EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 40466

4. september 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

396/14

Titel og kort sagsresumé

MT Højgaard et Züblin

Sagen vedrører: Skal ligebehandlingsprincippet i artikel

10, jf. artikel 51, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/l7ÆF fortolkes således, at det i en situation

som den foreliggende er til hinder for, at en ordregiver

tildeler ordren til en tilbudsgiver, der ikke havde ansøgt

om prækvalifikation og derfor ikke var prækvalificeret?«

RegioPost

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56, stk. 1, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt

med artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser fortolkes således, at denne bestemmelse er

til hinder for en ufravigelig national bestemmelse, der

pålægger ordregivende myndigheder kun at give

kontrakter til virksomheder, såfremt disse selv og deres

underentreprenører [org. s. 3] ved tilbudsgivningen

skriftligt har forpligtet sig til at betale de af deres ansatte,

der deltager i udførelsen af ordren, en statsligt fastsat

mindsteløn, der kun gælder for offentlige, men ikke for

private kontrakter, når der ikke findes en generel

lovpligtig mindsteløn og ej heller en almindeligt gældende

overenskomst, der er bindende for de potentielle

ordremodtagere og eventuelle underentreprenører? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

EU-retten vedrørende offentlige kontrakter, herunder

artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transportministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Processkridt

Dato

08.09.15

C-

115/14

09.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse som § 3, stk. 1, tredje punktum,

i delstatsloven vedrørende sikring af overholdelse af

kollektive overenskomster og mindsteløn i forbindelse

med offentlige kontrakter, hvori det ufravigeligt kræves,

at et bud udelukkes, såfremt en økonomisk aktør ikke

allerede ved tilbudsgivningen i en særskilt erklæring

forpligter sig til at udvise en adfærd, som den pågældende

i tilfælde af en ordretildeling også uden afgivelse af denne

erklæring ville være kontraktligt forpligtet til at udvise?

C-

106/14

FCD et FMB

Sagen vedrører: »Når en »artikel« som omhandlet i

forordning nr. 1907/2006 (Reach) er sammensat af flere

elementer, der hver især opfylder definitionen af »artikel«

i nævnte forordning, finder de forpligtelser, der følger af

forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33, da kun

anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt

element, der opfylder definitionen af »artikel«?«

Canadian Oil Company Sweden et Rantén

Spørgsmål 1: Er den omstændighed, at den, som til

Sverige erhvervsmæssigt indfører et kemisk produkt– for

hvilket der i henhold til Reach-[forordningen] foreligger

registreringspligt – i medfør af svenske bestemmelser skal

anmelde produktet til Kemikalieinspektionen med

henblik på registrering i det svenske produktregister, i

strid med Reach-[forordningen]? [Org. s. 12]

Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende,

er den svenske anmeldelsespligt da i strid med artikel 34 i

TEUF henset til undtagelsen i artikel 36 TEUF

Alimanovic

Sagen vedrører: 1) Gælder ligebehandlingsprincippet i

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 – med

undtagelse af udførselsfor-buddet i artikel 70, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 883/2004 – også for de særlige, ikke-

bidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 70,

stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er – og i så fald i

hvilket omfang – begrænsninger af

ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i forordning (EF) nr.

883/2004 tilladt på grundlag af bestemmelser i nationale

retsforskrifter til gennemførelse af artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38/EF, ifølge hvilke adgangen til disse

ydelser altid er udelukket, når en unionsborgers

opholdsret i den anden medlemsstat alene udspringer af

dennes status som arbejds-søgende? 3) Er artikel 45, stk.

2, TEUF, sammenholdt med artikel 18 TEUF, til hinder

for en national bestemmelse, som i alle tilfælde nægter

unionsborgere, der som arbejdssøgende kan påberåbe sig

deres ret til fri bevægelighed, en socialydelse, der tjener til

at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også

letter adgangen til arbejdsmarkedet, for den periode, hvor

en opholdsret kun gælder arbejdssøgning, og uafhængigt

af tilknytningen til værtsmedlemsstaten?

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

10.09.15

C-

472/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Arbejdstilsynet

Miljøstyrelsen

10.09.15

C-67/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Social- og

Indenrigsministeriet

Dom

15.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

T-

125/12

Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april

2011 i sag C 2/03 om Danmarks foranstaltninger for

TV2/Danmark (afgørelse 2011/839/EU) (EUT 2011 L

340, s. 1) annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

TV2/Danmark mod Kommissionen

Delvis annullation af Kommissionens afgørelse

2011/839/EU af 20. april 2011 (meddelt under nr.

K(2011) 2612 endelig), hvorved den

finansieringsordning, der blev indført af de danske

myndigheder over for public service-radio- og tv-

selskabet TV2/DANMARK til kompensation for

omkostninger forbundet med udførelsen af

forpligtelserne til offentlig tjeneste (statsstøtte C/2/2003

– ex NN 22/2002), blev erklæret forenelig med det indre

marked.

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Finansministeriet

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Kulturministeriet

Dom

24.09.15

T-

674/11

Dom

24.09.15

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-297/14

Titel og kort sagsresumé

Hobohm

Sagen vedrører: Kan en forbruger i henhold til artikel

15, stk. 1, litra c), andet alternativ, sammenholdt med

artikel 16, stk. 1, andet alternativ, i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(EFT L 21, s. 1) anlægge sag ved retten på det sted,

hvor han har bopæl, mod en medkontrahent, der

udøver erhvervsmæssig virksomhed i en anden af

Den Europæiske Unions medlemsstater, når den

aftale, der er genstand for sagen, ganske vist ikke

direkte henhører under den del af medkontrahentens

erhvervsmæssige virksomhed, der er rettet mod

forbrugerens bopælsmedlemsstat, men aftalen

imidlertid skal sikre, at det tilsigtede økonomiske

resultat af en tidligere indgået og allerede afviklet

aftale mellem parterne nås, og denne tidligere aftale

var omfattet af anvendelsesområdet for de

indledningsvist anførte bestemmelser?

Imtech Marine Belgium

Sagen vedrører: 1) Tilsidesættes artikel 288

(konsolideret version) i traktaten af 25. marts 1957

om traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, såfremt Europa- Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april

2004 om indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav ikke

anvendes direkte, fordi – den belgiske lovgiver har

undladt at gennemføre denne forordning i belgisk

lovgivning, og – den belgiske lovgiver har undladt –

uanset der i belgisk ret er hjemmel til efterfølgende

Interessant

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Processkridt

Dato

08.09.15

C-300/14

Justitsministeriet

08.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

anfægtelse af udeblivelsesdomme og til [org. s. 7]

anke – at indsætte en prøvelsesprocedure i

lovgivningen?

C-489/14

Sagen vedrører: 1. Hvordan skal udtrykket »fastslået«

i artikel 19, stk. 1 og 3, [i Rådets forordning (EF) nr.

2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

forstås i en situation, hvor:a. sagsøgeren i sagen for

den ret, ved hvilken der først er anlagt sag (»den

første sag«), praktisk taget ikke tager nogen skridt i

den første sag ud over det første retsmøde og navnlig

ikke indgiver en stævning (assignation) inden for

fristen for bortfaldet af den indledende begæring til

retten (requête), med det resultat, at den første sag

bortfalder uden at være blevet afgjort på grund af

udløbet af den fastsatte frist, i overensstemmelse med

den stedlige (franske) lovgivning, der finder

anvendelse i den første sag, nemlig 30 måneder efter

det første indledende retsmøde b. den første sag

bortfalder som ovenfor anført meget kort tid (tre

dage) efter, at der er indledt en sag ved den anden ret,

ved hvilken der er anlagt sag (»den anden sag«), i

England, med det resultat, at der hverken foreligger

en retsafgørelse i Frankrig eller nogen fare for

uforenelige retsafgørelser mellem den første sag og

den anden sag, og c. sagsøgeren i den første sag som

følge af Det Forenede Kongeriges tidszone efter

bortfaldet af den første sag altid ville kunne indlede

en skilsmissesag i Frankrig, før sagsøgeren ville kunne

indlede en skilsmissesag i England?

Ministry of Energy of Iran mod Rådet

Påstande: Annullation af Rådets afgørelse

2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 og af Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15.

oktober 2012, for så vidt som disse foranstaltninger

vedrører sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Unland

Sagen vedrører: 1) Skal den primære og/eller

sekundære EU-ret, her navnlig direktiv 2000/78/EF,

med hensyn til et omfattende forbud mod uberettiget

forskelsbehandling på grund af alder fortolkes

således, at det også omfatter nationale bestemmelser

om aflønning af delstatsdommere?

van Dijk

Sagen vedrører: 1. Skal Hoge Raad som højeste

nationale retsinstans anse et præjudicielt spørgsmål,

der er stillet af en lavere retsinstans, for en anledning

til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål

eller til at afvente besvarelsen af det af den lavere

retsinstans stillede spørgsmål, selv om Hoge Raad

finder, at den korrekte anvendelse af EU-retten på

det punkt, som den skal påkende, fremgår med en

Justitsministeriet

08.09.15

T-564/12

Udenrigsministeriet

Dom

08.09.15

C-20/13

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Dom

09.09.15

Forenede

sager C-

72/14 og C-

197/14

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

09.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

sådan klarhed, at der ikke kan være nogen rimelig

tvivl med hensyn til, hvorledes spørgsmålet skal

besvares? 2. Såfremt det første spørgsmål skal

besvares bekræftende, er de nederlandske

myndigheder da i socialsikringsmæssig henseende

bundet af en E101-attest, der er udstedt af en

myndighed i en anden medlemsstat, selv om der er

tale om en flodskipper i rhinfart, hvorfor reglerne om

den lovgivning, der skal finde anvendelse, i

forordning nr.1408/71, som attesten vedrører, ikke

kan finde anvendelse i henhold til denne forordnings

artikel 7, stk. 2, litra a).

T-660/14

SV Capital mod EBA

Påstande: EBA’s afgørelse af 21. februar 2014 nr.

EBA C 2013 002 annulleres i sin helhed. De

europæiske tilsynsmyndigheders klageudvalgs

afgørelse nr. BoA 2014-CI-02 ophæves, for så vidt

angår den del, der afviser klagen. Sagen hjemvises til

det kompetente organ i EBA til efterprøvelse af SV

Capital OÜ’s klage af 24. oktober 2012 (som

suppleret) med hensyn til sagens realitet. EBA

tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten,

herunder udgifter, der er påløbet til afholdelse af

tvangsfuldbyrdelse.

Europa-Kommissionen mod Republikken

Letland

Påstande: Det fastslås, at notarembedet, således som

dette for nuværende er reguleret i den lettiske

retsorden, ikke kan anses for at udgøre en udøvelse af

offentlig myndighed i en medlemsstat som omhandlet

i undtagelsen i artikel 51, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, og følgelig

erklæres Republikken Letlands retsregler, idet disse

kræver lettisk nationalitet for at kunne udnævnes til

notar, at udgøre forskelsbehandling på grundlag af

nationalitet, hvilket er forbudt i henhold til traktatens

artikel 49. Det fastslås, at Republikken Letland har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens

artikel 49 ved at betinge udnævnelsen til notar af, at

den pågældende har lettisk nationalitet. Republikken

Letland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Portmeririon Group

Sagen vedrører: »Er den anfægtede forordning

uforenelig med EU-retten, for så vidt som den: i) er

baseret på åbenbare urigtige vurderinger med hensyn

til definitionen af den pågældende vare, hvorved

konklusionerne af antidumpingundersøgelsen

underkendes, og ii) ikke er tilstrækkeligt begrundet

som krævet i henhold til artikel 296

TEUF?«

Federación de Servicios Privados del sindicato

Comisiones obreras

Sagen vedrører: Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF

fortolkes således, at den tid, som en arbejdstager, der

ikke har noget fast arbejdssted, men hver dag skal

Finanstilsynet

Dom

09.09.15

C-151/14

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

10.09.15

C-232/14

Erhvervsstyrelsen

10.09.15

C-266/14

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

begive sig fran sit hjem til en af virksomhedens

kunder, som er forskellig hver dag, og tage hjem til

sig selv fra en anden kunde, som også er forskellig

(ifølge en rejserute eller en liste, som virksomheden

fremsender til ham dagen i forvejen), inden for

grænserne af en mere eller mindre stor geografisk

zone på de betingelser, der er nævnt i tvisten i

hovedsagen, bruger på transport ved arbejdsdagens

begyndelse og afslutning, skal anses for »arbejdstid«

som omhandlet i den definition, der gives heraf i

direktivets artikel 2, eller skal den derimod anses for

en »hvileperiode«?

C-294/14

ADM Hamburg

Sagen vedrører: Skal betingelsen i artikel 74, stk. 1,

første punktum i Kommissionens forordning (EØF)

nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1), som

affattet ved Kommissionens forordning (EU) nr.

1063/2010 af 18. november 2010 (EUT L 307 af

23.11.2010, s. 1), hvorefter de produkter, som angives

til overgang til fri omsætning i Den Europæiske

Union, skal være de samme som dem, der er udført

fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses

for at have oprindelse, opfyldt i en situation som den

foreliggende, når flere delpartier rå palmekerneolie fra

forskellige GSP-udførselslande, i hvilke de anses for

at have oprindelse, ikke blev udført og indført i Den

Europæiske Union fysisk adskilt, men ved udførslen

påfyldtes samme tank på transportskibet og i blandet

tilstand indførtes i Den Europæiske Union i denne

tank, i hvilken forbindelse det kan udelukkes, at der

under transporten af disse produkter og indtil deres

overgang til fri omsætning kom andre –navnlig ikke-

præferenceberettigede – produkter i transportskibets

tank[?]

Pfotenhilfe-Ungarn

Sagen vedrører: 1. Er der tale om en dyretransport,

der ikke finder sted i forbindelse med økonomisk

virksomhed, som omhandlet i artikel 1, stk. 5, i

forordning (EF) nr. 1/2005, hvis den pågældende

transport gennemføres af en almennyttig anerkendt

dyrevelfærdsforening og har til formål at formidle

herreløse hunde til tredjemand mod et vederlag

(»beskyttelsesgebyr«), som a) er mindre end

foreningens udgifter til dyret, transporten og

formidlingen eller netop dækker disse, b) overstiger

disse udgifter, men overskuddet anvendes til at

finansiere udækkede udgifter til formidling af andre

herreløse dyr, udgifter til herreløse dyr eller andre

dyrevelfærdsprojekter? 2. Er der tale om en

erhvervsdrivende, der inden for Fællesskabet handler

med dyr og/eller produkter, som omhandlet i artikel

12 i direktiv 90/425/EØF, når en almennyttig

anerkendt dyrevelfærdsforening bringer herreløse

hunde til Tyskland og formidler dem til tredjemand

Skatteministeriet

10.09.15

C-301/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

mod et vederlag (»beskyttelsesgebyr«), som a) er

mindre end foreningens udgifter til dyret, transporten

og formidlingen eller netop dækker disse, b)

overstiger disse udgifter, men overskuddet anvendes

til at finansiere udækkede udgifter til formidling af

andre herreløse dyr, udgifter til herreløse dyr eller

andre dyrevelfærdsprojekter?«

C-315/14

Marchon Germany

Sagen vedrører: Skal artikel 17, stk. 2, litra a), første

led, fortolkes således, at den er til hinder for

anvendelsen af en national ordning, hvorefter »nye

kunder« også kan være kunder, som handelsagenten

har skaffet, og som ganske vist allerede har

forretnings-forbindelser med agenturgiveren

vedrørende produkter fra et produktsortiment, som

denne distribuerer, men dog ikke vedrørende

produkter, som agenturgiveren har overdraget

handelsagenten eneretten til at formidle?

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse

2014/269/EU af 6. maj 2014 om ændring af

afgørelse 2009/935/RIA for så vidt angår listen over

de tredjelande og organisationer, hvormed Europol

skal indgå aftaler (1), annulleres. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger.

Wojciechowski

Sagen vedrører: »Er princippet om loyalt samarbejde

og artikel 4, stk. 3, TEU, på den ene side, og artikel

34, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, på

den anden side, til hinder for, at en medlemsstat kan

nedsætte eller afslå at tilkende alderspension til en

arbejdstager som følge af ydelser, der er erlagt i

henhold til denne medlemsstats lovgivning, når det

samlede antal beskæftigelsesår i denne medlemsstat

og ved Unionens institutioner overstiger den

beskæftigelsesperiode på 45 år, der er nævnt i artikel

10a i kongelig anordning nr. 50 af 24. oktober 1967

om alders- og efterladtepension til arbejdstagere?«

DHL Express (Italy) et DHL Global Forwarding

(Italy)

Sagen vedrører: (i) de nationale

konkurrencemyndigheder i deres egen praksis ikke

må afvige fra de instrumenter, som er blevet defineret

og vedtaget af Det Europæiske Konkurrencenetværk,

særligt fra samarbejdsprogrammet, i et tilfælde som

det i hovedsagen omhandlede, uden at dette er i strid

med EU-Domstolens bemærkninger i præmis 21 og

22 i dommen af 14. juni 2011, sag C-360/09

Seattle Genetics

1. Fastsættes tidspunktet for den første tilladelse til

markedsføring i Fællesskabet henhold til artikel 13,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende

Justitsministeriet

10.09.15

C-363/14

Udenrigsministeriet

Dom

10.09.15

C-408/14

Justitsministeriet

Dom

10.09.15

C-428/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

10.09.15

C-471/14

Patent- og

Varemærkestyrelsen

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til

fællesskabsretten, eller henviser denne bestemmelse

til det tidspunkt, hvor tilladelsen træder i kraft i

henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning?

2. I tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstol

bekræfter, at tidspunktet i henhold til spørgsmål 1

fastsættes i henhold til fællesskabsretten: Hvilket

tidspunkt er relevant i denne forbindelse –

tidspunktet for tilladelsen, eller tidspunktet for

meddelelsen?

C-473/14

Dimos Kropias Attikis

Sagen vedrører: 1) Udgør planen for arealanvendelse

i et storbyområde – der fastlægger de generelle

målsætninger, retningslinjer og programmer for den

territoriale planlægning og byplanlægning for et areal,

som er større end byområdet, og som blandt sine

generelle målsætninger specifikt angiver beskyttelsen

af de omkringliggende bjerge samt forhindrer

yderligere byudvikling – en plan, som gør det muligt

for den kompetente forvaltningsmyndighed at

undlade at gennemføre en strategisk miljøvurdering

som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2001/42/EF

(EFT L 197) – således som direktivet er fortolket i

Domstolensdom af 22. marts 2012, C-567/10, Inter-

Environnement Bruxelles m.fl.,præmis 42 – af en

plan, som er blevet vedtaget efterfølgende ved dekret

på grundlag af en lovbestemt tilladelse, og som har

integreret den ovennævnte plan for arealanvendelse

og har etableret beskyttelsesområder for et af de

ovennævnte bjerge samt fastsat de heraf tilladte

former for brug og aktiviteter med det formål at

specificere og gennemføre målsætningerne med

beskyttelse af de omhandlede bjerge og forhindre

byudvikling?

Brookfield New Zealand (Gala Schnitzer)

Påstande: Afgørelse truffet den 20. september 2013 af

Appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A

004/2007) annulleres. EF-Sortsmyndigheden

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Den Hellenske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (meddelt under nummer K(2013) 2436)

(EUT L 123, s. 11) annulleres, for så vidt angår Den

Hellenske Republik. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Produtos Químicos mod Kommissionen

Sagsøgernes påstande: Sagen antages til

realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

Miljøstyrelsen

Dom

10.09.15

Forenede

sager T-

91/14 og T-

92/14

T-346/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

10.09.15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

10.09.15

T-446/10

Miljøstyrelsen

Dom

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

Kommissionens afgørelse 2010/355/EU annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Der træffes sådanne andre eller

yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

T-158/13

Iralco mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,

for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter

sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2012) 3324

endelig af 25. maj 2012 om den nationale finansielle

støtte, der ydes til producentorganisationer,

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Nestlé

Sagen vedrører: 1) Er det for at fastslå, at et

varemærke har opnået fornødent særpræg som følge

af den brug, der gjort heraf, som omhandlet i artikel

3, stk. 3, i direktiv 2008/95/EF, tilstrækkeligt, at

ansøgeren beviser, at en betydelig andel af den

relevante personkreds på den relevante dato

genkender varemærket og forbinder det med

ansøgerens varer i den forstand, at de vil identificere

ansøgeren, hvis de bliver bedt om at overveje hvem,

der markedsfører varer forsynet med varemærket,

eller skal ansøgeren bevise, at en betydelig andel af

den relevante personkreds støtter sig til varemærket (i

modsætning til ethvert andet varemærke, som måtte

være til stede) som en angivelse af varernes

oprindelse? 2) Såfremt en udformning består af tre

væsentlige kendetegn, hvoraf det ene følger af varens

egen karakter, og hvoraf to er nødvendige for at opnå

et teknisk resultat, er artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i)

og/eller nr. ii), i direktiv 2008/95/EF da til hinder for

registrering af denne udformning som varemærke? 3)

Skal artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv

2008/95/EF fortolkes således, at den er til hinder for

registrering af udformninger, som er nødvendige for

at opnå et teknisk resultat, for så vidt angår den

måde, hvorpå varerne fremstilles, i modsætning til

den måde, hvorpå de fungerer?

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Slovakiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45

og 48 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt artikel 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.15

T-346/12

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.09.15

C-215/14

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

16.09.15

C-361/13

Udenrigsministeriet

Dom

16.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

( 1 ), idet den nægter udbetaling af julegodtgørelse i

henhold til lov nr. 592/2006 til

modtagelsesberettigede, der er bosat i en anden

medlemsstat end Den Slovakiske Republik.

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-519/13

Alpha Bank Cyprus

Sagen vedrører: 1) »Er forkyndelse af

standardattesten i henhold til forordning (EF)

nr. 1393/2007 påkrævet i alle tilfælde, eller kan der

være undtagelser? 2) Hvis det fastslås, at forkyndelsen

er påkrævet i alle tilfælde, er undladelsen heraf i det

foreliggende tilfælde da en grund til at erklære

forkyndelsen ugyldig? 3) I benægtende fald, kan

forkyndelsen da ske, i overensstemmelse med

hensigten og formålet med forordning (EF) nr.

1393/2007, ved forkyndelse for de indstævntes

advokat, som har indvilget i at give møde under

protest, idet han over for sine klienter har forpligtet

sig til at modtage forkyndelsen, eller skal forkyndelsen

ske ved en ny forkyndelse i henhold til den

procedure, der er fastsat i forordning (EF) nr.

1393/2007?«

Kommissionen mod Ungarn

Påstande: 1. Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked 1, idet det har

indført og opretholdt SZÉP-kortordningen, som er

reguleret ved dekret nr. 55 af 12. april 2011, ændret

ved lov nr. CLVI af 2011, for så vidt som: § 13 i

dekretet om SZÉP-kortet, fortolket i sammenhæng

med § 2, stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993, § 2,

litra b), i lov nr. CXXXII af 1997 og § 1, § 2, stk. 1 og

2, § 55, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr. IV af

2006, udelukker muligheden for, at

virksomhedsfilialer udsteder SZÉP-kortet, hvorved

den tilsidesætter artikel 14, stk. 3, og artikel 15, stk. 2,

litra b), i direktiv 2006/123. § 13 i dekretet om SZÉP-

kortet, sammenholdt med § 1, § 2, stk. 1 og 2, § 55,

stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr. IV af 2006, § 2,

stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993 og § 2, litra b), i

lov nr. CXXXII af 1997, med henblik på at opfylde

de krav, der er fastsat i § 13, litra a), b) og c), i

dekretet om SZÉP-kortet, ikke anerkender aktiviteter,

som udøves af de virksomhedskoncerner, hvis

moderselskab ikke er et selskab oprettet i henhold til

ungarsk ret, og hvis medlemmer ikke er stiftet som

selskab i henhold til ungarsk ret, hvorved den

tilsidesætter artikel 15, stk. 1, artikel 15, stk. 2, litra b),

og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123. § 13 i

dekretet om SZÉP-kortet, sammenholdt med § 1, § 2,

stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr.

IV af 2006, § 2, stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993

og § 2, litra b), i lov nr. CXXXII af 1997, opretholder

muligheden for, at banker og andre kreditinstitutter

udsteder SZÉP-kortet, eftersom kun disse

Justitsministeriet

Dom

16.09.15

C-179/14

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

virksomheder kan opfylde kravene fastsat i dekretets

§ 13, og derved tilsidesætter artikel 15, stk. 1, artikel

15, stk. 2, litra d), og artikel 15, stk. 3, i direktiv

2006/123. § 13 i dekretet om SZÉP-kortet er i strid

med artikel 16 i direktiv 2006/123, idet den kræver, at

der findes et ungarsk forretningssted, for at SZÉP-

kortet kan udstedes.

C-312/14

Banif Plus Bank

1) Skal artikel 4, stk. 1, nr. 2) (investeringsservice og -

aktiviteter), og nr. 17) (finansielle instrumenter), samt

bilag I, afsnit C, nr. 4) (valutaterminsforretninger,

derivater), i direktiv [2004/39/EF] fortolkes således,

at et tilbud til en kunde om en (kurs-)transaktion,

som under den juridiske betegnelse af en låneaftale i

fremmed valuta består i et kontantkøb på tidspunktet

for leveringen og et fremtidigt køb på tidspunktet for

tilbagebetalingen, gennemføres ved konvertering til

forinter af et beløb registreret i udenlandsk valuta, og

indebærer, at kundens lån bliver underlagt

kapitalmarkedets virkninger og risici

(valutakursrisiko), udgør et finansielt instrument i

henhold til disse bestemmelser? 2) Skal artikel 4, stk.

1, nr. 6) (handel for egen regning), samt bilag I, afsnit

A, nr. 3) (handel for egen regning), i direktiv

2004/39/EF fortolkes således, at gennemførelsen af

en handel for egen regning vedrørende det i første

spørgsmål beskrevne finansielle instrument udgør en

investeringsservice eller -aktivitet? 3) Skal

finansieringsinstituttet foretage den vurdering af

hensigtsmæssigheden, som er foreskrevet i direktivets

artikel 19, stk. 4 og 5, når det tages i betragtning, at

valutaterminsforretningen – som udgør en

investeringsservice vedrørende afledte finansielle

instrumenter – blev tilbudt som en del af et andet

finansielt produkt (nærmere bestemt en låneaftale), og

at det afledte instrument i sig selv udgør et komplekst

finansielt instrument? Skal direktivets artikel 19, stk.

9, fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder

anvendelse, fordi de risici, som kunden påtager sig i

forbindelse med henholdsvis lånet og det finansielle

instrument er grundlæggende forskellige, og fordi en

vurdering af hensigtsmæssigheden dermed er

uomgængelig, når handelen omfatter et afledt

instrument? 4) Giver omgåelsen af direktivets artikel

19, stk. 4 og 5, anledning til at erklære den låneaftale,

der er indgået mellem banken og kunden, ugyldig?

Ince

Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar

2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen

af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes

således, at bestemmelsen er til hinder for, at de

retshåndhævende myndigheder pålægger straf for

formidling af sportsvæddemål – som sker uden en

tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens

i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at

arrangøren af væddemål også skal have en tysk

tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke

Finanstilsynet

17.09.15

C-336/14

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål

som følge af en retlig situation (monopol på

afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-

retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af

spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15

tyske delstater, som i fællesskab har etableret og

håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,

i forbuds- eller straffesager hævder, at det

lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til

private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i

forbindelse med en eventuel ansøgning om en

arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-

retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling

af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-

186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et

permanent forbud mod eller strafpålæggelse af

grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,

som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette

begrundes med, at det ikke var »åbenbart, dvs.

fremgik uden videre undersøgelse« for den

myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for

afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle

materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra

forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv

98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at

pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden

tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en

arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-

land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen

i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-

Kommissionen, og som har samme indhold som den

statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere

er gældende?

C-344/14

Kyowa Hakko Europe

Sagen vedrører: 1. Er aminosyreblandinger som de i

hovedsagen omhandlede (RM0630 og RM0789), ved

hjælp af hvilke der (tillige [org. s. 2] med kulhydrater

og fedtstoffer) fremstilles et næringsmiddel til

erstatning af et principielt livsnødvendigt stof, der er

til stede i normal ernæring, men som konkret kan

være allergiudløsende, hvorved allergibetingede

sundhedsskadelige virkninger kan undgås, og som kan

give mulighed for lindring eller endog helbredelse af

skader, der allerede er indtrådt, et lægemiddel

bestående af flere produkter, der er blandede til

profylaktisk eller terapeutisk brug, som omhandlet i

pos. 3003 i den kombinerede nomenklatur? Såfremt

spørgsmål 1 besvares benægtende: 2. Er

aminosyreblandingerne næringsmidler henhørende

under position 2106 i den kombinerede nomenklatur,

der i henhold til bestemmelse 1, litra a), til kapitel 30 i

den kombinerede nomenklatur ikke er omfattet af

dette kapitel, idet de ikke har yderligere profylaktisk

eller terapeutisk virkning end tilførsel af næring?

Fratelli De Pra et SAIV

Sagen vedrører: 1) Er den nationale lovgivning

vedrørende terminaludstyr til den jordbaserede

Miljø- og

Fødevareministeriet

Sundhedsstyrelsen

Dom

17.09.15

C-416/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

mobile radiotjeneste, navnlig – artikel 2, stk. 4, i

lovdekret nr. 4/2014, ophøjet til lov nr. 50/2014,

sammenholdt med – artikel 160 i lovdekret nr.

259/2003 og – artikel 21 i den vedlagte tarifliste til

dekret fra republikkens præsident nr. 641/1972, som

ved at sidestille terminaludstyr med radiostationer

forpligter brugeren til at opnå en generel tilladelse og

en radiolicens, der danner grundlaget for opkrævning

af afgiften, forenelig med fællesskabsretten (direktiv

1999/5 samt direktiv 2002/19, 2002/20, 2002/21 og

2002/22)? Med specifik henvisning til brugen af

terminaludstyr er den italienske stats krav om at

forpligte brugeren til at opnå en generel tilladelse og

en radiolicens henset til, at omsætning af, fri

bevægelighed for og ibrugtagning af terminaludstyret

allerede fuldt ud er reguleret af fællesskabsretlige

retskilder (direktiv 1999/5), uden at disse fastlægger

en generel tilladelse og/eller licens, da forenelig med

fællesskabsretten, såfremt det bemærkes, at den

generelle tilladelse og licensen kræves i henhold til

den nationale lovgivning: – selv om den generelle

tilladelse er en foranstaltning, som ikke berører

brugeren af terminaludstyret men udelukkende de

virksomheder, som omfattes af udbuddet af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (artikel

1, 2 og 3 i tilladelsesdirektivet 2002/20), – på trods af,

at der stilles krav om myndighedsgodkendelse med

hensyn til individuelle rettigheder til brugen af

radiofrekvenser og med hensyn til rettighederne til

brugen af numre, hvilket udgør situationer uden

nogen som helst forbindelse med brug af

terminaludstyr, – selv om fællesskabsretten ikke

fastsætter nogen pligt til at opnå en generel tilladelse

eller en licens for terminaludstyr, – selv om artikel 8 i

direktiv 1999/5 fastlægger, at medlemsstaterne »[ikke

må] forbyde, begrænse eller hindre markedsføring

eller ibrugtagning på deres område af apparatur, som

er forsynet med […] CE-mærkning«, – på trods af

den grundlæggende og lovmæssige forskel samt den

manglende ensartethed mellem en radiostation og

terminaludstyret til den jordbaserede mobile

radiotjeneste?

Forenede

sager C-

659/13 og

C-34/14

C & J Clark International

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 1 ugyldig,

for så vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra

b), og artikel 9, stk. 5, i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96 2 ], eftersom Kommissionen ikke

undersøgte anmodningerne om markedsøkonomisk

behandling og individuel behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

ikke indgik i stikprøven, jf.

antidumpinggrundforordningens artikel 17? Er

Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så

vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), i

antidumpinggrund-forordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf

en afgørelse senest tre måneder efter at den havde

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

indledt undersøgelsen af anmodningerne om

markedsøkonomisk behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

ikke indgik i stikprøven, jf. antidumpinggrund-

forordningens artikel 17? Er Rådets forordning (EF)

nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid

med artikel 2, stk. 7, litra c), i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf

en afgørelse senest tre måneder efter at den havde

indledt undersøgelsen af anmodningerne om

markedsøkonomisk behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

indgik i stikprøven, jf.

antidumpinggrundforordningen artikel 17?

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for

så vidt som den er i strid med artikel 3, artikel 4, stk.

1, artikel 5, stk. 4, og artikel 17 i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom antallet af samarbejdende

fællesskabsproducenter fra den pågældende

erhvervsgren var utilstrækkeligt til, at Kommissionen

kunne foretage en gyldig skadesvurdering og som

følge deraf en gyldig vurdering af

årsagssammenhængen? Er Rådets forordning (EF) nr.

1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med

artikel 3, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen

[Rådets forordning (EF) nr. 384/96] og artikel 253

EF, eftersom bevismaterialet viste, at skaden for den

pågældende erhvervsgren i Fællesskabet blev vurderet

på grundlag af materielt ukorrekte data, og eftersom

forordningen ikke giver nogen begrundelse for, at der

blev set bort fra dette bevismateriale? Er Rådets

forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt

som den er i strid med artikel 3, stk. 7, i

antidumpinggrund-forordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom der ikke på korrekt vis

blev sondret mellem virkningerne af andre kendte

skadevoldende faktorer og virkningerne af den

dumpingimport, som angiveligt havde fundet sted? I

hvilket omfang kan medlemsstaternes domstole

anvende Domstolens fortolkning af Rådets

forordning (EF) nr. 1472/2006 i forbindelse med sag

C-249/10 P, Brosmann, og sag C-247/10 P, Zhejiang

Aokang, med henblik på at fastslå, at told ikke var

skyldig efter lovgivningen, jf. EF-toldkodeksens

artikel 236 [Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 3 ],

for virksomheder, der som appellanterne i Brosmann-

dommen og Zhejiang Aokang-dommen ikke indgik i

stikprøven, men som indgav anmodninger om

markedsøkonomisk behandling og individuel

behandling, som ikke blev undersøgt?

T-5/13

Iran Liquefied Natural Gas mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.

oktober 2012 og Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 annulleres, for

så vidt som de anfægtede retsakter medtager

sagsøgeren på listen over de personer og enheder, der

Udenrigsministeriet

Dom

18.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

T-45/14

HTTS og Bateni mod Rådet

Påstande: Den første sagsøger har nedlagt følgende

påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15.

november 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran, for så vidt som den vedrører den første

sagsøger, annulleres. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.

november 2013 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger

over for Iran, for så vidt som den vedrører den første

sagsøger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger, herunder den første sagsøgers

omkostninger. Den anden sagsøger har nedlagt

følgende påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP

af 15. november 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran, for så vidt som den vedrører den anden

sagsøger, annulleres. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.

november 2013 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger

over for Iran, for så vidt som den vedrører den anden

sagsøger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Oil Pension Fund Investment Company mod

Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012,

annulleres med øjeblikkelig virkning, for så vidt som

disse retsakter vedrører sagsøgeren. Der anordnes en

foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i

henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement,

hvorved sagsøgte pålægges at fremlægge samtlige

dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for

så vidt som den vedrører sagsøgeren. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Petro Suisse Intertrade mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 71) om ændring

af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Iran og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21.

december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 55) om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,

for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter

sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale sagens

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

T-121/13

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

Forenede

sager T-

156/13 og

T-373/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 04/9-15

omkostninger.

T-359/14

Federación Nacional de Cafeteros de Colombia

mod KHIM — Accelerate (COLOMBIANO

COFFEE HOUSE)

Påstande: Afgørelse truffet den 27. marts 2014 af

Femte Appelkammer ved Kontoret for

Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og

Design) i sag R 1200/2013-5 ændres således at det

fastslås, at betingelserne for anvendelse af den relative

ugyldighedsgrund i artikel 53, stk. 1, litra c), i

forordning nr. 207/2009, den absolutte

ugyldighedsgrund i denne forordnings artikel 52, stk.

1, litra a), eller den ugyldighedsgrund, der er fastsat i

artikel 14 i forordning nr. 510/2006, er opfyldt i det

foreliggende tilfælde med hensyn til alle de varer og

tjenesteydelser, som ugyldighedsbegæringen er rettet

imod. Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse

for så vidt som den afslår ugyldighedsbegæringen for

varerne »ris, tapioka, sago; mel og næringsmidler af

korn, brød, konditori- og konfekturevarer, spiseis;

honning, sirup; gær, bagepulver; salt, sennep; eddike,

kryddersaucer; krydderier; råis« i klasse 30 og

tjenesteydelserne »tilvejebringelse af mad og drikke;

midlertidig indkvartering« i klasse 43. Under alle

omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret at

bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens

omkostninger.

Miettinen mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse af 21. maj 2013 om afslag

på adgang til dokument nr. 12979/12 i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

(EFT L 145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 21. maj

2013 til sagsøgeren med reference »06/c/02/1 3«

(herefter »den anfægtede afgørelse«) samt Rådets

fornyede afslag af 23. maj 2013, annulleres. Rådet

tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til

artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder

eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

IOC-UK md Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni

2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156,

s. 10) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 3)

annulleres, for så vidt som de anfægtede retsakter

omfatter sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.09.15

T-395/13

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

18.09.15

T-428/13

Erhversstyrelsen

Dom

18.09.15