Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 128
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00167 / 31534
Den 9. september 2015
MFVM 422
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne
diethofencarb, mesotrion, metosulam og pirimiphos-methyl i eller på specifikke
produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og III til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for fire aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger af stofferne
diethofencarb, mesotrion, metosulam og pirimiphos-methyl på visse afgrøder.
Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op,
maksimalgrænseværdier der sættes ned, nye maksimalgrænseværdier der etableres, og
maksimalgrænseværdier der fastsættes på detektionsgrænsen. Der er gennemført
risikovurderinger for de anførte stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes
at være sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering
af eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige
betænkeligheder. Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21.- 22. september 2015. En vedtagelse
af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen
kan derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger
inden for de retningslinjer, som den tidligere regering forelagde Folketingets
fødevareordførere for behandling af komité-sager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelæg-
ger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-