EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 40466

11. september 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-67/14

Titel og kort sagsresumé

Alimanovic

Sagen vedrører: 1) Gælder ligebehandlingsprincippet i

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 – med

undtagelse af udførselsfor-buddet i artikel 70, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 883/2004 – også for de særlige, ikke-

bidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 70,

stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er – og i så fald i

hvilket omfang – begrænsninger af

ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i forordning (EF) nr.

883/2004 tilladt på grundlag af bestemmelser i nationale

retsforskrifter til gennemførelse af artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38/EF, ifølge hvilke adgangen til disse

ydelser altid er udelukket, når en unionsborgers

opholdsret i den anden medlemsstat alene udspringer af

dennes status som arbejds-søgende? 3) Er artikel 45, stk.

2, TEUF, sammenholdt med artikel 18 TEUF, til hinder

for en national bestemmelse, som i alle tilfælde nægter

unionsborgere, der som arbejdssøgende kan påberåbe sig

deres ret til fri bevægelighed, en socialydelse, der tjener til

at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også

letter adgangen til arbejdsmarkedet, for den periode, hvor

en opholdsret kun gælder arbejdssøgning, og uafhængigt

af tilknytningen til værtsmedlemsstaten?

Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april

2011 i sag C 2/03 om Danmarks foranstaltninger for

TV2/Danmark (afgørelse 2011/839/EU) (EUT 2011 L

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Social- og

Indenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

15.09.15

T-

125/12

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Finansministeriet

Dom

24.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

340, s. 1) annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

T-

674/11

TV2/Danmark mod Kommissionen

Delvis annullation af Kommissionens afgørelse

2011/839/EU af 20. april 2011 (meddelt under nr.

K(2011) 2612 endelig), hvorved den

finansieringsordning, der blev indført af de danske

myndigheder over for public service-radio- og tv-

selskabet TV2/DANMARK til kompensation for

omkostninger forbundet med udførelsen af

forpligtelserne til offentlig tjeneste (statsstøtte C/2/2003

– ex NN 22/2002), blev erklæret forenelig med det indre

marked.

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Kulturministeriet

Dom

24.09.15

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-158/13

Titel og kort sagsresumé

Iralco mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,

for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter

sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2012) 3324

endelig af 25. maj 2012 om den nationale finansielle

støtte, der ydes til producentorganisationer,

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Nestlé

Sagen vedrører: 1) Er det for at fastslå, at et

varemærke har opnået fornødent særpræg som følge

af den brug, der gjort heraf, som omhandlet i artikel

3, stk. 3, i direktiv 2008/95/EF, tilstrækkeligt, at

ansøgeren beviser, at en betydelig andel af den

relevante personkreds på den relevante dato

genkender varemærket og forbinder det med

ansøgerens varer i den forstand, at de vil identificere

ansøgeren, hvis de bliver bedt om at overveje hvem,

der markedsfører varer forsynet med varemærket,

eller skal ansøgeren bevise, at en betydelig andel af

den relevante personkreds støtter sig til varemærket (i

modsætning til ethvert andet varemærke, som måtte

være til stede) som en angivelse af varernes

oprindelse? 2) Såfremt en udformning består af tre

væsentlige kendetegn, hvoraf det ene følger af varens

egen karakter, og hvoraf to er nødvendige for at opnå

et teknisk resultat, er artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i)

Interessant

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

15.09.15

T-346/12

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.09.15

C-215/14

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

16.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

og/eller nr. ii), i direktiv 2008/95/EF da til hinder for

registrering af denne udformning som varemærke? 3)

Skal artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv

2008/95/EF fortolkes således, at den er til hinder for

registrering af udformninger, som er nødvendige for

at opnå et teknisk resultat, for så vidt angår den

måde, hvorpå varerne fremstilles, i modsætning til

den måde, hvorpå de fungerer?

C-361/13

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Slovakiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45

og 48 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt artikel 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

( 1 ), idet den nægter udbetaling af julegodtgørelse i

henhold til lov nr. 592/2006 til

modtagelsesberettigede, der er bosat i en anden

medlemsstat end Den Slovakiske Republik.

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Alpha Bank Cyprus

Sagen vedrører: 1) »Er forkyndelse af

standardattesten i henhold til forordning (EF)

nr. 1393/2007 påkrævet i alle tilfælde, eller kan der

være undtagelser? 2) Hvis det fastslås, at forkyndelsen

er påkrævet i alle tilfælde, er undladelsen heraf i det

foreliggende tilfælde da en grund til at erklære

forkyndelsen ugyldig? 3) I benægtende fald, kan

forkyndelsen da ske, i overensstemmelse med

hensigten og formålet med forordning (EF) nr.

1393/2007, ved forkyndelse for de indstævntes

advokat, som har indvilget i at give møde under

protest, idet han over for sine klienter har forpligtet

sig til at modtage forkyndelsen, eller skal forkyndelsen

ske ved en ny forkyndelse i henhold til den

procedure, der er fastsat i forordning (EF) nr.

1393/2007?«

Kommissionen mod Ungarn

Påstande: 1. Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked 1, idet det har

indført og opretholdt SZÉP-kortordningen, som er

reguleret ved dekret nr. 55 af 12. april 2011, ændret

ved lov nr. CLVI af 2011, for så vidt som: § 13 i

dekretet om SZÉP-kortet, fortolket i sammenhæng

med § 2, stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993, § 2,

litra b), i lov nr. CXXXII af 1997 og § 1, § 2, stk. 1 og

2, § 55, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr. IV af

2006, udelukker muligheden for, at

virksomhedsfilialer udsteder SZÉP-kortet, hvorved

den tilsidesætter artikel 14, stk. 3, og artikel 15, stk. 2,

litra b), i direktiv 2006/123. § 13 i dekretet om SZÉP-

kortet, sammenholdt med § 1, § 2, stk. 1 og 2, § 55,

Udenrigsministeriet

Dom

16.09.15

C-519/13

Justitsministeriet

Dom

16.09.15

C-179/14

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr. IV af 2006, § 2,

stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993 og § 2, litra b), i

lov nr. CXXXII af 1997, med henblik på at opfylde

de krav, der er fastsat i § 13, litra a), b) og c), i

dekretet om SZÉP-kortet, ikke anerkender aktiviteter,

som udøves af de virksomhedskoncerner, hvis

moderselskab ikke er et selskab oprettet i henhold til

ungarsk ret, og hvis medlemmer ikke er stiftet som

selskab i henhold til ungarsk ret, hvorved den

tilsidesætter artikel 15, stk. 1, artikel 15, stk. 2, litra b),

og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123. § 13 i

dekretet om SZÉP-kortet, sammenholdt med § 1, § 2,

stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr.

IV af 2006, § 2, stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993

og § 2, litra b), i lov nr. CXXXII af 1997, opretholder

muligheden for, at banker og andre kreditinstitutter

udsteder SZÉP-kortet, eftersom kun disse

virksomheder kan opfylde kravene fastsat i dekretets

§ 13, og derved tilsidesætter artikel 15, stk. 1, artikel

15, stk. 2, litra d), og artikel 15, stk. 3, i direktiv

2006/123. § 13 i dekretet om SZÉP-kortet er i strid

med artikel 16 i direktiv 2006/123, idet den kræver, at

der findes et ungarsk forretningssted, for at SZÉP-

kortet kan udstedes.

C-312/14

Banif Plus Bank

1) Skal artikel 4, stk. 1, nr. 2) (investeringsservice og -

aktiviteter), og nr. 17) (finansielle instrumenter), samt

bilag I, afsnit C, nr. 4) (valutaterminsforretninger,

derivater), i direktiv [2004/39/EF] fortolkes således,

at et tilbud til en kunde om en (kurs-)transaktion,

som under den juridiske betegnelse af en låneaftale i

fremmed valuta består i et kontantkøb på tidspunktet

for leveringen og et fremtidigt køb på tidspunktet for

tilbagebetalingen, gennemføres ved konvertering til

forinter af et beløb registreret i udenlandsk valuta, og

indebærer, at kundens lån bliver underlagt

kapitalmarkedets virkninger og risici

(valutakursrisiko), udgør et finansielt instrument i

henhold til disse bestemmelser? 2) Skal artikel 4, stk.

1, nr. 6) (handel for egen regning), samt bilag I, afsnit

A, nr. 3) (handel for egen regning), i direktiv

2004/39/EF fortolkes således, at gennemførelsen af

en handel for egen regning vedrørende det i første

spørgsmål beskrevne finansielle instrument udgør en

investeringsservice eller -aktivitet? 3) Skal

finansieringsinstituttet foretage den vurdering af

hensigtsmæssigheden, som er foreskrevet i direktivets

artikel 19, stk. 4 og 5, når det tages i betragtning, at

valutaterminsforretningen – som udgør en

investeringsservice vedrørende afledte finansielle

instrumenter – blev tilbudt som en del af et andet

finansielt produkt (nærmere bestemt en låneaftale), og

at det afledte instrument i sig selv udgør et komplekst

finansielt instrument? Skal direktivets artikel 19, stk.

9, fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder

anvendelse, fordi de risici, som kunden påtager sig i

forbindelse med henholdsvis lånet og det finansielle

instrument er grundlæggende forskellige, og fordi en

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

vurdering af hensigtsmæssigheden dermed er

uomgængelig, når handelen omfatter et afledt

instrument? 4) Giver omgåelsen af direktivets artikel

19, stk. 4 og 5, anledning til at erklære den låneaftale,

der er indgået mellem banken og kunden, ugyldig?

C-336/14

Ince

Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar

2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen

af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes

således, at bestemmelsen er til hinder for, at de

retshåndhævende myndigheder pålægger straf for

formidling af sportsvæddemål – som sker uden en

tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens

i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at

arrangøren af væddemål også skal have en tysk

tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke

må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål

som følge af en retlig situation (monopol på

afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-

retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af

spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15

tyske delstater, som i fællesskab har etableret og

håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,

i forbuds- eller straffesager hævder, at det

lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til

private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i

forbindelse med en eventuel ansøgning om en

arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-

retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling

af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-

186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et

permanent forbud mod eller strafpålæggelse af

grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,

som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette

begrundes med, at det ikke var »åbenbart, dvs.

fremgik uden videre undersøgelse« for den

myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for

afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle

materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra

forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv

98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at

pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden

tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en

arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-

land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen

i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-

Kommissionen, og som har samme indhold som den

statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere

er gældende?

Kyowa Hakko Europe

Sagen vedrører: 1. Er aminosyreblandinger som de i

hovedsagen omhandlede (RM0630 og RM0789), ved

hjælp af hvilke der (tillige [org. s. 2] med kulhydrater

og fedtstoffer) fremstilles et næringsmiddel til

erstatning af et principielt livsnødvendigt stof, der er

til stede i normal ernæring, men som konkret kan

være allergiudløsende, hvorved allergibetingede

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Finanstilsynet

17.09.15

C-344/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Sundhedsstyrelsen

Dom

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

sundhedsskadelige virkninger kan undgås, og som kan

give mulighed for lindring eller endog helbredelse af

skader, der allerede er indtrådt, et lægemiddel

bestående af flere produkter, der er blandede til

profylaktisk eller terapeutisk brug, som omhandlet i

pos. 3003 i den kombinerede nomenklatur? Såfremt

spørgsmål 1 besvares benægtende: 2. Er

aminosyreblandingerne næringsmidler henhørende

under position 2106 i den kombinerede nomenklatur,

der i henhold til bestemmelse 1, litra a), til kapitel 30 i

den kombinerede nomenklatur ikke er omfattet af

dette kapitel, idet de ikke har yderligere profylaktisk

eller terapeutisk virkning end tilførsel af næring?

C-416/14

Fratelli De Pra et SAIV

Sagen vedrører: 1) Er den nationale lovgivning

vedrørende terminaludstyr til den jordbaserede

mobile radiotjeneste, navnlig – artikel 2, stk. 4, i

lovdekret nr. 4/2014, ophøjet til lov nr. 50/2014,

sammenholdt med – artikel 160 i lovdekret nr.

259/2003 og – artikel 21 i den vedlagte tarifliste til

dekret fra republikkens præsident nr. 641/1972, som

ved at sidestille terminaludstyr med radiostationer

forpligter brugeren til at opnå en generel tilladelse og

en radiolicens, der danner grundlaget for opkrævning

af afgiften, forenelig med fællesskabsretten (direktiv

1999/5 samt direktiv 2002/19, 2002/20, 2002/21 og

2002/22)? Med specifik henvisning til brugen af

terminaludstyr er den italienske stats krav om at

forpligte brugeren til at opnå en generel tilladelse og

en radiolicens henset til, at omsætning af, fri

bevægelighed for og ibrugtagning af terminaludstyret

allerede fuldt ud er reguleret af fællesskabsretlige

retskilder (direktiv 1999/5), uden at disse fastlægger

en generel tilladelse og/eller licens, da forenelig med

fællesskabsretten, såfremt det bemærkes, at den

generelle tilladelse og licensen kræves i henhold til

den nationale lovgivning: – selv om den generelle

tilladelse er en foranstaltning, som ikke berører

brugeren af terminaludstyret men udelukkende de

virksomheder, som omfattes af udbuddet af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (artikel

1, 2 og 3 i tilladelsesdirektivet 2002/20), – på trods af,

at der stilles krav om myndighedsgodkendelse med

hensyn til individuelle rettigheder til brugen af

radiofrekvenser og med hensyn til rettighederne til

brugen af numre, hvilket udgør situationer uden

nogen som helst forbindelse med brug af

terminaludstyr, – selv om fællesskabsretten ikke

fastsætter nogen pligt til at opnå en generel tilladelse

eller en licens for terminaludstyr, – selv om artikel 8 i

direktiv 1999/5 fastlægger, at medlemsstaterne »[ikke

må] forbyde, begrænse eller hindre markedsføring

eller ibrugtagning på deres område af apparatur, som

er forsynet med […] CE-mærkning«, – på trods af

den grundlæggende og lovmæssige forskel samt den

manglende ensartethed mellem en radiostation og

terminaludstyret til den jordbaserede mobile

radiotjeneste?

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

Forenede

sager C-

659/13 og

C-34/14

C & J Clark International

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 1 ugyldig,

for så vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra

b), og artikel 9, stk. 5, i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96 2 ], eftersom Kommissionen ikke

undersøgte anmodningerne om markedsøkonomisk

behandling og individuel behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

ikke indgik i stikprøven, jf.

antidumpinggrundforordningens artikel 17? Er

Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så

vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), i

antidumpinggrund-forordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf

en afgørelse senest tre måneder efter at den havde

indledt undersøgelsen af anmodningerne om

markedsøkonomisk behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

ikke indgik i stikprøven, jf. antidumpinggrund-

forordningens artikel 17? Er Rådets forordning (EF)

nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid

med artikel 2, stk. 7, litra c), i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf

en afgørelse senest tre måneder efter at den havde

indledt undersøgelsen af anmodningerne om

markedsøkonomisk behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

indgik i stikprøven, jf.

antidumpinggrundforordningen artikel 17?

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for

så vidt som den er i strid med artikel 3, artikel 4, stk.

1, artikel 5, stk. 4, og artikel 17 i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom antallet af samarbejdende

fællesskabsproducenter fra den pågældende

erhvervsgren var utilstrækkeligt til, at Kommissionen

kunne foretage en gyldig skadesvurdering og som

følge deraf en gyldig vurdering af

årsagssammenhængen? Er Rådets forordning (EF) nr.

1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med

artikel 3, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen

[Rådets forordning (EF) nr. 384/96] og artikel 253

EF, eftersom bevismaterialet viste, at skaden for den

pågældende erhvervsgren i Fællesskabet blev vurderet

på grundlag af materielt ukorrekte data, og eftersom

forordningen ikke giver nogen begrundelse for, at der

blev set bort fra dette bevismateriale? Er Rådets

forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt

som den er i strid med artikel 3, stk. 7, i

antidumpinggrund-forordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom der ikke på korrekt vis

blev sondret mellem virkningerne af andre kendte

skadevoldende faktorer og virkningerne af den

dumpingimport, som angiveligt havde fundet sted? I

hvilket omfang kan medlemsstaternes domstole

anvende Domstolens fortolkning af Rådets

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

forordning (EF) nr. 1472/2006 i forbindelse med sag

C-249/10 P, Brosmann, og sag C-247/10 P, Zhejiang

Aokang, med henblik på at fastslå, at told ikke var

skyldig efter lovgivningen, jf. EF-toldkodeksens

artikel 236 [Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 3 ],

for virksomheder, der som appellanterne i Brosmann-

dommen og Zhejiang Aokang-dommen ikke indgik i

stikprøven, men som indgav anmodninger om

markedsøkonomisk behandling og individuel

behandling, som ikke blev undersøgt?

T-5/13

Iran Liquefied Natural Gas mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.

oktober 2012 og Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 annulleres, for

så vidt som de anfægtede retsakter medtager

sagsøgeren på listen over de personer og enheder, der

er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

HTTS og Bateni mod Rådet

Påstande: Den første sagsøger har nedlagt følgende

påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15.

november 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran, for så vidt som den vedrører den første

sagsøger, annulleres. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.

november 2013 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger

over for Iran, for så vidt som den vedrører den første

sagsøger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger, herunder den første sagsøgers

omkostninger. Den anden sagsøger har nedlagt

følgende påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP

af 15. november 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran, for så vidt som den vedrører den anden

sagsøger, annulleres. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.

november 2013 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger

over for Iran, for så vidt som den vedrører den anden

sagsøger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Oil Pension Fund Investment Company mod

Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012,

annulleres med øjeblikkelig virkning, for så vidt som

disse retsakter vedrører sagsøgeren. Der anordnes en

foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i

henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement,

hvorved sagsøgte pålægges at fremlægge samtlige

Udenrigsministeriet

Dom

18.09.15

T-45/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

T-121/13

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for

så vidt som den vedrører sagsøgeren. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Forenede

sager T-

156/13 og

T-373/14

Petro Suisse Intertrade mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 71) om ændring

af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Iran og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21.

december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 55) om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,

for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter

sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Federación Nacional de Cafeteros de Colombia

mod KHIM — Accelerate (COLOMBIANO

COFFEE HOUSE)

Påstande: Afgørelse truffet den 27. marts 2014 af

Femte Appelkammer ved Kontoret for

Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og

Design) i sag R 1200/2013-5 ændres således at det

fastslås, at betingelserne for anvendelse af den relative

ugyldighedsgrund i artikel 53, stk. 1, litra c), i

forordning nr. 207/2009, den absolutte

ugyldighedsgrund i denne forordnings artikel 52, stk.

1, litra a), eller den ugyldighedsgrund, der er fastsat i

artikel 14 i forordning nr. 510/2006, er opfyldt i det

foreliggende tilfælde med hensyn til alle de varer og

tjenesteydelser, som ugyldighedsbegæringen er rettet

imod. Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse

for så vidt som den afslår ugyldighedsbegæringen for

varerne »ris, tapioka, sago; mel og næringsmidler af

korn, brød, konditori- og konfekturevarer, spiseis;

honning, sirup; gær, bagepulver; salt, sennep; eddike,

kryddersaucer; krydderier; råis« i klasse 30 og

tjenesteydelserne »tilvejebringelse af mad og drikke;

midlertidig indkvartering« i klasse 43. Under alle

omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret at

bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens

omkostninger.

Miettinen mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse af 21. maj 2013 om afslag

på adgang til dokument nr. 12979/12 i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

(EFT L 145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 21. maj

2013 til sagsøgeren med reference »06/c/02/1 3«

(herefter »den anfægtede afgørelse«) samt Rådets

fornyede afslag af 23. maj 2013, annulleres. Rådet

tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til

artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder

eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

IOC-UK md Rådet

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

T-359/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.09.15

T-395/13

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

18.09.15

T-428/13

Erhversstyrelsen

Dom

18.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

Påstande: Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni

2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156,

s. 10) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 3)

annulleres, for så vidt som de anfægtede retsakter

omfatter sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-398/14

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i

direktiv 91/271/EØF (1) om rensning af

byspildevand, idet den ikke har sikret et passende

niveau for rensningen af byspildevand i de 52

udvalgte byområder, hvor overtrædelserne er blevet

fastslået. Den Portugisiske Republik tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Schrems

Sagen vedrører: »Er en uafhængig person – der ved

lov er tillagt opgaven med administration og

håndhævelse af databeskyttelseslovgivningen – ved

vurderingen af en klage, der er blevet indgivet til den

pågældende, over, at personoplysninger overføres til

et tredjeand (i dette tilfælde USA), hvis lovgivning og

praksis det påstås ikke indeholder tilstrækkelig

beskyttelse for datasubjektet, fuldstændig bundet af

konklusionen i en fælleskabsundersøgelse, hvori der

konkluderes det modsatte og som er indeholdt i

Kommissionens beslutning af 26. juli 2000

(2000/520/EF), henset til artikel 7, artikel 8 og artikel

47 4 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (2000/C 364/01), og dette

trods bestemmelserne i artikel 25, stk. 6, i direktiv

95/46/EF? Eller alternativt kan og/eller skal 5 den

person, der varetager hvervet, foretage en egen

undersøgelse af forholdet i lyset af den

mellemliggende udvikling i de faktiske

omstændigheder, der har fundet sted, siden

Kommissionens beslutning blev offentliggjort?«

ClientEarth og International Chemical

Secretariat mod ECHA

Påstand: Det fastslås, at Det Europæiske

Kemikalieagentur har tilsidesat. Århuskonventionen

om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet. Det fastslås, at

Det Europæiske Kemikalieagentur har tilsidesat

forordning (EF) nr. 1367/2006.(1). Det fastslås, at

Det Europæiske Kemikalieagentur har tilsidesat

forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 2 ) Afgørelsen i det

bekræftende svar fra sagsøgte af 4 marts 2001 om

ikke at udlevere de udbedte dokumenter annulleres

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagens omkostninger, herunder enhver intervenients

Miljøstyrelsen

22.09.15

C-362/14

Justitsministeriet

23.09.15

T-245/11

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

23.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

sagsomkostninger.

Forenede

sager C-

283/14 og

C-284/14

CM Eurologistik m.fl.

Sagen vedrører: »Er Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18.

februar 2013om genindførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte

eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.)

med oprindelse i Folkere-publikken Kina (EUT L 49

af 22.2.2013, s. 29) gyldig, selvom der ikke kort før

dens udstedelse er gennemført en selvstændig

antidumpingundersøgelse, men man i stedet har

videreført en antidumpingundersøgelse, som blev

gennemført for perioden fra 1. oktober 2006 til 30.

september 2007, i hvilken forbindelse denne

undersøgelse imidlertid ifølge Den Europæiske

Unions Domstols afgørelse i dom af 22. maj 2012

(sag C-338/10) var blevet gennemført under

tilsidesættelse af kravene i Rådets forordning (EF) nr.

384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af

Det Europæiske Fællesskab (EUT L 56 af 6.3.1996, s.

1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.

2117/2005 af 21. december 2005 om ændring af

forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af

Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af

23.12.2005, s. 17), hvilket havde til følge, at

Domstolen i den nævnte dom erklærede Rådets

forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008

om indførelse af en endelig antidumpingtold på

importen af visse typer tilberedte eller konserverede

citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af

den midlertidige told (EUT L 350 af 30.12.2008, s.

35), som var udstedt på baggrund af denne

undersøgelse, for ugyldig?«

Stroumpoulis e.a.

Sagen vedrører: 1) Er en medlemsstats sømænd, som

har arbejdet på et skib, der førte et flag fra et

tredjeland uden for Den Europæiske Union, i

henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv

80/987/EØF for så vidt angår tilgodehavender, som

de har hos rederiet – der havde vedtægtsmæssigt

hjemsted i tredjelandet, men forretningssted i den

pågældende medlemsstat, og som henset til dette

forretningssted blev erklæret konkurs af retten i

denne pågældende medlemsstat i henhold til denne

medlemsstats lovgivning – omfattet af beskyttelsen i

henhold til dette direktiv henset til det formål, som

direktivet forfølger, og uanset om arbejdsaftalerne var

reguleret i henhold til tredjelandets lovgivning, og

medlemsstaten ikke kan kræve, at rederen, som 2)

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 80/987/EØF

fortolkes således, at en tilsvarende beskyttelse

omfatter den udbetaling, som Naftiko Apomachiko

Tameio [forsikringskassen for sømænd], herefter

»NAT«) i henhold til artikel 29 i lov nr. 1220/1981

Erhvervsstyrelsen

23.09.15

C-292/14

Søfartsstyrelsen

24.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

skal foretage af tre måneders løn bestående af den

grundløn og de godtgørelser, som er fastlagt i de

relevante kollektive overenskomster for græske

sømænd, der arbejder på skibe, der fører græsk flag

eller på udenlandske skibe, der har indgået en aftale

med NAT, hvilken betaling ifølge denne artikel

udelukkende skal foretages, såfremt de omhandlede

sømænd er blevet efterladt i udlandet?

C-399/14

Grüne Liga Sachsen

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 2, i Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (FFH-direktivet)

fortolkes således, at der er pligt til at undersøge

indvirkningen på miljøet fra et brobygningsprojekt,

inden byggeriet udføres, når projektet var blevet

godkendt, inden området omkring broen blev optaget

på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, når

det pågældende område blev opført på listen over

lokaliteter af fællesskabsbetydning efter

godkendelsen, men inden påbegyndelse af

byggearbejdet, og når der kun var blevet foretaget en

risikovurdering/forundersøgelse inden udstedelsen af

godkendelsen?

Tyskland mod Kommissionen

Påstande: Artikel 1 i og bilaget til Europa-

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2013/433/EU af 13. august 2013 om udelukkelse fra

EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstat-

erne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), annulleres, for så vidt som de af

Forbundsrepu-blikken Tysklands kompetente

betalingsorganer ydede betalinger på i alt 6 192

951,34 EUR i forbindelse med gennemførelsen af

støtteordningen for kartoffelsti-velsessektoren for

perioden 2003-2005 deri udelukkes fra EU-

finansiering. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Sequoia Capital Operations mod KHIM —

Sequoia Capital (SEQUOIA CAPITAL)

Påstande: Afgørelse truffet den 18. marts 2014 af

Fjerde Appelkammer ved Kontoret for

Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og

Design) (sag R 1457/2013-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen

for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne

omkostninger i forbindelse med sagen for

Harmoniseringskontoret og Retten og at betale

sagsøgerens omkostninger.

Anagnostakis mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse af 6.

september 2012 vedrørende afslag på en ansøgning

om registrering af borgerinitiativet med overskriften

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Transportministeriet

24.09.15

T-557/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

24.09.15

T-369/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.09.15

T-450/12

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Dom

30.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 132: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. september 2015

»EN MILLION UNDERSKRIFTER FOR ET

SOLIDARISK EUROPA« annulleres.

Kommissionen pålægges at registrere det ovenfor

nævnte initiativ i henhold til gældende ret og at

træffes enhver foranstaltning som krævet ved lov.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.