Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
S 570
Offentligt
Finansministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
27. januar 2015
Svar på spørgsmål S 570 af 19. januar 2015 stillet af Daniel
Rugholm
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere i Danmark, der allerede én gang er
blevet fritaget fra kravet om digital post, ikke automatisk fritages for obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsninger?
Svar
En generel fritagelse fra Digital Post gives, fordi borgeren uopfordret kan
modtage breve fra det offentlige. Derfor er det vigtigt at sikre, at borgeren er i
stand til at anvende Digital Post. Det er således årsagen til, at en fritagelse fra
Digital Post gælder for alle digitale postforsendelser over en længere periode eller
er helt permanent.
Til forskel for Digital Post omhandler digital selvbetjening situationer, hvor
borgeren selv kontakter det offentlige. Kan borgeren ikke anvende digital
selvbetjening, skal borgeren henvende sig i kommunens borgerservice. Her
foretages vurderingen af, hvorvidt borgeren skal undtages fra kravet om digital
selvbetjening under hensyntagen til borgerens evner og situation fra sag til sag.
Kan borgeren ikke anvende digital selvbetjening, tilbydes anden betjening, som fx
at borgeren kan udfylde en ansøgning på en papirblanket. Det er op til den enkelte
myndighed at tilbyde borgeren den rette service og borgeren skal ikke udfylde en
ansøgning for at blive undtaget fra digital selvbetjening.
Den konkrete vurdering af borgerens mulighed for at anvende digital
selvbetjening fra gang til gang er udtryk for fleksibilitet i mødet med borgeren.
En borger, som for eksempel ikke er i stand til at anvende en kompleks
selvbetjeningsløsning, udelukkes dermed ikke per automatik fra at anvende en
mere simpel løsning på et andet område. Dermed undgås det at ekskludere
borgere fra at bruge digital selvbetjening, hvor det kan lette deres hverdag.
Dette er således baggrunden for at reglerne er, som de er.
Jeg vil dog gerne understrege, at anvendelsen af den digitale kommunikation
mellem borgere og det offentlige bliver fulgt tæt. Som led i denne opfølgning er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk