Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 127
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2014-29-35-00117 / 31537
Den 10. september 2015
MFVM 424
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne 1-
methylcyclopropen, flonicamid, flutriafol, indolyleddikesyre, indolylsmørsyre,
pethoxamid, pirimicarb, prothioconazol og teflubenzuron i eller på specifikke
produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II, III og V til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for ni aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger af stofferne 1-
methylcyclopropen, flonicamid, flutriafol, indolyleddikesyre, indolylsmørsyre, pethoxamid,
pirimicarb, prothioconazol og teflubenzuron på visse afgrøder. Revurderingerne betyder,
at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier der sættes
ned, nye maksimalgrænseværdier der etableres, og maksimalgrænseværdier der
fastsættes på detektionsgrænsen. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte
stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt
acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21.- 22. september 2015. En vedtagelse af forslaget
vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor
støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, som den tidligere regering forelagde Folketingets fødevareordførere for
behandling af komité-sager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier
for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om
ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelæg-