EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 33457

3. juli 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

441/14

Titel og kort sagsresumé

Ajos

Sagen vedrører: Spørgsmål 1. Indeholder det almindelige

EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på

grund af alder et forbud mod en ordning som den

danske, hvorefter arbejdstagere ikke er berettiget til

fratrædelsesgodtgørelse, hvis de har ret til en

arbejdsgiverbetalt alderspension i henhold til en

pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50.

år, og hvor dette gælder, uanset om de vælger at fortsætte

på arbejdsmarkedet eller vælger at gå på pension?

Spørgsmål 2. Vil det være foreneligt med EU-retten, at

danske domstole i en sag mellem en arbejdstager og en

privat arbejdsgiver om betaling af en

fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdsgiveren efter

national ret som beskrevet i spørgsmål l er fritaget for at

skulle betale, men hvor dette resultat ikke er foreneligt

med det almindelige EU-retlige princip om forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder, foretager en

afvejning af dette princip og den direkte virkning heraf

over for retssikkerhedsprincippet og det hermed

sammenhængende princip om beskyttelse af den

berettigede forventning og efter en sådan afvejning

kommer til den konklusion, at princippet om forbud

mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for

retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i

overensstemmelse med national ret fritages for betaling

affratrædelsesgodtgørelsen? Det ønskes tillige oplyst, om

det har betydning for, om en sådan afvejning kan komme

på tale, at arbejdstageren efter omstændighederne har

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Processkridt

Dato

07.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

mulighed for at kræve erstatning af staten som følge af

den danske lovgivnings uoverensstemmelse med EU-

retten.

T-

337/13

CSF mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse

2013/173/EU, der blev offentliggjort den 10. april 2013

og meddelt sagsøgeren den 16. april, annulleres. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

RegioPost

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56, stk. 1, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt

med artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser fortolkes således, at denne bestemmelse er

til hinder for en ufravigelig national bestemmelse, der

pålægger ordregivende myndigheder kun at give

kontrakter til virksomheder, såfremt disse selv og deres

underentreprenører [org. s. 3] ved tilbudsgivningen

skriftligt har forpligtet sig til at betale de af deres ansatte,

der deltager i udførelsen af ordren, en statsligt fastsat

mindsteløn, der kun gælder for offentlige, men ikke for

private kontrakter, når der ikke findes en generel

lovpligtig mindsteløn og ej heller en almindeligt gældende

overenskomst, der er bindende for de potentielle

ordremodtagere og eventuelle underentreprenører? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

EU-retten vedrørende offentlige kontrakter, herunder

artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse som § 3, stk. 1, tredje punktum,

i delstatsloven vedrørende sikring af overholdelse af

kollektive overenskomster og mindsteløn i forbindelse

med offentlige kontrakter, hvori det ufravigeligt kræves,

at et bud udelukkes, såfremt en økonomisk aktør ikke

allerede ved tilbudsgivningen i en særskilt erklæring

forpligter sig til at udvise en adfærd, som den pågældende

i tilfælde af en ordretildeling også uden afgivelse af denne

erklæring ville være kontraktligt forpligtet til at udvise?

Singh e.a.

Sagen vedrører: 1) Når et ægteskab mellem en

unionsborger og en tredjelandsstatsborger ender i

skilsmisse, efter at unionsborgeren er udrejst fra en

værtsmedlemsstat, hvor denne unionsborger udøvede

EU-rettigheder, og når artikel 7 og artikel 13, stk. 2, litra

a), i Rådets direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,

bevarer tredjelandsstatsborgeren da sin ret til ophold i

værtsmedlemsstaten herefter? Har tredjelandsstats-

borgeren i benægtende fald ret til ophold i

værtsmedlems-staten fra det tidspunkt, hvor

unionsborgeren er udrejst fra

værtsmedlemsstaten, og indtil skilsmissen træder i kraft?

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Arbejdstilsynet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Dom

15.07.15

C-

115/14

16.07.15

C-

218/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

16.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

2) Er kravene i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv

2004/38/EF opfyldt, når en unionsborger, der er gift

med en tredjelandsstatsborger, bl.a. med henvisning til

ægtefællens midler påstår at have tilstrækkelige ressourcer

som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 4? 3) Har

personer som sagsøgerne, såfremt det andet spørgsmål

besvares benægtende, ret i henhold til EU-retten (ud over

direktivet) til at arbejde i værtsmedlemsstaten for at

skaffe eller bidrage til at skaffe »tilstrækkelige midler«

som omhandlet i direktivets artikel 7?

C-

425/13

Kommissionen mod Rådet

Påstande: Artikel 2, andet punktum, og afsnit A, i bilaget

til Rådets afgørelse om godkendelse af åbning af

forhandlinger om at forbinde EU's

emissionshandelsordning med en

emissionshandelsordning i Australien annulleres, eller

subsidiært: Rådets afgørelse annulleres, og den anfægtede

afgørelses virkninger opretholdes, såfremt den annulleres

i sin helhed, og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Justitsministeriet

Klima- og

energiministeriet

Dom

16.07.15

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-516/10

Titel og kort sagsresumé

Den Franske Republik mod Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning K(2010) 5724

endelig af 23. august 2010 om anvendelse af

finansielle korrektioner på den del af støtten fra

udviklingssektionen i EUGFL, der vedrører EU-

initiativprogrammet CCI 2000.FR.060.PC.001

(Frankrig — Leader+), annulleres. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Federcoopesca m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Annullation af Kommissionens afgørelse af

6. december 2013, vedrørende gennemførelsen af en

handlingsplan med henblik på at afhjælpe mangler i

den italienske fiskerikontrol (handlingsplan —

K(2013) 8635 endelig) for så vidt angår særligt punkt

13, 15, 16 og 17 i handlingsplanen vedlagt som bilag

til afgørelsen. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande: 1. Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Rets af 14. maj 2014 i sag T-198/12,

Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-

Kommissionen, om delvis annullation af

Kommissionens afgørelse 2012/160/EU af 1. marts

2012 om de nationale bestemmelser, som den tyske

forbundsregering har meddelt om opretholdelse af

Interessant

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Processkridt

Dom

Dato

06.07.15

T-312/14

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

07.07.15

C-360/14 P

Miljøstyrelsen

Dom

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

C-153/14

C-157/14

grænseværdierne for bly, barium, arsen, antimon,

kviksølv samt for nitrosaminer og nitroserbare stoffer

i legetøj efter ikrafttrædelsen af Europa- Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til

legetøj (1), ophæves i det omfang, Retten afviste

søgsmålet 2. Kommissionens afgørelse 2012/160/EU

af 1. marts 2012 erklæres ugyldig i det omfang de deri

indeholdte nationale bestemmelser, der er meddelt til

opretholdelsen af grænseværdier for stofferne

antimon, arsen og kviksølv i legetøj, ikke bliver

godkendt; subsidiært hjemvises sagen til Retten. 3.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

K&A

Sagen vedrører: 1.a. Kan udtrykket

»integrationsforanstaltninger« i artikel 7, stk. 2, i

Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003

om ret til familiesammenføring (EUT L 251,

berigtiget i EUT 2012 L 71) fortolkes således, at i

forbindelse med familiesammenføring kan en

medlemsstats kompetente myndigheder kræve, at det

familiemedlem, der søges sammenført, skal have

kendskab til medlemsstatens officielle sprog på

niveau A1 efter Den Fælles Europæiske

Referenceramme for Sprog samt kendskab på

basisniveau til medlemsstatens samfund, før disse

myndigheder giver familiemedlemmet tilladelse til

indrejse og ophold? 1.b. Har det betydning for

besvarelsen af dette spørgsmål, også henset til

proportionalitetsprøvelsen, som beskrevet i Europa-

Kommissionens grønbog af 15. november 2011 om

ret til familiesammenføring, at den nationale

lovgivning, hvori de i spørgsmål 1.a. nævnte krav er

opstillet, fastsætter, at bortset fra tilfælde, hvor

familiemedlemmet har godtgjort, at det på grund af et

fysisk eller psykisk handicap varigt vil være ude af

stand til at gennemføre integrationstesten, er det kun,

såfremt der foreligger en kombination af ganske

særlige individuelle omstændigheder, der gør det

berettiget at antage, at familiemedlemmet varigt vil

være ude af stand til at opfylde integrationskravene, at

ansøgningen om tilladelse til indrejse og ophold ikke

må afslås? 2. Er formålet med direktiv 2003/86/EF,

særligt dettes artikel 7, stk. 2, på baggrund af den i

førnævnte grønbog omhandlede

proportionalitetsprøvelse til hinder for, at udgifterne

til testen, hvorved det afgøres, om familiemedlemmet

opfylder de nævnte integrationsforanstalt-ninger,

andrager 350 EUR for hver gang, testen aflægges, og

et engangsbeløb på 110 EUR for pakken til

forberedelse af testen?

Neptune Distribution

Sagen vedrører: »1. Udgøres beregningsgrundlaget for

»den tilsvarende værdi for salt« af mængden af

natrium i et levnedsmiddel, som omhandlet i bilaget

til forordning (EF) nr. 1924/2006, kun af den

mængde natrium der, sammen med chloridioner,

Justitsministeriet

Dom

09.07.15

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Erhvervsstyrelsen

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

C-177/14

C-198/14

udgør natriumchlorat, eller bordsalt, eller omfatter

beregningsgrundlaget det samlede natriumindhold i

levnedsmidlet i alle dets former? 2. Såfremt

sidstnævnte er tilfældet: Tilsidesætter bestemmelserne

i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 9,

stk. 1 og 2, i direktiv 2009/54/EF, sammenholdt med

bilag III til dette direktiv, set i lyset af den antagne

ækvivalens mellem natrium og salt i bilaget til

forordning (EF) nr. 1924/2006, ved at forbyde en

distributør af mineralvand på sine etiketter og i sin

reklame at påføre enhver angivelse vedrørende det

lave indhold af salt i det pågældende produkt, der i

øvrigt har et højt indhold af natriumbicarbonat, for så

vidt som denne angivelse kan vildlede forbrugeren

om det samlede natriumindhold i vandet, artikel 6,

stk. 1, første afsnit, i EU-traktaten, sammenholdt med

artikel 11, stk. 1 (ytrings- og informationsfrihed) og

artikel 16 (fri erhvervsudøvelse) i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, og

artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse

af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder?«.

Regojo Dans

1) Er »hjælpepersonale«, som det nu er reguleret i

artikel 12 i lov 7/2007 af 12. april 2007 om vedtægten

for de offentligt ansatte (LEBEP), og

»hjælpepersonale«, som det tidligere var reguleret i

artikel 20, stk. 2, i lov 30/1984 af 2. august 1984 om

foranstaltninger til reform af den offentlige

forvaltning, omfattet af definitionen »en person med

tidsbegrænset ansættelse« i § 3, stk. 1, i rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af

EFS, UNICE og CEEP, og som er indeholdt i bilaget

til Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999?

2) Finder princippet om ikke-diskrimination i § 4, stk.

4, i den nævnte rammeaftale, indgået af EFS, UNICE

og CEEP, anvendelse på dette »hjælpepersonale«,

således at dette i lighed med vedtægtsmæssige

tjenestemænd, fastansatte, midlertidigt ansatte

tjenestemænd og kontraktansatte kan få anerkendt og

udbetalt vederlag på grundlag af anciennitet?

3) Kan ordningen med udnævnelse og afskedigelse

uden restriktioner, der er begrundet i fortrolighed, og

som gælder for disse »kontraktansatte« i medfør af de

to førnævnte spanske love, siges at være begrundet i

objektive forhold, som omhandlet i rammeaftalens §

4, således at en forskelsbehandling er berettiget?

Visnapuu

Sagen vedrører: 1) Skal lovligheden af den finske

ordning vedrørende afgiften på drikkevareemballage,

hvorefter denne afgift opkræves, såfremt emballagenn

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

09.07.15

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

ikke er omfattet af et retursystem, undersøges på

grundlag af artikel 110 TEUF i stedet for på grundlag

af artikel 34 TEUF? Det pågældende retursystem skal

være et pantsystem, ved hvilket den, som emballerer

eller indfører drikkevarerne, alene eller på den måde,

der er fastsat i affaldsloven eller den tilsvarende for

provinsen Åland gældende lovgivning, sørger for

genbrug eller genanvendelse af drikkevareemballagen

på en sådan måde, at emballagen enten genbruges

eller genanvendes som råmateriale. 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende: Er den

nævnte ordning i overensstemmelse med artikel 1,

stk. 1, artikel 7 og artikel 15 i direktiv 94/62/EF, også

henset til artikel 110 TEUF? 3) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Er den nævnte

ordning i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1,

artikel 7 og artikel 15 i direktiv 94/62/EF, også

henset til artikel 34 TEUF? 4) Såfremt det tredje

spørgsmål besvares benægtende: Skal den finske

ordning for drikkevareem-ballage anses for tilladt i

medfør af artikel 36 TEUF? 5) Kan kravet om, at

den, som anvender alkoholholdige drikkevarer i

kommer-cielt øjemed eller for udøvelsen af anden

erhvervsmæssig virksom-hed, skal have en særlig

detailhandelstilladelse for at indføre alkoholholdige

drikkevarer – når en finsk køber via internettet eller

på anden måde pr. postordre af en sælger, der driver

virksomhed i en anden medlemsstat, har købt

alkoholholdige drikkevarer, som sælgeren indfører til

Finland – anses for at vedrøre et monopol eller for en

del af et monopols funktion, således at

bestemmelserne i artikel 34 TEUF ikke er til hinder

herfor, men at kravet i stedet skal vurderes i lyset af

artikel 37 TEUF? 6) Såfremt det femte spørgsmål

besvares bekræftende: Er kravet om tilladelse

foreneligt med betingelserne for statslige

handelsmonopoler i henhold til artikel 37 TEUF? 7)

Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende og

artikel 34 TEUF finder anvendelse på det

foreliggende tilfælde: Er den finske ordning, hvorefter

indførslen af alkoholholdige drikkevarer til eget brug

– når disse drikkevarer bestilles fra udlandet via

internettet eller på anden måde pr. postordre – kun er

tilladt, såfremt ordregiveren selv eller en af sælgeren

uafhængig tredjemand har indført de alkoholholdige

drikkevarer, og hvorefter der i modsat fald kræves

tilladelse til importen i henhold til alkoholloven, en

kvantitativ restriktion eller foranstaltning med

tilsvarende virkning, som er i strid med artikel 34? 8)

Såfremt det syvende spørgsmål besvares bekræftende:

Kan ordningen anses for begrundet og

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

C-201/14

C-326/14

C-348/14

forholdsmæssig med henvisning til beskyttelsen af

menneskers liv og sundhed?

Bara e.a.

Sagen vedrører: l. Udgør den nationale

skattemyndighed – i sin egenskab af organ, der

repræsenterer det kompetente ministerium i en

medlemsstat – en finansiel institution som omhandlet

i artikel 124 TEUF? 2. Er det muligt ved en retsakt,

som sidestilles med forvaltningsretsakter – dvs. en

protokol indgået mellem den nationale

skattemyndighed og en anden statslig institution – at

regulere overførsel af databasen vedrørende indtægter

oppebåret af en medlemsstats statsborgere fra den

nationale skattemyndighed til en anden institution i

medlemsstaten, uden at der er tale om privilegeret

adgang som

omhandlet i artikel 124 TEUF? 3. Henhører en

overførsel af databasen med det formål at pålægge

medlemsstatens statsborgere en pligt til at indbetale et

socialt bidrag til den institution i medlemsstaten,

hvortil overførslen sker, under begrebet

»tilsynsmæssigt hensyn« som omhandlet i artikel 124

TEUF? 4. Kan personoplysninger behandles af den

myndighed, hvortil de oprindeligt ikke er blevet

indsamlet, såfremt en sådan behandling med

tilbagevirkende kraft medfører en økonomisk skade?

Verein für Konsumenteninformation

Sagen vedrører: »Gælder abonnenternes ret i henhold

til forsyningspligtdirektivets artikel 20, stk. 2, til at

opsige deres kontrakt uden strafgebyr, »når de får

meddelelse om ændringer i kontraktbetingelserne«

også i tilfælde af, at en tilpasning af vederlagene følger

af kontraktbetingelserne, som allerede ved

kontraktens indgåelse fastsætter, at der fremover skal

ske en tilpasning af vederlagene

(stigning/nedsættelse) svarende til ændringerne i et

objektivt forbrugerprisindeks, som afspejler

udviklingen i pengeværdien?«

Bucura

Sagen vedrører: 1. Skal en national ret, der skal træffe

afgørelse om indsigelsen mod tvangsfuldbyrdelsen,

der støttes på en kreditaftale om udstedelse af et

American Express Gold kreditkort – såfremt

tilladelsen til tvangsfuldbyrdelsen er blevet givet, uden

at forbrugeren er blevet meddelt herom – så snart de

til dette formål nødvendige faktiske og retlige

oplysninger foreligger, også af egen drift i henhold til

direktiv 93/13/EØF vurdere om, de i den

omhandlede aftale fastsatte gebyrer – navnlig: a)

gebyr for udstedelse af kortet; b) årligt gebyr for brug

af kortet; c) årligt gebyr for brug af ekstra kort; d)

Finanstilsynet

09.07.15

Erhvervsstyrelsen

09.07.15

Finanstilsynet

Dom

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

gebyr for fornyelse af kortet; e) gebyr for udskiftning

af kortet; f) gebyr for ændring af PIN kode; g) gebyr

for hævning af kontanter i hæveautomat og filialer

(egne eller af andre banker i Rumænien eller

udlandet); h) gebyr for betaling af varer og/eller

tjenesteydelser fra erhvervsdrivende i udlandet eller

Rumænien; i) gebyr for udskrift og fremsendelse af

kontoudtog; j) gebyr for indhentning af saldooplys-

ninger fra hæveautomat; k) gebyr for forsinket

betaling; l) gebyr for overtræk; m) gebyr for

uberettiget afvisning af betaling – er urimelige i

henhold til direktiv 93/13/EØF, idet beløbet for

disse gebyrer ikke er præciseret i aftalen? 2. Er

angivelsen af de årlige renter med henvisning til

følgende formel: »renten af fordringen beregnes på

baggrund af den daglige saldo, fordelt på poster

(betalinger, hævninger, udgifter og gebyrer) og det

daglige renteniveau for beregningsperioden. Renten

beregnes dagligt på grundlag af følgende formel:

summen af produkterne af beløbet for hver post i

den daglige saldo multipliceret med den gældende

daglige rentesats på den pågældende dag; den daglige

rentesats beregnes som forholdet mellem den årlige

rente og 360 dage« – som udgør et afgørende element

inden for rammerne af Rådets direktiv

87/102/[EØF] af 22. december 1986 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/7/EF af 16. februar 1998, der har en lignende

formulering – affattet klart og forståeligt i henhold til

artikel 3 og 4 i direktiv 93/13/EØF? 3. Giver den

manglende angivelse af beløbet for de ifølge aftalen

skyldige gebyrer, idet aftalen derimod alene inkluderer

metoderne til renteberegning uden angivelse af det

respektive beløb, den nationale ret anledning til – i

medfør af bestemmelserne i Rådets direktiv

87/102[/EØF] af 22. december 1986 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/7/EF af 16. februar 1998, samt bestemmelserne i

Rådets direktiv 93/13/EØF – at antage, at manglen

på disse oplysninger i forbrugerkreditaftalen

medfører, at den omhandlede kredit skal anses for at

blive ydet gebyr- og rentefrit? 4. Er meddebitoren i en

kreditaftale omfattet af begrebet »forbruger« som

defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler og artikel 1, stk. 2,

litra a), i direktiv 87/102/EØF? 5. Hvis det

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

C-607/13

foregående spørgsmål besvares bekræftende, er

princippet om effektiviteten af de af direktiverne

tildelte rettigheder da opfyldt, såfremt der kun

gives hoveddebitoren oplysninger om beløbet af

renterne, gebyrerne og udgifterne ved fremsendelse af

et månedligt kontoudtog eller ved bekendtgørelse ved

bankens filial? 6. Skal direktiv 87/102/EØF fortolkes

således, at banken skriftligt skal meddele både

debitoren og meddebitoren om kreditloftet, de årlige

renter og omkostningerne fra og med datoen for

indgåelse af kreditaftalen samt betingelserne for

ændring heri, fremgangsmåden for at bringe

kreditaftalen til ophør samt enhver i løbet af

kreditaftalens varighed indtruffet ændring i de årlige

renter eller de efter underskrivelsen af kreditaftalen

påløbne omkostninger, når ændringen indtræder, idet

disse oplysninger gives i form af anbefalet brev med

modtagerbevis eller ved hjælp af et gratis kontoudtog?

Cimmino e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 11 i forordning (EF)

nr. 2362/98, hvorefter medlemsstaterne skal

kontrollere, at de erhvervsdrivende udøver

importvirksomhed for deres egen regning som en

selvstændig økonomisk enhed med hensyn til ledelse,

personale og drift, fortolkes således, at al

importvirksomhed, som udøves for en traditionel

erhvervsdrivendes regning, er udelukket fra de

toldfordele, der normalt indrømmes, når denne

virksomhed udøves af personer, der kun formelt

opfylder de krav, der er fastsat for »nye

erhvervsdrivende« i den pågældende forordning? 2)

Giver forordning (EF) nr. 2362/98 en traditionel

erhvervsdrivende mulighed for at sælge bananer,

hidrørende fra området uden for Den Europæiske

Union, til en nytilkommen erhvervsdrivende med

hvem det aftales, at bananerne skal indføres

til Unionens område til en lavere toldsats og

videresælges til den nævnte traditionelle

erhvervsdrivende til en pris, som aftales inden

transaktionen i sin helhed, uden at den nytilkomne

erhvervsdrivende bærer nogen reel forretningsrisiko

eller iværksætter nogen organisatoriske

foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af

en sådan transaktion? 3) Udgør aftalen i ovenstående

punkt 2 en tilsidesættelse af forbuddet mod

overdragelse af nye erhvervsdrivendes rettigheder til

traditionelle erhvervsdrivende i artikel 21, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 2362/98, således at den foretagne

overdragelse er uden virkning, og der skal betales den

fulde toldsats og ikke den lavere sats som omhandlet i

artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 2988/95?

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

T-115/13

T-561/13

C-612/13 P

C-615/13 P

C-73/14

C-88/14

Dennekamp mod Parlamentet

Påstande: Annullation af Europa-Parlamentets

afgørelse af 11. december 2012, hvorved Parlamentet

afslog aktindsigt i i) alle dokumenter, der viser hvilke

nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet

(MEP’ere), der er omfattet af den supplerende

pensionsordning (pensionsordningen), ii) en liste over

navne på de MEP’ere, som var omfattet af den

supplerende pensionsordning efter september 2005,

og iii) en liste over navne på de nuværende

medlemmer af pensionsordningen, for hvem

Parlamentet betaler et månedligt bidrag. Denne

afgørelse blev meddelt sagsøgeren den 12. december

2012 ved skrivelse nr. A(2012)13180. Europa-

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgerens

omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens

procesreglement, herunder de omkostninger, der

afholdes af eventuelle intervenienter.

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres for så

vidt som de udgifter, som Kongeriget Spanien har

afholdt inden for rammerne af støtten til ICHN i

programmet for udvikling af landdistrikterne 2007-

2013 i Galicien, udelukkes for et beløb på 757 968,97

EUR svarende til konceptet »naturbetingede

handicap«. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger

ClientEarth mod Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten den 13. september

2013 i sag T-111/11 ophæves.

Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens

omkostninger.

ClientEarth og Pesticide Action Network Europe

(PAN Europe) mod Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (appel)

Påstande: Rettens dom af 13. september 2013 i sag T-

214/11 ophæves. EFSA tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 29. november

2013 om, at Europa-Kommissionen på vegne af Den

Europæiske Union afgiver en skriftlig erklæring til

Den Internationale Havretsdomstol i sag 21 1 ,

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Europa-Parlamentet

og Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Såvel artikel 1, nr. 1), som artikel 1, nr. 4),

for så vidt som sidstnævnte indfører en ny artikel 4b,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Udenrigsministeriet

Dom

15.07.15

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

15.07.15

Udenrigsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøstyrelsen

Udenrigsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøstyrelsen

Dom

16.07.15

Dom

16.07.15

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

16.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

Forenede

sager C-

108/14 og

C-109/14

C-170/13

1289/2013 af 11. december 2013 om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse

af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal

være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis

statsborgere er fritaget for dette krav (1), annulleres.

Det fastslås, at virkningerne af de annullerede

bestemmelser og enhver heraf udledt

gennemførelsesforanstaltning opretholdes, indtil disse

inden for en rimelig tidsramme erstattes af retsakter,

der er vedtaget i henhold til traktaten, som fortolket i

Domstolens dom. Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært, for det tilfælde, at

Domstolen måtte fastslå, at de ovennævnte

bestemmelser ikke kan udskilles fra resten af den

anfægtede forordning, har Kommissionen nedlagt

følgende påstande: Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001

om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis

statsborgere skal være i besiddelse af visum ved

passage af de ydre grænser, og listen over de

tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav, annulleres.

Larentia + Minerva m.fl.

Sagen vedrører: 1. Efter hvilken beregningsmetode

skal et holdingselskabs (forholdsmæssige) fradrag af

indgående afgift på indgående ydelser [org. s. 2] i

forbindelse med tilvejebringelse af kapital til

erhvervelse af andele i datterselskaber beregnes, når

holdingselskabet senere (som påtænkt fra start)

leverer forskellige afgiftspligtige tjenesteydelser til

disse selskaber? 2. Er bestemmelsen i artikel 4, stk. 4,

andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter til hinder for nationale

bestemmelser, hvorefter (for det første) kun en

juridisk person – og derimod ikke et personselskab –

kan indlemmes i en anden skattepligtigs virksomhed

(såkaldt »Organträger«), og hvorefter det (for det

andet) kræves, at den pågældende juridiske person

finansielt, økonomisk og organisatorisk (idet der

består et over- og underordnelsesforhold) »er

indlemmet i »Organträgerens« virksomhed«? 3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

kan en skattepligtig person påberåbe sig artikel 4, stk.

4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning

om omsætningsafgifter direkte?

Huawei Technologies

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

16.07.15

Patent- og

Dom

16.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

Sagen vedrører: 1) Misbruger indehaveren af et

standard-essentielt patent, som over for

standardiseringsorganet har erklæret at ville give

enhver tredjemand licens på rimelige og ikke-

diskriminerende [»FRAND«-] vilkår, sin dominerende

stilling på markedet, når han tager retslige skridt med

henblik på nedlæggelse af forbud mod en

patentkrænker, selv om patentkrænkeren har erklæret

sig villig til at indlede forhandlinger om en sådan

licens, eller kan der først antages at foreligge et

misbrug af den dominerende stilling på markedet, når

patentkrænkeren har forelagt indehaveren af det

standardessentielle patent et klart, ubetinget tilbud

om at indgå en licensaftale, som patentindehaveren

ikke kan afslå uden utilbørligt at lægge hindringer i

vejen for patentkrænkeren eller at overtræde

forbuddet mod diskriminering, og patentkrænkeren –

under foregribelse af den licens, der skal tildeles, til

den brug, han allerede har gjort – opfylder de

kontraktlige forpligtelser, der vedrører ham? 2)

Såfremt der allerede skal antages at foreligge misbrug

af en dominerende stilling på markedet som følge af

den af patentkrænkeren udviste forhandlingsvilje:

Stilles der i henhold til artikel 102 TEUF særlige

kvalitative og/eller tidsmæssige krav til

forhandlingsvilligheden? Kan en sådan navnlig

antages allerede at foreligge, når patentkrænkeren kun

på generel vis (mundtligt) har erklæret sig villig til at

indlede forhandlinger, eller skal patentkrænkeren

allerede være indtrådt i forhandlinger og eksempelvis

have angivet konkrete betingelser, hvorunder han er

villig til at indgå en licensaftale? 3) Såfremt afgivelsen

af et klart, ubetinget tilbud om at indgå en licensaftale

er en forudsætning for, at der foreligger misbrug af

den dominerende stilling på markedet: Stilles der i

henhold til artikel 102 TEUF særlige kvalitative

og/eller tidsmæssige krav til dette tilbud? Skal

tilbuddet indeholde samtlige bestemmelser, som

sædvanligvis er indeholdt i licensaftaler på det

pågældende tekniske område? Kan tilbuddet navnlig

gives på den betingelse, at det standard-essentielle

patent faktisk bruges og/eller er retsgyldigt? 4)

Såfremt patentkrænkerens opfyldelse af

forpligtelserne i henhold til den licens, der skal

tildeles, er en forudsætning for, at der foreligger

misbrug af en dominerende stilling på markedet:

Stilles der i henhold til artikel 102 TEUF særlige krav

med hensyn til disse opfyldelseshandlinger? Er

patentkrænkeren navnlig forpligtet til at aflægge

regnskab om hidtidig brug og/eller at betale

licensafgift? Kan en pligt til at betale licensafgift i

Varemærkestyrelsen

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

C-222/14

C-264/14

C-293/14

Forenede

sager C-

340/14 og

C-341/14

givet fald også opfyldes ved hjælp af

sikkerhedsstillelse? 5) Gælder betingelserne for,

hvornår indehaveren af et standard-essentielt patent

må anses for at have udøvet misbrug af dominerende

stilling, også for fremsættelsen af de øvrige krav, der

er forbundet med en patentkrænkelse

(regnskabsaflæggelse, tilbagekaldelse,

skadeserstatning)?

Maïstrellis

Sagen vedrører: »Skal bestemmelserne i direktiv

96/34/EF og 2006/54/EF, som finder anvendelse i

den foreliggende sag, fortolkes således, at de er til

hinder for nationale bestemmelser, såsom den

anfægtede bestemmelse i artikel 53, stk. 3, tredje

punktum, i lov nr. 3528/2007, hvorefter en

tjenestemand ikke har ret til forældreorlov, såfremt

hans kone ikke er i arbejde eller ikke udøver et liberalt

erhverv, medmindre konen anses for at være ude af

stand til at passe børnene som følge af alvorlig

sygdom eller handicap?«

Hedqvist

Sagen vedrører: 1. Skal momsdirektivets artikel 2, stk.

1, fortolkes således, at transaktioner i form af det, der

er blevet betegnet som veksling af virtuel valuta til

traditionel valuta og omvendt, og som foretages mod

vederlag, som tjenesteyderen indregner ved

fastsættelsen af vekslingskurserne, udgør levering af

tjenesteydel-ser mod vederlag? 2. Såfremt spørgsmål

1 besvares bekræftende, skal artikel 135, stk. 1, da

fortolkes således, at vekslingstransaktio-ner såsom de

ovenfor beskrevne er fritaget for afgift?

Hiebler

Sagen vedrører: 1. Er skorstensfejeres samlede

erhvervsvirksomhed i henhold til artikel 2, stk. 2, litra

i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12.december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked udelukket fra dette

direktivs anvendelsesområde, eftersom

skorstensfejere også varetager opgaver inden for

brandvæsnet (brandinspektion, sagkyndige

erklæringer i forbindelse med byggeri osv.)? 2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Er en

ordning i national ret, hvorefter en skorstensfejers

næringsbrev i princippet er begrænset til et bestemt

»fejeområde«, forenelig med artikel 10, stk. 4, og

artikel 15, stk. 1, stk. 2, litra a), og stk. 3, i direktiv

2006/123?

Trijber m.fl.

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

16.07.15

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

16.07.15

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

16.07.15

Erhvervsstyrelsen

16.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

C-369/14

C-379/14

tjenesteydelser i det indre marked.

Sommer Antriebs- und Funktechnik

Sagen vedrører: Skal artikel 2, stk. 1, artikel 3, litra a),

samt bilag I A og bilag I B til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om

affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

og/eller artikel 2, stk. 1, litra a), artikel 3, stk. 1, litra

a), samt bilag I og bilag II til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald

af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fortolkes

således, at (garageport)motorer, der drives af en

elektrisk spænding på ca. 220- 240 V, og som er

bestemt til sammen med (garage)porten at blive

indbygget i de tekniske installationer, er omfattet af

begrebet elektrisk og elektronisk udstyr, navnlig af

begrebet elektrisk og elektronisk værktøj? 2) Såfremt

spørgsmål 1) besvares bekræftende: Skal bilag I A, nr.

6, og bilag I B, nr. 6, til direktiv 2002/96/EF og/eller

artikel 3, stk. 1, litra b), bilag I, nr. 6, bilag II, nr. 6, til

direktiv 2012/19/EU fortolkes således, at

(garageport)motorer i henhold til spørgsmål 1) skal

betragtes som en del af stationære industrielle

værktøjer i stor skala som omhandlet i disse

bestemmelser? 3) Såfremt spørgsmål 1) besvares

bekræftende og spørgsmål 2) benægtende: Skal artikel

2, stk. 1, i direktiv 2002/96/EF og/eller artikel 2, stk.

3, litra b), i direktiv 2012/19/EU fortolkes således, at

(garageport)motorer i henhold til spørgsmål 1) skal

betragtes som en del af en anden type udstyr, der ikke

er omfattet af det pågældende direktivs

anvendelsesområde?

TOP Logistics e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal varer, der har deres oprindelse

uden for EØS, og som under omstændigheder som i

denne sag, efter at de (med eller uden samtykke fra

varemærkets indehaver) er blevet ført ind på EØS’

område, i en EUmedlemsstat er blevet henført under

ordningen med ekstern EU-forsendelse eller

ordningen med toldoplag [for begge ordningers

vedkommende som omhandlet i EF-toldkodeksen:

forordning (EØF) nr. 2913/92 (den gamle) og

forordning (EF) nr. 450/2008] og dernæst henført

under en ordning med suspension af punktafgifter,

betragtes som importeret som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, litra c), i direktiv 89/104/EØF (nu

direktiv 2008/104/EF), således at der er tale om

»erhvervsmæssig brug« af mærket, som

varemærkerettighedens indehaver kan forbyde i

henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 1? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, forholder det sig

under omstændigheder som i denne sag da således, at

Miljøstyrelsen

Dom

16.07.15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Dom

16.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

Forenede

sager C-

544/13 og

C-545/13

den omstændighed, at sådanne varers (der er henført

under en ordning med suspension af punktafgifter)

blotte tilstedeværelse i en medlemsstat, ikke i sig selv

kan krænke varemærket eller dettes funktioner,

hvorfor varemærkerettighedens indehaver, der

påberåber den pågældende medlemsstats

varemærkeret ikke kan modsætte sig deres

tilstedeværelse?

Abcur m.fl.

Sagen vedrører: 1. Er et receptpligtigt

humanmedicinsk lægemiddel – der alene anvendes af

akutmedicinske tjenester, for hvilket der ikke er

udstedt en Markedsføringstilladelse af den ansvarlige

myndighed i en medlemsstat eller i henhold til

forordning (EØF) nr. 2309/93, der bliver fremstillet

af en aktør som den i sagen ved Stockholms tingsrätt

omhandlede, og som bestilles af sundhedsvæsenet

under de i sagen ved Stockholms tingsrätt

foreliggende omstændigheder, omfattet af en af

undtagelserne i artikel 3, nr. 1) eller 2), i direktiv

2001/83 om oprettelse af en fællesskabskodeks for

humanmedicinske lægemidler, navnlig i en situation,

hvor der findes et andet godkendt lægemiddel med

samme aktive bestanddel, samme dosering og samme

lægemiddelform? 2. Såfremt et receptpligtigt

humanmedicinsk lægemiddel som omhandlet i

spørgsmål 1 ovenfor er omfattet af artikel 3, nr. 1)

eller 2), eller artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/83, skal

lovgivningen om reklameforanstaltninger for

lægemidler da anses for ikke at være harmoniseret,

eller er den type foranstaltninger, som i sagen påstås

at udgøre reklame, reguleret i direktiv 2006/114 om

vildledende og sammenlignende reklame? 3. Såfremt

direktiv 2006/114 om vildledende og

sammenlignende reklame finder anvendelse i henhold

til spørgsmål 2, under hvilke grundlæggende

forudsætninger udgør de foranstaltninger, som skal

efterprøves ved Stockholms tingsrätt (brug af

lægemidlets produktnavn, varenummer og

AnatomicTherapeuticChemical-kode, anvendelse af

en fast pris for lægemidlet, udbredelse af oplysninger

om lægemidlet i Nationella Produktregistret för

Läkemedel NPL (nationalt produktregister for

lægemidler), påførelse af NPLidentifikationsmærke på

lægemidlet, spredning af et oplysningsblad om

lægemidlet, udlevering af lægemidlet via en

elektronisk bestillingstjeneste for sundhedsvæsenet og

meddelelse af oplysninger om lægemidlet gennem en

publikation, der udgives af en national

brancheorganisation), da reklame i direktiv

2006/114’s forstand? 1. Kan et receptpligtigt

Ministeriet for

Sundhed og

Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen

Konkurrence og

forbrugerstyrelsen:

Dom

16.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

humanmedicinsk lægemiddel – der tilberedes og

udleveres under de i sagen ved Stockholms tingsrätt

foreliggende omstændigheder, og for hvilket der ikke

er udstedt en markedsføringstilladelse af den

ansvarlige myndighed i en medlemsstat eller i henhold

til forordning (EØF) nr. 2309/93 – anses for at være

et lægemiddel som omhandlet i artikel 3, nr. 1) eller

2), i direktiv 2001/83 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler,

navnlig i en situation, hvor der findes et andet

godkendt lægemiddel med samme aktive bestanddel,

samme dosering og samme lægemiddelform? 2.

Såfremt et receptpligtigt humanmedicinsk

lægemiddel, der tilberedes og udleveres under de i

sagen ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, er omfattet af direktiv 2001/83, kan

direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige

handelspraksis over for forbrugerne da finde parallel

anvendelse med direktiv 2001/83 for så vidt angår de

påståede reklameforanstalt-ninger? 3. Såfremt et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel, der

tilberedes og udleveres under de i sagen ved

Stockholms tingsrätt foreliggende omstændigheder, er

omfattet af artikel 3, nr. 1) eller 2), eller artikel 5, stk.

1, i direktiv 2001/83, skal lovgivningen om

reklameforanstaltninger for lægemidler da anses for

ikke at være harmoniseret, eller er den type

foranstaltninger, som i sagen påstås at udgøre

reklame, reguleret i (i) direktiv 2006/114 om

vildledende og sammenlignende reklame og/eller (ii)

direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige

handelspraksis over for forbrugerne? 4. Såfremt

direktiv 2006/114 om vildledende og

sammenlignende reklame finder anvendelse i henhold

til spørgsmål 3, under hvilke grundlæggende

forudsætninger udgør de foranstaltninger, som skal

efterprøves ved Stockholms tingsrätt (brug eller

påførelse af lægemidlets produktnavn, varenummer

og ATC-kode, anvendelse af en fast pris for

lægemidlet, udbredelse af oplysninger om lægemidlet i

NPL, påførelse af NPL-identifikationsmærke på

lægemidlet, spredning af et oplysningsblad om

lægemidlet, udlevering af lægemidlet og

oplysninger herom via en elektronisk

bestillingstjeneste for sundhedsvæsenet og

via egen hjemmeside, meddelelse af oplysninger om

lægemidlet gennem en publikation, der udgives af en

national brancheorganisation, meddelelse af

oplysninger om lægemidlet i Apotekets Centrala

Artikelregister og et hermed forbundet register

(JACA), meddelelse af oplysninger om lægemidlet i en

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 19: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2015

anden national oplysningsdatabase for lægemidler

(SIL), meddelelse af oplysninger om lægemidlet via

Apotekets Terminalsystem ATS eller et tilsvarende

ekspeditionssystem, udlevering af oplysninger om ens

egne og en konkurrerende leverandørs lægemidler i

samarbejde med lægepraksisser og

patientorganisationer, markedsføring af lægemidlet,

foranstaltninger vedrørende den farmaceutiske

kontrol af lægemidlet og konkurrerende lægemidler,

undladelse af at oplyse om dokumenterede og

relevante forskelle mellem produkterne, undladelse af

at oplyse om det egne lægemiddels sammensætning

og om Läkemedelsverkets vurdering af

lægemidlet, undladelse af at oplyse sundhedsvæsenet

om Läkemedelsverkets videnskabelige råds vurdering

af det konkurrerende produkt, fastholdelse af et vist

prisniveau for lægemidlet, angivelse af en

gyldighedstid på tre (3) måneder for recepter,

ekspedition af det pågældende lægemiddel – i stedet

for det konkurrerende lægemiddel – på et apotek, selv

om patienten har recept på det konkurrerende

lægemiddel, forsvar og hindring af markedsoverføring

af standardiserede tilberedninger til det

konkurrerende lægemiddel, herunder at lokale

apoteker har nægtet at leveret det konkurrerende

lægemiddel, samt anvendelse af en fast pris som del af

tilskudssystemet uden forudgående afgørelse

fra den nationale myndighed) da reklame i direktiv

2006/114’s forstand?