Spm. nr. S 448

2) Til justitsministeren af:

Inger Støjberg (V) :

Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i spørgetiden den 5. november 2014 om regeringens asyllovforslag og ændringerne vedrørende familiesammenføring udtalte, at »det er Justitsministeriets vurdering, at man nok har strammet så meget, som det er muligt inden for konventionen«, mens ministeren i et udvalgssvar til Folketinget samt i et samråd den 3. december 2014 har fastslået, at »for så vidt angår spørgsmålet om begrænsningen af adgangen til familiesammenføring, har Justitsministeriet ikke lagt sig fast på, om en længere periode end 12 måneder vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser«?

Værsgo.

Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i spørgetiden den 5. november 2014 om regeringens asyllovforslag og ændringerne vedrørende familiesammenføring udtalte, at – og det er et citat – »det er Justitsministeriets vurdering, at man nok har strammet så meget, som det er muligt inden for konventionen«, mens ministeren i et udvalgssvar til Folketinget samt i et samråd den 3. december 2014 har fastslået, at, citat, »for så vidt angår spørgsmålet om begrænsningen af adgangen til familiesammenføring, har Justitsministeriet ikke lagt sig fast på, om en længere periode end 12 måneder vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser«?

Ministeren.

Med regeringens forslag vil der kun være adgang til familiesammenføring i perioden, indtil den herboendes opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7 stk., 3 eventuelt måtte blive forlænget efter 1 år, hvis Danmarks internationale forpligtelser medfører, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring. Den udtalelse fra den mundtlige besvarelse af spørgsmål nr. S 208, som spørgeren fremhæver, vedrørte denne periode, altså perioden indtil den midlertidige opholdstilladelse eventuelt måtte være blevet forlænget efter 1 år.

Som det også fremgår af mit første svar under besvarelsen af spørgsmål nr. S 208, så har Justitsministeriet ikke lagt sig fast på, om en længere periode end 12 måneder vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Og for så vidt angår dette, altså hvorvidt man inden for Danmarks internationale forpligtelser kunne forlænge perioden på 1 år til eksempelvis 14 måneder eller 18 måneder, er det på den ene side givet, at hvis perioden på 1 år forlænges, vil der gradvis kunne lægges mindre vægt på opholdets midlertidige karakter og herunder opholdstilladelsens længde. Det er netop denne midlertidige karakter, som Justitsministeriet har lagt betydelig vægt på ved vurdering af den foreslåede ordning.

På den anden side kan man ikke – og det var det, vi diskuterede på samrådet for kort tid siden – sige, at der vil være klare konventionsmæssige forhindringer for som udgangspunkt at udskyde adgangen til familiesammenføring til eksempelvis 14 eller 18 måneder. Så for at sige det meget kort: Inden for den 12-månedersperiode gives der kun familiesammenføring, hvis vi er internationalt forpligtet, og det var det, der lå i formuleringen om, at man nok har strammet så meget, som det er muligt inden for konventionen.

Fru Inger Støjberg.

Man fristes jo næsten til at sige, at hvis justitsministeren havde været med i et quizprogram, ville man have spurgt, om det her var det endelige svar. For man må godt nok sige, at der har hersket kaotiske tilstande, jo ikke bare når det lige præcis handler om familiesammenføringer og den lille opstramning, som der er lagt op til der, men i det hele taget på Justitsministeriets område her den seneste tid. Vi ser det jo også i de her dage, hvor det er noget helt andet, der er kaotisk, nemlig den rapport, der er til så meget diskussion.

Men jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at vi ikke har kunnet få svar fra Justitsministeriet – eller rettere sagt, det har vi godt kunnet få, men svaret har været forskelligt, afhængigt af hvilken dag der er blevet spurgt, i forhold til om der nu var strammet, det der kan inden for konventionerne, eller om der ikke var. Og man kan jo ikke engang sige, at det er afhængigt af, hvem det er, man har spurgt. For godt nok har Karen Hækkerup sagt ét, da hun var minister, og statsministeren har sagt noget andet, men den nuværende justitsminister har jo haft ikke mindre end to forklaringer på det her område. På et tidspunkt var forklaringen, at der var strammet det, man forventede – det var det, justitsministeren svarede mig hernede i Folketingssalen på et mundtligt § 20-spørgsmål den 5. november – og da vi så nåede lidt længere hen, var forklaringen, at man ikke havde lagt sig fuldstændig fast på, om der var strammet det, der kunne.

Altså, det er bare for at sige, at det jo er fuldstændig uacceptabelt for Folketinget at blive stillet i en situation, hvor man ikke kan få klare svar. For mig viser den her disput alt om, at der hersker fuldstændig kaotiske tilstande i Justitsministeriet. Og igen: Jeg fristes lidt til at spørge, om det her så er det endelige svar. For mig lyder det lidt som en talen udenom og som noget, hvor embedsmændene har prøvet at sidde helt tekstnært og se, om der kunne flyttes lidt rundt på det, og om man på en eller anden måde så kunne have forstået det på en anden måde.

Ministeren.

Men det gode ved fru Inger Støjberg er, at ligegyldigt hvilket emne vi diskuterer, og ligegyldigt hvad jeg er minister for, så er der altid kaotiske tilstande og tingene sejler altid. Og nu er det så et nyt område, som spørgeren har kastet sig over.

Det skal selvfølgelig være sådan, at Folketinget får klare svar, og det var også derfor, jeg opsummerede mit svar ved at sige, at inden for den 12-månedersperiode, som vi foreslår med L 72, gives der kun familiesammenføring, hvis vi er forpligtet internationalt. Og dermed er der nok strammet så meget, som det er muligt, medmindre man vil opsige de internationale konventioner.

Fru Inger Støjberg.

Altså, jeg ved ikke, om ministeren synes, at alting sejler. Jeg har ikke sagt, at alting sejler – det har jeg slet ikke nævnt i dag. Men det må jo så stå for ministerens egen regning.

Det eneste, jeg ved, er bare, at da vi sad på samrådet for en uges tid siden, hvor jeg spurgte til det her og foreholdt ministeren, at ministeren havde sagt to forskellige ting, kunne ministeren ikke svare. Men det er jo godt, at man så inden for en uges tid, i hvert fald ved hjælp, kan man sige, af lidt fiksfakserier og lidt tekststudering, på en eller anden måde kan prøve at tale uden om det. Det ændrer bare ikke på, at der hersker fuldstændig kaotiske tilstande. Hvis ministeren ikke kan se det, tror jeg altså godt nok, at ministeren er det eneste menneske i det her kongerige, der ikke kan se, at der p.t. hersker kaotiske tilstande i Justitsministeriet.

Justitsministeren.

Åh jo, jeg henviser til tidligere spørgsmål, som jeg har modtaget fra spørgeren, og hvor der er blevet sagt, at tingene sejlede, og hvor der er blevet brugt utrolig mange ord i den stil. Det er jo altid let at svinge sig op til sådanne retoriske højder, og det ligger ikke spørgeren fjernt.

Da jeg blev foreholdt en konkret formulering på et samråd, udbad jeg mig mulighed for at se, i hvilken sammenhæng det var blevet sagt. Og det synes jeg egentlig er okay at man gør som minister. Vi kan selvfølgelig godt vælge at gøre det her til en kamp om ord, eller vi kan komme tilbage til det substantielle, nemlig: Hvad er situationen på asylområdet? Og jeg vil anbefale det sidste.

Så er det fru Inger Støjberg i sidste omgang.

Joh, men når vi fra Venstres side, og når jeg har spurgt ind til det her, er det jo netop for at få noget substans ind i debatten, men det er bare meget svært at få substans ind i debatten, når man får forskellige svar. Jeg synes jo ikke, at det kan være så svært at svare på, om man har strammet det, man kan, eller om der stadig væk er et rum for stramninger, i forhold til at vi skal overholde de internationale konventioner. Altså, jeg synes sådan set, at hvis ikke det er substans, så ved jeg da ikke, hvad det er. Men ministeren behøver slet ikke at stå og svinge sig op, for ministeren fik udskriften fra Folketingssalen, og det var jo ikke sådan noget med, at ministeren sagde det en gang, for ministeren sagde det hele tre gange den 5. november.

Justitsministeren.

Men altså, sagen er jo den – som det er blevet sagt i flere omgange – at når det handler om, at man kun kan opnå adgang til familiesammenføring i løbet af det første år, hvis de internationale forpligtelser tilsiger det, så er det jo svært at se, hvordan man skal kunne stramme mere, medmindre man ønsker at bevæge sig ned ad den vej, at man begynder at opsige internationale konventioner. Det ønsker vi ikke.

Så er der spørgsmålet: Kan perioden på de 12 måneder udvides? Der er det, at vi fra regeringens side har sagt, at det ikke er noget, der er blevet undersøgt, men det er omvendt heller ikke sådan, at jeg vil stå og sige til Folketinget, at man ikke kan det. Så det må komme an på en konkret juridisk vurdering.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til justitsministeren, og det er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.