Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 179
Offentligt
1549400_0001.png
NOTAT
Kemikalier
Den 24. september 2015
NOTAT til Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførselsforordning, der fastsætter
minimumskrav og betingelser for gensidig anerkendelse af
autorisation af personer der udfører installation, servicering,
vedligeholdelse,
reparation
eller
nedlukning
af
elektriske
koblingsanlæg eller genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra
stationære elektriske koblingsanlæg, i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (komité-sag)
(Der foreligger ikke KOM nr.)
1. Resume
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførselsforordning (komitésag), som
regulerer krav om certificering af personer, der udfører arbejde med elektriske
koblingsanlæg, der indeholder f-gasser.
Forslaget er sat til afstemning på et møde i komitéen for fluorholdige
drivhusgasser den 29. september 2015.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for staten.
Forslaget vurderes generelt at påvirke beskyttelsesniveauet positivt, idet det
sikres, at påfyldning af SF6 på elektriske koblingsanlæg nu kun kan udføres af
autoriseret personale.
Regeringen finder, at forslaget kan støttes og agter derfor at stemme for.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 15. september 2015 ovennævnte forslag til
medlemsstaterne. Baggrunden for forslaget er, at der er kommet en ny
hovedforordning om fluorholdige drivhusgasser (517/2014). Derfor skal de
tilhørende gennemførselsforordninger opdateres. Der skal stemmes om forslagene
den 29. september 2015 på møde i komitéen for fluorholdige drivhusgasser.
Forslaget vedrører krav til uddannelse og certificering for arbejde med elektriske
koblingsanlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser (f-gasser).
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
517/2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr.
842/2006, særligt artikel 10 (13).
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 179: Notat om komitésag om elektriske koblingsanlæg
1549400_0002.png
Komiteen træffer afgørelse efter undersøgelsesproceduren i henhold til forordning
nr. 182/2011 artikel 5. Ved kvalificeret flertal for forslaget i komitéen vedtager
Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod i
komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Kommissionen kan dog
vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité indenfor 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for komitéen indenfor 2 måneder. Det samme
gælder, hvor der er kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen
vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I appelkomitéen kan
Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
3. Formål og indhold
Forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser indeholder krav om
autorisation af personer i forhold til arbejdet med elektriske koblingsanlæg, der
indeholder svovlhexafluorid (SF
6
). Forslaget opdaterer minimumkravene i den
eksisterende forordning (305/2008 som derfor bliver ophævet) og omhandler krav
til uddannelse og certificering af personer, der udfører installering, servicering,
vedligeholdelse, reparation eller nedlukning eller genvinding af SF
6
fra elektriske
koblingsanlæg. Kravene gælder både for personer der udfører mere simple
vedligeholdelsesopgaver og arbejdet med nedtagning og genanvendelse af den
anvendte gas. Som eksempel på krav til uddannelsesniveauet kræves
grundlæggende viden om relevante miljøforhold såsom klimaforandringer, og
teoretisk og praktisk viden om hvorledes SF
6
og det nødvendige udstyr anvendes
miljømæssigt forsvarligt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes dog at have visse, begrænsede
administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet et større antal
personer end hidtil vil skulle uddannes og certificeres.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet positivt, idet det sikres, at påfyldning af
SF6 på elektriske koblingsanlæg nu kun kan udføres af certificeret personale.
8. Høring
Forslaget har været sendt til høring hos de Danske Netselskaber: Energinet DK og
Dansk Energi. De bemærker, at man eventuelt kunne indføre graduerede niveauer
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 179: Notat om komitésag om elektriske koblingsanlæg
1549400_0003.png
for de krævede kvalifikationer, således at personer, der kun udfører mere simple
operationer ikke behøver samme uddannelse som personer, der udfører mere
omfattende aktiviteter som f. eks nedtagning af anlæg og genvinding af SF6 gas.
Forslaget har derudover været i høring i Miljøspecialudvalget i perioden 18.
september til 22. september 2015, hvor der ikke er kommet substantielle
bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred støtte til forslaget fra de øvrige medlemsstater
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte forslaget og vil arbejde for, at der indføres
niveauopdelte kvalifikationskrav.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges Folketinget til orientering.
3