Spm. nr. S 208

8) Til justitsministeren af:

Inger Støjberg (V) :

Deler ministeren statsministerens opfattelse af, at regeringen har gjort det, den kan, inden for konventionerne i forbindelse med regeringens foreslåede justeringer af længden af opholdstilladelse til visse flygtninge og disses adgang til familiesammenføring?

Fru Inger Støjberg.

Deler ministeren statsministerens opfattelse af, at regeringen har gjort det, den kan, inden for konventionerne i forbindelse med regeringens foreslåede justeringer af længden af opholdstilladelse til visse flygtninge og disses adgang til familiesammenføring?

Justitsministeren.

Her må jeg så kvittere over for spørgeren og sige, at der ikke er tale om noget retorisk spørgsmål, men et spørgsmål, som jeg selvfølgelig synes er fuldstændig relevant, hvorfor jeg også svarer både mere fyldestgørende og længerevarende end på det foregående spørgsmål. Så nu er der tre Venstrepolitikere, der har fået ros, og så er I også flere om kollektivt at modstå det pres, det måtte medføre internt i partiet.

Regeringens forslag, som vi diskuterer her, afskærer jo muligheden for familiesammenføring, før en midlertidig opholdstilladelse eventuelt måtte være forlænget efter 1 år. Denne begrænsning gælder, medmindre Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at der skal meddeles tilladelse til familiesammenføring. På det punkt kan reglerne således nok siges at være strammet så meget, som det er muligt inden for konventionerne. Det er i hvert fald Justitsministeriets vurdering, og det er jo det, vi lægger til grund for vores lovforslag.

I regeringen har vi den, kan man sige, politiske tilgang, at vi synes, at den 1-årige begrænsning er rimelig og fornuftig, og det rammer den balance, som vi ønsker at have på asylområdet. Som det fremgår af det lovforslag, som er sendt i høring, er det Justitsministeriets vurdering, at udlændingens korte ophold her i landet og det forhold, at opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år, vil indgå med betydelig vægt ved vurdering af, om den pågældende efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på familiesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om en ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til familiesammenføring, men alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige opholdsretlige status.

Som det tillige fremgår af udkastet, vil der kunne være særlige situationer, hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere. Det gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være særlig indgribende allerede inden for det første år.

Så skal jeg derudover sige, at Justitsministeriet ikke har lagt sig fast på, om en længere periode end 12 måneder vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det er nok især det sidste, som spørgeren er interesseret i.

Fru Inger Støjberg.

Ja, det tog noget tid, før justitsministeren kom frem til svaret. Og når jeg nu spørger, er det jo, fordi der er opstået en total forvirring på det her område, og det kan måske også godt give forklaringen på, hvorfor netop udlændingeområdet er gledet regeringen fuldstændig af hænde og det sejler. For hvis man nu ser på, hvad der er blevet sagt af regeringsmedlemmer gennem den seneste tid, er det sådan, at Karen Hækkerup, da hun var justitsminister, den 9. oktober til spørgsmålet om, hvorvidt man kunne stramme mere op på familiesammenføringsområdet, sagde, og det her er et citat:

Ja, det kan man godt. Forskellige lande har indrettet sig på forskellig vis.

Så sagde hun i øvrigt:

Men regeringen har besluttet sig for – altså, det er oversat af mig – at det her er ret og rimeligt.

Det er sådan set også det, ministeren siger nu, i hvert fald det sidste, nemlig at det her er ret og rimeligt. Men hun siger: Ja, man kan godt stramme op.

Så er det sådan, at statsministeren så den 22. oktober, altså lige ca. 2 uger efter, bliver spurgt om det samme, og det gør hun, i forbindelse med at man kan se, at der i september måned er kommet 3.000 ekstra asylansøgere til Danmark. Hun siger så:

Vi har gjort det, vi kan inden for konventionerne. Det her er det, vi kan gøre, hvis vi samtidig skal overholde de regler og konventioner, som Danmark skal overholde.

Så det er altså et klokkeklart nej; man kan ikke stramme mere op.

Så tiltræder den nuværende justitsminister, og så siger hun til Berlingske:

Justitsministeriet har ikke lagt sig fast på, om en længere periode end de 12 måneder vil være i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

Så det er sådan et måske.

Så først får vi et ja, vi kan godt stramme mere op, så får vi et nej, det kan vi ikke, og så bliver det til et måske. Og i går sagde statsministeren så:

Der er internationale regler på det her område, og dem har vi forsøgt at holde os inden for. Derfor har vi lagt en stramning frem, som vi mener holder sig inden for reglerne, og som vi i øvrigt mener er rimelig og i orden. Jeg skal ikke udtale mig om, om man kan gå videre.

Så nu vil man slet ikke udtale sig. Først siger man: Ja, man kan godt stramme mere. Så siger man: Nej, det kan man ikke. Så siger man: måske. Og nu er vi så kommet til, at man i dag slet ikke vil udtale sig. Altså, hvis ikke det er tegn på ( Formanden: Ja tak!), at det fuldstændig sejler, så ved jeg ikke, hvad det er.

Det er justitsministeren.

På en eller anden måde må det være dejlig let at være fru Inger Støjberg, for man kan bare sådan stille sig op og sige: Det sejler! Man kan sådan lige i varierende grad enten smile eller se sur ud, samtidig med at man så siger: Det sejler! På en eller anden måde er det faktisk lidt morsomt, men det må være meget let at drive sin politiske virksomhed på den måde.

Det var nu ikke, fordi jeg havde noget behov for, at der skulle gå lang tid, før jeg kom hen til svaret. Det er jo, fordi der er flere elementer i det her konventionsspørgsmål. Når jeg lige dvælede lidt ved det med familiesammenføring, er det, fordi det også er relevant. Altså, når vi lægger op til, at man som udgangspunkt ikke kan få familiesammenføring under sit midlertidige ophold det første år, så er der jo nogle undtagelser dér, eksempelvis ved handicappede børn.

I øvrigt kan jeg fuldt ud tilslutte mig det, som spørgeren slutter af med, altså statsministerens ord på området her.

Fru Inger Støjberg.

Altså, hvis jeg må være så fri, forstår jeg simpelt hen ikke ministerens svar. Og det kan så være, fordi det var et ikkesvar eller et svar fuldstændig uden indhold.

Jeg spørger, om man kan stramme mere op eller ej. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i Venstre ønsker opstramninger på det her område, og det gør vi, fordi regeringen samlet set har lempet 31 gange. Så er jeg godt klar over, at det hele ikke handler om asyl, men noget af det handler om asyl, for det handler også om familiesammenføringsområdet. Og så synes jeg sådan set, det er lidt nemt for et regeringsmedlem bare at slå ud med armene og sige: Jamen det kan vi ikke rigtig svare på. Det her handler faktisk om, om vi kan få det danske samfund til at hænge sammen også i fremtiden, og om vi kan løfte den integrationsopgave, som regeringen har skabt.

Justitsministeren.

Men huskede fru Inger Støjberg at lytte til mit første svar, som jo faktisk var utrolig langt og meget, meget fyldestgørende?

Der er jo i hvert fald to konventionsspørgsmål – det er muligt, der er flere; det ved jeg ikke, men der er i hvert fald to – nemlig om man som land kan vælge at sige, at familiesammenføring som udgangspunkt først kan foregå efter 1 år. Og der er Justitsministeriets vurdering, at man nok har strammet så meget, som det er muligt inden for konventionen. Det er det ene spørgsmål. Og så er der det andet spørgsmål. Nu arbejder vi så med et midlertidigt ophold på 12 måneder, og er det inden for konventionerne eller ej? Og der sagde jeg det faktisk meget konkret og meget direkte og svarede dermed også meget direkte og konkret på spørgsmålet, at det ikke er vurderet, om en længere periode end 12 måneder vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale regler. Så jeg har sådan set svaret meget konkret på spørgsmålet. Og jeg gør det gerne igen.

Fru Inger Støjberg.

Jamen i så fald undsiger justitsministeren jo sin egen statsminister. For statsministeren sagde den 22. oktober, og jeg citerer; det her er et ordret citat:

Vi har gjort det, vi kan inden for konventionerne. Og så siger hun videre: Det er det, vi kan gøre, hvis vi samtidig skal overholde de regler og konventioner, som Danmark skal overholde.

Det er da et klokkeklart: Nej, der kan ikke strammes mere. Men det kan der jo så åbenbart måske alligevel. Og så synes jeg sådan set bare, det ville klæde regeringen at sige det ærligt, som det er, i stedet for først at sige det ene og så det andet og nu så slet ikke at ville svare.

Justitsministeren.

Jamen man kan jo ikke påstå, at jeg ikke vil svare, når jeg står og svarer. Altså, det er jo sådan en mærkelig Gøg og Gokke-diskussion. Der bliver sagt: Ministeren vil ikke svare. Og jeg siger: Jo, jeg står faktisk og svarer. Man kan endda læse sort på hvidt, hvad jeg har sagt, og jeg gentager det gerne igen. Justitsministeriets vurdering er, at når det handler om det, der vedrører familiesammenføring, så er reglerne nok strammet så meget, som det er muligt inden for konventionerne. Når det vedrører det midlertidige ophold på de 12 måneder, har Justitsministeriet ikke lagt sig fast på, om en længere periode vil være inden for konventionens rammer eller ej. Det er jo det, der er svaret på spørgsmålet her. Og jeg undsiger selvfølgelig ikke landets statsminister, hverken på det her punkt eller på nogen andre.

Spørgsmålet er sluttet.

Så er jeg nødt til at sige, at hvis ministeren har planlagt andre møder, er ministeren fritaget nu. Der er et spørgsmål tilbage til ministeren, men det vil udgå, hvis ministeren skal videre. ( Justitsministeren (Mette Frederiksen): Jeg tror, vi er enige om at fortsætte næste onsdag.) Det gør vi så, men med hensyn til fortsættelsen her bliver jeg nok nødt til i forhold til den store interesse, der har været for justitsministeren, at indskærpe de regler, som man kender, om, hvor mange spørgsmål der kan være plads til i en normal spørgetid til en enkelt minister. Men vi tager det her i fælles overensstemmelse. Og vi siger tak til justitsministeren, som så er frigjort til andet arbejde.

Så går vi til det næste spørgsmål, og det er til uddannelses- og forskningsministeren af fru Marie Krarup.