Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 205
Offentligt
1551794_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
2. oktober 2015
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-
303/13 P
Titel og kort sagsresumé
Kommissionen mod Jørgensen Andersen m.fl.
Påstande: set aside the judgment of the General Court
(Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to the
Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11 Jorgen
Andersen v European Commissions and - reject the
application to annul Commission Decision 2011/3/EU
of 24 February 2010 concerning public transport service
contracts between the Danish Ministry of Transport and
Danske Statsbaner (Case C 41/08 (ex NN 35/08)); - and
order the applicant at first instance to pay the costs;
alternatively, - rule that the third plea at first instance is
not well founded and refer the case back to the General
Court for consideration of the first and second pleas at
first instance; - and reserve the costs of the proceedings
at first instance and on.
Post Danmark
Sagen vedrører: 1. Efter hvilke retningslinjer skal det
afgøres, om en dominerende virksomheds anvendelse af
et rabatsystem med en standardiseret mængdetærskel
med de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte
karakteristika udgør et misbrug af en dominerende stilling
i strid med EF-traktatens artikel82? Som et led i
besvarelsen bedes det belyst, hvilken betydning det har
for vurderingen, Om rabatsystemets tærskler er fastsat på
en sådan måde, at rabatsystemet finder anvendelse på den
væsentligste del af kunderne på markedet? Som et led i
besvarelsen bedes det endvidere belyst, hvilken
betydning, om nogen, den dominerende virksomheds
priser og omkostninger har for bedømmelsen efter EF-
Deltager i PD
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
Kammeradvokaten
Processkridt
Dom
Dato
06.10.15
C-23/14
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Kammeradvokaten
Dom
06.10.15
1
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0002.png
traktatens artikel 82 af et sådant rabatsystem
(betydningen af en as efficient competitor-test). Det
bedes samtidig belyst, hvilken betydning markedets
karakteristika i den forbindelse har, herunder om
markedets karakteristika kan berettige, at der kan påvises
markeds-afskærmende virkning ved andre undersøgelser
og analyser end en as efficient competitor-test, jf. herved
punkt 24 i Kommis-sionens artikel 82-meddelelse. 2.
Hvor sandsynlig og alvorlig skal den
konkurrenceskadelige virkning af et rabatsystem, med
de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte
karakteristika, være, for at EFtraktatens artikel 82 finder
anvendelse? 3. Under hensyn til besvarelsen af spørgsmål
1-2, hvilke nærmere omstændigheder skal den nationale
domstol tage i betragtning ved vurderingen af, om et
rabatsystem, under omstændigheder svarende til dem der
er beskrevet i forelæg-gelsesbeslutningen (markedets og
rabatsystemets karakteristi-ka), konkret har eller er egnet
til at have en sådan markedsafskærmende virkning, at det
udgør et misbrug omfattet af EF-traktatens artikel 82? Er
det i den forbindelse et krav, at den markedsafskærmende
virkning er mærkbar?
C-71/14
East Sussex County Council
Sagen vedrører: 1) Hvorledes skal artikel 5, stk. 2, i
direktiv 2003/4/EF fortolkes, og der anmodes navnlig
om svar på, om et gebyr af en rimelig størrelse, som
opkræves for udlevering af en særlig type
miljøoplysninger, kan omfatte: a) en del af
omkostningerne til vedligeholdelse af en database, som
den offentlige myndighed anvender i forbindelse med
besvarelse af anmodninger om sådanne oplysninger b)
faste personaleomkostninger, hvortil der tages passende
hensyn til ved fastsættelsen af gebyret? 2) Er det
foreneligt med direk-tivets artikel 5, stk. 2, og artikel 6, at
en medlemsstats nationale bestemmelser fastsætter, at en
offentlig myndighed kan opkræ-ve et gebyr for at
udlevere miljøoplysninger, som »ikke overstiger et beløb,
der af den offentlige myndighed opfattes som rimeligt«,
hvis den offentlige myndigheds afgørelse af, hvad der
anses for »et rimeligt beløb«, i henhold til engelsk ret er
underlagt administrativ prøvelse og domstolsprøvelse?
Genc
1. Skal stand still-bestemmelsen i artikel 3 i den til aftalen
af 12. september 1963 mellem Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om en associering
mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og
Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19. september 1980 fra
Associeringsrådet om udvikling af associeringen og/eller
stand still-bestemmelsen i artikel 41, stk. 1, i
tillægsprotokollen af23. november 1970, som bekræftet
ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760172 af 19.
december 1972, forstås sådan, at nye og skærpede
betingelser for adgangen til familiesammenføring for
familiemedlemmer, der ikke er økonomisk aktive,
herunder mindreårige børn, til økonomisk aktive tyrkiske
statsborgere, som har bopæl og opholdstilladelse i en
medlemsstat, er omfattet af stand still-forpligtelsen, når
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
06.10.15
C-
561/14
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Kammeradvokaten
Mundtlig
forhandling
20.10.15
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0003.png
henses til: EU-Domstolens fortolkning af stand still-
bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag C-
325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C-451/11
netger, dom af8. december 2011 i sag C-371/08 Ziebell
(Store Afdeling) og dom af24. september 2013 i sag C-
221/11 Demirkan (Store Afdeling), formålet med og
indholdet af Ankara-aftalen som fortolket i navnlig
Ziebellog Demirkan-dommene, også henset til den
omstændighed, at aftalen og de hertil knyttede
protokoller, afgørelser mv. ikke indeholder bestemmelser
om familiesammenføring og den omstændighed, at
familiesammenføring inden for det daværende
Fællesskab og nu Den Europæiske Union stedse har
været reguleret ved sekundære retsakter, nu
opholdsdirektivet (direktiv 2004/38ÆF)?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-69/14
Titel og kort sagsresumé
Târșia
Sagen vedrører: Kan artikel 17, 20, 21 og 47 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, artikel 6 i traktaten om Den Europæiske
Union, artikel 110 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og retssikkerhedsprincippet
som fastlagt i fællesskabsretten og Domstolens
praksis fortolkes således, at de er tilhinder for
bestemmelser som artikel 21, stk. 2, i lov nr.
554/2004, hvorefter genoptagelse af sager kun er
mulig for så vidt angår nationale retsafgørelser i
forvaltningssager, hvor der er tale om tilsidesættelse
af princippet om fællesskabsrettens forrang, mens
nationale retsafgørelser [org. s. 6] på andre områder
end området for forvaltningssager (civile sager og
straffesager), som indebærer en tilsidesættelse af det
nævnte princip om fællesskabsrettens forrang, ikke
kan genoptages?
Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-
Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 29. november
2013 om, at Europa-Kommissionen på vegne af Den
Europæiske Union afgiver en skriftlig erklæring til
Den Internationale Havretsdomstol i sag 21 1,
annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Brouillard
Sagen vedrører: »Skal artikel 45 og 49 TEUF samt
direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
fortolkes således, at de finder anvendelse i en
situation, hvor en belgisk statsborger, der er bosat i
Belgien, og som ikke har udøvet erhvervsmæssig
virksomhed i en anden medlemsstat, til støtte for sin
Interessant
Justitsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
06.10.15
C-73/14
Miljøstyrelsen
Dom
06.10.15
C-298/14
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Dom
06.10.15
3
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0004.png
ansøgning om at få adgang til en udvælgelsesprøve
med henblik på ansættelse af referendarer ved Cour
de cassation i Belgien påberåber sig et eksamensbevis,
der er udstedt af et fransk universitet, nemlig en
erhvervsfaglig mastergrad inden for privatret,
økonomi og forvaltning med speciale som
juristlingvist udstedt den 22. november 2010 af
Poitiers universitet? Skal stillingen som referendar
ved Cour de cassation i Belgien, hvis besættelse ifølge
artikel 259k i code judicaire er betinget af, at den
pågældende har erhvervet en juridisk doktor- eller
kandidatgrad, anses for et lovreguleret erhverv som
omhandlet i artikel 3 i direktiv 2005/36 af 7.
september 2005? Skal stillingen som referendar ved
Cour de cassation, der indebærer varetagelsen af
opgaver som fastsat i artikel 135a i code judiciaire,
anses som en ansættelse i den offentlige
administration som omhandlet i artikel 45, stk. 4,
TEUF, med den virkning, at artikel 45 og 49 TEUF
samt direktiv 2005/36 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer ikke finder
anvendelse i henhold til artikel 45, stk. 4? Såfremt
artikel 45 og 49 TEUF samt direktiv 2005/36 af 7.
september 2005 finder anvendelse i det foreliggende
tilfælde, skal disse bestemmelser da fortolkes således,
at de er til hinder for, at udvælgelseskomitéen for den
udvælgelsesprøve, der gennemføres med henblik på
ansættelse af referendarer ved Cour de cassation, gør
adgangen til deltagelse i udvælgelsesprøven betinget
af, at den pågældende har erhvervet en juridisk
doktor- eller kandidatgrad ved et belgisk universitet,
eller af, at det franske fællesskab [org. s. 17], der er
kompetent inden for uddannelsesområdet, har
anerkendt, at den mastergrad, som sagsøgeren har
erhvervet ved Poitiers universitet i Frankrig, kan
ligestilles med en juridisk doktor-, kandidat- eller
mastergrad, der er erhvervet ved et belgisk
universitet? Såfremt artikel 45 og 49 TEUF samt
direktiv 2005/36 af 7. september 2005 finder
anvendelse i det foreliggende tilfælde, skal disse
bestemmelser da fortolkes således, at
udvælgelseskomitéen for den udvælgelsesprøve, der
gennemføres med henblik på at ansætte referendarer
ved Cour de cassation, har pligt til at sammenligne de
kvalifikationer, som sagsøgeren har opnået på
grundlag af sine eksamensbeviser samt hans
erhvervserfaring, med de kvalifikationer, der opnås
som følge af erhvervelsen af en juridisk doktor- eller
kandidatgrad udstedt af et belgisk universitet, og i
givet fald til at pålægge ham en
udligningsforanstaltning som omhandlet i artikel 14 i
direktiv 2005/36?«
C-308/14
Europa-Kommissionen mod Det Forenede
Kongerige Storbritannien
Påstande: Det fastlås at Det Forenede Kongerige som
følge af kravet om, at en ansøger om børnetillæg
(Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit)
skal have ret til at opholde sig i Det Forenede
Udenrigsministeriet
Social- og
Indenrigsministeriet
GA
06.10.15
4
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0005.png
Kongerige, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold
til forordning (EF) nr. 883/2004. Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
C-354/14
Capoda Import-Export
Sagen vedrører: 1. Kan EU-retten – navnlig artikel 34
TEUF, artikel 31, stk. 1, i Europa- Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007
om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af
systemer, komponenter og separate tekniske enheder
til sådanne køretøjer, samt artikel 1, litra t) og u), i
Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 –
fortolkes således, at den er til hinder for nationale
bestemmelser som artikel 1, stk. 2, i OG (Ordonanţa
Guvernului, regeringsdekret) nr. 80/2000, der
tilsyneladende udgør en foranstaltning med
tilsvarende virkning som en kvantitativ
indførselsrestriktion, idet sælgeren, leverandøren eller
forhandleren med henblik på fri omsætning (salg,
distribution) af nye produkter og forbrugsmaterialer
henhørende under kategorien af varer vedrørende
færdselssikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet
og tyverisikring af vejkøretøjer i henhold til disse
bestemmelser enten skal fremvise en typegodkend-
elsesattest eller en erklæring med henblik på
indførelse på markedet og/eller markedsføring
udstedt af fabrikanten eller – såfremt sælgeren,
leverandøren eller forhandleren ikke har opnået eller
er i besiddelse af en sådan dokumentation –
iværksætte godkendelsesproceduren for de
pågældende produkter ved Registrul Auto Român
(det rumænske motorregistreringskontor; herefter
»RAR«) og opnå en typegodkendelsesattest med
henblik på indførelse på markedet og/eller
markedsføring udstedt af RAR, når samtidigt henses
til, at selv om sælgeren, leverandøren eller
forhandleren er i besiddelse af en typeattest med
henblik på indførelse på markedet og/eller
markedsføring af dele fremlagt af leverandøren i en
anden EU-medlemsstat, som frit distribuerer disse
dele i den pågældende EU-medlemsstat, er den
pågældende attest ikke tilstrækkelig til at tillade fri
omsætning, salg eller distribution af de omhandlede
varer? 2. Kan EU-retten – navnlig artikel 34 TEUF,
for så vidt angår begrebet »foranstaltninger med
tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion«,
artikel 31, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF og artikel 1,
litra t) og u), i Kommissionens forordning (EF) nr.
1400/2002 – fortolkes således, at den er til hinder for
nationale bestemmelser, i henhold til hvilke
typeattesten med henblik på indførelse på markedet
og/eller markedsføring fremlagt af leverandøren i en
anden EUmedlemsstat vedrørende nye produkter og
forbrugsmaterialer henhørende under kategorien af
varer vedrørende færdselssikkerhed, miljøbeskyttelse,
energieffektivitet og tyverisikring af vejkøretøjer ikke
er tilstrækkelig til at tillade den frie markedsføring af
Miljøstyrelsen
Dom
06.10.15
5
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0006.png
nye produkter og forbrugsmaterialer henhørende
under kategorien af varer vedrørende
færdselssikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet
og tyverisikring af vejkøretøjer, når samtidigt henses
til, at denne leverandør i en anden EU-medlemsstat
frit distribuerer disse dele i den pågældende EU-
medlemsstat, idet de omhandlede dele i
overensstemmelse med denne attest kan
markedsføres i Den Europæiske Union?
C-362/14
Schrems
Sagen vedrører: »Er en uafhængig person – der ved
lov er tillagt opgaven med administration og
håndhævelse af databeskyttelseslovgivningen – ved
vurderingen af en klage, der er blevet indgivet til den
pågældende, over, at personoplysninger overføres til
et tredjeand (i dette tilfælde USA), hvis lovgivning og
praksis det påstås ikke indeholder tilstrækkelig
beskyttelse for datasubjektet, fuldstændig bundet af
konklusionen i en fælleskabsundersøgelse, hvori der
konkluderes det modsatte og som er indeholdt i
Kommissionens beslutning af 26. juli 2000
(2000/520/EF), henset til artikel 7, artikel 8 og artikel
47 4 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (2000/C 364/01), og dette
trods bestemmelserne i artikel 25, stk. 6, i direktiv
95/46/EF? Eller alternativt kan og/eller skal 5 den
person, der varetager hvervet, foretage en egen
undersøgelse af forholdet i lyset af den
mellemliggende udvikling i de faktiske
omstændigheder, der har fundet sted, siden
Kommissionens beslutning blev offentliggjort?«
Seattle Genetics
1. Fastsættes tidspunktet for den første tilladelse til
markedsføring i Fællesskabet henhold til artikel 13,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende
beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til
fællesskabsretten, eller henviser denne bestemmelse
til det tidspunkt, hvor tilladelsen træder i kraft i
henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning?
2. I tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstol
bekræfter, at tidspunktet i henhold til spørgsmål 1
fastsættes i henhold til fællesskabsretten: Hvilket
tidspunkt er relevant i denne forbindelse –
tidspunktet for tilladelsen, eller tidspunktet for
meddelelsen?
A
Sagen vedrører: 1. Hvordan skal udtrykket »fastslået«
i artikel 19, stk. 1 og 3, [i Rådets forordning (EF) nr.
2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000
forstås i en situation, hvor:a. sagsøgeren i sagen for
den ret, ved hvilken der først er anlagt sag (»den
første sag«), praktisk taget ikke tager nogen skridt i
Justitsministeriet
Dom
06.10.15
C-471/14
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
06.10.15
C-489/14
Justitsministeriet
Dom
06.10.15
6
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0007.png
den første sag ud over det første retsmøde og navnlig
ikke indgiver en stævning (assignation) inden for
fristen for bortfaldet af den indledende begæring til
retten (requête), med det resultat, at den første sag
bortfalder uden at være blevet afgjort på grund af
udløbet af den fastsatte frist, i overensstemmelse med
den stedlige (franske) lovgivning, der finder
anvendelse i den første sag, nemlig 30 måneder efter
det første indledende retsmøde b. den første sag
bortfalder som ovenfor anført meget kort tid (tre
dage) efter, at der er indledt en sag ved den anden ret,
ved hvilken der er anlagt sag (»den anden sag«), i
England, med det resultat, at der hverken foreligger
en retsafgørelse i Frankrig eller nogen fare for
uforenelige retsafgørelser mellem den første sag og
den anden sag, og c. sagsøgeren i den første sag som
følge af Det Forenede Kongeriges tidszone efter
bortfaldet af den første sag altid ville kunne indlede
en skilsmissesag i Frankrig, før sagsøgeren ville kunne
indlede en skilsmissesag i England?
T-275/12
FC Dynamo-Minsk mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
265/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af
artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om
indførelse af restriktive foranstaltninger over for
Belarus (EUT 2012 L 87, s. 37) annulleres, for så vidt
som det vedrører sagsøgeren. Rådets
gennemførelsesafgørelse 2012/171/FUSP af 23.
marts 2012 om gennemførelse af afgørelse
2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Belarus (EUT 2012 L 87, s. 95) annulleres, for så
vidt som det vedrører sagsøgeren.
Chyzh m.fl. mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
265/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af
artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om
indførelse af restriktive foranstaltninger over for
Belarus (EUT L 87, s. 37) annulleres, for så vidt som
den vedrører sagsøgerne. Rådets
gennemførelsesafgørelse 2012/171/FUSP af 23.
marts 2012 om gennemførelse af afgørelse
2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Belarus (EUT L 87, s. 95) annulleres, for så vidt
som den vedrører sagsøgerne. Rådet for Den
Europæiske Union tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Bilbaina de Alquitranes m.fl. mod
Kommissionen
Påstande: den anfægtede retsakt er ulovlig, eftersom
den tilsidesætter REACH- og CLP-forordningerne
vedrørende klassificering af stoffer som giftige for
vandmiljøet og vedrørende undersøgelser, som skal
foretages til dette formål, samt
ligebehandlingsprincippet for så som der i afgørelsen
ikke tages hensyn til de undersøgelser, som er
gennemført i overensstemmelse med REACH og
OECD-retningslinjerne, og der hermed stilles krav
Udenrigsministeriet
Dom
06.10.15
T-276/12
Udenrigsministeriet
Dom
06.10.15
T-689/13
Miljøstyrelsen
Dom
07.10.15
7
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0008.png
om, at der skal foretages forsøg, som ikke bygger på
nogen anerkendt og standardiseret metode.Med det
andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at
den anfægtede retsakt er ulovlig, da den er baseret på
et åbenbart urigtigt skøn, idet der hermed ikke tages
hensyn til de inaktive iboende egenskaber ved
CTPHT, som påvirker forsøgene med ultraviolet lys
og anvendelsen af summationsmetoden væsentligt.
Med afgørelsen blev der opstillet M-faktorer for
PAH-bestanddele, uden at der blev foretaget nogen
egentlig gennemgang af de undersøgelser, der blev
henvist til, og de oplysninger, som sagsøgerne havde
fremlagt, blev afvist uden gyldig begrundelse. Med det
tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at
den anfægtede afgørelse er ulovlig, eftersom den
tilsidesætter de EU-retlige principper om
gennemsigtighed og om retten til forsvar.
T-358/13
Italien mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2013/209/EU af 26. april 2013, meddelt under
nummer C(2013) 2444 den 29. april 2013 ved
skrivelse nr. SG-Greffe (2013) D-5879, indgået til
Italiens Faste Repræsentation ved EU den 29. april
2013 angående »afslutning af regnskaberne for
medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende de
udgifter, der finansieres af Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL), for regnskabsåret 2012«, for så vidt som
for så vidt som denne afgørelse fastslår, at beløbet på
5 006 487,10 EUR vedrørende regionen Basilicata er
et »ikke-genanvendeligt beløb« og således fratrækker
dette beløb fra udgiftsloftet for ELFUL vedrørende
programmet for udvikling af landdistrikterne i
Basilicata, og som en konsekvens heraf indebærer, at
dette beløb ikke kan anvendes inden for rammerne af
nævnte loft og indebærer en frigørelse af beløbet.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens delegerede forordning
(EU) nr. 885/2013 af 15. maj 2013 om supplering af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU
hvad angår tilrådighedsstillelse af
informationstjenester vedrørende sikrede
parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer
(EUT L 247, s. 1) annulleres i sin helhed, og Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger. Subsidiært: Den anfægtede
forordnings artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9, stk.
1, litra a), annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes
at betale sagens omkostninger.
Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens delegerede forordning
(EU) nr. 886/2013 af 15. maj 2013 om supplering af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU
hvad angår data og procedurer for vederlagsfri
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.10.15
T-659/13
Udenrigsministeriet
Dom
08.10.15
T-660/13
Udenrigsministeriet
Dom
08.10.15
8
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0009.png
tilrådighedsstillelse, om muligt, af et minimum af
generel trafiksikkerhedsinformation (EUT L 247, s.
6), annulleres i sin helhed. Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært
har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den
anfægtede forordnings artikel 5, stk. 1, artikel 9 og
artikel 10, stk. 1, litra a). Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
C-137/14
Europa-Kommissionen mod
Forbundsrepublikken Tyskland
Påstande: Kommissionen har nedlagt påstand om, at
Domstolen fastslår, at Forbundsrepublikken Tyskland
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (1)
(herefter VVM-direktivet) og artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.
november 2010 om industrielle emissioner (integreret
forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (2)
(herefter IPPC-Direktivet), idet den — principielt
anser bestemmelserne i VVM-direktivet for ikke at
tillægge subjektive rettigheder og dermed i vid
udstrækning udelukker, at private kan gøre dem
gældende for en domstol (§ 113, stk. 1, i
Verwaltungsge-richtsordnung (lov om
forvaltningsretssager)) — begrænser ophævelsen af
afgørelser på grund af processuelle fejl til de tilfælde,
hvor der fuldstændig mangler en nødvendig
vurdering af indvirk-ningen på miljøet
(miljøindvirkningsvurdering) eller hvor der mangler
en nødvendig forudgående undersøgelse (§ 4, stk. 1, i
Umwelt-Rechtsbehelfsgesetz, lov om retsmidler i
miljøsager, herefter UmwRG), og til tilfælde, hvor
sagsøgeren beviser, at den processuelle fejl var kausal
for afgørelsens resultat (§ 46 i
Verwaltungsverfahrensgesetz, lov om
forvaltningsretssager, herefter VwVfG) og
sagsøgerens retlige stilling er berørt — begrænser
søgsmålsretten og omfanget af den retslige prøvelse
til indsigelser, der allerede blev rejst inden for
indsigelsesfristen i den forvaltnings-sag, der har ført
til vedtagelsen af afgørelsen (§ 2, stk. 2, i UmwRG og
§ 73, stk. 6, i VwVfG) — i sager, der blev indledt
efter den 25. juni 2005 og afsluttet før den 12. maj
2011, begrænser miljøforeningers søgsmålsret til
retsforskrifter, der giver private rettigheder
(UmwRG’s § 2, stk. 1, sammenholdt med § 5, stk. 1)
— i sager, der blev indledt efter den 25. juni 2005 og
afsluttet før den 12. maj 2011, begrænser omfanget af
den retslige prøvelse af miljøforeningers retsmidler til
retsforskrifter, der giver private rettigheder (den
tidligere affattelse af UmwRG § 2, stk. 1,
sammenholdt med UmwRG’s § 5, stk. 1). — generelt
undtager forvaltningssager, der blev indledt før den
25. juni 2005, fra UmwRG’s anvendelsesområde
(UmwRG’s § 5, stk. 1).
Miljøstyrelsen
Dom
15.10.15
9
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0010.png
C-167/14
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske
Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260,
stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet de nødvendige
foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom af
25. oktober 2007, Kommissionen mod Den
Hellenske Republik (sag C-440/06). Den Hellenske
Republik tilpligtes at betale Kommissionen en bøde
på 47 462,40 EUR pr. dag, hvormed opfyldelsen af
dommen i sag C-440/06 forsinkes, regnet fra
afsigelsen af dom i den foreliggende sag og til den
dag, hvor dommen i sag C-440/06 er opfyldt. Den
Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen
et dagligt fast beløb på 5 191,20 EUR, regnet fra
afsigelsen af dommen i sag C-440/06, og indtil
afsigelsen af dommen i denne sag eller indtil den
dom, der blev afsagt i sag C-440/05-6, er opfyldt,
hvis dette sker tidligere. Den Hellenske Republik
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Grupo Itevelesa e.a.
Sagen vedrører: 1) Udelukker artikel 2, stk. 2, litra d),
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked teknisk kontrol
med motorkøretøjer (inspección técnica de
vehículos,herefter »ITV-tjenester«) fra dette direktivs
anvendelsesområde, når den i henhold til nationale
bestemmelser udføres af private virksomheder under
en medlemsstats myndigheders tilsyn?
Balázs
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af
13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af Rådets direktiv
93/12/EØF fortolkes således, at der, ud over de
kvalitetskrav, som er fastsat i den nationale
lovgivning, der er vedtaget på grundlag af dette
direktiv, ikke i medfør af anden national lovgivning
kan pålægges leverandører af brændstof supplerende
kvalitetskrav i forhold til direktivets bestemmelser,
som er fastsat i en national standard?
Iglesias Gutiérrez m.fl.
Sagen vedrører: 1. Er artikel 56 i Estatuto de los
Trabajadores – Real Decreto Legislativo 1/1995 (lov
om arbejdstagere – kongeligt lovdekret nr. 1/1995) af
24. marts 1995, femte overgangsbestemmelse i Ley
3/2012 de medidas urgentes para la reforma del
mercado laboral (lov nr. 3/2012 om
hasteforanstaltninger med henblik på reform af
arbejdsmarkedet) af 6. juli 2012 samt artikel 123 og
artikel 124, stk. 13, i Ley Reguladora de la Jurisdicción
Social – Ley 36/2011 (lov om social- og arbejdsretlige
domstole – lov nr. 36/2011) af 10. oktober 2011
(som implicit henviser til de førnævnte forskrifter) i
strid med artikel 107 og 108 i traktaten om [Den
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
15.10.15
C-168/14
Miljøstyrelsen
Dom
15.10.15
C-251/14
Miljøstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.10.15
Forenede
sager C-
352/14 og
C-353/14
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
15.10.15
10
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0011.png
Europæiske Unions funktionsmåde] – den
konsoliderede udgave – for så vidt som de materielt
forhøjer de godtgørelser, som er godkendt ved
Europa-Kommissionens afgørelse i sagen »State aid
SA.35253 (2012/N) Spain. Restructuring and
Recapitalisation of the BFA Group«?
C-94/14
Flight Refund
Sagen vedrører: 1. Kan et krav om kompensation i
henhold til Montrealkonventionens artikel 19
forfølges inden for rammerne af en europæisk
betalingspåkravsprocedure? 2. Når der er tale om et
krav om kompensation i henhold til
Montrealkonventionens artikel 19, skal den
kompetence, der tillægges en notar, som kan
sidestilles med en national ret, og som er kompetent
til at udstede et europæisk betalingspåkrav, samt den
retslige kompetence til at påkende en retssag, der er
anlagt som følge af, at skyldneren har fremsat
indsigelse, da fastlægges i henhold til
kompetencebestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.
december 2006 om indførelse af en europæisk
betalingspåkravsprocedure (herefter »forordning nr.
1896/2006«), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af
22. december 2000 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område (herefter »forordning
nr. 44/2001«) og/eller konventionen om indførelse af
visse ensartede regler for international luftbefordring,
indgået i Montreal den 28. maj 1999 (herefter
»Montrealkonventionen«)? Hvilket forhold består der
mellem disse forskrifter? 3. Såfremt
Montrealkonventionens kompetencebestemmelser
skal tillægges forrang, har fordringshaveren da også i
de tilfælde, hvor der ikke foreligger supplerende
tilknytningsled, en fakultativ mulighed for at forfølge
sit krav for en ret på en medlemsstats område, eller
skal den ret, for hvilken den pågældende fremsætter
sit krav, være stedligt kompetent i henhold til
procedurebestemmelserne i den medlemsstat på hvis
område retten er beliggende? Hvilken fortolkning skal
der anlægges af den fakultative
kompetencebestemmelse i Montrealkonventionen,
der indeholder en henvisning til retten på det sted,
hvor luftfartsselskabet har det kontor, som [org. s. 2]
afsluttede kontrakten? 4. Kan et europæisk
betalingspåkrav, der er udstedt i strid med
forordningens formål eller af en myndighed, der ikke
er sagligt kompetent, gøres til gestand for en prøvelse
af egen drift? Skal en ret af egen drift eller efter
anmodning henlægge en sag, der anlægges som følge
af en indsigelse, såfremt retten ikke er kompetent? 5.
Såfremt de ungarske retter er kompetente til at
behandle en retssag, skal de nationale
procedurebestemmelser da fortolkes i
overensstemmelse med EU-retten og
Montrealkonventionen således, at der nødvendigvis
skal udpeges mindst én ret, der er forpligtet til at
Justitsministeriet
GA
22.10.15
11
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15
1551794_0012.png
behandle den retssag, der er anlagt som følge af en
indsigelse, også selv om der ikke foreligger andre
tilknytningsled?
C-425/14
Impresa Edilux et SICEF
1) Er EU-retten, og navnlig artikel 45 i direktiv
2004/18/EF, til hinder for en bestemmelse, såsom
artikel 1, stk. 17, i lov nr. 190/2012, hvorefter de
ordregivende myndigheder kan anse de deltagende
virksomheders manglende accept eller manglende
fremlæggelse af bevismateriale for accept af
forpligtelserne i de såkaldte »hensigtserklæringer« og
mere generelt i aftaler mellem de ordregivende
myndigheder og de deltagende virksomheder, som
lovlig grund til udelukkelse fra en offentlig
udbudsprocedure, der har til formål at bekæmpe den
organiserede kriminalitets infiltration af området for
tildeling af offentlige kontrakter? 2) Kan den
eventuelle fastlæggelse i en medlemsstats retsorden af
de i det foregående spørgsmål omhandlede beføjelser
til udelukkelse som omhandlet i artikel 45 i direktiv
2004/[18]/EF betragtes som en fravigelse af
princippet om, at udelukkelsesgrundene er
udtømmende, idet fravigelsen er begrundet i det
tvingende hensyn til at bekæmpe den organiserede
kriminalitets forsøg på infiltration af de offentlige
udbudsprocedurer?
Oil Turbo Compressor mod Rådet
Påstande: Punkt 48 i afsnit B i bilaget til Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1.
december 2011 om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger
over for Iran annulleres, for så vidt som det vedrører
sagsøgeren. Punkt 103 i afsnit B i bilag VIII til Rådets
forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om
restriktive foranstaltninger over for Iran og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010
annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Dom
22.10.15
T-552/13
Udenrigsministeriet
Dom
23.10.15
12