Spm. nr. US 21

Tak for det, formand. Det er jo rigtigt, som hr. Lars Løkke Rasmussen var inde på, at der er en del herinde, der søger andet arbejde. Der har været nogle, også før vi fik at vide, at Folketingets formand nu skifter arbejdsplads, men også herfra skal der lyde et tillykke med det.

Det, jeg gerne vil bruge spørgetimen til her i dag at diskutere med statsministeren, tror jeg ikke kommer som nogen overraskelse for statsministeren. Det er selvfølgelig noget, der relaterer sig til EU. Der er jo forhandlinger for tiden mellem de partier i Folketinget, som forlods ønsker, at EU skal bestemme mere, og de partier, der er skeptiske over for den linje, er ikke med til at fastlægge Danmarks EU-politik ifølge statsministeren. Sådan er det jo, havde jeg nær sagt med et velkendt fru Margrethe Vestager-citat. Det må vi tage til efterretning.

Det, vi så kan bruge bl.a. spørgetimen til, er jo at afæske statsministeren nogle ting om EU. Så sent som i fredags holdt den britiske premierminister jo en fremragende tale om Storbritanniens rolle i EU. Os, der synes, at det er en god idé, at Storbritannien er med i EU, lytter jo godt efter, når den britiske premierminister taler. Han kom ind på nogle af de ting, som vi også har diskuteret i en dansk sammenhæng, altså bl.a. det her med, om man som vandrende arbejdstager som eksempelvis østeuropæer i et andet EU-land skal have ret til – for bare at tage det som eksempel – at få børnecheck sendt tilbage til sit hjemland til børn, der altså er i det oprindelige hjemland osv. Han vil have nogle begrænsninger på rettighederne for vandrende arbejdstagere, så man i højere grad har nogle regler, der afspejler det, den britiske befolkning ser ud til at ønske sig.

Derfor synes jeg jo, det er interessant at høre statsministerens svar på én klar ting, nemlig: Vil Danmark være et land, der er Storbritannien behjælpelig med at nå den her nye ordning, som premierminister David Cameron taler om, og som er det foreløbige krav fra britisk side for at kunne holde landet inden for EU? Altså, er Danmark en ven og hjælper for Storbritannien i forhold til at opnå de krav, som David Cameron taler om, eller er Danmark en modspiller for Storbritannien?

Statsministeren.

Jeg opfatter det faktisk snarere sådan, at med de diskussioner, som Cameron så tydeligt har rejst – og jeg kan ikke gå ind i alle detaljer af hans forslag og vurdere, om jeg er enig eller uenig– bliver briterne en medspiller for Danmark i det, som Danmark gerne vil i EU. Og det, Danmark gerne vil i EU, er jo, at vi har fri bevægelighed – det tror jeg der er rigtig mange danskere der går ind for – men EU skal ikke udvikle sig til at blive én stor velfærdsstat. Det vil sige, at de velfærdsydelser, som vi har i hvert enkelt medlemsland, skal vi have mulighed for at opretholde, også med de nationale karakteristika, der nu engang er. Det tror jeg de allerfleste danskere gerne vil have. Vi skal have vores egen velfærdsstat, vi skal selv bestemme over den, vi skal ikke være én stor velfærdsstat, men vi skal selvfølgelig også have den fri bevægelighed. Det er en diskussion, som vi også har rejst i forskellige EU-sammenhænge, og som jeg selvfølgelig også har drøftet med den britiske premierminister.

Jeg tror, at når briterne nu har bragt det her på banen, bliver det endnu nemmere for Danmark også at få rejst den her diskussion i EU-sammenhæng.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Det, der er spændende her, er jo, at der ingen tvivl er om, at det, briterne kræver, kræver traktatændring. Det er jo krav, der bl.a. handler om, at man i visse situationer sætter den fri bevægelighed ud af kraft. Der tales om, at når forskellene mellem nogle lande i EU er for store, skal man ikke have de samme rettigheder til at vandre, som man har i dag, og som handler om, at de skattefordele, man får som vandrende arbejdstager, skal begrænses. Der skal være en 4-årig karensperiode for nogle af de rettigheder, der gælder i dag – man kan også sige et optjeningsprincip, som vi jo har kendt i Danmark. Men det er altså en karensperiode, der handler om, at de sociale ydelser, man har ret til at få sendt hjem, skal der ikke være ret til længere.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at hele EU kan blive enig om, at det er en supergod idé at begrænse den fri bevægelighed på den her måde.

Det, der så er det afgørende spørgsmål, er jo, at hvis der ikke i EU-kredsen er enighed om det, vil Danmark så hjælpe med til, at Storbritannien får en særlig ordning, hvor de regler så gælder for Storbritannien? Vil Danmark være positiv over for, at EU-traktaten skrives om, så den også rummer muligheden for, at briterne kan få en særordning, hvis det er det, der skal til for at imødekomme de krav, som den britiske premierminister her har oplistet?

Statsministeren.

Noget af det, jeg har noteret mig allerede siden i fredags, er, at Kommissionen allerede har været ude at sige, at man er villig til at drøfte de her ting stille og roligt. Det har vi jo også hele tiden lagt op til, nemlig at Danmark ikke skal melde sig ud af EU, sådan som Dansk Folkeparti lægger op til, for det vil det jo de facto være. Hvis der er store dele af EU-samarbejdet, man ikke er med i, vil man være længere væk fra EU, end Norge er. Det gælder f.eks. det velfærdsforbehold, som Dansk Folkeparti har foreslået. Det vil betyde, at Danmark er længere væk fra EU, end Norge er. Det tror jeg ikke der er så mange danskere der ønsker. Så vi er hele tiden gået konstruktivt ind i den her diskussion.

Jeg tror ikke, at der er nogen af dem, som jeg eller udenrigsministeren eller andre ministre har talt med over den seneste tid, som er i tvivl om, at det her er en diskussion, som optager os i Danmark. Som jeg hører den britiske diskussion, vil den bidrage til, at vi får et rygstød til diskussionen. Når vi skal ind at diskutere den forordning, den lovgivning, som regulerer det her spørgsmål, vil vi have en bedre mulighed for at få reguleringen, lovgivningen ændret på en måde, så det også passer ind i de danske holdninger, som jo altså er, at vi gerne vil have den fri bevægelighed, men vi skal ikke være én stor velfærdsstat, hvor man ikke selv kan bestemme over sin velfærdsstat herhjemme i Danmark.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for sidste omgang.

Nu kom vi jo rigtig langt omkring alle mulige andre ting end det, jeg spurgte om, og det er selvfølgelig statsministerens ret. Det gjorde mig ikke klogere på det spørgsmål, jeg stillede. Det spørgsmål, jeg stillede, var jo, om Danmark, hvis man i EU ikke kan blive enige om at imødekomme den britiske premierministers krav, så vil være indstillet på, at briterne får en særordning, der gør, at den britiske premierministers oplistede krav imødekommes.

Det er helt klart, at det kræver en traktatændring at kunne begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed på den måde, som den britiske premierminister er inde på, altså sådan at man begrænser de rettigheder, som i dag følger med. Det lægger briterne ikke selv skjul på. Og så er spørgsmålet jo: Vil den danske regering være aktiv medspiller sammen med briterne i forhold til så i givet fald at få en særordning, som dermed jo også holder briterne inde i EU, i stedet for at være med til at give dem en kold skulder, så de tages ud?

Det afgørende her er jo ikke, om man samlet i EU kan blive enige om noget. Det vil jo være fint, hvis man kan det. Det afgørende her er jo: Hvis ikke EU samlet kan blive enige om de ændringer, som altså gør, at vi ikke behøver at betale børnecheck til børn, der bor i et andet land end Danmark eller Storbritannien osv., er man så fra dansk side indstillet på at sige ja til en særordning for Storbritannien, som imødekommer de britiske ønsker?

Statsministeren.

Som jeg ser det, er hr. Kristian Thulesen Dahl altså lige lidt for langt fremme, for det, som briterne har lagt op til, er en drøftelse med Kommissionen. Jeg skal ikke kunne sige, om der senere hen bliver bedt om en særordning eller traktatændring, eller hvad det måtte være. Det ved hr. Kristian Thulesen Dahl åbenbart mere om, end jeg gør. Jeg kan ikke gå ind i de detaljerede ønsker fra briterne i det her spørgsmål.

Det, jeg har hæftet mig ved, er, at der er blevet holdt en tale, som bl.a. vedrørte velfærdsydelser. Det tror jeg er et godt rygstød til den diskussion, som vi fra dansk side har rejst igennem længere tid. Jeg har også konstateret, at Kommissionen har taget positivt imod det og sagt, at nu vil man have en konstruktiv dialog. Det er også ganske klart, at vi i Danmark har en stor interesse i, at briterne fortsat er medlem af EU, og derfor mener jeg simpelt hen, det er en postgang for tidligt at gå ind i flere hypoteser om, hvad der vil ske, hvis briterne kommer med det ene eller andet, eller hvis briterne skal have en særordning, og vurdere, hvad vi så vil gøre i den henseende. Vi har vores holdninger i Danmark, vi har vores interesser at varetage, og jeg tror, at det, som briterne nu har gjort, godt kan være rygstød til, at vi kan varetage vores interesser bedst muligt.

Spørgsmålet er sluttet.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr som SF's leder.