EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 12. maj 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Pia Adelsteen

(DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

kultur- og kirkeminister Marianne Jelved, udenrigsminister Martin Li-

degaard, børne- og undervisningsminister Christine Antorini og

transportminister Magnus Heunicke.

Desuden deltog:

Helge Vagn Jacobsen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3388 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur- og

sportsdelen) den 18.-19. maj 2015

Kulturministeren

sagde, at der var fem punkter om kultur og sport på dagsordenen for

det kommende rådsmøde: to kulturpunkter, et om det audiovisuelle område og to om

idræt. Hun ville omtale tre af punkterne til orientering.

6. Kulturelle og kreative crossovers til fremme af innovation, økonomisk bære-

dygtighed og social inklusion



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3388

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Kulturministeren:

Jeg vil kort komme ind på dagsordenspunkt 6 om udkast til rådskon-

klusioner om kulturelle og kreative crossovers, som måske bedst oversættes med kultu-

relle og kreative krydsninger eller koblinger.

Formandskabet har ønsket at sætte fokus på de gevinster, der kan skabes ved et tvær-

fagligt samarbejde mellem kulturelle og kreative sektorer og andre sektorer. Det gælder

både gevinster for de involverede sektorer, der kan lære af hinandens tilgange og ar-

bejdsmetoder, og det gælder gevinster på samfundsniveau i form af nytænkning, økono-

misk vækst og social samhørighed.

F.eks. kan der skabes gavnlige effekter ved et samarbejde mellem kulturinstitutioner, for-

eningslivet og uddannelsesinstitutioner. Skolebørns møde med kunst og kultur kan tilføre

de enkelte børn vigtige kompetencer og ressourcer, som de kan drage nytte af i deres

personlige udvikling og senere som aktive medborgere.

914

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Et andet eksempel er de positive bidrag, som god arkitektur kan tilføre f.eks. det sociale

område, miljøet, turismen og menneskers trivsel helt generelt.

Der er flere eksempler på samspil mellem kulturelle og kreative sektorer og andre sekto-

rer rundt omkring i Europa, og rådskonklusionerne lægger op til at anerkende og synlig-

gøre området for tværfagligt samarbejde yderligere. Rådskonklusionerne opfordrer bl.a.

medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde for at bryde siloerne mellem de forskel-

lige sektorer ned. Endvidere opfordres der til at samle mere viden om effekterne af at ar-

bejde sammen på tværs af sektorerne.

Regeringen har gennem flere initiativer haft fokus på tværfagligt samarbejde. Regeringen

kan derfor støtte formandskabets initiativ til at sætte fokus på de muligheder, der ligger i

at integrere kulturelle og kreative færdigheder i andre sektorer og i at styrke samarbejdet

på tværs af sektorerne.

7. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2019 i

Italien og Bulgarien



Vedtagelse

KOM (2015) 0166

Rådsmøde 3388

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (13)

–

bilag 510 (side 967, senest behandlet 15/5-14)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

915

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

8. Fremtidig europæisk audiovisuel politik inden for rammerne af strategien om

det digitale indre marked

Rådsmøde 3388

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2013) 0231

–

bilag 2 (revideret grund- og nærhedsnotat om grønbog

om konvergeret audiovisuel verden)

EUU alm. del (14)

–

bilag 258 (side 217, senest behandlet i EUU 21/11-14)

a. En strategi for et digitalt indre marked for Europa



Præsentation



Kulturministeren:

Under dette punkt vil Kommissionen præsentere sin meddelelse om

strategien for det digitale indre marked, der blev offentliggjort den 6. maj. Strategien har til

formål at fastlægge de overordnede rammer for fremme af et digitalt indre marked. Med-

delelsen lægger op til initiativer inden for en række områder. Et af initiativerne går på den

fremtidige EU-regulering af tv. Her lægges op til, at Kommissionen i løbet af 2016 frem-

sætter forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

–

også benævnt

AVMS-direktivet. AVMS-direktivet har til formål at etablere et indre marked, der sikrer den

frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester. Direktivet hviler på det såkaldte oprin-

delseslandsprincip. Ifølge dette princip er det lovgivningen i det land, hvor udbyderen af

tjenesten er etableret, der finder anvendelse på udbyderen.

Kommissionens forslag til revision af direktivet vil blive fremsat i forlængelse af en såkaldt

REFIT-evaluering af direktivet, som Kommissionen har igangsat først på året. Evaluerin-

gen, som indgår i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering, skal af-

dække fordele og ulemper ved den måde, det nugældende direktiv virker på.

Med afsæt i Kommissionens præsentation af meddelelsen om strategien for det digitale

indre marked har formandskabet foreslået en drøftelse på rådsmødet af mulige elementer

i den fremtidige EU-regulering af tv. Formandskabet har lagt op til, at drøftelsen skal be-

røre to forhold. For det første skal drøftelsen berøre medieudviklingens betydning for re-

guleringen af tv. Det gælder både reguleringen af traditionelt flow-tv og tv-lignende on

demand-tjenester såsom kommercielle abonnementstjenester som Netflix. I dag er tradi-

tionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester i direktivet underlagt en minimumsregulering

om bl.a. reklamer, fremme af europæiske produktioner og beskyttelse af mindreårige. Der

gælder mindre strenge regler for de tv-lignende on demand-tjenester end for traditionelt

tv. Det er ud fra et synspunkt om, at det er op til brugerne selv at bestemme indhold og

tidspunkt i forbindelse med brugen af on demand-tjenesterne. Medieudviklingen går imid-

lertid i retning af stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet. Det

gælder også måden, de forskellige tjenester bliver leveret og brugt på.

Der kan derfor stilles spørgsmål ved, om AVMS-direktivets reguleringsmæssige skelnen

mellem traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester fortsat giver mening.

916

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Giver det mening at have forskellige regler for det indhold, som forbrugeren eksempelvis

tilgår på sit smart-tv? Umiddelbart må det formodes, at forbrugeren næppe tænker meget

over, om en film udsendes som traditionelt tv eller lejes over nettet på smart-tv’et.

Formandskabet har for det andet lagt op til en drøftelse af spørgsmålet om, hvordan

AVMS-direktivet fungerer i lyset af den nuværende geopolitiske situation. Formandskabet

har peget på, at spørgsmålet bl.a. er aktualiseret af den misinformation, som Rusland har

spredt gennem medier rettet mod EU-medlemsstater. Dette berører spørgsmålet om,

hvorledes ytringsfrihed kan afvejes mod offentlighedens interesse i målsætninger om sik-

kerhed og stabilitet. Konkret er det funktionaliteten af direktivets regler om jurisdiktion og

procedurer for samarbejde mellem nationale reguleringsmyndigheder, som det her vil

være relevant at kommentere.

Det er regeringens holdning, at vi i den konvergerede medieverden må overveje en mere

enkel og tidssvarende regulering af de audiovisuelle tjenester, der bl.a. tager højde for

konvergensen og forbrugsmønsteret. Vi skal her have øje for mediesektorens konkurren-

ceevne. Samtidig skal en regulering efter regeringens opfattelse fortsat holde fokus på

værdier om ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse

af personoplysninger og forbrugere.

Vi bør derfor

–

emne for emne

–

drøfte, hvilke EU-krav der fremover skal gælde for regu-

leringen af audiovisuelle medietjenester. Det gælder også spørgsmålet om indretningen

af direktivets regler om jurisdiktion, herunder afvejningen af hensynet til ytringsfriheden

mod offentlighedens interesse i målsætninger om sikkerhed og stabilitet.

Regeringen afventer med interesse udfaldet af Kommissionens evaluering af direktivet,

som forventes at foreligge ved udgangen af året. Når der i forlængelse af evalueringen

foreligger et forslag fra Kommissionen til revision af direktivet, vil regeringen inddrage

Folketinget i overensstemmelse med den gældende praksis.

Alex Ahrendtsen

bad ministeren klappe hesten, før hun gav sin støtte til reguleringen af

det digitale indre marked. Kulturudvalget havde indbudt folk fra filmbranchen, biblioteks-

området, forlag og folk, der har forstand på ophavsret, til en lukket høring den 16. juni

2015. Man skulle diskutere

planerne for EU’s digitale indre marked, der er gode på nogle

punkter, men på andre kan have meget skadelige konsekvenser for dansk film og for eu-

ropæisk film. Også de danske medlemmer af Europa-Parlamentet var inviteret, og mini-

steren var også velkommen. Han bad ministeren afvente denne høring, der skulle munde

ud i et overblik og forhåbentlig en samlet stillingtagen, som man kunne give ministeren.

Kulturministeren

sagde, at det var et nemt ønske at imødekomme, for der ville ikke væ-

re en stillingtagen til indholdet af meddelelsen, før man havde fået præsenteret en

evaluering i slutningen af året. Hun var enig med Kulturudvalget i, at det var et vigtigt te-

ma, og oplyste, at Kommissionen traditionelt er meget lydhør over for principperne i det

danske system. Det tilgodeser ophavsrethavere på økonomisk vis. Der er mange euro-

pæiske lande, der gerne vil efterligne den danske kollektive ordning, men de har bare

917

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

ikke tradition for at løse opgaven på den måde. Kulturministeriet havde møder med alle

interessenter - også inden for ophavsret - og det vil man fortsætte med, indtil man har

indhentet de bedst tænkelige vurderinger fra de forskellige typer interessenter og brugere

af de digitale medier. Det gjorde man for at forberede sig så godt som muligt

–

også på

den drøftelse, man også skal have i Danmark, inden man tager stilling. Hvis ministeren

kunne den dag, deltog hun gerne i Kulturudvalgets høring.

Lars Barfoed

var klar over, at sagen ikke løb nogen steder lige med det samme, men

opfordrede ministeren til i debatten at lægge vægt på, at inden for kulturområdet var der

andre hensyn at tage end til det indre markeds konkurrencedygtighed og effektivitet. Den

konkurrence er Kommissionen sædvanligvis meget fokuseret på, men der er nogle kul-

turpolitiske hensyn at tage her, der også har at gøre med en national kultur. Derfor inter-

venerer man også på det frie marked, når det gælder kultur, idet man har støtteordninger.

Kulturministeren

var helt enig med Lars Barfoed. De kulturpolitiske støttemidler er ikke

omfattet af det indre markeds logik. Det mente hun at man i fællesskab havde fået vare-

taget på en udmærket måde, og man opfylder mange ønsker ved at bruge kulturstøttekri-

terierne. Når man i Danmark har indrettet sig på den måde, handler det om, at man øn-

sker at tage disse kulturpolitiske hensyn, og det er især vigtigt inden for så lille et sprog-

område som det danske.

b. Virkningerne af direktivet om audiovisuelle medietjenester i lyset af den

nuværende geopolitiske situation



Politisk drøftelse

Se punkt 8 a.

918

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

9. Maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af

tværfaglige færdigheder, især blandt unge



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3388

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Kulturministeren:

Deltagelse i idræt er først og fremmest en fysisk aktivitet, der tager

udgangspunkt i glæden ved at være aktiv og glæden ved at være sammen om aktiviteten.

Men idrætten kan også have andre betydninger

–

idrætten kan have en kulturel og de-

mokratisk værdi, en værdi i forhold til indlæring, en social værdi og en sundhedsmæssig

værdi for samfundet.

Rådskonklusionerne tager afsæt i, at idrætten kan bidrage til udviklingen af positive so-

ciale holdninger og værdier samt tværfaglige færdigheder som eksempelvis evnen til at

tænke kritisk, tage initiativ, løse problemer og samarbejde. Rådskonklusionerne opfordrer

bl.a. medlemsstaterne til at skabe større bevidsthed om, at tværfaglige færdigheder, der

er opnået gennem deltagelse i idræt, har en personlig og social merværdi.

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget sættes fokus på idrættens rolle i forhold

til udviklingen af tværfaglige færdigheder, herunder at forslaget sætter fokus på idrættens

bidrag til andre politikområder.

10. Fysisk aktivitet som et grundlæggende element i uddannelse på alle niveauer

–

samarbejdsmodeller med sportssektoren



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3388

–

bilag 2 (samlenotat side 13)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

919

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3389 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 18. maj 2015

Udenrigsministeren

forelagde de væsentligste sager på rådsmødet vedrørende uden-

rigsanliggender. Punkt 1 forelagde han på vegne af forsvarsministeren. Punkterne var

alle til orientering.

1. Militære CSDP-operationer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3389

–

bilag 1 (samlenotat)

Udenrigsministeren:

Der er et punkt på dagsordenen på EU-forsvarsministrenes møde,

som omhandler de aktuelle militære CSDP-operationer.

NATO’s generalsekretær,

Jens

Stoltenberg, er inviteret til at deltage i drøftelsen. Det finder regeringen meget positivt,

idet vi støtter et tættere samarbejde mellem EU og NATO.

Der forventes en drøftelse af de aktuelle militære CSDP-operationer, der p.t. omfatter fem

militære operationer: den sømilitære antipiraterioperation ud fra

Afrikas Horn, EU’s træ-

ningsmissioner i Somalia og Mali samt opfølgningsmissionen i Den Centralafrikanske

Republik. Derudover har EU en fredsbevarende mission i Bosnien-Hercegovina. Det er

Den Fælles Udenrigstjenestes vurdering, at der er god fremdrift i CSDP-operationerne.

Danmark deltager som bekendt ikke i de militære CSDP-operationer på grund af det dan-

ske forsvarsforbehold.

Inden selve forsvarsministermødet afholdes der møde i Styringsrådet for Det Europæiske

Forsvarsagentur (EDA) med fokus på EU’s forsvarskapabiliteter,

forsvarssamarbejde og

forsvarsindustri. Danmark deltager ikke i Forsvarsagenturet på grund af forsvarsforbehol-

det.

Pia Adelsteen

nævnte, at ministeren i en anden sammenhæng havde sagt, at intern

styrke skal veksles til ekstern slagkraft. Hvad betød det?

Udenrigsministeren

svarede, at han uden at blive for højstemt ville sige, at EU er en

geopolitisk succes. I løbet af de sidste 20 år har 12 lande helt frivilligt tilsluttet sig EU for

at få del i den samfundsmodel, den velstand og den forholdsvis lave korruption, der ken-

detegner EU-landene.

Det økonomiske samarbejdes tiltrækningskraft er nok EU’s stær-

keste våben, hvis man vil påvirke andre lande i en bestemt retning. EU-landene udgør til

sammen verdens største økonomi, og hvis ikke man står sammen, kan den styrke ikke

bruges til noget. Når man står sammen, f.eks. over for Rusland og Ukraine, er man stærk,

og det så ministeren gerne, at man udnyttede bedre.

920

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Strategisk analyse af EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitiske udfordringer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3389

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Efter forsvarsministrenes møde følger et fælles udenrigs- og for-

svarsministermøde, hvor udenrigsrepræsentant Mogherini vil skitsere sin analyse af den

globale udenrigs-

og sikkerhedspolitiske situation og EU’s udfordringer og muligheder i

den forbindelse. Arbejdet blev sat i værk på baggrund af Det Europæiske Råds beslut-

ning i december 2013, og det skal danne grundlag for Det Europæiske Råds beslutning i

juni om den eventuelle udarbejdelse af en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for

EU.

Den seneste strategi fra 2003, der blev opdateret i 2008, blev udarbejdet i en atmosfære

af optimisme og forhåbning, som prægede begyndelsen af årtusindskiftet. Denne opti-

misme er erstattet af en erkendelse af, at der er andre og meget stærke opfattelser af,

hvordan verden skal skrues sammen, og at disse konkurrerende livssyn befinder sig tæt

på Europa og ikke holder sig tilbage for at anvende magt for at nå deres mål.

Jeg forventer, at analysen vil reflektere et trusselsbillede med en ring af krise og ustabili-

tet omkring Europa. Derfor forventer jeg også, at den bl.a. vil pege på øget og bedre an-

vendelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg forventer samtidig, at man vil

pege på mulighederne for at samtænke og skabe synergi mellem EU’s mange eksterne

instrumenter og sikre, at EU’s interne styrke veksles til ekstern

slagkraft. Samtænkning

har længe været en dansk mærkesag, og det er derfor glædeligt, at tilgangen nu er ved at

blive mainstream. Jeg forventer også

–

det vil jeg i hvert fald fra dansk side arbejde for

–

at analysen vil reflektere horisontale udfordringer såsom klima og energi, migration og

antiradikalisering. Endelig forventer jeg, at man i analysen vil gøre status over de mange

instrumenter og håndtag, som EU råder over.

En analyse af EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitiske udfordringer og muligheder vil give

os et fælles grundlag til at træffe vores beslutninger udfra. En fælles analyse vil også give

os et godt grundlag for at tænke mere strategisk. Det er helt afgørende, at EU også tager

hånd om de langsigtede og strategiske udfordringer som f.eks. klima, energi og migration.

Regeringen støtter derfor Mogherinis arbejde med analysen, da en fælles forståelse er

grundlaget for fælles fodslag - og dermed for en stærk fælles udenrigs- og sikkerhedspoli-

tik.

921

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

3. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det

Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015)



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3389

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Dette punkt på dagsordenen er endnu en diskussion mellem for-

svars- og udenrigsministrene, der denne gang skal diskutere den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik som forberedelse til den forventede temadrøftelse på Det Europæiske Råd

i juni.

Også her er der er bred enighed om, at det er vigtigt, at EU fastholder sikkerheds- og for-

svarspolitikken på dagsordenen. Som jeg netop var inde på, er EU’s sikkerhedspolitiske

kontekst markant anderledes end tidligere. Samtidig ser flere og flere mod EU, når der

skal løftes krisestyringsopgaver på den internationale scene. Der skal vi kunne levere.

Drøftelsen på mandag forventes at fokusere på de tre overordnede spor, der blev lagt på

Det Europæiske Råd i december 2013: mere effektive og synlige EU-krisestyrings-

missioner, styrkelsen af europæiske kapabiliteter og den europæiske forsvarsindustri.

I forhold til at styrke

effektiviteten og synligheden af EU’s krisestyringsmissioner

har

Danmark som nævnt været en af drivkræfterne bag styrkelsen af samtænkningen af EU’s

eksterne indsatser. Det er heldigvis også et af de områder, hvor der har været betydelige

fremskridt. Der er nu udarbejdet en konkret handlingsplan for samtænkningen i udvalgte

lande og regioner - Sahel, Centralamerika, Afghanistan og Somalia - og Danmark vil fort-

sat være aktiv på netop denne dagsorden. Der er nu bred enighed om, at EU bliver nødt

til at tænke sine indsatser sammen, hvis vi skal levere sammen som en troværdig sikker-

hedspolitisk aktør.

Fra dansk side vil vi også støtte stærkt op om øget samarbejde med partnere. Det gælder

særlig FN og NATO, hvor vi både skal koordinere egne indsatser, men også må have

ambitioner om at fremme konkret samarbejde mellem vores organisationer. Det gælder i

særdeleshed et øget samarbejde med NATO i lyset af hybride trusler i nærområdet og

EU’s styrkede

indsats i forhold til strategisk kommunikation. Vi skal samtidig ikke glemme

de regionale partnere. Vores samarbejde med Den Afrikanske Union er f.eks. nødvendigt

for at kunne bidrage effektivt til konfliktløsning og krisestyring i Afrika.

Danmark er en aktiv bidragsyder

til EU’s civile krisestyring. Vi bidrager meget i forhold til

vores størrelse og besætter vigtige poster i EU’s missioner. Samtidig er størstedelen

- 11

ud af 16 -

af EU’s krisestyringsmissioner

civile missioner og ikke militære. Det gælder

f.eks. rådgivningsmission til støtte for civil sikkerhedssektorreform i Ukraine, maritim ka-

pacitetsopbygning på Afrikas Horn og opbygning af retssektoren i Kosovo.

922

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Arbejdet med at styrke de militære kapabiliteter og EU-landenes forsvarssamarbejde sig-

ter grundlæggende på, at EU-landene råder over den nødvendige knowhow, teknologi og

materiel til at gennemføre de fornødne missioner. Det Europæiske Forsvarsagentur

(EDA) har været primus motor i dette arbejde. Agenturet har bl.a. søsat fire projekter, der

omhandler henholdsvis lufttankning, ubemandede fly, satellitkommunikation og cyberfor-

svar. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark som tidligere nævnt ikke i EDA

og i

disse projekter eller i agenturets øvrige arbejde med at styrke EU’s militære kapabili-

teter og samarbejde.

Hvad angår

styrkelsen af EU’s forsvarsindustri,

er det grundlæggende mål at sikre en

effektiv europæisk forsvarsindustri og stærk teknologisk basis for de samlede europæiske

kapabiliteter, som i sidste ende er grundlaget for EU’s

indsatser.

EDA

og Kommissionen har samarbejdet tæt om at styrke EU’s forsvarsindustri i flere

spor, herunder i forhold til midler til forskning, forsyningssikkerhed, standardisering af eu-

ropæisk forsvarsmateriel, certificeringssystemer og støtte til små og mellemstore virk-

somheder. Som nævnt deltager Danmark ikke i samarbejdet under EDA. Danmark har til

gengæld hele vejen igennem støttet op om Kommissionens arbejde, særlig hvad angår

indsatsen overfor små og mellemstore virksomheder.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad det betød, at Danmark støtter op om Kommissionens arbej-

de, særlig vedrørende de små virksomheder. Hvis man har et forsvarsforbehold, sidder

man jo ikke med ved bordet.

Udenrigsministeren

svarede, at Danmark ikke sidder med ved forhandlingerne, men det

arbejde, der kommer ud af det, ser ud til bl.a. at fokusere på SMV’er, og

på hvordan man

kan styrke deres muligheder for at levere til den europæiske forsvarsindustri. De få dan-

ske virksomheder, der arbejder med de ting, har en interesse i det, da de er små- og mel-

lemstore. Man hilser det altså velkomment, men har ikke selv bidraget til udformningen af

politikken.

Pia Adelsteen

sagde, at når man nu vil

styrke SMV’erne,

undrede det hende, at Dan-

mark sender indkøb af nyt forsvarsmateriel i EU-udbud. Det er ikke nødvendigvis obliga-

torisk, og hun mente ikke, at andre EU-lande gør det. Hvordan styrker man så de få dan-

ske virksomheder, der har mulighed for at sælge forsvarsmateriel? Desuden kan alle se,

hvad Danmark mangler, når man sender nyanskaffelser i EU-udbud.

Udenrigsministeren

sagde, at der gælder de samme regler for Danmark som for alle

andre lande på det område, og læste højt fra sine papirer:

”Pr. 1 juli 2014 trådte der nye

retningslinjer for industrisamarbejde i kraft. Retningslinjerne flugter med undtagelsesbe-

stemmelsen i EU-traktatens artikel 346 og indebærer, at Danmark kun kan stille krav om,

at de udenlandske leverandører indgår aftaler om industrisamarbejde med danske virk-

somheder i forbindelse med indkøb af nyt forsvarsmateriel fra udenlandske leverandører

efter en konkret vurdering af nødvendigheden af at varetage Danmarks væsentligste sik-

kerhedsinteresser i forbindelse med den enkelte anskaffelse.”

923

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Her gælder samme regler for Danmark som for alle andre lande. Man udbyder som ho-

vedregel alting. Ministeren var ikke forsvarsekspert, men der var jo også en vis afskræk-

kelse i det, når man køber nye jagerfly. Han troede ikke, Danmark havde specielle regler

for anskaffelse af militært materiel pga. forsvarsforbeholdet. Han havde forstået det så-

dan, at der var et tydeligt effektiviseringspotentiale, hvis EU-landene kunne arbejde mere

sammen om at udvikle militære systemer, i stedet for at især de store lande udviklede og

købte hver deres systemer. Men det samarbejde indgik Danmark ikke i.

Pia Adelsteen

ville stille spørgsmålet om EU-udbud skriftligt. Som hun havde hørt det,

var der ikke nogen af de andre lande, der udbyder deres indkøb af forsvarsmateriel. Det

undrede hende, da det er indre marked-regler, der gælder, skulle man mene, og har intet

med forsvarsforbeholdet at gøre. Hun havde ikke forstået det, ministeren læste op.

Udenrigsministeren

opfordrede hende til at stille spørgsmålet skriftligt.

Holger K. Nielsen

mente, at det grundlæggende handlede om, at amerikanerne skulle

have mere konkurrence og ikke være hovedleverandør af forsvarsmateriel. Hvis EU-

landene slår pjalterne sammen, kan man i højere grad klare det selv.

Udenrigsministeren

svarede, at han ikke kendte tallene for import og eksport af for-

svarsmateriel, men kvitterede for kommentaren.

924

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

4. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3389

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (14)

–

bilag 194 (side 178, senest behandlet i EUU 14/11-14)

Udenrigsministeren:

Efter det fælles udenrigs- og forsvarsministermøde fortsætter

udenrigsministrene med en drøftelse af situationen i Mellemøsten. Drøftelsen forventes at

fokusere på perspektiverne for en konstruktiv udvikling i konflikten mellem Israel og Pa-

læstina og ikke mindst på, hvordan EU kan bidrage hertil i den kommende tid. I den for-

bindelse venter jeg, at den nylige israelske regeringsdannelse, de interne palæstinensi-

ske forsoningsbestræbelser og situationen vedrørende Gaza vil indgå i drøftelsen.

Holger K. Nielsen

sagde, at der virkelig var brug for, at EU tager sig sammen. Palæsti-

nenserne er meget proaktive i FN og har kontakter til mange forskellige europæiske lan-

de. Frankrig har fremlagt et resolutionsforslag i FN, som palæstinenserne var meget gla-

de for. Der var brug for, at Danmark proaktivt går ind i diskussionen, dels kunne der

komme en EU-tilkendegivelse, dels kunne man støtte resolutionen i FN. Hvordan er dis-

kussionen af det i øjeblikket? Og var der udsigt til en fælles EU-politik om obligatorisk

mærkning af varer fra de ulovlige bosættelser? Han forstod, at der var skrevet et brev fra

de 16 lande, der gerne vil have sådan en ordning.

Udenrigsministeren

var enig i, at EU må træde i karakter i forhold til Mellemøsten efter

en lang periode, hvor USA har været i front i fredsforhandlingerne. Det bliver rigtig svært.

Ministeren fortalte, at de blev flere og flere, der går ind for fælles EU-regler for mærkning

af varer fra de ulovlige bosættelser. Man var stadig ikke oppe på 28 lande. Som ministe-

ren så det, var der tre spor at følge. Det ene er FN-sporet, hvor Palæstina i samarbejde

med bl.a. Frankrig prøver at samle opbakning til en FN-resolution i Sikkerhedsrådet. Man

håber, den kan være en gamechanger og så vidt muligt føre til en vedtagelse af en

egentlig fredsplan, som ligger tæt på det forhandlingsresultat, man har opnået gennem

mange års forhandlinger. Alle vidste, at en forhandlet tostatsløsning var den eneste muli-

ge løsning. Det var den politiske vilje til at gennemføre den, det skortede på. Og det kræ-

ver, at USA er med. Det andet spor var den forpjuskede John Kerry-ledede forhandlings-

proces mellem parterne, der i øjeblikket stod stille. Der var forhåbninger om, at den ville

komme i gang igen, når man er på den anden side af forhandlingerne med Iran om atom-

våbenprogrammet. Det tredje spor er EU-sporet. Regeringen støtter en tydeligere politik

på området, ikke mindst når det handler om at gøre de økonomiske gulerødder og stokke

stærkere og mere synlige for begge parter. Det troede han ville virke, for begge parter har

en interesse i en stærkere økonomi. Ulempen var, at det kræver enighed mellem alle 28

lande, der på dette område har meget forskelligartede holdninger.

925

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Pia Adelsteen

spurgte til brevet om mærkningsordning for varer fra bosættelseserne.

Hvis der kommer varer fra Gaza til EU, vil man så også mærke dem?

Udenrigsministeren

svarede, at Gaza ikke i folkeretslig forstand er et bosat område. De

bosættelser, der er ulovlige i henhold til Folkeretten, og som derfor ifølge regeringens

opfattelse bør kritiseres, er på Vestbredden. I øvrigt troede han ikke, der foregik nogen

produktion af betydning i Gaza for øjeblikket. Området var desværre mest af alt en ruin

oven på bombardementerne sidste sommer.

926

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

5. Opfølgning på ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015

om migration



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3389

–

bilag 4 (supplerende samlenotat)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 6 (skriftlig

afrapportering fra DER-møde 23/4-15)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 1 (Kommissionens

forslag til 10 indsatsområder vedr. håndtering af migrationsstrømme)

Udenrigsministeren:

Udenrigs- og forsvarsministrene skal også drøfte opfølgningen på

det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 om migration. Blandt

andet vil den militære CSDP-operation i Middelhavsområdet til bekæmpelse af menne-

skesmugling blive drøftet og formentlig vedtaget. Medlemslandene får mulighed for at

orientere om egne bidrag og prioriteter. På grund af forsvarsforbeholdet kan vi fra dansk

side ikke deltage i operation i Middelhavsområdet, ligesom Danmark heller ikke kan bi-

drage aktivt til forberedelsen heraf. Til gengæld har vi mulighed for at bidrage til Frontex,

hvilket jeg vil vende tilbage til under det næste punkt.

Migration og opfølgningen på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd er et em-

ne, som har både interne og eksterne dimensioner, og hvor EU skal tage en lang række

forskelligartede instrumenter i brug, herunder langsigtede, præventive tiltag. Sagen drøf-

tes derfor også på Rådet for Generelle Anliggender, så jeg vil vende tilbage til dette emne

under min forelæggelse af rådsmødet for almindelige anliggender om lidt.

Holger K. Nielsen

var klar over, at Danmark ikke kan deltage, men ville gerne vide, hvad

man har tænkt sig at gøre. Skal der kampfly af sted, er det en hård militær operation? Det

ville være problematisk. Har regeringen en holdning til, at man vil bruge militære midler?

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke var fremlagt detaljerede beskrivelser af, hvad

operationen mod menneskesmugling ville indebære, den vil gå ud på at optrevle menne-

skesmuglernes netværk og beslaglægge skibene, inden der kommer mennesker om

bord, eller når man har samlet flygtningene op fra dem. Man undersøger mulighederne

for at ødelægge skibe, inden de lægger fra. Der er tale om et mafialignende netværk med

de værste slamberter fra både Europa, Afrika og Mellemøsten. Det kræver en politimæs-

sig og efterretningsmæssig indsats at trevle det op, men man kunne også sætte ind mili-

tært i nogle af deres knudepunkter målrettet de materielle ting. Meget mere var ikke ble-

vet fremlagt.

Danmark kunne ikke bidrage til det, men ministeren håbede, at Danmark ville bidrage på

den civile side, herunder ved at styrke bagmandspolitiet i nogle af landene og den præ-

ventive indsats i nærområderne. I dag varer en humanitær krise i gennemsnit 17 år. Det

betyder, at vores forståelse af, hvad humanitære kriser er, må revideres. Hvis folk ophol-

der sig så lang tid i en flygtningelejr, bliver den et hjem. Kombinationen af humanitær ind-

sats og udviklingsmæssig indsats kommer til at stå meget centralt fremover, og Danmark

927

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

er meget optaget af den bredspektrede tilgang. På dette møde ville der være fokus på det

militære, men de andre indsatser var nok så væsentlige.

6. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

928

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3390 (almindelige anliggender) den 19. maj 2015

Udenrigsministeren

sagde, at alle dagsordenspunkterne for rådsmødet vedrørende al-

mindelige anliggender var til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 (kommenteret dags-

orden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3390

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd

den 25.-26. juni vil blive præsenteret på rådsmødet, og Rådet ventes at tage den til efter-

retning. Som vanligt finder substansdrøftelsen af dagsordenen for mødet i Det Europæi-

ske Råd først sted på vores møde den 23. juni umiddelbart forud for topmødet. Jeg kan

dog allerede nu sige, at der bliver tale om et substansmæssigt tungt møde med mange

emner på dagsordenen.

Lad mig nævne de vigtigste sager. Det bliver gennemførelsen af de enkelte indsatsområ-

der i erklæringen om terrorbekæmpelse fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd i

februar på baggrund af terrorangrebene i Paris i januar, der desværre blev aktualiseret

efter angrebene i København i februar. Erklæringen fra det Europæiske Råd sendte et

meget stærkt og klart signal om, at EU står sammen om at bekæmpe terror. Det europæ-

iske samarbejde om terrorbekæmpelse er en vigtig del af indsatsen for at skabe tryghed i

Danmark og bekæmpe grænseoverskridende terrornetværk. Gennemførelsen af erklæ-

ringen fra DER har indflydelse på en række områder,

herunder EU’s eksterne relationer.

Der er både et ønske om bedre udnyttelse af eksisterende værktøjer og overvejelser om

nye tiltag. Herudover vil Det Europæiske Råd også drøfte den fælles sikkerheds- og for-

svarspolitik, som jeg var inde på under forelæggelsen af Udenrigsrådet.

Jeg forventer også, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til migration og følge op på

det ekstraordinære møde i april måned. Det vender jeg tilbage til.

Det Europæiske Råd forventes også at drøfte Kommissionens strategi for det digitale in-

dre marked. Det er en vigtig sag, som skal være med til at sikre vækst og job i EU, og

den er en af de fem strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd vedtog i juni sidste

år.

Herudover forventes en række økonomiske emner at komme på dagsordenen. Man for-

venter bl.a.

en drøftelse af en rapport om spørgsmålet om styrkelse af ØMU’en. Jeg

kommer ind på rapporten under forelæggelsen af dagsordenpunkt 3, der netop vedrører

Rådet for Almindelige Anliggenders drøftelse af den forventede rapport på mødet den 19.

maj.

Endelig forventes en drøftelse af det europæiske semester, hvor de landespecifikke an-

befalinger for 2015 skal behandles.

929

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Få så vidt angår situationen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, står de økonomiske

sanktioner til at udløbe den 31. juli i år. Det er derfor muligt, at spørgsmålet om en for-

længelse af sanktionerne vil komme op på Det Europæiske Råd i juni. Det er dog på nu-

værende tidspunkt selvfølgelig for tidligt at udtale sig sikkert om dette.

Holger K. Nielsen

spurgte, om det også afspejlede sig på udenrigsministrenes møder, at

Grækenland nærmest var på vej ud af ØMU’en.

Udenrigsministeren

forklarede, at man i Udenrigsrådet ikke diskuterer den økonomiske

krise i Grækenland, men at sagen alligevel havde sat sit præg på drøftelserne. Hans op-

fattelse var, at man balancerer på kanten af en græsk udmelding af EU. Gårsdagens mø-

de i eurogruppen var ikke mundet ud i en aftale, dog heller ikke et sammenbrud, men der

var brug for at nå frem til en aftale inden for kort tid, hvis man skal undgå, at Grækenland

går statsbankerot. Det ønsker ingen, men det var dog hans fornemmelse, at de fattigere

EU-lande, der var på vej ud af krisen, og som havde måttet gennemføre reformer for at

nå dertil, var meget stålsatte i, at der ikke skulle lave særregler for Grækenland. De fandt

det urimeligt, at de skal betale regningen for at Grækenland ikke vil leve op til reformspo-

ret. Ministeren forventede derfor ikke, at der ville komme en redningsplanke i sidste øje-

blik, hvis Grækenland ikke var villig til at leve op til de fælles EU-regler.

930

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

2. Opfølgning på ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015

om migration



Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3390

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 6 (skriftlig

afrapportering fra møde i DER 23/4-15)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 1 (Kommissionens

forslag til 10 indsatsområder vedr. håndtering af migrationsstrømme)

Udenrigsministeren:

Som I ved, blev der på baggrund af den tragiske bådulykke i Mid-

delhavet den 19. april afholdt et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. april,

hvor stats- og regeringscheferne vedtog en erklæring med en række konkrete indsatsom-

råder til bedre håndtering af migrationsstrømmene i Middelhavet.

Stats-

og regeringscheferne enedes for det første om en væsentlig udvidelse af Frontex’

grænseforvaltningsoperationer i Middelhavet. I opfølgning af det ekstraordinære europæ-

iske råd har regeringen på Danmarks vegne umiddelbart tilbudt Frontex yderligere bidrag

i form af bistand til overvågning fra luften, køretøjer og kontormoduler. Regeringen vil

snarest orientere udvalget skriftligt om det danske bidrag.

For det andet var der enighed om at slå hårdt ned på menneskesmuglerne gennem bed-

re efterretningssamarbejde, optrevling af deres netværk, opsporing af pengestrømme og

retsforfølgelse. Derudover blev det besluttet at se nærmere på en CSDP-operation til be-

kæmpelse af menneskesmugling. Dette arbejde pågår som sagt.

For det tredje var man enige om at styrke samarbejdet med såvel oprindelses- som tran-

sitlande. Dette bør bl.a. ske gennem nye regionale udviklings- og beskyttelsesprogram-

mer i Nordafrika og på Afrikas Horn. Det arbejder regeringen i hvert fald på, for vi kommer

jo aldrig det grundlæggende problem til livs, hvis ikke der sættes massivt ind med fore-

byggende humanitære og udviklingsmæssige indsatser, herunder at få politiske løsninger

på mange konflikter, der er årsagen til de mange flygtninge. Derudover skal indsatsen

med at tilbagesende afviste asylansøgere til hjemlandene også styrkes. Endelig var der

enighed om at yde finansiel støtte og ekspertstøtte til særligt ramte medlemsstater

–

sydlige EU-lande

– fra Kommissionen og EU’s Asylstøttekontor (EASO).

Som jeg nævnte tidligere, vil både Udenrigsrådet den 18. maj og Rådet for Almindelige

Anliggender den 19. maj drøfte opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd. Jeg forelægger derfor de to råds drøftelser af migration samlet.

I Rådet for Almindelige Anliggender ventes drøftelsen at have karakter af en generel op-

følgning på erklæringen fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april.

931

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

I Udenrigsrådet vil vi bl.a. drøfte, hvordan vi kan forbedre samarbejdet med oprindelses-

og transitlande. Det forventes bl.a., at man vil afholde et EU-Afrika-topmøde om migra-

tion, ligesom man vil se på øget samarbejde inden for Rabat- og Khartoumprocesserne,

som er regionale samarbejdsfora om bekæmpelse af illegal migration. Derudover vil

Udenrigsrådet som nævnt formentlig vedtage en CSDP-mission til bekæmpelse af men-

neskesmugling, som vi fra dansk side er afskåret fra at deltage i. Endelig forventer vi i

Udenrigsrådet generelt at sætte fokus på langsigtet udvikling og humanitær støtte i de

berørte regioner.

Danmark bakker fuldt op om erklæringen fra Det Europæiske Råd den 23. april 2015, og

der bør frem mod Det Europæiske Råd i juni sikres tæt koordination mellem de forskellige

rådsformationers behandling af opfølgningen med henblik på at sikre konkrete resultater.

Det er således vigtigt, at EU sikrer hurtig, effektiv og fuld gennemførelse af punkterne i

erklæringen, særlig hvad angår grænseovervågning, regionale udviklings- og beskyttel-

sesprogrammer og kampen mod menneskesmuglere, herunder bekæmpelse af menne-

skesmuglernes forretningsmodel.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Kommissionen i morgen, den 13. maj 2015, forventes at

fremlægge en EU-dagsorden for migration. Kommissionens meddelelse forventes at

danne grundlag for drøftelserne på Rådet for Retlige og Indre Anliggender og på DER i

juni og vil danne basis for EU’s langsigtede indsats i forhold til migrationsudfordringerne.

Lars Barfoed

bakkede også op om planen om nogle konkrete indsatsområder, men syn-

tes, at man burde fokusere på, at det ikke er Europa, der er ansvarlig for migrations-

strømmene. De afrikanske lande bør spille en mere aktiv rolle. Han var enig med ministe-

ren i vigtigheden af det forebyggende humanitære og udviklingsmæssige arbejde, men

når man står midt i en konflikt, er det ofte de korte og de mellemlange perspektiver, der er

mest fokus på. Hvilken kontakt havde man med Den Afrikanske Union, og hvordan vurde-

rede ministeren dens evne og vilje til at spille en aktiv rolle i forebyggelsen af migrations-

strømmene, herunder også viljen til at gøre op med dem, der bidrager til at sende folk ud

på livsfarlige sejladser?

Holger K. Nielsen

mente ikke, der var grund til at sige, at det ikke var Europas ansvar,

for det var Europas problem. Man kunne starte med at tage fat i Libyen. Var der noget nyt

om, hvorvidt de aktuelle forhandlinger kan munde ud i en fungerende libysk regering, der

er mindre afhængig af penge fra menneskesmuglere? Holger K. Nielsen havde hørt, at

Tyskland, Østrig og de sydeuropæiske lande ville fremsætte et forslag om fordeling af

flygtninge. Ville det blive bragt op på mødet?

Udenrigsministeren

syntes, det var præcist udtrykt af Holger K. Nielsen, at EU ikke har

ansvaret, men sidder med problemet. Dermed var man også nødsaget til at påtage sig en

del af ansvaret for at løse situationen. Han var enig med Lars Barfoed i, at det kræver en

aktiv indsats fra de afrikanske lande, der fungerer og har en stat. Når man taler om be-

kæmpelse af netværk og om at sætte ind strukturelt, oplevede han, at mange af de afri-

932

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

kanske lande havde en vilje til og i tiltagende grad også muligheden for at gøre en for-

skel. Det Afrikanske Union havde besluttet at sætte en stor styrke ind i Nigeria til bekæm-

pelse af ekstremisme og påtog sig stadig større ansvar. De var fortsat afhængige af øko-

nomiske bidrag, men de havde taget den politiske kamp op, og ministeren oplevede en

stor vilje fra de afrikanske landes side til at forebygge kriminelle netværk. Det skyldes

også, at man også i Afrika oplever terroren såsom angrebet i Kenya. Alt i alt mente han,

at Den Afrikanske Union tog stadig større ansvar i bekæmpelsen af terror og menneske-

smugling og i den langsigtede indsats mod fattigdom og ekstremisme.

Ministeren tilføjede, at det var et problem i de lande, hvor der ikke er en stat eller myndig-

heder, der kan agere. De libyske militser tog meget aktivt del i menneskesmuglingen, og

en stor del af konflikten i Libyen blev faktisk finansieret via denne. Det er altså en ond

cirkel: Man holder gang i den konflikt, der genererer flygtninge, og finansierer den ved at

få flygtningene sendt ud på Middelhavet. Mange af flygtningene kom ikke fra Libyen, men

landet var åbnet op som et transitland. En løsning på konflikten i Libyen stod derfor me-

get højt på ønskeseddelen. Forhandlingerne om en overgangsregering og afholdelse af

nye parlamentsvalg var ikke strandet, så der var en forsigtig optimisme, men ingen afgø-

rende gennembrud. Det var meget vigtigt, at være klar til at bidrage med forskellige ind-

satser, hvis forhandlingerne skulle munde i en aftale, som også FN bakker op om. Der

skal EU kende sin besøgelsestid, for det vil være afgørende for at stoppe strømmen

igennem Libyen.

Ministeren bekræftede Holger K. Nielsen i, at Østrig og Tyskland igen havde rejst

spørgsmålet om en ny fordelingsnøgle for flygtninge, men der var ingen konkrete planer.

Der havde været et forslag om frivillige fordelinger på det seneste rådsmøde for uden-

rigsanliggender, men der var endnu ikke kommet et udspil fra Kommissionen. Danmark

ønsker at føre sin egen asyl- og indvandrerpolitik, men hvis der var en fælles politik med

en fair fordeling af flygtninge i henhold til antal indbyggere, ville Danmark modtage færre,

end man gjorde nu.

Pia Adelsteen

gjorde opmærksom på Dansk Folkepartis forslag om at stoppe bådene

med flygtninge og sende dem retur til Libyen. Hvad syntes ministeren om det? Militserne

tager imod penge fra flygtninge, vel vidende at mange af disse drukner undervejs. Man

kunne vel godt arbejde på at opnå fred i Libyen og samtidig stoppe den menneskehandel,

der gør, at de kan finansiere våben osv.

Lars Barfoed

var enig med Holger K. Nielsen i, at Europa har et problem og et medan-

svar for at løse det, men i en langsigtet løsning måtte de afrikanske lande tage et medan-

svar. Han var glædeligt overrasket over at høre, at flere afrikanske lande havde viljen og

var i stand til at bidrage.

Udenrigsministeren

mindede om, at Etiopien 25 år tidligere havde levet i hungersnød,

men at landet, som han havde besøgt i januar, nu var et relativt velfungerede land med

en vækstrate på ca. 6 pct. Det var et eksempel på et land, der havde bedt om og modta-

get hjælp til, at landets politi og myndigheder kunne håndtere udfordringerne.

933

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Ministeren var også optimistisk i forhold til Somalia, hvor det så ud til at gå i samme ret-

ning, og glædede sig over, at de humanitære og udviklingsmæssige indsatser så ud til at

virke flere steder. Pia Adelsteens forslag om at sende flygtningene tilbage måtte være

inspireret af den australske model. Forskellen var, at Australien havde betalt en række

Stillehavsøer for at modtage flygtninge, og den mulighed var der ikke i Europa. Det betød,

at man ved en tilbagesending skulle være helt ligeglad med deres skæbne. Ingen vil tage

sig af flygtningene, hvis de bliver sendt ind i det krigshærgede Libyen, og menneske-

smuglerne vil være ligeglade med, om de sulter eller bliver dræbt. Det var ministeren ikke

ligeglad med, og han syntes derfor ikke, at den australske model kunne bruges.

Pia Adelsteen

påpegede, at det kunne være, at det ville rygtes blandt de flygtninge, der

er i stand til at betale for at komme til Europa, at man ikke kunne komme ud af Libyen, og

at de derfor ikke ville tage ud på Middelhavet.

Udenrigsministeren

anså det for urealistisk at sende tusindvis af flygtninge retur til Liby-

ens kyst. Hans indtryk var, at menneskesmuglerne lover flygtningene guld og grønne

skove uanset hvad, men de menneskelige omkostninger ved at sende dem retur til milit-

serne var ministeren ikke parat til at betale.

3. Fire

formænds rapport om ØMU’en



Status

Rådsmøde 3390

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)



Udenrigsministeren:

Som nævnt under punktet vedrørende DER i juni forventes Rådet

for Almindelige Anliggender at drøfte den kommende rapport

om styrkelse af ØMU’en.

Rapporten udarbejdes af de fire formænd for henholdsvis Kommissionen, ECB, DER og

eurogruppen. Udarbejdelsen af rapporten sker i tæt samarbejde med Europa-Parlament-

ets formand, og rapporten ventes først offentliggjort i juni forud for DER. I Rådet for Al-

mindelige Anliggender den 19. maj forventes alene en statusdrøftelse, hvor formandska-

bet må ventes at gøre rede for den hidtidige proces.

Generelt finder regeringen at der i lyset af de seneste års betydelige styrkelse af det øko-

nomiske samarbejde ikke umiddelbart er behov for en større yderligere styrkelse af

ØMU’en. Fra dansk side lægger man

generelt vægt på, at eventuelle nye ØMU-tiltag så

vidt muligt er åbne for alle EU-lande, der ønsker at deltage, herunder også ikke-

eurolande, og at de er transparente for de lande, der ikke deltager.



934

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

4. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

935

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3388 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur- og

sportsdelen) den 18.-19. maj 2015

Undervisningsministeren

sagde, at der var tale om et af de mindre rådsmøder.

Pia Adelsteen

spurgte, om der generelt bare var tale om erfaringsudveksling.

Undervisningsministeren

bekræftede dette.

”ET2020”-midtvejsevaluering

og forberedelse af Den Fælles Rapport 2015



Politisk debat

Rådsmøde 3388

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Jeg begynder med uddannelsesområdet. Her har vi først en

debat om midtvejsevalueringen af strategirammen for EU’s samarbejde på uddannelses-

området, ET2020, og forberedelsen af Den Fælles Rapport, som man forventer vedtaget

af Kommissionen og Ministerrådet på næste rådsmøde for uddannelse i november 2015.

Det skal vi have en førstediskussion af her. Jeg forventer, at debatten bl.a. vil handle om,

hvordan man fremmer lighed, social sammenhæng og aktivt medborgerskab i uddannel-

sessammenhæng. Det er svært at være uenig i, og det vil vi gerne bakke op om.

2. Dagtilbuds og grundskolens rolle i at fostre kreativitet, innovation og digital

kompetence



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3388

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Undervisningsministeren:

Derefter skal vi vedtage et sæt rådskonklusioner om dagtil-

buds og grundskolens rolle i at fremme kreativitet, innovation og digital kompetence, selv-

følgelig med udgangspunkt i den aldersgruppe, man tilhører. Ellers giver det ingen me-

ning. Det er faktisk en fordel, at der er begyndt at komme en diskussion, hvor man ser 0-

16-årsområdet i en sammenhæng, for her kan man i den grad se, at i hvert fald de dan-

ske erfaringer om pædagogiske tilskud kommer i spil i en leg- og læringsdiskussion. Re-

geringen støtter rådskonklusionerne.

936

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

3. Styrkelse af det tværsektorielle politiske samarbejde for effektivt at adressere

unges socioøkonomiske udfordringer



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3388

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Undervisningsministeren:

Der er tre punkter på ungdomsområdet. Det første er vedta-

gelse af et sæt rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorer for

bedre at kunne imødegå de udfordringer, som unge stilles over for. Det gælder især ung-

domsarbejdsløsheden. Det er en udmærket og relevant debat, men det er ikke noget, vi

kan blande os i, så det er erfaringudveksling om, hvad man gør. Selv om ungdomsar-

bejdsløsheden ikke har samme dimensioner som i mange andre lande, har vi gjort en del

ting for integration- og ungepakker. Det vil blive en del af debatten. Vi støtter derfor ved-

tagelsen af rådskonklusionerne, da vi ønsker et samarbejde på tværs af sektorer.

4. Styrkelse af unges frivillige arbejde for at sikre sammenhængskraften i

samfundet



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3388

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Undervisningsministeren:

Det andet punkt er også rådskonklusioner. Denne gang

handler det om at fremme anerkendelsen af unges frivillige arbejde for at sikre sammen-

hængskraften i de europæiske samfund. Det er også et punkt, som det er svært at være

uenig i, men det er på dagsordenen i lyset af et uformelt ministermøde i Paris i forlængel-

se af terrorangrebet i Paris, som fik den franske undervisningsminister til at indkalde til et

uformelt møde om antiradikaliseringsstrategier. Så kom terrorangrebet desværre i Kø-

benhavn. Det var en god og vigtig debat, vi havde blandt undervisningsministrene, om,

hvordan man kunne gå ind gennem foreningsarbejde og uddannelsessystemet, og det

var egentlig en opfølgning på den debat.

”Empowering” af unge menneskers politiske

demokratiske liv



Politisk debat

Rådsmøde 3388

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

deltagelse

Europas

Undervisningsministeren:

Det tredje og sidste punkt er en politisk debat om, hvordan

unge bliver inddraget i politiske civilsamfundsdebatter. Vi støtter rådskonklusionerne og

går ind i de diskussioner, der ligger i forlængelse af kendte danske dagsordener.

937

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne - miljødelen) den 28.-29. maj 2015

1. (Evt.) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

krav vedrørende emissionsgrænser og typegodkendelse af forbrændings-

motorer til mobile ikkevejgående maskiner



Generel indstilling

KOM (2014) 0581

Rådsmøde 3392 -– bilag 1 (samlenotat)

Transportministeren:

Det lettiske formandskab har mod forventning fremskyndet for-

handlingerne om Kommissionens forslag til forordning om krav til emissionsgrænser og

typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner. Forslaget

hører under Miljøministeriets ressort, men da miljøministeren netop nu har en officiel for-

pligtelse som vært for et EU-Kina ministermøde i København, vil jeg forelægge sagen til

forhandlingsoplæg i hendes sted.

Forslaget bliver på nuværende tidspunkt behandlet i Rådets arbejdsgruppe. Formand-

skabet har lidt overraskende lagt op til en meget ambitiøs og hurtig færdigbehandling af

forslaget og enighed om en generel indstilling allerede på rådsmødet for konkurrenceev-

ne den 28.-29. maj 2015.

Regeringen ønsker derfor at indhente et forhandlingsoplæg i sagen i dag. Forslaget til

forordningen omfatter en opdatering af det eksisterende direktiv om typegodkendelse og

regulering af luftforurening fra motorer i en række nye maskiner, der skal markedsføres i

EU. Der er tale om motorer i vidt forskellige maskiner

–

alt fra håndbåret udstyr som kæ-

desave til entreprenørmaskiner, skibe til sejlads på indre vandveje og tog.

Luftforureningen udgør som bekendt et meget alvorligt sundhedsproblem i EU. Formålet

med forslaget er derfor at beskytte miljøet og befolkningen mod en række sundhedsska-

delige luftforurenende stoffer fra motorerne. Det er bl.a. stoffer som f.eks. kvælstofoxider

(NO

’er), kulbrinter, partikler og ultrafine partikler.

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse står de mobile ikkevejgående maskiner bl.a.

for ca. 15 pct. af NO

-udledningen og 5 pct. af partikeludledningen i EU. Og den relative

andel af forureningen vil stige, i takt med, at andre sektorer reducerer deres udslip. Der-

med vurderes maskinernes andel af NO

-udledningen at stige til 20 pct. i år 2020 på EU-

plan. Kommissionen foreslår derfor, at de eksisterende emissionsgrænser for motorerne

skærpes. Forslaget tager udgangspunkt i den løbende udvikling af den bedst tilgængelige

teknologi på området, hvilket er grundlaget for, at der kan ske stramninger af emissions-

grænserne.

Derudover foreslår Kommissionen en oprydning i den eksisterende regulering, hvor de

administrative procedurer og overgangsbestemmelser forenkles og håndhævelsen for-

bedres.

938

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Der er ingen tvivl om, at forslaget vil have en positiv indvirkning på luftforureningen og

dermed på miljøet og sundheden i Danmark og i EU. De positive sundhedsmæssige kon-

sekvenser af forslaget er således estimeret til at udgøre 90 mio. kr. om året for Danmarks

vedkommende. Det fremgår dog af høringssvar fra industrien, at der kan være økonomi-

ske konsekvenser for industrien i forbindelse med udskiftning af motorer i allerede ind-

købte maskiner

–

f.eks. for landbrugsmaskiner, havnekraner og dieseltogsæt og både de

statsejede og dem, der ejes af andre operatører - når disse skal opfylde nye emissions-

krav.

Sagt lidt firkantet er mange maskiner så at sige skræddersyet til den type motorer, de er

født med. Nye motorer, der er større end dem, maskinen er født med, kan være meget

vanskelige og bekostelige at indbygge i maskinernes konstruktion. Det er derfor vigtigt for

regeringen, at der findes en passende løsning til håndtering af risici i forbindelse med

eventuel manglende adgang til udskiftning af motorer i landbrugsmaskiner, havnekraner

og dieseltogsæt. Heldigvis er andre medlemslande også bekymrede for denne problem-

stilling, og de arbejder ligesom Danmark for, at der findes en rimelig løsning for allerede

indkøbte landbrugsmaskiner, havnekraner og dieseltogsæt.

Jeg håber derfor på, at der findes en løsning, så Danmark får gavn af de åbenlyse

miljøgevinster, forslaget indeholder, samtidig med at man ikke påfører industrien unødige

omkostninger ved en eventuel fremrykning af investeringer i landbrugsmaskiner, havnekraner

og dieseltogsæt. Samlet set kan regeringen generelt støtte Kommissionens forslag. Det har

en realistisk og afbalanceret tilgang og en væsentlig positiv indvirkning på luftforureningen og

dermed på miljø og sundhed. Men det er samtidig væsentligt for regeringen, at der findes en

passende løsning til håndtering af risici ved eventuel manglende adgang til udskiftning af mo-

torer i landbrugsmaskiner, havnekraner og dieseltogsæt.

Regeringens forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side



generelt støtter Kommissionens forslag, herunder de foreslåede grænseværdier,

ikrafttrædelsestidspunkter, holdbarhedskrav, udvidelse med nye typer maskiner

og effektkategorier. De forslåede overgangsbestemmelser bør generelt fasthol-

des.

939

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Det indstilles, at Danmark lægger vægt på,



at der findes en passende løsning til håndtering af risici i forbindelse med even-

tuel manglende adgang til remotorisering af eksisterende danske dieseltogsæt



at nye typer af teknologier samt helt eller delvis gasdrevne maskiner kun kan ty-

pegodkendes, hvis det demonstreres, at der opnås samme niveau af miljøbeskyt-

telse, som det der kan opnås med sammenlignelig teknologi



at der indarbejdes en henvisning til revision af delegeret kommissionsforordning

vedrørende landbrugs- og skovbrugstraktorers miljøpræstationer, således at de

omfattes af luftemissionskravene (trin 5) i forslaget



at der implementeres overvågning af ibrugtagne motorer og deres emissions-

præstationer

–

også ved faktisk brug

–

for at sikre konsistens mellem norm og

virkelighed.

Det indstilles, at Danmark arbejder for,



at beføjelsen til udstedelse af delegerede retsakter kun omfatter ikkevæsentlige

bestemmelser, der hverken har direkte indflydelse på grænseværdierne eller op-

fyldelse af disse



at beføjelsen til udstedelse af delegerede retsakter generelt kun tillægges Kom-

missionen for en tidsbegrænset periode



at der findes en passende løsning til håndtering af særlige tilfælde, hvor remoto-

risering vil give anledning til disproportionale omkostninger.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan man regnede den årlige samfundsmæssige gevinst på

90 mio. kr. ud. I Transportministeriets notat stod der, at dieseltogene er et problem, fordi

man ikke bare kan købe nye motorer til dem. Udgjorde de nævnte tog alle de danske die-

seltoge? Nogle modeller var ældre end andre, og hun kunne ikke se, hvordan man kunne

finde penge til at udskifte f.eks. alle diesellokomotiver.

Holger K. Nielsen

fik bekræftet, at de 90 mio. kr. også indeholder sundhedsudgifter. Det

var interessant, hvad der lå i ordet disproportionalt. Han havde håbet, at forslaget ville

medføre, at dieseltog kunne udskiftes, men han kunne forstå, at det ville regeringen ikke.

Mange steder langs jernbaner med dieseltog er der store forureningsmæssige problemer.

940

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Der havde været mange protester i det området, han selv bor i. Handler det om, at DSB

ikke skal tvinges til at skifte toge eller motorer ud, og kunne ministeren sige noget konkret

om, hvornår det er proportionalt, og hvornår det er disproportionalt?

Lars Barfoed

syntes, at forslaget var et godt eksempel på, at EU i fællesskab kan regule-

re, hvor det er nødvendigt. Forureningen skaber et behov for skrappere grænseværdier,

og han bakkede op om regeringens linje - også i forhold til at tage hensyn til en over-

gangsordning. Han havde noteret sig, at landbruget gav udtryk for bekymring, hvad angår

udskiftningsmotorer. Landbruget så gerne, at de var undtaget, så man kan udskifte en

havareret motor med den samme motor, som oprindelig er godkendt til maskinen. Var det

tilfældet?

Transportministeren

kunne ikke redegøre for de specifikke udregningsmodeller for den

gevinst, som Pia Adelsteen og Holger K. Nielsen spurgte ind til. Det er klart uholdbart at

have et moderne samfund, hvor man bliver syg ved at indånde forurenet luft. Det giver

forringet livskvalitet og koster samfundet penge, fordi der skal bruges penge til hospitals-

indlæggelser og sygedage. I Danmark er luften ikke så forurenet som i mange andre lan-

de i Europa, men forureningen er alligevel problematisk.

Ministeren pointerede, at det først var nu, at man tog fat i elektrificeringen af jernbanen.

Man kunne ærgre sig over, at det ikke var gjort for længe tiden, for det er hårdt tiltrængt. I

Danmark har man kun kunnet finde ud af at elektrificere halvdelen, og der går noget tid,

før hele jernbanenettet er bragt i orden. Der er mange dieseltogsæt i Danmark såsom Lint

41, Besiro, IC3 og IC4, IC2 og ME, som kører ved Arriva, og regionernes baner, de tidli-

gere privatbaner, er også dieseltog. Seneste opgørelse viser, at der er 395 dieseldrevne

togsæt i Danmark.

Ministeren gik ud fra, at Holger K. Nielsen henviste til problemer med ME-lokomotiverne,

der er forældede, og hvor man har problemer både med forurening og arbejdsmiljø i to-

gene. Regeringen mener klart, at man ikke kan vente til elektrificeringen adresserer det

problem, så man vil snart gå i gang med at udskifte lokomotiverne. ME-lokomotiverne vil

ikke kunne holde særlig længe endnu, og problemet er, at der ingen steder i Europa bli-

ver produceret diesellokomotiver, så man er i gang med at montere filte og lignende for at

forbedre dem. Og man undersøger i øvrigt, om det er muligt at udskifte motorerne. Han

kunne godt love, at det ville være afklaret, når forslaget træder i kraft.

Til Lars Barfoed sagde han, at landbruget har foretaget store investeringer i maskiner, der

er bygget til bestemte motorer. Hvis man skal til at købe en helt ny maskine, fordi moto-

ren går i stykker, vil det være disproportionalt. Så man forsøgte at imødekomme landbru-

gets holdning ved det mandat, som ministeren bad om. Andre lande arbejdede også for

at sikre proportionalitet, så man får et bedre miljø, men ikke kræver noget urimeligt af

virksomhederne.

941

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Pia Adelsteen

henviste til ministerens udtalelse om, at der skulle rettes op på ME-

togene, også inden de bliver udskiftet med eltog. Hun havde forstået det således, at

Bombardier faktisk gerne ville skifte dieselmotorerne ud med nogle motorer, som skulle

være mindre forurenende og faktisk lige så lidt forurenende som bybusserne. Ministeren

sagde, at man var ved at undersøge, om det var muligt, men det måtte man formode, når

en virksomhed, der producerer tog, havde tilbudt det. I forslaget stod der, at der var lave-

re udgift for Kommissionen over EU’s budget som følge af forslaget på 375.000-

1.250.000 kr. på etableringsomkostninger til en elektronisk database til udveksling af ty-

pegodkendelsesoplysninger og 5.000-15.000 euro om måneden i vedligehold og online-

hjælp om nødvendigt. Havde man ikke allerede en database med typegodkendelser, eller

skulle man til at opfinde et helt nyt system? Man måtte da have noget allerede.

Hun undrede sig i øvrigt over, at knallerter ikke var medtaget i forslaget, for de gør be-

stemt ikke luftkvaliteten bedre.

Holger K. Nielsen

var enig med ministeren og Lars Barfoed i, at det er vigtigt med en

streng regulering. Han støttede forhandlingsoplægget.

Transportministeren

sagde, at det kom bag på ham, at Pia Adelsteen havde en stor

viden om transportområdet. Det var rigtigt, at man var nødt til at bruge diesellomotiverne,

selv om det havde været bedre at skrotte dem. Der forelå ganske rigtigt et tilbud fra en

privat togoperatør om nye motorer, der var bedre for miljøet. Ministeren havde bedt DSB

om at undersøge, om det kunne betale sig at reparere på de gamle lokomotiver. Hvis re-

sultatet bliver, at man remotoriserer togene, skal det i udbud, og der var dermed ikke ga-

ranti for, at det vil skabe arbejdspladser i Danmark. Ministeren vurderede, at man ikke har

haft en tilstrækkelig database på EU-plan, siden man ville lave en nu, men kendte ikke

detaljerne. Han var indforstået med, at det kunne være relevant at regulere for knallerter,

men at forslaget gjaldt tog, skibe og landbrugsmaskiner, men ikkevejgående maskiner.

Pia Adelsteen

sagde, at det var klart, at knallerter var vejgående, men hun undrede sig

over, at man har travlt med at gøre noget ved luftforureningen, mens knallerter pisker alt

muligt ud i luften. Det havde hun ikke set noget der søger at regulere. Det var godt, at

man undersøgte, hvad der var bedst med hensyn til dieseltog, og Pia Adelsteen var klar

over, at der er udbudsregler, der skal overholdes. Dansk Folkeparti støttede forhand-

lingsoplægget, men håbede samtidig, at man vil arbejde for, at man undgår unødige ud-

gifter. Det lod også til at være ministerens holdning. Mange landmænd har f.eks. ikke mu-

lighed for at købe en ny mejetærsker, og det måtte man tage hensyn til.

Transportministeren

sagde, at det præcis var det, regeringen forsøgte at adressere i

forhandlingsoplægget. Det disproportionale går på, at man skal søge at undgå unødige

udgifter. Han tilføjede, at der er en stram regulering for biler, og det går bedre med at få

bedre motorer i bilerne, men han kendte ikke til knallerter. Han opfordrede til, at man

spurgte miljøministeren.

942

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-15

32. Europaudvalgsmøde 12/5 2015

Den fungerende formand

sagde, at Venstre havde bedt ham læse deres indstilling til

forhandlingsoplægget højt: ”Venstre er bekymret for udskiftningsmotorer på køretøjer,

som arbejder meget i spidsbelastninger. Det vil være uoverskueligt at skulle ombygge til

anden motor ved havari i f.eks. en høstperiode. Venstre kan dog støtte forhandlingsop-

lægget, idet vi bider mærke i, at regeringen arbejder for, at motorer i disse køretøjer kan

udskiftes med samme type i køretøjets levetid.”

Den fungerende formand konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod forhandlingsoplægget. En-

hedslisten og Det Konservative Folkeparti havde ikke ytret sig for eller imod; en stillingta-

gen ville blive indhentet.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

943