Spm. nr. S 323

8) Til udenrigsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad er udenrigsministerens holdning til, at EU-parlamentarikerne modtager ca. 30.000 kr. månedligt i såkaldte blyantspenge, som der ikke skal redegøres for, og hvad vil ministeren gøre for at ændre den form for pamperpraksis?

Værsgo.

Hvad er udenrigsministerens holdning til, at EU-parlamentarikerne modtager ca. 30.000 kr. månedligt i såkaldte blyantspenge, som der ikke skal redegøres for, og hvad vil ministeren gøre for at ændre den form for pamperpraksis?

Udenrigsministeren.

Ja, det er godt dansk. Det, vi taler om her, er jo så de blyantspenge, vi også talte om tidligere, altså det, man får med for at kunne køre et kontor i Danmark, der kan bakke op om ens aktiviteter, sørge for, at danske stemmer bliver hørt: at danske borgeres, virksomheders og organisationers stemmer også kan blive hørt og bliver taget med ned til EU.

Det er rigtigt, at man så får de her 30.000 kr., som er en dækning af de generelle udgifter, der er, ved at varetage sit arbejde som medlem af Europa-Parlamentet. De skal dække udgifter til leje af kontor, telefon, post, indkøb, drift, vedligeholdelse af computere, rejser internt i Danmark, hvis man skal rundt og tale osv. De penge bliver halveret, hvis ikke man er aktiv og møder op – der er et regelsæt.

Det er rigtigt, at det ikke er sådan, at man skal redegøre for det krone for krone, altså for hver enkelt krone, man har brugt, om jeg så må sige. Man skal ikke aflevere kvittering for hver blyant, man har købt, og det er da rigtigt nok, at det ville være en klarere praksis og også en større garanti mod fusk, hvis man skulle det.

Det blev ikke en del af regelsættet dengang, og det er ikke noget, man sådan lige får ændret i EU; men heldigvis er der altså en del af parlamentarikerne, der gør det alligevel, altså afleverer deres kvitteringer. Og det støtter jeg selvfølgelig, og det tror jeg er godt for den generelle tillid til EU-systemet.

Hr. Christian Langballe.

Altså, jeg er med på, at der er en hel del EU-parlamentarikere, der lader en revisor se på tingene og derved får kontrolleret, at det er i sin gode orden. Men det, jeg synes der er det store problem, er jo, at parlamentarikerne faktisk bl.a. får printerpatroner, papir og forskelligt andet af Europa-Parlamentet, og at man har en konto, der beløber sig til 380.000 kr. om året, som der ikke skal gøres rede for. Det synes jeg er dybt problematisk.

Altså, jeg tror, at en af de ting, som er danskernes mest alvorlige anstødssten i forhold til EU-systemet, er sjusk med midler, og så er det jo også de her pamperlignende vilkår, som man har, hvor man får de her 30.000 kr., der går ind på bankbogen, som man så ikke skal gøre rede for. Det synes jeg er uforståeligt, når det nu drejer sig om et så stort beløb.

Jeg synes også, at det er problematisk, at vi som folketingspolitikere faktisk får – ikke i samme størrelsesorden – 5.000 kr. skattefrit om måneden. Det burde vi ikke få. Men jeg synes da slet ikke, at EU-parlamentarikerne burde have penge, som der ikke aflægges regnskab for, når de er oppe i det her niveau.

Udenrigsministeren.

Som sagt så jeg sådan set gerne, at man afleverede et fuldt regnskab, men jeg er måske i tvivl om, hvor stort problemet er. Hvis vi kigger på, hvordan pengene bliver brugt her i Folketinget af de forskellige europaparlamentarikere, som er valgt både fra spørgerens parti og mit eget parti, så er jeg da helt sikker på, at de bliver brugt herhjemme til bl.a. at aflønne hjælp til at sikre en stærk dansk stemme i Europa-Parlamentet.

Selv om man får printerpatroner nede i Bruxelles, er det måske også lidt uhensigtsmæssigt, hvis man skal til at flyve dem med hjem til Danmark. Det er jo udgiften i Danmark, det her især skal dække, og den, kan man sige, vigtige post, det jo er for et aktivt liv i Europa-Parlamentet, at man kan tage de danske interesser og synspunkter med hjem. Og det kræver jo også en eller anden tilstedeværelse her, at ens parti kan prioritere det, at ens parti holder møder, hvor man kan komme med og møde alle mulige fra fagforeninger til folkelige organisationer, som kan komme og fortælle, hvad de synes skal være politikken.

Så det er jo nok også en del af det at have et aktivt demokratisk liv i Europa-Parlamentet, at man har mulighed for at lave aktiviteter herhjemme i Danmark.

Hr. Christian Langballe.

Jo, jo, det er jeg helt med på, men der, hvor jeg synes det skrider, er jo sådan bare, at når man får de europæiske skatteyderes penge stillet til rådighed, bør der være kontrol med, hvad de penge bliver brugt til, sådan at de ikke går til alt muligt, som ikke har noget med tingene at gøre. Og det mener jeg bare man må kræve. Altså, det er fuldstændig rimeligt, når man får betroet andres midler, at man skal aflægge regnskab for dem. Det vil jeg sige er et sundt og godt princip, som følger folkestyrets almindelige principper fuldstændig.

Udenrigsministeren.

Jeg er glad for, at vi er enige om, at det giver mening at bruge penge til at skabe en livlig debat om EU herhjemme og sikre danske interesser i EU. Og som sagt må jeg være realistisk og sige, at jeg tror ikke, at der bliver åbnet op for en genforhandling af hele den her måde, vi aflønner vores parlamentarikere på i EU, sådan lige med det første. Men i princippet er jeg enig i, at man skal stå til regnskab.

Uden at vi skal gå i detaljer her om, hvad vores ønskemodel ville være, så skal man selvfølgelig også passe på, at det ikke kommer ned på det enkelte viskelæder, så man bruger mere tid på at administrere ordningen end på, om jeg så må sige, rent faktisk at sikre, at den bliver brugt fornuftigt. Men at udgangspunktet må være, at alle skal stå til regnskab for anvendelsen af skatteyderpenge, er jeg sådan set helt enig i, og det vil også være min tilgang, hvis jeg får mulighed for at diskutere det her.

Hr. Christian Langballe, afsluttende.

Jeg skal nok berolige udenrigsministeren og så sige, at jeg ikke er en begejstret og varm tilhænger af EU-systemet overhovedet, men jeg synes, at når der er så mange penge i spil, er det mindste, man kan forlange, at der er kontrol med de midler, der bliver brugt; for det er store, store summer, der bliver brugt. Der må den enkelte EU-parlamentariker selvfølgelig holde for. Det vil sige, at der bør aflægges regnskab for de midler, der bruges. Om det så skal være for det enkelte viskelæder, skal jeg ikke sige, men en pakke med 100 viskelædere kunne man måske godt aflægge regnskab for. Jeg synes egentlig bare, det er almindelig rimelighed, at man gør det.

Udenrigsministeren.

Nå, det ærgrer mig lidt, fordi jeg troede lige, vi skulle have et europapolitisk gennembrud i Folketingssalen med et Dansk Folkeparti, der virkelig ville gå ind i EU-kampen nu. Det venter vi så med til næste gang, men fair nok.

Altså, jeg tror ikke, vi er uenige om principperne i det her, men heller ikke, som jeg hører det, om vigtigheden af at have en levende, folkelig debat om, hvilken politik der skal føres i EU, uanset om man så synes EU er godt eller dårligt, og at det mere er et spørgsmål om at sikre klarhed og transparens. Det kan vi i hvert fald arbejde for kommer til at ske her i Folketinget og kommer til at ske for de danske parlamentarikere, der arbejder i Europa-Parlamentet.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til udenrigsministeren af hr. Christian Juhl.