Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
1547235_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
62 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 62
14. September 2015
Sagsnr. 2015 - 1709
”I anledning af artikel i Politiken den 31. august 2015: ”Nu skal nye på arbejds-
markedet også have ret til ferie med løn” bedes ministeren besvare følgende
spørgsmål:
Hvad er baggrunden for, at regeringen ikke længere afviser EU´s krav om,
at der skal ske ændringer i den danske ferielov med hensyn til optjening og
afholdelse af ferie?
Er regeringen kommet til den konklusion, at den danske ferielov ikke er i
overensstemmelse med EU-reglerne med hensyn til reglerne om optjening
og afholdelse af ferie, og at den tidligere regering derfor tog fejl hvad an-
går dette spørgsmål?
Hvad er kommissoriet for det udvalgsarbejde, regeringen vil igangsætte om
en revision af ferieloven, hvem skal deltage i udvalget og hvornår forven-
tes det, at udvalget kan afgive rapport?”
Endeligt svar:
Regeringen har besluttet at nedsætte et udvalg, der får til opgave at komme med
forslag til en enklere og mere moderne ferielov til fordel for både lønmodtagere og
arbejdsgivere. Udvalget kommer til at bestå af fhv. højesteretspræsident, Børge
Dahl (formand) samt repræsentanter fra hovedorganisationerne på arbejdsmarke-
det.
Ferieloven skal sikre, at alle lønmodtagere har ret til betalt ferie, men i dag betyder
eksempelvis reglen om det forskudte ferieår, at der kan gå op til 16 måneder fra
den enkelte begynder at optjene sin ferie, til ferien kan afholdes. Det er EU-
kommissionens vurdering, at den nuværende danske ferielov grundlæggende er i
strid med EU-retten.
Den juridiske vurdering af sagen er, at der er en betydelig risiko for, at Danmark
vil tabe en eventuel traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen. Det er regeringens
vurdering, at yderligere lappeløsninger af den nuværende danske ferielov vil øge
kompleksiteten af et allerede bureaukratisk system for både arbejdsgivere og løn-
modtagere.
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 148: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 62 om revision af ferieloven
Det nedsatte udvalg skal derfor komme med forslag til en modernisering af ferielo-
ven, så den bliver enklere, lettere at administrere og lever op til Danmarks interna-
tionale forpligtelser.
Jeg vedlægger kommissoriet for Ferielovsudvalget til orientering. Det fremgår af
kommissoriet, at udvalget skal afslutte sit arbejde til efteråret 2016.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2