EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 155
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. september 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-

125/12

Titel og kort sagsresumé

Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april

2011 i sag C 2/03 om Danmarks foranstaltninger for

TV2/Danmark (afgørelse 2011/839/EU) (EUT 2011 L

340, s. 1) annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

TV2/Danmark mod Kommissionen

Delvis annullation af Kommissionens afgørelse

2011/839/EU af 20. april 2011 (meddelt under nr.

K(2011) 2612 endelig), hvorved den

finansieringsordning, der blev indført af de danske

myndigheder over for public service-radio- og tv-

selskabet TV2/DANMARK til kompensation for

omkostninger forbundet med udførelsen af

forpligtelserne til offentlig tjeneste (statsstøtte C/2/2003

– ex NN 22/2002), blev erklæret forenelig med det indre

marked.

Kommissionen mod Jørgensen Andersen m.fl.

Påstande: set aside the judgment of the General Court

(Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to the

Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11 Jorgen

Andersen v European Commissions and - reject the

application to annul Commission Decision 2011/3/EU

of 24 February 2010 concerning public transport service

contracts between the Danish Ministry of Transport and

Danske Statsbaner (Case C 41/08 (ex NN 35/08)); - and

order the applicant at first instance to pay the costs;

alternatively, - rule that the third plea at first instance is

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Finansministeriet

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Kulturministeriet

Processkridt

Dom

Dato

24.09.15

T-

674/11

Dom

24.09.15

C-

303/13 P

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Kammeradvokaten

Dom

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

not well founded and refer the case back to the General

Court for consideration of the first and second pleas at

first instance; - and reserve the costs of the proceedings

at first instance and on.

C-23/14

Post Danmark

Sagen vedrører: 1. Efter hvilke retningslinjer skal det

afgøres, om en dominerende virksomheds anvendelse af

et rabatsystem med en standardiseret mængdetærskel

med de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte

karakteristika udgør et misbrug af en dominerende stilling

i strid med EF-traktatens artikel82? Som et led i

besvarelsen bedes det belyst, hvilken betydning det har

for vurderingen, Om rabatsystemets tærskler er fastsat på

en sådan måde, at rabatsystemet finder anvendelse på den

væsentligste del af kunderne på markedet? Som et led i

besvarelsen bedes det endvidere belyst, hvilken

betydning, om nogen, den dominerende virksomheds

priser og omkostninger har for bedømmelsen efter EF-

traktatens artikel 82 af et sådant rabatsystem

(betydningen af en as efficient competitor-test). Det

bedes samtidig belyst, hvilken betydning markedets

karakteristika i den forbindelse har, herunder om

markedets karakteristika kan berettige, at der kan påvises

markeds-afskærmende virkning ved andre undersøgelser

og analyser end en as efficient competitor-test, jf. herved

punkt 24 i Kommis-sionens artikel 82-meddelelse. 2.

Hvor sandsynlig og alvorlig skal den

konkurrenceskadelige virkning af et rabatsystem, med

de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte

karakteristika, være, for at EFtraktatens artikel 82 finder

anvendelse? 3. Under hensyn til besvarelsen af spørgsmål

1-2, hvilke nærmere omstændigheder skal den nationale

domstol tage i betragtning ved vurderingen af, om et

rabatsystem, under omstændigheder svarende til dem der

er beskrevet i forelæg-gelsesbeslutningen (markedets og

rabatsystemets karakteristi-ka), konkret har eller er egnet

til at have en sådan markedsafskærmende virkning, at det

udgør et misbrug omfattet af EF-traktatens artikel 82? Er

det i den forbindelse et krav, at den markedsafskærmende

virkning er mærkbar?

East Sussex County Council

Sagen vedrører: 1) Hvorledes skal artikel 5, stk. 2, i

direktiv 2003/4/EF fortolkes, og der anmodes navnlig

om svar på, om et gebyr af en rimelig størrelse, som

opkræves for udlevering af en særlig type

miljøoplysninger, kan omfatte: a) en del af

omkostningerne til vedligeholdelse af en database, som

den offentlige myndighed anvender i forbindelse med

besvarelse af anmodninger om sådanne oplysninger b)

faste personaleomkostninger, hvortil der tages passende

hensyn til ved fastsættelsen af gebyret? 2) Er det

foreneligt med direk-tivets artikel 5, stk. 2, og artikel 6, at

en medlemsstats nationale bestemmelser fastsætter, at en

offentlig myndighed kan opkræ-ve et gebyr for at

udlevere miljøoplysninger, som »ikke overstiger et beløb,

der af den offentlige myndighed opfattes som rimeligt«,

hvis den offentlige myndigheds afgørelse af, hvad der

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

Kammeradvokaten

Dom

06.10.15

C-71/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

anses for »et rimeligt beløb«, i henhold til engelsk ret er

underlagt administrativ prøvelse og domstolsprøvelse?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-398/14

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i

direktiv 91/271/EØF (1) om rensning af

byspildevand, idet den ikke har sikret et passende

niveau for rensningen af byspildevand i de 52

udvalgte byområder, hvor overtrædelserne er blevet

fastslået. Den Portugisiske Republik tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Schrems

Sagen vedrører: »Er en uafhængig person – der ved

lov er tillagt opgaven med administration og

håndhævelse af databeskyttelseslovgivningen – ved

vurderingen af en klage, der er blevet indgivet til den

pågældende, over, at personoplysninger overføres til

et tredjeand (i dette tilfælde USA), hvis lovgivning og

praksis det påstås ikke indeholder tilstrækkelig

beskyttelse for datasubjektet, fuldstændig bundet af

konklusionen i en fælleskabsundersøgelse, hvori der

konkluderes det modsatte og som er indeholdt i

Kommissionens beslutning af 26. juli 2000

(2000/520/EF), henset til artikel 7, artikel 8 og artikel

47 4 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (2000/C 364/01), og dette

trods bestemmelserne i artikel 25, stk. 6, i direktiv

95/46/EF? Eller alternativt kan og/eller skal 5 den

person, der varetager hvervet, foretage en egen

undersøgelse af forholdet i lyset af den

mellemliggende udvikling i de faktiske

omstændigheder, der har fundet sted, siden

Kommissionens beslutning blev offentliggjort?«

ClientEarth og International Chemical

Secretariat mod ECHA

Påstand: Det fastslås, at Det Europæiske

Kemikalieagentur har tilsidesat. Århuskonventionen

om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet. Det fastslås, at

Det Europæiske Kemikalieagentur har tilsidesat

forordning (EF) nr. 1367/2006.(1). Det fastslås, at

Det Europæiske Kemikalieagentur har tilsidesat

forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 2 ) Afgørelsen i det

bekræftende svar fra sagsøgte af 4 marts 2001 om

ikke at udlevere de udbedte dokumenter annulleres

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagens omkostninger, herunder enhver intervenients

Interessant

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dato

22.09.15

C-362/14

Justitsministeriet

23.09.15

T-245/11

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

23.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

sagsomkostninger.

Forenede

sager C-

283/14 og

C-284/14

CM Eurologistik m.fl.

Sagen vedrører: »Er Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18.

februar 2013om genindførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte

eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.)

med oprindelse i Folkere-publikken Kina (EUT L 49

af 22.2.2013, s. 29) gyldig, selvom der ikke kort før

dens udstedelse er gennemført en selvstændig

antidumpingundersøgelse, men man i stedet har

videreført en antidumpingundersøgelse, som blev

gennemført for perioden fra 1. oktober 2006 til 30.

september 2007, i hvilken forbindelse denne

undersøgelse imidlertid ifølge Den Europæiske

Unions Domstols afgørelse i dom af 22. maj 2012

(sag C-338/10) var blevet gennemført under

tilsidesættelse af kravene i Rådets forordning (EF) nr.

384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af

Det Europæiske Fællesskab (EUT L 56 af 6.3.1996, s.

1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.

2117/2005 af 21. december 2005 om ændring af

forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af

Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af

23.12.2005, s. 17), hvilket havde til følge, at

Domstolen i den nævnte dom erklærede Rådets

forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008

om indførelse af en endelig antidumpingtold på

importen af visse typer tilberedte eller konserverede

citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af

den midlertidige told (EUT L 350 af 30.12.2008, s.

35), som var udstedt på baggrund af denne

undersøgelse, for ugyldig?«

Stroumpoulis e.a.

Sagen vedrører: 1) Er en medlemsstats sømænd, som

har arbejdet på et skib, der førte et flag fra et

tredjeland uden for Den Europæiske Union, i

henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv

80/987/EØF for så vidt angår tilgodehavender, som

de har hos rederiet – der havde vedtægtsmæssigt

hjemsted i tredjelandet, men forretningssted i den

pågældende medlemsstat, og som henset til dette

forretningssted blev erklæret konkurs af retten i

denne pågældende medlemsstat i henhold til denne

medlemsstats lovgivning – omfattet af beskyttelsen i

henhold til dette direktiv henset til det formål, som

direktivet forfølger, og uanset om arbejdsaftalerne var

reguleret i henhold til tredjelandets lovgivning, og

medlemsstaten ikke kan kræve, at rederen, som 2)

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 80/987/EØF

fortolkes således, at en tilsvarende beskyttelse

omfatter den udbetaling, som Naftiko Apomachiko

Tameio [forsikringskassen for sømænd], herefter

»NAT«) i henhold til artikel 29 i lov nr. 1220/1981

Erhvervsstyrelsen

23.09.15

C-292/14

Søfartsstyrelsen

24.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

skal foretage af tre måneders løn bestående af den

grundløn og de godtgørelser, som er fastlagt i de

relevante kollektive overenskomster for græske

sømænd, der arbejder på skibe, der fører græsk flag

eller på udenlandske skibe, der har indgået en aftale

med NAT, hvilken betaling ifølge denne artikel

udelukkende skal foretages, såfremt de omhandlede

sømænd er blevet efterladt i udlandet?

C-399/14

Grüne Liga Sachsen

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 2, i Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (FFH-direktivet)

fortolkes således, at der er pligt til at undersøge

indvirkningen på miljøet fra et brobygningsprojekt,

inden byggeriet udføres, når projektet var blevet

godkendt, inden området omkring broen blev optaget

på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, når

det pågældende område blev opført på listen over

lokaliteter af fællesskabsbetydning efter

godkendelsen, men inden påbegyndelse af

byggearbejdet, og når der kun var blevet foretaget en

risikovurdering/forundersøgelse inden udstedelsen af

godkendelsen?

Tyskland mod Kommissionen

Påstande: Artikel 1 i og bilaget til Europa-

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2013/433/EU af 13. august 2013 om udelukkelse fra

EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstat-

erne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), annulleres, for så vidt som de af

Forbundsrepu-blikken Tysklands kompetente

betalingsorganer ydede betalinger på i alt 6 192

951,34 EUR i forbindelse med gennemførelsen af

støtteordningen for kartoffelsti-velsessektoren for

perioden 2003-2005 deri udelukkes fra EU-

finansiering. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

VECCO m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Det fastslås, at sagen kan antages til

realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Det fastslås, at Kommissionens forordning (EU) nr.

348/2013 af 17. april 2013 om ændring af bilag XIV

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

(REACH) (EUT L 108, s. 1) er delvis ulovlig,

eftersom den er baseret på et åbenbart fejlskøn og

tilsidesætter artikel 58, stk. 2, i REACH,

proportionalitetsprincippet og retten til at forsvare sig

(herunder princippet om god forvaltningsskik og

princippet om, at videnskabelig rådgivning skal være

kompetent). Kommissionens forordning (EU) nr.

348/2013 annulleres delvist, for så vidt som den i

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Transportministeriet

24.09.15

T-557/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

24.09.15

T-360/13

Miljøstyrelsen

Dom

25.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

bilaget under løbenr. 16, femte kolonne, med

overskriften »Undtagne (kategorier af)

anvendelsesformål« ikke indeholder følgende

undtagelse: »anvendelse af chromtrioxid til

produktionsformål i en vandig opløsning under

overholdelse af et eksponeringsniveau på maksimum

5 μg/m 3 (eller 0,005 mg/m 3 )« eller en lignende

formulering med det formål at undtage »anvendelse

af chromtrioxid i elektroplettering, ætsningsprocesser,

elektrolytisk polering og andre

overfladebehandlingsprocesser og -teknologier samt

blandinger« fra den anfægtede retsakts

anvendelsesområde, eller en anden ordlyd, der sikrer

det samme formål. Europa-Kommissionen tilpligtes

at ændre Kommissionens forordning (EU) nr.

348/2013, således at den bringes i overensstemmelse

med Domstolens dom.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

T-369/14

Sequoia Capital Operations mod KHIM —

Sequoia Capital (SEQUOIA CAPITAL)

Påstande: Afgørelse truffet den 18. marts 2014 af

Fjerde Appelkammer ved Kontoret for

Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og

Design) (sag R 1457/2013-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen

for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne

omkostninger i forbindelse med sagen for

Harmoniseringskontoret og Retten og at betale

sagsøgerens omkostninger.

Anagnostakis mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse af 6.

september 2012 vedrørende afslag på en ansøgning

om registrering af borgerinitiativet med overskriften

»EN MILLION UNDERSKRIFTER FOR ET

SOLIDARISK EUROPA« annulleres.

Kommissionen pålægges at registrere det ovenfor

nævnte initiativ i henhold til gældende ret og at

træffes enhver foranstaltning som krævet ved lov.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Dunamenti Erömü Zrt mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten den 30. april 2014 i

sag T-179/09 ophæves i det omfang, den stadfæster

Kommissionens beslutning 2009/609/EF af 4. juni

2008 om Ungarns statsstøtte C 41/05 i forbindelse

med langfristede elkøbsaftaler (1), hvori

elkøbsaftalerne blev erklæret for ulovlig og uforenelig

statsstøtte. Der afsiges endelig dom og

Kommissionens beslutning 2009/609/EF af 4. juni

2008 om Ungarns statsstøtte C 41/05 i forbindelse

med langfristede elkøbsaftaler annulleres i det

omfang, elkøbsaftalerne heri blev anset for ulovlig og

uforenelig statsstøtte, eller subsidiært hjemvises sagen

til Retten. Kommissionen tilpligtes at betale sagens

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.09.15

T-450/12

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Dom

30.09.15

C-357/14 P

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

01.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

omkostninger for Retten og for Domstolen.

C-201/14

Bara e.a.

Sagen vedrører: l. Udgør den nationale

skattemyndighed – i sin egenskab af organ, der

repræsenterer det kompetente ministerium i en

medlemsstat – en finansiel institution som omhandlet

i artikel 124 TEUF? 2. Er det muligt ved en retsakt,

som sidestilles med forvaltningsretsakter – dvs. en

protokol indgået mellem den nationale

skattemyndighed og en anden statslig institution – at

regulere overførsel af databasen vedrørende indtægter

oppebåret af en medlemsstats statsborgere fra den

nationale skattemyndighed til en anden institution i

medlemsstaten, uden at der er tale om privilegeret

adgang som omhandlet i artikel 124 TEUF? 3.

Henhører en overførsel af databasen med det formål

at pålægge medlemsstatens statsborgere en pligt til at

indbetale et socialt bidrag til den institution i

medlemsstaten, hvortil overførslen sker, under

begrebet »tilsynsmæssigt hensyn« som omhandlet i

artikel 124 TEUF? 4. Kan personoplysninger

behandles af den myndighed, hvortil de oprindeligt

ikke er blevet indsamlet, såfremt en sådan behandling

med tilbagevirkende kraft medfører en økonomisk

skade?

Weltimmo

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 28, stk. 1, i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.

oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter

»databeskyttelsesdirektivet«) fortolkes således, at en

medlemsstats nationale bestemmelser inden for

medlemsstatens område kan finde anvendelse på en

ansvarlig for behandling af oplysninger, som

udelukkende er etableret i en anden medlemsstat, og

som driver en webside med formidling af fast

ejendom, hvor der bl.a. annonceres for ejendomme

beliggende på den førstnævnte medlemsstats område,

når indehaverne af ejendommene har videregivet

deres personlige oplysninger til et medie (server),

hvor oplysningerne opbevares og bearbejdes, og som

tilhører websidens administrator og er placeret i en

anden medlemsstat? 2) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), i

databeskyttelsesdirektivet, sammenholdt med

direktivets 18.-20. betragtning samt artikel 1, stk. 2,

og artikel 28, stk. 1, fortolkes således, at Magyar

Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság

(herefter »databeskyttelsesmyndigheden«) ikke kan

anvende den ungarske databeskyttelseslov som

national ret på en administrator af en webside med

formidling af fast ejendom, som udelukkende er

etableret i en anden medlemsstat, selv om der på

websiden bl.a. annonceres for ungarske ejendomme,

hvis indehavere – formentlig fra ungarsk område –

har videregivet oplysninger om deres ejendomme til

et medie (server), hvor oplysningerne opbevares og

Finanstilsynet

Dom

01.10.15

C-230/14

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

01.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

bearbejdes, og som tilhører websidens administrator

og er placeret i en anden medlemsstat? 3) Har det

betydning for fortolkningen, om den tjenesteydelse,

der leveres af den databehandlingsansvarlige person,

som administrerer websiden, er rettet mod en anden

medlemsstats område? 4) Har det betydning for

fortolkningen, om oplysningerne vedrørende de

ejendomme, der befinder sig på den anden

medlemsstats område, samt indehavernes personlige

oplysninger faktisk er indsamlet på denne anden

medlemsstats område? 5) Har det betydning for

fortolkningen, om de personlige oplysninger i

forbindelse med de pågældende ejendomme er

personlige oplysninger om en anden medlemsstats

borgere? 6) Har det betydning for fortolkningen, om

indehaverne af den i Slovakiet etablerede virksomhed

har bopæl i Ungarn? 7) Såfremt det ud fra besvarelsen

af ovenstående spørgsmål viser sig, at den ungarske

databeskyttelsesmyndighed kan behandle en sag, men

ikke kan anvende national ret, idet den derimod skal

anvende etableringsmedlemsstatens ret, skal

databeskyttelsesdirektivets artikel 28, stk. 6, da

fortolkes således, at den ungarske

databeskyttelsesmyndighed alene kan udøve de

beføjelser, der er fastsat i databeskyttelsesdirektivets

artikel 28, stk. 3, i overensstemmelse med

bestemmelserne i etableringsmedlemsstatens

lovgivning, og at den derfor ikke har beføjelse til at

pålægge en bøde? 8) Skal begrebet »adatfeldolgozás«

[bearbejdning af oplysninger], der anvendes i såvel

artikel 4, stk. 1, litra a), som artikel 28, stk. 6, i [den

ungarske version af] databeskyttelsesdirektivet, anses

for at være identisk med begrebet »adatkezelés«

[behandling af oplysninger], som anvendes i det

pågældende direktivs terminologi?

Forenede

sager C-

340/14 og

C-341/14

C-342/14

Trijber m.fl.

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked.

X-Steuerberatungsgesellschaft

Sagen vedrører: 1) Er artikel 5 i direktiv 2005/36/EF

til hinder for en begrænsning af den frie udveksling af

tjenesteydelser i et tilfælde, hvor et

skatterådgivningsfirma, som er oprettet i

overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, i

etableringsstaten, i hvilken der ikke findes regler om

skatterådgivningsvirksomhed, udarbejder en

momsangivelse for ydelsesmodtageren i en anden

medlemsstat og fremsender den til skattemyn-

dighederne, og der i den anden medlemsstat findes

nationalen bestemmelser om, at et

skatterådgivningsfirma skal have en godkendelse for

at være beføjet til at yde forretningsmæssig bistand i

skattesager og skal ledes af skatterådgivere på

ansvarlig vis? 2) Kan et skatterådgivningsfirma under

de i spørgsmål 1 nævnte omstændigheder påberåbe

Erhvervsstyrelsen

Dom

01.10.15

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

01.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

sig artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123/EF

uafhængigt af, i hvilken af de to medlemsstater det

udfører tjenesteydelsen? 3) Skal artikel 56 TEUF

fortolkes således, at den under de i spørgsmål 1

nævnte omstændigheder er til hinder for en

begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser,

der følger af bestemmelser, der gælder i

ydelsesmodtagerens medlemsstat, når

skatterådgivningsfirmaet ikke er etableret i

modtagerens medlemsstat?

C-298/14

Brouillard

Sagen vedrører: »Skal artikel 45 og 49 TEUF samt

direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

fortolkes således, at de finder anvendelse i en

situation, hvor en belgisk statsborger, der er bosat i

Belgien, og som ikke har udøvet erhvervsmæssig

virksomhed i en anden medlemsstat, til støtte for sin

ansøgning om at få adgang til en udvælgelsesprøve

med henblik på ansættelse af referendarer ved Cour

de cassation i Belgien påberåber sig et eksamensbevis,

der er udstedt af et fransk universitet, nemlig en

erhvervsfaglig mastergrad inden for privatret,

økonomi og forvaltning med speciale som

juristlingvist udstedt den 22. november 2010 af

Poitiers universitet? Skal stillingen som referendar

ved Cour de cassation i Belgien, hvis besættelse ifølge

artikel 259k i code judicaire er betinget af, at den

pågældende har erhvervet en juridisk doktor- eller

kandidatgrad, anses for et lovreguleret erhverv som

omhandlet i artikel 3 i direktiv 2005/36 af 7.

september 2005? Skal stillingen som referendar ved

Cour de cassation, der indebærer varetagelsen af

opgaver som fastsat i artikel 135a i code judiciaire,

anses som en ansættelse i den offentlige

administration som omhandlet i artikel 45, stk. 4,

TEUF, med den virkning, at artikel 45 og 49 TEUF

samt direktiv 2005/36 om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer ikke finder

anvendelse i henhold til artikel 45, stk. 4? Såfremt

artikel 45 og 49 TEUF samt direktiv 2005/36 af 7.

september 2005 finder anvendelse i det foreliggende

tilfælde, skal disse bestemmelser da fortolkes således,

at de er til hinder for, at udvælgelseskomitéen for den

udvælgelsesprøve, der gennemføres med henblik på

ansættelse af referendarer ved Cour de cassation, gør

adgangen til deltagelse i udvælgelsesprøven betinget

af, at den pågældende har erhvervet en juridisk

doktor- eller kandidatgrad ved et belgisk universitet,

eller af, at det franske fællesskab [org. s. 17], der er

kompetent inden for uddannelsesområdet, har

anerkendt, at den mastergrad, som sagsøgeren har

erhvervet ved Poitiers universitet i Frankrig, kan

ligestilles med en juridisk doktor-, kandidat- eller

mastergrad, der er erhvervet ved et belgisk

universitet? Såfremt artikel 45 og 49 TEUF samt

direktiv 2005/36 af 7. september 2005 finder

anvendelse i det foreliggende tilfælde, skal disse

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Dom

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 155: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-15

bestemmelser da fortolkes således, at

udvælgelseskomitéen for den udvælgelsesprøve, der

gennemføres med henblik på at ansætte referendarer

ved Cour de cassation, har pligt til at sammenligne de

kvalifikationer, som sagsøgeren har opnået på

grundlag af sine eksamensbeviser samt hans

erhvervserfaring, med de kvalifikationer, der opnås

som følge af erhvervelsen af en juridisk doktor- eller

kandidatgrad udstedt af et belgisk universitet, og i

givet fald til at pålægge ham en

udligningsforanstaltning som omhandlet i artikel 14 i

direktiv 2005/36?«

C-308/14

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien

Påstande: Det fastlås at Det Forenede Kongerige som

følge af kravet om, at en ansøger om børnetillæg

(Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit)

skal have ret til at opholde sig i Det Forenede

Kongerige, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til forordning (EF) nr. 883/2004. Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Italien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2013/209/EU af 26. april 2013, meddelt under

nummer C(2013) 2444 den 29. april 2013 ved

skrivelse nr. SG-Greffe (2013) D-5879, indgået til

Italiens Faste Repræsentation ved EU den 29. april

2013 angående »afslutning af regnskaberne for

medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende de

udgifter, der finansieres af Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), for regnskabsåret 2012«, for så vidt som

for så vidt som denne afgørelse fastslår, at beløbet på

5 006 487,10 EUR vedrørende regionen Basilicata er

et »ikke-genanvendeligt beløb« og således fratrækker

dette beløb fra udgiftsloftet for ELFUL vedrørende

programmet for udvikling af landdistrikterne i

Basilicata, og som en konsekvens heraf indebærer, at

dette beløb ikke kan anvendes inden for rammerne af

nævnte loft og indebærer en frigørelse af beløbet.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Udenrigsministeriet

Social- og

Indenrigsministeriet

06.10.15

T-358/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.15