er oversendt til Rådet den 28. maj 2015 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 295, der fastslår, at "Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen holder indbyr-

des samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for traktater-

nes rammer indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter”.

Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal, jf. TEU artikel 16, stk. 3.

Forslaget indgår i en samlet pakke om bedre regulering fra Kommissionen. I bemærkningerne til

forslaget fastslår Kommissionen, at den ikke kan, og heller ikke skal, inddrages i alt, hvad der

rører sig i EU. IIA’en er et bidrag til at skabe bedre regler og bedre resultater på europæisk ni-

veau. IIA’en relaterer sig blandt andet til den europæiske indsats for bedre regulering, som har til

formål at fjerne og forhindre unødige byrder i EU-lovgivningen. Af den inter-institutionelle afta-

le om bedre lovgivning fra 2003 fremgår det, hvordan Europa-Parlamentet, Kommissionen og

Rådet skal samarbejde for at sikre den bedst mulige forberedelse af EU-lovgivning. I bemærk-

ningerne til forslaget fremhæver Kommissionen dog, at disse gode intentioner ikke er blevet fulgt

konsekvent. Man vurderer, at tiden nu er moden til at lave en ny aftale. Af samme grund har

Kommissionen lagt op til en ambitiøs tidsplan for forslaget, der sigter på, at det kan færdigfor-

handles med udgangen af 2015.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremhæver i bemærkningerne til forslaget, at målet er, at få alle parter (Europa-

Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til at arbejde sammen, således at

borgere, virksomheder og samfundet som helhed kan se, hvilke fordele der er ved EU i deres

dagligdag. Der fastslås, at de tre institutioner vil fortsætte med bedre regulering ved hjælp af en

række initiativer og procedurer. Forslaget indeholder følgende hovedelementer:



Betragtninger: De indledende betragtninger bekræfter, at de tre institutioner lægger stor

vægt på ”fællesskabsmetoden”, gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, demokratisk le-

gitimitet, principperne om nærhed og proportionalitet, retssikkerhed og enkelthed, klar-

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15



hed og konsistens, når de udarbejder EU-lovgivning. De tre institutioner peger igen på

den rolle og det ansvar, som de nationale parlamenter har ifølge traktaterne.

Programmering og planlægning: Styrkelse af den årlige og flerårige programmering ved

inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet inden vedtagelsen af Kommissionens årlige

arbejdsprogram. Ud fra dette arbejdsprogram vil de tre institutioner blive enige om en li-

ste med forslag, som vil få prioritet i lovgivningsprocessen. Listen vil omfatte forslag til

opdatering eller forenkling af eksisterende lovgivning og om mindskelse af regelbyrden

især for små og mellemstore virksomheder.

Konsekvensanalyser: Konsekvensanalyser er et positivt bidrag til forbedring af kvaliteten

af EU-lovgivningen. Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser af de initiativer, som

den fremsætter, og som forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale

indvirkninger. Interessenter vil blive hørt. Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol

vil foretage kvalitetskontrol af disse konsekvensanalyser. Det hele vil blive offentligt til-

gængeligt ved fremsættelsen af Kommissionens forslag. De to lovgivende institutioner vil

starte deres behandling af Kommissionens forslag med at se på konsekvensanalysen. For-

ud for vedtagelsen af et substantielt ændringsforslag undervejs i lovgivningsprocessen vil

der ligeledes blive foretaget en konsekvensanalyse. Hver af de tre institutioner beslutter

selv, hvordan arbejdet med konsekvensanalyser skal organiseres under hensynstagen til de

interne, organisatoriske ressourcer. Institutionerne er enige om, at lovgivningen bør være

forståelig og klar, ikke give uforholdsmæssige omkostninger, være praktisk gennemførlig

m.v. I tilfælde af en væsentlig ændring af Kommissionens forslag kan den enkelte institu-

tion indkalde en uafhængig instans til at foretage en vurdering af de nævnte faktorer.

Høring af interessenter og feedback: Kommissionen vil foretage offentlige internetbase-

rede høringer. Resultaterne heraf vil være offentligt tilgængelige. Efter Kommissionens

vedtagelse af et forslag og parallelt med høringen af de nationale parlamenter vil interes-

senterne få lejlighed til at give deres mening til kende. De indsamlede holdninger vil blive

forelagt for medlovgiverne i starten af lovgivningsprocessen.

Efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning: De tre institutioner understreger be-

tydningen af, at der skabes størst mulig konsistens og sammenhæng i tilrettelæggelsen af

arbejdet med at evaluere udfaldet af EU-lovgivning, hvilket også omfatter høring af of-

fentligheden og interessenter. Der lægges op til, at der indføres krav om overvågning, eva-

luering og indberetning i al lovgivning med målbare indikatorer, hvormed der kan indhen-

tes bevis for lovgivningens praktiske virkning. Institutionerne er enige om, at alle EU-

aktiviteter bør evalueres på en forholdsmæssig måde. De tre institutioner vil gøre, hvad de

kan for at anvende revisionsklausuler og hvor relevant udløbsklausuler.

Lovgivningsinstrumenter: Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument i

en begrundelse til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder hvorfor et forslag er i overens-

stemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne. Kommissionen vil også

gøre rede for både omfanget og resultaterne af høringen af interessenter, efterfølgende

evaluering af eksisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter: De tre institutioner vil opnå enighed om

en revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles

forståelse fra 2011. Kommissionens forslag til revideret fælles forståelse er indeholdt i et

bilag til meddelelsen. Bilaget indeholder kriterier med henblik på en klarere afgrænsning af

henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Herudover lægges op til at

forbedre forberedelse og udarbejdelse af delegerede retsakter gennem større gennemsig-

tighed og bedre høringer. Kommissionen vil således, inden den vedtager delegerede rets-

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

akter, samle al nødvendig ekspertviden blandt andet gennem høring af eksperter fra med-

lemsstaterne og gennem offentlige høringer. Desuden vil Kommissionen, når der er be-

hov for bredere ekspertise i forberedelsen af udkast til gennemførelsesretsakter, gøre brug

af ekspertgrupper, høre særlige interessenter og/eller foretage offentlige høringer, hvor

det er relevant.



Koordinering af lovgivningsprocessen: De tre institutioner vil forbedre koordineringen af

deres lovgivningsarbejde, herunder det forberedende og lovgivende arbejde i forbindelse

med den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet og Rådet vil sammen

med Kommissionen for hvert lovgivningsforslag søge at fastlægge en tidsplan for de for-

skellige trin, der skal føre til den endelige vedtagelse. I denne tidsplan vil også indgå pas-

sende brug af andenbehandling. De tre institutioner vil regelmæssigt underrette hinanden

om deres arbejde under hele lovgivningsprocessen, herunder sørge for en passende grad

af gennemsigtighed i lovgivningsprocessen. Af hensyn til effektiviteten vil de tre instituti-

oner sørge for en bedre synkronisering af behandlingen af lovgivningsforslag hos de for-

beredende organer i Europa-Parlamentet og Rådet.



Implementering og anvendelse af EU-lovgivning: De tre institutioner vil opfordre med-

lemsstaterne til at anvende EU-retten hurtigt og korrekt. I særlige tilfælde vil det være an-

befalet at benytte samme datoer for starten på anvendelsen af lovgivning i medlemssta-

terne samt et begrænset antal datoer om året. Fristen for gennemførelse i national ret af

direktiver vil blive så kort som mulig og generelt ikke over to år. Medlemsstaterne opfor-

dres til at give offentligheden, herunder også Kommissionen i forbindelse med notifikati-

oner, klar information om de nationale foranstaltninger, herunder klargøre hvilke aspekter

der er en nødvendig konsekvens af EU-lovgivningen og hvilke som er tilføjet på nationalt

niveau. Medlemsstaterne opfordres til at foretage en vurdering af konsekvenserne heraf,

navnlig de administrative byrder for virksomheder, myndigheder og borgere. Kommissio-

nen vil årligt afrapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af EU-

lovgivning. De tre institutioner vil derudover opfordre medlemsstaterne til at samarbejde

med Kommissionen om at indhente oplysninger og data, som er nødvendige for at kunne

monitorere og evaluere gennemførelsen af EU-retten.



Forenkling: De tre institutioner er enige om at samarbejde om at ajourføre og forenkle

lovgivningen og mindske regelbyrden for virksomheder, myndigheder og borgere. RE-

FIT-programmet vil være den centrale platform for institutionernes fortsatte indsats. I

Kommissionens arbejdsprogram vil det blive angivet, hvilke forslag Kommissionen vil

fremsætte for at mindske regelbyrden, og hvilke verserende forslag der vil blive trukket

tilbage. Kommissionen vil derudover identificere områder inden for den eksisterende lov-

givning, som bør forenkles og vil kvantificere potentialet for regelforenkling, når dette er

muligt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning til det foreliggende forslag foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Indgåelse af interinstitutionelle aftaler kræver ikke ændring af gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

7. Konsekvenser

En ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have konsekvenser for

statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der vedrører bedre EU-

lovgivning kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøkonomien og erhvervsli-

vet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere unødvendige byrder

for virksomheder, myndigheder og borgere.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for institutionelle spørgsmål den 3. juni 2015.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning i Rådet til at revidere den inter-institutionelle aftale fra 2003. Det er for-

ventningen, at Kommissionen med dens forslag til en ny interinstitutionel aftale har ramt en fin

balance, der vil kunne danne grundlag for enighed i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at den interinstitutionelle aftale fra 2003 revideres. Udover at sikre Rådets

tidlige involvering i udarbejdelsen af Kommissionens årlige og flerårige arbejdsprogram vil man

arbejde for, at en ny interinstitutionel aftale adresserer bedre reguleringsdagsordenen (herunder

involvering af interessenter), samt andre væsentlige tværgående spørgsmål af betydning for EU’s

lovgivningsproces, herunder fx inddragelsen af nationale parlamenter, transparens og åbenhed,

trilogforhandlinger samt gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg er

dog den 9. marts 2015 og den 17. april 2015 blevet orienteret om sagen i den forberedende fase i

forbindelse med Rådets interne drøftelser om ønsker til indholdet af den interinstitutionelle afta-

le.

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

4. FYROM/Makedonien

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage konklusioner, der anerkender de indgåede aftaler ang. nyvalg i FYROM/Makedonien

inden udgangen af april 2016 og for overgangsperioden frem til valget, indgået ved udvidelseskommissær Hahns

mellemkomst. Baggrunden for aftalerne er den forværrede politiske situation i FYROM/Makedonien siden janu-

ar 2015, hvor regeringen tiltalte oppositionslederen Zoran Zaev for forsøg på afpresning og planlægning af stats-

kup, og oppositionspartiets offentliggørelse af aflytninger, der ifølge oppositionen afslører en række grove og forfat-

ningsstridige ulovligheder begået af regeringen. Der forventes ikke substansdrøftelse af konklusionsteksten på

rådsmødet.

2. Baggrund

Den politiske situation i FYROM/Makedonien har været stærkt forværret siden den 31. januar

2015, da lederen af landets socialdemokratiske oppositionsparti SDSM, Zoran Zaev, blev tiltalt

for forsøg på afpresning af regeringen og mistanke om planlægning af statskup. Zaev havde an-

giveligt truet premierminister Gruevski med offentliggørelse af kompromitterende aflytninger

(angiveligt foretaget af den makedonske efterretningstjeneste), hvis ikke der blev indsat en tek-

nokratisk overgangsregering og udskrevet nyvalg.

Siden sigtelsen har Zaev ad flere omgange offentliggjort dele af aflytningerne, som ifølge SDSM

beviser en lang række grove forfatningsstridige ulovligheder begået af Gruevski og hans nærme-

ste allierede. Ifølge oppositionen afslører aflytningerne bl.a. valgsvindel, chikanering af civilsam-

fund og medier, politisk indblanding i domstolene samt regeringens aflytning af ca. 20.000 per-

soner, herunder udenlandske diplomater i Skopje.

Alle politiske kræfter i FYROM synes at være bevidste om, at krisen skader landets omdømme

og fremskridt i landets EU-spor, som også i meget høj grad er blokeret af det udestående navne-

spørgsmål. Tilliden mellem regeringspartiet VMRO-DMPNE og SDSM har ligget på nulpunktet,

men de har dog siden marts deltaget i MEP-faciliterede dialogmøder, samt fra medio maj i dia-

logmøder mellem lederne af de fire største makedonske partier, faciliteret af EU-ambassadøren

og den amerikanske ambassadør i Skopje.

Den 2. juni 2015 rejste udvidelseskommissær Johannes Hahn til Skopje for at sætte yderligere

skub i forhandlingerne, og det lykkedes efter intense men konstruktive møder med lederne af de

fire største partier at nå til enighed om en aftale om nyvalg i Makedonien inden udgangen af april

2016. Der pågår en fortsat mødeproces mhp. løsning af udeståender og udarbejdelse af en ende-

lig aftale, herunder om en eventuel teknisk overgangsregering. En EU-faciliteret dialog vil bl.a.

have fokus på fuld implementering af Kommissionens anbefalinger vedr. retssystemet.

3. Formål og indhold

Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner, der anerkender de indgåede aftaler ang. nyvalg i

FYROM/Makedonien inden udgangen af april 2016 og vedr. overgangsperioden frem til valget,

indgået ved udvidelseskommissær Hahns mellemkomst. Det forventes endvidere, at konklusio-

Rådsmøde nr. 3401 (almindelige anliggender) den 23. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/6-15

nerne vil understrege vigtigheden af en fortsat inklusiv politisk dialog og af reformer inden for de

områder, som fremhæves i Kommissionens seneste fremskridtsrapport, herunder særligt rets-

statsområdet, samt af OSCE/ODIHR’s anbefalinger ifm. valgene i 2014. Der forventes ikke

substansdrøftelse af konklusionsteksten på selve rådsmødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervsli-

vet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til de andre landes holdning

Der forventes at kunne opnås enighed om konklusionsteksten på rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en fælles reaktion fra EU-kredsen på indgåelsen af aftaler ang. nyvalg i FY-

ROM/Makedonien inden udgangen af april 2016 og for overgangsperioden frem til valget. Ved-

tagelsen af rådskonklusioner vil samtidig sende et vigtigt signal om fortsat EU-engagement i for-

hold til landets europæiske integration og reformdagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den politiske situation i FYROM/Makedonien har senest været forelagt Folketingets Europaud-

valg på mødet den 17. april 2015 til orientering.