Spm. nr. S 393

5) Til finansministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Mads Rørvig (V) ) :

Finder ministeren det problematisk, at man er nødt til at udskyde den aftalte indførelse af engrosmodellen som led i en reform af elmarkedet til den 1. marts 2016 for at sikre, at Danmark holder sig inden for underskudsgrænsen i EU's stabilitets- og vækstpagt i 2015, fordi ministeren ikke har taget højde for det i finanslovsaftalen for 2015?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Finder ministeren det problematisk, at man er nødt til at udskyde den aftalte indførelse af engrosmodellen som led i en reform af elmarkedet til den 1. marts 2016 for at sikre, at Danmark holder sig inden for underskudsgrænsen i EU's stabilitets- og vækstpagt i 2015, fordi ministeren ikke har taget højde for det i finanslovsaftalen for 2015?

Finansministeren.

Mange tak. I energiaftalen fra 2012 blev det aftalt, at vi ville fremme konkurrencen på elmarkedet ved at indføre den såkaldte engrosmodel, hvor al kontakt med elkunderne varetages af elhandlerne. Da Folketinget i 2012 vedtog engrosmodellen, blev det valgt at flytte afgiftspligten over for staten fra netselskaberne til handelsselskaberne.

Da handelsselskaberne kan være mindre solide og kan drives fra udlandet, indebærer det imidlertid en større risiko for afgifttab. Derfor var det også forudsat, at der skulle etableres en forsikringsordning. Det viste sig så imidlertid, at den forudsatte forsikringsordning i praksis ikke kunne gennemføres, så den sikrede det statslige provenu. Derfor har vi måttet finde et alternativ til forsikringsordningen, der sikrer det statslige afgiftsprovenu, men samtidig fastholder engrosmodellens positive effekter på konkurrencen.

Det er så nu lykkedes med den reviderede engrosmodel, som klima-, energi- og bygningsministeren har præsenteret for forligskredsen bag energiaftalen. Den nu reviderede model fastholder afgiftspligten over for staten hos netselskaberne, hvilket jo væsentligt begrænser risikoen i forhold til afgiftsprovenuet. Handelsselskaberne fastholder så kundekontakten, og kunderne vil fremadrettet kunne nøjes med at modtage en regning. Derfor forventer man også fremadrettet en styrket konkurrence på elmarkedet, og det vil især være til gavn for små, private forbrugere.

Når det så har været nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af engrosmodellen fra oktober 2015 til marts 2016, skyldes det flere overvejelser. En udskydelse giver branchen bedre tid til at implementere den reviderede engrosmodel, og det skal ses i lyset af, at det har taget længere tid end ventet at finde et godt alternativ til den oprindelig påtænkte forsikringsordning, og det har også spillet ind, at den reviderede engrosmodel forventes at give et engangstab for statskassen i størrelsesordenen 1 mia. kr. Det er naturligvis vanskeligt i sidste øjeblik at indpasse nye større udgifter, og derfor er der ikke noget nyt i, at man må prioritere, når man som regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik.

Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg synes godt, finansministeren kunne have været lidt mere præcis, for i det, der er sendt over til Folketinget, står der:

»Formålet med at udskyde engrosmodellens indførelse til den 1. marts 2016 er at undgå, at det forventede engangsunderskud ved engrosmodellens indførelse på 1 mia. kr. falder i 2015 for at sikre, at Danmark holder sig inden for underskudsgrænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt i 2015.«

Se, det er jo sådan set en tilståelsessag. Regeringen kan ikke gennemføre det lovkatalog, der er oversendt til Folketinget, hvori forslaget står til gennemførelse her i år. Der står der ikke noget om, at det skal udskydes. Det kommer efterfølgende. Det vil sige, at man, efter at regeringen har fremsat sin finanslov, finder ud af, at det, man har i lovkataloget, ikke kan gennemføres, fordi der simpelt hen ikke er rum til det. Det synes jeg da i forhold til regeringens forsigtighedsprincip må siges at være en tilståelsessag. Jeg kan jo nu forstå, at der er en helt ny tolkning af forsigtighedsprincippet, men det må vi jo så komme tilbage til.

Men hvor sikker en hånd på rattet mener finansministeren, at det er udtryk for, at finansministeren fremsætter sit forslag til finanslov i august, statsministeren præsenterer et lovkatalog, og efterfølgende må regeringen bakke på sit eget forslag, fordi der simpelt hen ikke er rum til at gennemføre det, man havde planlagt, fordi det vil skabe problemer i forhold til at overholde stabilitets- og vækstpagtens grænser? Det er da en tilståelsessag. Regeringen har ikke sørget for, at der er rum i regeringens eget finanslovsforslag til at gennemføre regeringens eget lovprogram.

Finansministeren.

Det forekommer mig at være en relativt bizar diskussion. Altså, det forekommer mig at det rammer helt ved siden af skiven at bebrejde regeringen, at regeringen helt ansvarligt, præcis som alle kræver og ønsker, sørger for, at vi hele tiden holder os på den rigtige side af de grænser, vi har bundet os til – i modsætning til de forgængere, vi overtog det fra, og som vi har måttet rydde op efter. Det er det ene.

Det andet er, at man, som det klart fremgår af besvarelsen, af helt faglige årsager har måttet gøre noget andet end det, man i sin tid aftalte, hvilket pådrager staten et engangstab på 1 mia. kr. Det tager man selvfølgelig alvorligt, når man fører en ansvarlig økonomisk politik. Det er jo det, der er forskellen på den måde, det kører på nu, og på den måde, der kørte på før.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg må sige, at det altså er mere bizart, at regeringen ikke gennemfører sin egen politik, fordi den ikke har penge til det. Altså, regeringen havde en plan om at gennemføre engrosmodellen i 2015, men regeringen har så valgt at lave en finanslov, som ikke giver rum til, at regeringen kan gennemføre sit eget lovprogram.

Det er da noget besynderligt, at for at overholde vækst- og stabilitetspagtens krav er regeringen nødt til at skubbe nogle af sine egne udgiftskrævende forslag, som jo var velkendte, da man lagde finansloven frem i Folketinget. Det er da en tilståelsessag, at man så har brugt for mange penge på anden vis, at man ikke har sørget for, at der var rum til at gennemføre, hvad der jo må siges at være helt forventeligt, altså at regeringen har råd til at gennemføre sit eget lovprogram. Men det er så finansministerens måde at holde sig inden for rammerne på, altså at lade være med at gennemføre sin egen politik. Det er da klar tale.

Finansministeren.

Jeg ved ikke, om spørgeren kan høre, hvad spørgeren egentlig selv er ved at rode sig ud i her. Det, der foregår fra regeringens side, er det, man kalder for prioritering. Det er det, hele resten af Folketinget ønsker sig at se fra Venstres side, altså et bud på, hvordan man prioriterer de mange ting, der siges fra Venstres side om den økonomiske politik. Det gør regeringen fra dag til dag, fra år til år og fra måned til måned, sådan at vi holder os inden for rammerne af det, vi har bundet os til.

Når det gælder den her udmærkede engrosmodel, som så er blevet et dyrere foretagende, end vi oprindelig havde forestillet os, da vi aftalte den, ja, så bliver den såmænd også til virkelighed helt i overensstemmelse med det, vi har planlagt, helt i overensstemmelse med de krav og de grænser, vi holder os inden for økonomisk.

Hr. Mads Rørvig som medspørger.

Det bliver jo lidt udstillende for finansministeren, for man vælger at ændre den her engrosmodel eller i hvert fald indfasningen af den, fordi man siger: Okay, vi er under pres fra EU, og vi skal opfylde nogle forpligtelser. Det sker jo, samtidig med at finansministeren indleder finanslovsforhandlingerne med at sige, at man har 1-1,5 mia. kr., som Enhedslisten og SF kan få lov at lege med. Det er den økonomiske prioritering, som finansministeren kommer med, og det siger jo lidt om, hvor udsat regeringen er, og hvor desperat regeringen er, at man er nødt til at udskyde ordninger for ikke at komme ind i en kontrolprocedure, fordi man lige skal have sovs nok til sit parlamentariske grundlag.

Synes finansministeren ikke, at det er at gamble lidt med dansk økonomi at sige, at man er nødt til at udskyde nogle ting, fordi man lige skal please sit parlamentariske grundlag? Det er da et tegn på, at der er lidt usundhed i dansk økonomi, når man er nødt til at lave sådan nogle fiksfakserier for at komme i mål med sin finanslov.

Finansministeren.

Det er åbenbart noget, vi skal gøre til en fast vane her om onsdagen, at partiet Venstre skal forsøge sig med lidt valgkampsretorik omkring den økonomiske politik i Danmark. Det ændrer jo overhovedet ikke på fakta. Der er ikke nogen, der har pleaset nogen i den her forbindelse. I øvrigt tror jeg slet ikke, at det kan lade sig gøre at udløse en egentlig pleaserstemning i forhold til regeringens parlamentariske grundlag. Der er prioriteret inden for ansvarlige rammer med penge til f.eks. bedre kræftbehandling, bedre behandling af kronikere og et stærkere sundhedsvæsen. Det synes jeg er meget, meget vigtigt.

I forhold til om det er økonomisk ansvarligt eller ej, vil jeg sige, at det jo holder sig helt inden for de rammer, vi har bundet os til, fordi man evner at prioritere. Den virkelig skarpe kontrast, der, hvor man politisk kan gøre en forskel gældende, er jo mellem det, der nu gøres ansvarligt, og det, der førhen blev gjort uansvarligt. Man kan jo stille alle de spørgsmål, man vil, lige så mange onsdage der er tilbage, inden der måtte blive afholdt valg, men det, der hele tiden vil stå tilbage i spørgsmålene fra Venstre, er det her med, at det, man kræver af regeringen og får fra regeringen, nemlig at vi overholder grænserne, var man ikke i stand til at levere selv. Det er en af årsagerne til, at vi har haft så stramme rammer for den økonomiske politik de senere år.

Mads Rørvig.

Når finansministeren taler om tidligere uansvarlige økonomiske planer, går jeg ud fra, at han refererer til den 12-minuttersplan, han selv var med til at udarbejde. Men jeg synes da, det er lidt tankevækkende, at man er så langt ude for at please sit parlamentariske grundlag, at man siger: Her er 1 mia. kr., I kan lege med op til finanslovsforhandlingerne. For at finansiere det skal man ind at lave nogle fiksfakserier, så man ikke bringer dansk økonomi ud over afgrunden. Det synes jeg da er bekymrende, hr. finansminister.

Så vil jeg oplyse finansministeren om, at han stadig kan nå at please mig med det ritzautelegram om reklameafgiften, hvis vi kan nå at få den afskaffet, inden spørgesessionen her er overstået.

Finansministeren.

Jeg har jo ikke ry for at være en pleaser, så mon ikke det bliver til en skuffelse på det punkt. Jeg vil bare sige, at jeg gerne diskuterer alle de her ting i enhver sammenhæng. Der er den forskel på os og den økonomiske politik og Venstre og den økonomiske politik, at vi holder os inden for grænserne af kravene. Det er vel også det, der har gjort, at en lang række uafhængige økonomer den ene gang efter den anden har vurderet, at det, der foregår økonomisk nu, er noget mere ansvarligt end det, der foregik økonomisk, før vi fik et regeringsskifte, altså under den tidligere regering. Så mon ikke det bliver slutpunktet på alle de her diskussioner, uanset hvilken vinkel man tager dem fra.

Hr. Torsten Schack Pedersen har det sidste spørgsmål.

Jeg synes jo, at det centrale er, at det lovkatalog, som regeringen har oversendt til Folketinget, gennemfører man måske. I den forbindelse vil jeg da bare vide, om finansministeren påtænker at udskyde andre af de forslag, som regeringen har meddelt Folketinget at man har til hensigt at fremsætte her i den indeværende folketingssamling – hvoraf en lang række også er udgiftskrævende for næste års finanslov – fordi gennemførelse af det, der var planlagt, vil bringe Danmark i konflikt med stabilitets- og vækstpagten. Altså, det er okay at skyde en gros-modellen, fordi det sikrer, at vi ikke bryder stabilitets- og vækstpagten. Jeg skal bare høre finansministeren, om der er andre elementer af lovprogrammet, som kan lide samme skæbne.

Finansministeren.

Næh, der er fuldstændig styr på den økonomiske politik i Danmark nu i modsætning til førhen. Men vi holder os jo løbende inden for de grænser, vi har bundet os til, og det vil sige, at vi prioriterer løbende. Det håber jeg da er gældende, også hvis vi engang skulle få en borgerlig regering. Ellers ville man da i hvert fald krænke den budgetlov, man selv har indgået aftale med mig om og stemt for her i Folketinget. Så det vil jeg da meget håbe man tager med sig hjem i Venstres gruppelokale – at budgetloven til enhver tid skal overholdes, også når det kræver prioritering. Og kigger man kritisk på det, Venstre selv har fremlagt, har jeg meget svært ved at se præcis, hvordan man vil evne det.

Tak til spørgeren.

Den næste spørger er hr. Kim Christiansen, og han har også et spørgsmål til finansministeren.