Spm. nr. S 351

10) Til udenrigsministeren af:

Christian Juhl (EL) :

Vil udenrigsministeren, jf. svaret på URU, alm. del, spørgsmål nr. 29, fra indeværende samling, klargøre, om den danske ambassade i Israel også hjælper danske virksomheder, således at disse kan komme i kontakt med virksomheder, der er i bosættelser, som regeringen opfatter som illegale og i strid med international lov, eller er det kun i det af Marokko besatte Vestsahara, at dette ikke er et problem for ambassadøren og direktøren i Udenrigsministeriet?

Jeg giver ordet til hr. Christian Juhl.

Jeg vil høre, om udenrigsministeren i forlængelse af et skriftligt svar på spørgsmål nr. 29 til Udenrigsudvalget fra indeværende samling vil klargøre, om den danske ambassade i Israel også hjælper danske virksomheder, således at disse kan komme i kontakt med virksomheder, der holder til i bosættelserne – altså selvfølgelig på Vestbredden – som regeringen opfatter som illegale og i øvrigt i strid med international lov. Eller er det kun er i det af Marokko besatte Vestsahara, at det ikke er et problem for ambassadøren og direktøren i Udenrigsministeriet?

Udenrigsministeren.

Lad mig starte med en helt overordnet bemærkning, og det er, at vi i regeringen er imod de bosættelser, Israel foretager. Det har vi givet udtryk for i både ord og handling, og vi er også glade for, at EU har en stærk stemme, hvad angår det spørgsmål. Det er i klar strid med folkeretten og bør derfor også være genstand for stærk kritik.

Regeringen og EU's politik er den, at vi ikke boykotter israelske virksomheder, og at vi i det hele taget gerne formidler kontakt til israelske virksomheder. Men den danske ambassade yder ikke rådgivning til aktiviteter i bosættelserne, yder ikke rådgivning i forhold til at fremme investeringer i bosættelserne eller aktiviteter i bosættelserne, uanset om det er danske eller israelske virksomheder, der foretager dem.

Hr. Christian Juhl.

Det glæder mig. Jeg skal for en sikkerheds skyld lige spørge om noget. Det tilfælde, der er blevet spurgt om i det skriftlige spørgsmål, gjaldt konkret, hvad ambassaden lavede i Marokko, og der var svaret, at de havde rådgivet og hjulpet med kontakter til virksomheder i Vestsahara.

Derfor spørger jeg også mere direkte: Er den danske ambassade i Israel med til at formidle kontakter til bosættelserne på Vestbredden?

Ministeren.

Altså, vi har jo sammen med en række EU-lande i juli 2014 offentliggjort en vejledning til EU-borgere og virksomheder, der gør opmærksom på de risici, der knytter sig til økonomiske og finansielle aktiviteter i bosættelserne, samt det omdømmetab, som virksomheder risikerer ved sådanne lejligheder. Den vejledning er offentliggjort på vores hjemmeside, og det er den også på ambassaden i Tel Avivs hjemmeside. Og vi formidler ikke direkte aktiviteter eller investeringer i aktiviteter i bosættelserne.

Jeg kan ikke udelukke, at der sker en kontakt mellem danske virksomheder og israelske virksomheder, der har en eller anden form for aktivitet på Vestbredden. Det er der desværre rigtig mange israelske virksomheder der har. Men hverken aktiviteter eller investeringer, der er målrettet bosættelser, indgår vi i, og vi gør også klart, at vi har nogle guidelines for, hvad der i EU's politik og vores politik på det område.

Hr. Christian Juhl.

Det vil sige, at jeg skal forstå det sådan, at den danske ambassade ikke formidler kontakter til Vestbreddens virksomheder, altså de israelske virksomheder i bosættelserne på Vestbredden. Så vil jeg bare spørge, hvorfor i alverden man så gør det i Vestsahara. Altså, ministeren svarer selv direkte, at ja, der er vi med til at formidle kontakt. Men Vestsaharas status er jo lige så omstridt i forhold til folkeretten og i forhold til den aktivitet, der er der med virksomheder og handel og fiskeri osv.

Udenrigsministeren.

Lad mig prøve at gøre det helt klart, og det er lidt kompliceret, så jeg forstår godt, at det også kan være svært at få den helt rigtige opfattelse.

Det, som er ambassaden i Tel Avivs politik, er, at man selvfølgelig forsøger at formidle samarbejder mellem danske virksomheder og israelske virksomheder generelt, og der kan der også være israelske virksomheder, der i en anden sammenhæng har aktiviteter på Vestbredden.

Det, som den danske ambassade ikke gør, er at indgå i aktiviteter, investeringer eller konkrete aktiviteter på Vestbredden. Vi fremmer ikke nogen former for økonomisk aktivitet i de besatte områder på Vestbredden.

Hr. Christian Juhl.

Jamen så prøver jeg at stille det her spørgsmål om Vestsahara igen: Hvorfor i alverden går ambassaden i Marokko så ind her? Hvis man er så skarp i forhold til Vestbredden, hvorfor er man det så ikke i forhold til Vestsahara?

Ministeren siger selv i svaret, at man har vejledt og hjulpet med at formidle kontakter for danske virksomheder inde i Vestsaharaområdet, fordi det er så problematisk at arbejde i Vestsaharaområdet. Det synes jeg er et problem, og jeg vil her også gerne opfordre til, at man ikke gør det, og at det præciseres over for ambassaden, at det skal man ikke gøre.

Udenrigsministeren.

[lydudfald] i korthed er den store forskel på Vestsahara og de besatte områder på Vestbredden, at det efter vores opfattelse er i klar strid med folkeretten at foretage bosættelser og investeringer på Vestbredden, som er besat område, hvorimod det er uklart, hvilken status Vestsahara har rent folkeretligt.

Det er derfor, vi har en FN-proces kørende, der skal få det klarlagt, og det er derfor, der er et stort arbejde fra FN's side i forhold til det. Men det er også derfor, der, om jeg så må sige, ikke er en helt parallel situation i forhold til den situation, vi har på Vestbredden.

Jeg siger tak til både hr. Christian Juhl og udenrigsministeren, som er færdig.

Så er vi kommet til spørgsmål nr. 11, og det er stillet af fru Marie Krarup til uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg kan ikke helt se uddannelses- og forskningsministeren, og det er jo skidt. (Kommentar fra salen) . Ja, det bestemmer regeringen selvfølgelig selv, men det betyder jo, at hvis jeg ikke kan introducere det her spørgsmål så langsomt, at hun når at komme, så bliver vi jo nødt til at udsætte mødet. (Kommentar fra salen). Ja, ja, der er mange gode ideer her, men jeg har fået at vide, at jeg skal holde mig til reglerne, så det prøver jeg at gøre.

I hvert fald er vi nødt til at udsætte mødet i 5 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 14:40).

Jeg vil sige, at der efter min tidsregning nu er gået 5 minutter, så vi kan genoptage mødet, og jeg skal selvfølgelig indskærpe over for ministeren, at man skal sørge for, at nogen i hvert fald er så velinformeret, at man kan få klar besked om, at man skal være fremme, så vi ikke behøver at afbryde møderne. Det sker jo desværre indimellem, og det er ikke godt.

Men det skal ikke ændre noget ved, at vi skal videre i dagens tekst, og det er spørgsmål nr. 11 til uddannelses- og forskningsministeren, og spørgsmålet er stillet af fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)