EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 173: Høringssvar fra §2-udvalg (landbrug) og Miljøspecialudvalget om dansk undtagelse af fire GMO-ansøgninger

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Sagsnr: 2015-7492

Den 24. september 2015

MFVM 430

RIENTERENDE NOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret

majs, jævnfør artikel 26c i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11.

marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mu-

lighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer på

deres områder (komitésag)

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 16. september 2015. Sa-

gen har sidenhen været i høring i §2-udvalget (landbrug) og Miljøspecialudvalget, hvor der er ind-

kommet følgende bemærkninger:

DI Fødevarer anbefaler, at Danmark ikke anmoder om nationale dyrkningsundtagelser – hverken

generelt eller i forhold til de konkrete ansøgninger. DI Fødevarer finder det afgørende, at GMO’er

vurderes videnskabeligt. Vurderes GMO’er sikre, bør der være adgang til at anvende dem i Dan-

mark og resten af EU. EFSA har i det konkrete tilfælde vurderet, at det er usandsynligt, at dyrkning

af de fire GMO’er giver anledning til miljø- eller sundhedsmæssige problemer. Konkret anbefaler DI

Fødevarer derfor, at Danmark ikke anmoder om undtagelser.

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt at være opmærksom på, at introduktion af glyfosat tole-

rante afgrøder ikke i sig selv er det, der introducerer anvendelse af glyfosat i konventionelt land-

brug. Allerede i dag anvendes glyfosat i mange tilfælde til bekæmpelse af ukrudt før såning af

majs. Ved dyrkning af en glyfosat tolerant afgrøde vil denne behandling blot blive udskudt et styk-

ke tid til efter såning. Det vil formodentlig have den samme positive effekt på biodiversiteten i

marken som danske forsøg udført af blandt andet Miljøstyrelsen i 1999 med glyfosattolerante fo-

derroer, hvor ukrudtsbekæmpelsen kunne udsættes i nogle uger. Det bevirkede, at der var en me-

get rig ukrudtsflora til gavn for insekter og fugle i yngletiden. En konklusion i undersøgelserne var

således, at glyfosat tolerante GM afgrøder gavner lærken. Hertil kommer, at glyfosatholdige midler

generelt anvendes til bekæmpelse af vanskelige ukrudtsarter som supplement til den øvrige speci-

fikke bekæmpelse af ukrudt i de enkelte afgrøder og via dyrkningstekniske tiltag i sædskiftet.

Dyrkning af glyfosat tolerant majs vil i en vis udstrækning kunne erstatte denne anvendelse af gly-

fosat for eksempel efter høst. I majs vil anvendelse af glyfosat i afgrøden give mulighed for at be-

kæmpe vanskelige ukrudtsarter som for eksempel ærenpris og storkenæb, som med de i dag god-

kendte midler i majs kræver meget høje doseringer, og alligevel ofte med en utilfredsstillende ef-

fekt til følge. Den stramme godkendelsesordning har medført, at ukrudtsmidler i majs er baseret

på få virkemekanismer. Eksempelvis er bekæmpelsen af hanespore og grøn skærmaks helt af-

hængig af ALS-herbicidet mesotrion. I udlandet er allerede set resistens hos hanespore og skærm-

aks mod dette stof. Glyfosat vil således være et vigtigt element i en antiresistensstrategi på ejen-

domme, som dyrker majs i sædskiftet. Det skal samtidig bemærkes, at erhvervet og danske land-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 173: Høringssvar fra §2-udvalg (landbrug) og Miljøspecialudvalget om dansk undtagelse af fire GMO-ansøgninger

mænd er helt opmærksomme på, at ukrudtsbekæmpelsen i majs ikke udelukkende må baseres på

glyfosat, da det vil føre til resistens over for glyfosat.

Landbrug & Fødevarer finder, det endvidere er vigtigt at understrege, at den danske lov om sam-

eksistens, som skal sikre lige muligheder for økologiske, konventionelle og genmodificerede afgrø-

der, er baseret på særdeles grundige videnskabelige studier. Disse undersøgelser konkluderer, at

det for en lang række landbrugsafgrøder gennem simple virkemidler som for eksempel afstands-

krav mellem genmodificerede afgrøder og ikke-genmodificerede økologiske eller konventionelle

afgrøder af samme art er muligt at sikre sameksistens. Det vil sige, at det er muligt at sikre fortsat

dyrkning af for eksempel økologiske majs selv om andre landmænd påbegynder dyrkning af GM

majs. Den danske lov om sameksistens indeholder samtidig regler, som sikrer, at hvis en økologisk

landmand skulle komme til at lide et økonomisk tab, så er han let og ubureaukratisk sikret en

kompensation for dette tab.

Dyrkningsregler for den konkrete afgrøde (majs, byg, hvede, kartofler, roer m.v.) er endvidere en

forudsætning for, at der i Danmark kan dyrkes en GM sort af de pågældende afgrøder. Det bety-

der, at der allerede med den gældende danske lovgivning er tale om dansk kompetence i forhold til

at fastsætte betingelser for dyrkningen. Det betyder samtidig, at for de afgrøder, hvor det er van-

skeligt at sikre sameksistens via videnskabeligt baserede virkemidler, vil der ikke kunne udarbej-

des et konkret bilag til sameksistensbekendtgørelsen, og det vil derfor ikke være muligt at dyrke

den pågældende afgrøde i Danmark. Da der allerede er fastsat videnskabeligt baserede sameksi-

stensregler for majs, som sikrer det fortsat er muligt at dyrke økologiske og konventionelle majs-

sorter i Danmark, selv om der introdceres mulighed for at dyrke GM majs, finder Landbrug & Føde-

varer det særdeles vanskeligt at be-grunde et nationalt forbud eller for at anmode om en dansk

dyrkningsundtagelse.

Landbrug & Fødevarer skal herudover henvise til tidligere fremsendte bemærkninger i forbindelse

med høringen.

Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har sendt et samlet høringssvar.

Foreningerne opfordrer til, at Danmark gør brug af muligheden for at søge om dyrkningsundtagel-

se. Det er foreningernes opfattelse, at blandt andre Danmark har spillet en vigtig rolle for at skabe

mulighed for at søge om dyrkningsundtagelse. Det er en mulighed, som Danmark selv bør udnytte.

Ifølge foreningerne er der et tydeligt markedspotentiale i at kunne erklære sig som GMO frit land.

Det er ikke tilladt at anvende GMO i den økologiske produktion, og der er en udbredt skepsis over

for GMO fødevarer i EU. Foreningerne erfarer, at det giver en fordel, at tilbyde økologiske varer fra

et land, hvor GMO dyrkning er forbudt. Det giver en ekstra sikkerhed for aftageren.

Danmarks geografi giver Danmark særlige muligheder for at beskytte sig mod GMO via dyrknings-

forbud. Det bør Danmark udnytte, da det kan give Danmark nogle særlige fordele på markedet.

For så vidt angår risikovurderingerne og anbefalingen om afstandskrav til område med truede

sommerfugle, så mener foreningerne ikke, at der er acceptabelt, at indrette reglerne med ud-

gangspunkt i, at flora og fauna kun skal sikres levemuligheder i særligt udpegede områder. Det er

foreningernes opfattelse, at der er en målsætning om at sikre levemuligheder i hele Danmark. Når

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 173: Høringssvar fra §2-udvalg (landbrug) og Miljøspecialudvalget om dansk undtagelse af fire GMO-ansøgninger

det handler om sommerfugle, er der optællinger på pladsplan for at kende til udbredelsen. Det er

et seriøst skifte, hvis det hermed er tilstrækkeligt, at de har eksistensmuligheder i udpegede om-

råder.

Det økologiske dyrkningssystem er blandt andet afhængig af, at økosystemets egne regulerings-

mekanismer fungerer. De skal fungere på hele dyrkningsfladen og ikke alene i udpegede områder.

Anbefalingen om afstandskrav til udpegede habitatområder er en klar indikator på, at økosystemet

påvirkes af dyrkningen af disse GM-majs.

Greenpeace finder, at de fire GMO-ansøgninger der endnu ikke er vurderet af EFSA unægtelig er

indgivet/meddelt og der derfor er otte, ikke fire, dyrknings-GMOer, som er omfattet af overgangs-

ordningen og 3. oktober 2015 fristen. Danmark bør således søge om dyrkningsundtagelse for alle

otte verserende ansøgninger om dyrkning af GMO majs.

Greenpeace anfører endvidere, at for de dyr der fodres med glyphosat behandlet GMO-majs har

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Århus Universitet i forbindelse med høring af

GMO-majsen MON 87427 anbefalet at afvise godkendelse af hensyn til at glyphosat-rester kan ha-

ve negativ effekt på trivsel og mavesundhed hos de dyr, der fodres med GMO-majsen. Hertil må

tilføjes at det internationale kræftforskningsagentur under WHO – IARC – har vurderet glyphosat

som ”sandsynligvis kræftfremkaldede”. Greenpeace er opmærksomme på at WHO’s Joint Meeting

on Pesticide, Residues (JPMR) er kommet til den modsatte konklusion. De to modstridende vurde-

ringer var årsag til at en task force blev nedsat i marts 2015 for at undersøge uoverensstemmelsen

imellem IARC og JPMRs resultater. Hvor Greenpeace finder, at der gives en ret sønderlemmende

kritik af JPMR´s arbejde. Lige nu ser det ud til at EFSA først vil fremlægge sin endelige vurdering af

glyphosat i juni 2016. Ud fra en samlet vurdering forekommer det således helt ude af trit med for-

sigtighedsprincippet hvis ikke der siges nej til dyrkning af glyphosat tolerante GMO’er.

Forelagt notat nævner den bekymring, at ”Danmark” tidligere har udtrykt omkring risici for, at

GMO afgrøder med indsatte toksin gener kan skade sommerfugle og andre insekter der ikke er

skadedyr. Bekymringen synes fejet af vejen med henvisning til at blandt andet EFSA’s anbefaler en

sikkerhedsafstand på 20 / 30 meter (Mon810 / Pioneer / Dow 1507) til EU-habitat områder med

forekomster af fredede sommerfugle. Den løsning er ingen løsning. I Dannmark hvor 2/3 af arealet

er under plov er marker og markbræmmer et vigtigt habitat for biodiversitet inklusiv sommerfugle.

Hertil kommer at langtidseffekter af indsatte toksin-genet Cry1F (Pioneer 1507) os bekendt slet

ikke er blevet undersøgt.

Under miljømæssige konsekvenser henviser notatet til de danske sameksistensregler. Fokus er her

alene på risikoen for biologisk spredning. Virkeligheden er at hvis der åbnes for GMO-dyrkning er

en vigtig årsag til GMO-spredning menneskelige fejl med hensyn til håndtering, snarere end biolo-

gisk spredning. Greenpeace fremfører, at de seneste års mange erfaringer med GMO-forurening

viser entydigt, at risikoen for de menneskelige spredningsveje er mindst ligeså vigtig som biologi-

ske spredningsveje. Greenpeace kan fremhæve flere konkrete eksempler.

Slutteligt fremfører Greenpeace, at Danmark har siden 2010 arbejdet for at etablere muligheden

for nationalt at forbyde dyrkning af GMO afgrøder. Og forslaget til direktiv 2015/412 var endda

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 173: Høringssvar fra §2-udvalg (landbrug) og Miljøspecialudvalget om dansk undtagelse af fire GMO-ansøgninger

under det danske EU-formandskab i 2012 kendt som ”The Danish Proposal”. Nu har vi formelt den

ret. Der påhviler derfor Danmark et særligt ansvar for i praksis at få etableret denne som en reel

ret til nationalt at forbyde GMO-dyrkning. Danmark bør derfor ikke blot ansøge om den frivillige

undtagelse under 26b stk 1-2 (og overgangsordningens artikel 26c stk 1a), men også efterfølgende

lave politisk besluttede dyrkningsforbud efter reglerne i direktiv 2015/412 artikel 26b, stk 3-8.

Det er ret beset de folkevalgte, ikke ansøgervirksomheden, der bør træffe beslutning om GMO-

dyrkning. Det er den ret EU med Barossodirektivet har lovet medlemslandene. Det gælder nu om

at få etableret en praksis hvor Danmark udelukker GMO, der for eksempel er designet til at kunne

tåle ukrudtsmidler, producerer insektgifte, indeholder antibiotikaresistens osv. Det er en holdning,

som et flertal i folketinget gav udtryk for under debatten af beslutningsforslag B95 den 12. maj

2015.