Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
S 71
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 14.10.2014
”Hvad er ministerens holdning til, at Aarhus Kommune vil anbringe flygtninge på
kollegieværelser, som ellers skulle have huset socialt udsatte unge?”
Mit ministerium har på baggrund af spørgsmålet og den artikel, der henvises til
heri, været i kontakt med Aarhus Kommune, der har oplyst, at man ikke har ind-
kvarteret nyankomne flygtninge i de i artiklen omtalte kollegieværelser. Kommu-
nen har i den forbindelse oplyst, at man har haft overvejelser herom, men indtil
videre ikke påtænker at anvise kollegieværelser til nyankomne flygtninge.
Mere generelt kan jeg oplyse, at det af integrationsloven følger, at en kommune
har pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest mu-
ligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er mu-
ligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlerti-
digt opholdssted. Anvisningen sker efter en konkret vurdering af den enkelte
flygtnings behov set i forhold til andre boligsøgendes behov.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen
Side 1 af 1