Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3401 - Alm. anl. Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Sagsnummer
2015-337
EUK
. juni 2015
Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (almindelige anliggender) den
23. juni 2015
Dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. juni 2015
omfatter:
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015; 2. Det
Europæiske Semester 2015; 3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet og Rådet – forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering samt
4. FYROM/Makedonien.
Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der er oversendt til
Europaudvalget den 10. juni 2015. Følgende af dagsordenspunkterne kan
fremhæves:
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 (ud-
kast til konklusioner)
Der er lagt op til en relativ tung dagsorden på Det Europæiske Råd den
25.-26. juni 2015 med en lang række emner.
Migrationsudfordringen, som følge af situationen i Middelhavet, står
fortsat højt på dagsordenen. Det Europæiske Råd forventes at gøre sta-
tus vedrørende den erklæring, som stats- og regeringscheferne vedtog på
det ekstraordinære møde den 23. april 2015. Erklæringen indeholder en
række konkrete indsatsområder i forhold til håndteringen af migrations-
udfordringen. Europa-Kommissionen fremlagde den 13. maj 2015 sin
meddelelse om en ”Europæisk dagsorden for migration” (A European
Agenda on Migration). Kommissionens meddelelse har til formål at fast-
lægge en fælles ramme for EU’s fremtidige asyl- og migrationspolitik i
opfølgning af Det Europæiske Råds erklæring.
Meddelelsen indeholder både forslag til den øjeblikkelige håndtering af
migrationsstrømme og forslag til mere langsigtede initiativer til bekæm-
pelse af ulovlig migration og menneskesmugling, sikring af EU’s ydre
grænser, etablering af et stærkt fælles asylsystem samt indførelse af en ny
politik for lovlig migration.