EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 182
Offentligt

Europaudvalget

FØRELØBIGT REFERAT AF PKT. 1

2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11/9

Kl. 9.45

Vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Morten Løkkegaard (V), Christina Egelund (LA), Kaare

Dybvad (S), Thomas Jensen (S), Jens Joel (S), Finn Sørensen (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Rasmus Helveg

Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, udenrigsminister Kristi-

an Jensen, minister for energi, forsyning og klima Lars Christian Lil-

leholt og minister for udlændinge, integration og bolig Inger Støjberg.

Deputation fra Red Barnet: konstitueret generalsekretær Jonas Kei-

ding Lindholm og børnepolitisk rådgiver Inger Neufeldt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Åbent samråd med miljø- og fødevareministeren om gmo-majs

EUU alm. del (2014-152)

–

samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 113 (notat af 4/9-15 om komitésag om

godkendelse af markedsføring af gmo-majs)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 122 (brev fra Miljø- og Fødevareudvalget til

miljø- og fødevareministeren om komitésag om godkendelse af markedsføring

af gmo-majs)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 123 (henvendelse af 10/9-15 fra Greenpeace

vedr. godkendelse til markedsføring af gmo-majs MON 87427)

Samrådsspørgsmål A

(stillet af Holger K. Nielsen)

”Ministeren bedes uddybende redegøre for sin

holdning til komitésagen vedrørende god-

kendelse til markedsføring af genetisk modificeret majs og produkter heraf til fødevare-

og foderbrug, som forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-

devarer og Foder (SCoPAFF) den 14. september 2015, jf. EUU alm. del

–

bilag 113. Her-

under bedes ministeren redegøre for sin generelle holdning til godkendelse af gmo’er.”

Formanden

takkede ministeren for at være stillet op til samrådet med kort varsel. Miljø-

og Fødevareudvalget var også inviteret.

Holger K. Nielsen

takkede også ministeren for at møde op i udvalget med kort varsel.

Ministeren var indkaldt, fordi godkendelsen af gmo-majs, MON 87427, skulle til afstem-

ning i en komitéprocedure den efterfølgende mandag. Regeringen havde tænkt sig at

stemme ja. Det undrede Socialistisk Folkeparti, at det kunne ske, uden at det først var

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11/09-2015

forelagt Europaudvalget, som det kontroversielle emne genmodificerede produkter er.

Han var kun vidende om det, fordi aktive folk uden for Christiansborg havde taget det op.

Holger K. Nielsen nævnte Miljø- og Fødevareministeriets notat. Grunden til at godkende

majsen skulle være baseret på nogle eksperters udsagn om, at der ikke var noget pro-

blem i det. Han ville dog gerne gøre hen gældende, at mange

–

Folketingets partier inklu-

sive

–

mener, at et absolut forsigtighedsprincip må gøre sig gældende, når det handler

om gmo’er. Forskere fra Aarhus Universitet havde også argumenteret for, at man ikke

godkender gmo-majsen, fordi der er usikkerhed om virkningen på dyr og mennesker. Han

var enig i deres anbefaling om at stemme nej på grund af denne usikkerhed og i respekt

for forsigtighedsprincippet.

Miljø- og fødevareministeren

takkede for indkaldelsen. Selv om det var med kort varsel,

ville hun gøre, hvad hun kunne, for at komme i udvalget i aktuelle sager. Hun gjorde op-

mærksom på, at sagen havde fulgt den almindelige procedure, nemlig at man sender den

over skriftligt som en komitésag, som udvalget kan reagere på. Hun var klar over, at den

tidligere formand havde skældt ud over, at komitésager ind imellem kommer for sent,

men hendes ministerium ville bestræbe sig på at sende dem over i god tid, så de kunne

drøftes i udvalget. Indstillingen fulgte den eksisterende linje, som et bredt flertal i Folke-

tinget bakkede op om.

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionens forslag indebærer, at der gives tilladelse

til import, forarbejdning og markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der indeholder,

består af eller er fremstillet af majs MON 87427. Samtidig gives der godkendelse til an-

den industriel brug af majsen på lige fod med konventionel majs. Godkendelsen omfatter

ikke dyrkning af majsen i EU.

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af majs

MON 87427 skal mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret majs” eller

”fremstillet af genetisk modificeret majs” i overensstemmelse

med de almindelige gmo-

mærkningsregler. Majs MON 87427 har fået tilført et gen for proteinet CP4 EPSPS, som

gør planten tolerant over for ukrudtsmidler baseret på glyfosat.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at denne konkrete gmo-

majs er lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikkegenmodificerede majs med

hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de på-

tænkte anvendelser. De danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er enige i denne vurdering.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU. Regeringen konstaterer således, at der ikke er et fagligt eller juridisk grundlag for

at modsætte sig en godkendelse, og regeringen indstiller derfor, at forslaget kan støttes.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11/09-2015

Når det er sagt, vil jeg dog også understrege, at regeringen er opmærksom på den viden-

skabelige tvivl om mulige negative virkninger på dyr som følge af restindhold af glyfosat i

foder.

Restindhold af glyfosat i genmodificerede fødevarer og foderprodukter skal overholde de

samme grænseværdier for restindhold, som gælder for tilsvarende ikke-genmodificerede

afgrøder. Grænseværdierne bliver fastsat i medfør af pesticidreglerne ud fra nøje

sundhedsmæssige overvejelser.

Fødevarestyrelsen bad i 2013 Aarhus Universitet udarbejde et notat om, hvorvidt der i

den videnskabelige litteratur kunne findes belæg for, at der er sundhedsmæssige fordele

for husdyrene ved at skifte fra fodring med gmo-soja til ikke-gmo-soja.

Konklusionerne i rapporten fra Aarhus Universitet er, at det kunne være glyphosat og ikke

gmo-soyaen selv, der kunne være en udløsende faktor, idet universitetet ikke kunne afvi-

se, at glyfosatrester under den gældende grænseværdi (på 20mg/kg) kunne påvirke mi-

kroorganismeflora og mineralstatus hos husdyrene negativt.

EFSA er i øjeblikket er i gang med en større revurdering af glyfosat som sprøjtemiddel i

EU, og observationerne fra Aarhus Universitet vil indgå i denne fornyede vurdering.

Bekymringerne vedrørende restkoncentrationer af glyfosat skal således håndteres via

grænseværdierne for sprøjtemidlet glyfosat og vil skulle gælde generelt for alle fødevarer

og foder og ikke kun for gmo-afgrøder.

Virkningen af glyphosatrester er således ikke knyttet til, om en afgrøde er en gmo eller ej.

Der kan også være glyphosatrester i andre afgrøder, som for eksempel dansk byg, der i

høj grad anvendes til fodring af dyr. Afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende en

konkret gmo skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering af

gmo’en i sig selv

som fastsat i gmo-forordningen.

Det er således regeringens indstilling, at forslaget kan støttes, idet den sundheds- og mil-

jømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller fremstillet af

majs MON 87427 ikke giver danske og internationale eksperter anledning til bemærknin-

ger.

Det er min helt klare holdning, at vi skal forholde os til gmo’er

på samme måde, som vi

forholder os til alt muligt andet. Det vil sige, at vi skal følge de gældende regler og bygge

den danske stillingtagen på en videnskabelig vurdering af de sundhedsmæssige og mil-

jømæssige konsekvenser af en godkendelse af en gmo.

Det er mit svar på samrådsspørgsmålet. Jeg har nævnt, at hvis der var tid til det, ville jeg

gerne sige noget om markedssituationen, fordi der netop i disse dage foregår forhand-

linger om eventuel støtte til landmændene. Men jeg ved ikke, hvordan formanden dispo-

nerer.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11/09-2015

Formanden

gav spørgsmålet videre til Holger K. Nielsen. Markedssituationen var selv-

følgelig vigtig, men tiden var knap, og der var indkaldt til samråd om gmo.

Holger K. Nielsen

var enig i, at det først og fremmest var vigtigt at behandle gmo’erne.

Idet han citerede samlenotatet, sagde han, at forskere fra Aarhus Universitet havde anbe-

falet, at man afviste tilladelsen til markedsføring, ”indtil der forelå dokumentation for, at

eventuelle glyfosatrester ikke påvirker sammensætningen og funktion af mikroorganisme-

floraen i mave-tarm-kanalen

på husdyr, som spiser foderet”. Det var

altså vigtigt at frem-

hæve, at videnskabelige undersøgelser ligger til grund for en anbefaling af en afvisning

–

i hvert fald indtil videre. Emnet var kontroversielt, og det nyttede ikke, at ministeren sag-

de, at der var et hundrede procent videnskabeligt grundlag for at sige ja, når anbefalingen

fra forskerne gik i den anden retning. Man burde lade usikkerheden spille ind og følge

anbefalingen fra Aarhus Universitet.

Finn Sørensen

ville ikke bestride, at processen var overholdt, men det undrede ham, at

man kunne få et mandat ved bare at lægge et opslag på udvalgets hjemmeside: Hvis in-

gen reagerede, fulgte man regeringens politik. Det ville have været rimeligt, hvis regerin-

gen selv havde taget initiativ til at bringe sagen op i udvalget. De procedurer skulle man

måske diskutere.

Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde vedtaget en fælles udtalelse,

hvori de anbefaler, at man afviser ønsket om en tilladelse til produktet, indtil der foreligger

dokumentation for ”at eventuelle glyfosatrester

ikke påvirker sammensætningen og funk-

tion af mikroorganismefloraen i mave-tarmkanalen

på husdyr, der spiser foderet”. Det var

i forsøg påvist, at det har en negativ indvirkning på rotter. Det var derfor de nævnte parti-

ers holdning, at man på den baggrund bør benytte forsigtighedsprincippet. Var det ikke

en dårlig undskyldning fra ministerens side, at der også findes glyfosatrester i andre fø-

devarer? Man kan vel ikke rette en fejl ved at begå en anden.

Rasmus Helveg Petersen

sagde, at Det Radikale Venstre tilsluttede sig udtalelsen fra

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Forsigtighedsprincippet skulle an-

vendes i den konkrete sag.

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at der var en utidig sammenblanding mel-

lem gmo’er

og andre produkter. Ja, man kan lade forsigtighedsprincippet gælde, men

ikke i en sammenblanding af produkter.

Formanden

sagde, at kulturministeren, der på sidste uges møde forelagde på vegne af

miljø- og fødevareministeren, havde orienteret om, at den langvarige Barrossosag om

gmo var kommet i mål. Barrosso ville lade medlemsstaterne skal beslutte, om de natio-

nalt vil dyrke gmo-afgrøder eller ej. Som hun havde forstået det, var fristen for indgivelse

af erklæring om gmo-dyrkningsfrihed den 3. oktober 2015. Det var ikke lykkedes hende at

få en uddybning andet, end at det tilsyneladende ville blive præsenteret som en komité-

sag. Det var stærkt bekymrende, og hun ville derfor gerne høre ministeren, om det kunne

passe.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11/09-2015

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede over for Morten Løkkegaard, at der var tale

om en mærkelig sammenblanding. Den diskussion, der blev rejst af Holger K. Nielsen,

Finn Sørensen og Rasmus Helveg Petersen handlede om pesticider og i virkeligheden

ikke om gmo. Gmo-sagen fulgte helt almindelige procedurer, og EFSA var i gang med at

revurdere glyfosat som sprøjtemiddel. De undersøgelser fra Aarhus Universitet, som Hol-

ger K. Nielsen henviste til, indgik i undersøgelsen, og resultatet af den kom til at gælde

helt generelt for alle produkter, herunder også gmo. Ministeren henviste til, at hun havde

besvaret spørgsmål 139 i Miljø- og Fødevareudvalget, hvori hun redegjorde for, at der er

to centre ved Aarhus Universitet. Det ene er Center for Miljø og Energi (DCE), der rådgi-

ver Miljøstyrelsen i gmo-godkendelsessager, og som er enig med EFSA i, at majsen, når

den anvendes til fødevarer og foder, er ligeså sikker som tilsvarende konventionelle ikke

genmodificerede majs med hensyn til potentielle effekter på miljøet. Det andet center er

Dansk Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), og det havde i et høringssvar anbefalet

en afvisning af godkendelsen ud fra en bekymring om, at et potentielt indhold af glyfosat

kunne have negative effekter på dyr, der eksponeres for resterne via foderindtag. Det

lignede det høringssvar, der var afgivet i forbindelse med alle de høringer, der havde væ-

ret om godkendelser af glyfosatresistente gmo’er siden den 11. juni 2014. Det var altså

intet nyt under solen, men ministeren anerkendte fuldt ud, at effekten af glyfosat var en

vigtig diskussion. Det var ved at blive undersøgt.

Til formanden sagde ministeren, at Barrosodirektivet ikke havde noget med godkendel-

sen af den omtalte majs at gøre. Det var ærgerligt, at det ikke var blevet afklaret i løbet af

ugen. Formanden kunne bruge hendes telefonnummer en anden gang. Barrosodirektivet

var vedtaget og trådt i kraft den 2. april, og det giver medlemsstaterne mulighed for at

fremsende en anmodning om undtagelse fra dyrkning på landeniveau, dvs. at hvert en-

kelt land tager stilling til, hvad det vil acceptere af dyrkning. Ministeren havde tænkt sig at

holde sig til den gængse procedure, nemlig at sende det over som komitésag, fordi det

ville give Folketinget maksimal mulighed for at følge sagen, stille spørgsmål og kalde

hende i samråd. Fire gmo-sager var i øvrigt under opsejling som komitésager, og de skul-

le håndteres inden den 3. oktober 2015. Det ville ministeren vende tilbage til. Danmark

var blandt de første lande, der indførte sameksistensregler, som sikrer, at der er et godt

samspil mellem dyrkningen af konventionelle og økologiske afgrøder, når der er tale om

genmodificerede afgrøder.

Holger K. Nielsen

forventede, at der ville blive lejlighed til at diskutere den gmo-sag, som

formanden havde taget op. Ministeren måtte erkende, at der er forskningsmiljøer som

DCA i Århus, der fraråder, at man godkender majsen. Hvis man skulle tage forsigtigheds-

princippet alvorligt, skulle man også tage den indvending alvorligt. Han forstod ikke, at

ministeren kunne være sikker på, at godkendelsen af den pågældende majs ikke vil give

problemer, og han fastholdt, at man skulle anvende forsigtighedsprincippet og tage usik-

kerheden i betragtning.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11/09-2015

Rasmus Nordqvist

sagde, at når der herskede tvivl i forskningsmiljøet og to institutter

inden for den samme institution kunne komme ud med to så forskellige anbefalinger, bur-

de man sige nej. Man kender ikke konsekvenserne, der kan vise sig at være vidtrækken-

de, og man bør være meget forsigtig, når det gælder gmo.

Finn Sørensen

bad ministeren forholde sig til notatet og citerede ministeriets egen gen-

givelse af DCA’s udtalelser: ”DCA, Det Nationale Center for Fødevarer og Jordbrug, Aar-

hus Universitet, anbefaler at afvise tilladelsen til markedsføring af foder fra den genmodi-

ficerede majs, indtil der foreligger dokumentation for at eventuelle glyfosatrester ikke på-

virker sammensætningen og funktionen af mikroorganismefloraen i mave-tarm-kanalen

på husdyr, der spiser foderet”. Det gjorde man, fordi der er foretaget forsøg, der viser, at

glyfosat påvirker f.eks. vægten. Der bør man lade forsigtighedsprincippet gælde, men

ministeren havde en underlig undskyldning om, at der også er glyfosatrester i andre pro-

dukter. Hvorfor var det vigtigt? Var det, fordi man prioriterer Monsantos markedsinteres-

ser højere end forbrugernes sikkerhed?

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at det var en debat om æbler og pærer mere end en

debat om et gmo-problem. Kunne ministeren bekræfte, at hvis man vil af med alle de

produkter, der indeholder glyphosatrester, er den eneste måde at overgå til 100 procent

økologisk produktion.

Formanden

henviste til, at ministeren havde sagt, at spørgsmålet om, hvorvidt Danmark

skal være undtaget gmo-dyrkning, ville blive oversendt i komitésag. Det var en sag, der

var blevet debatteret igen og igen, så det mente hun ikke var godt nok. Hun varslede der-

for, at ministeren som minimum ville blive indkaldt til et samråd om drøftelsen, hvis mini-

steren ikke selv vurderede, at sagen var så vigtig, at den ville blive bragt op i samråd i

udvalget eller i Folketingssalen.

Miljø- og fødevareministeren

gentog, at hun var meget optaget af konsekvenserne af

glyfosatrester, og at det var vigtigt at få det undersøgt nærmere. Som sagt i besvarelsen

var man i gang med en revurdering, og det var oplagt at tage en diskussion om resten og

grænseværdier generelt i Danmark, når man kender resultatet af revurderingen. Det hav-

de dog ikke noget med det konkrete gmo-produkt at gøre, for det blev behandlet som alle

andre. Det var derfor vigtigt at tage diskussion, når man har EFSA’s

revurdering. Over for

Kenneth Kristensen Berth bekræftede ministeren, at en omlægning til 100 procent økolo-

gisk produktion var forudsætningen. En sådan omlægning var jo helt legitim, hvis det var

det politiske mål, men hun havde lavet sin indstilling og truffet sin afgørelse ud fra de for-

skellige eksperters faglige vurdering. Til formanden sagde ministeren, at der tidligere var

givet mandat i udvalget i forhold til Barrosodirektivet. Man havde haft diskussionen, og

det var nu vedtaget, at direktivet skulle implementeres. Fordi området var følsomt, ville

hun sørge for, at inddrage Folketinget maksimalt ved at bruge komitéproceduren som en

egnet måde at få diskussionen i Folketinget på. Det var hun som minister ellers ikke for-

pligtet til.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 182: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11/09-2015

Formanden

præciserede, at det ikke var et spørgsmål om Barrosodirektivets vedtagelse,

men om Danmark skal erklære sig gmo-frit som en konsekvens af Barroso-direktivet. Det

havde intet at gøre med, hvad udvalget måtte have ment om direktivet i sin tid.

Holger K. Nielsen

håbede, at regeringen trods alt ville være opmærksom på forsigtig-

hedsprincippet, og han beklagede meget, at man ville stemme ja. Forestillede ministeren

sig, at udvalget skulle udtrykke taknemmelighed over at blive inddraget i den sag, som

formanden nævnte? Det var den smalleste regering i mange år, og han gik ud fra, at også

fødevareministeren var opmærksom på, at det var vigtigt at orientere Folketinget ordent-

ligt.

Finn Sørensen

bekræftede, at hvis man ville af med alle pesticidrester i fødevarer, var

der kun den mulighed at omlægge til økologisk produktion. Men man skulle i hvert fald

ikke tage skridt, der førte i den modsatte retning, og det gjorde en godkendelse af majs

MON 87427 efter Enhedslistens opfattelse. Der er den sammenhæng mellem gmo-

produkter og brug af pesticider, at gmo-produkter typisk kan tåle pesticider i højere grad

end så mange andre naturlige planter. Det vil sige, at brugen af gmo-produkter fremmer

brugen af pesticider, og den sammenhæng var også påpeget i den fælles udtalelse fra

Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti med tilslutning fra Det Radikale Venstre.

Miljø- og fødevareministeren

sagde til Holger K. Nielsen, at hun havde forsøgt at sige,

at hun havde gjort sig nogle overvejelser om, hvordan hun kunne inddrage Folketinget

mest muligt, idet hun vidste, at Folketinget er optaget af gmo-sagerne. Den politiske de-

bat om de konkrete initiativer eller forespørgsler er vigtig, og proceduren var efter hendes

mening god.

Formanden

nævnte, at sagen også ville komme op under punkt 6 på dagsordenen.