Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Lovafdelingen
Dato:
Dok.:
09. juli 2015
1668272
Notat til Folketingets Europaudvalg og Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle
sag C-133/15, Chavez-Vilchez
1. Indledning
En nederlandsk domstol (Centrale Raad van Beroep) har forelagt et præju-
dicielt spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende omfanget af den opholds-
ret i en medlemsstat, som en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et
mindreårigt unionsborgerbarn, kan aflede af barnet i medfør af artikel 20 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om uni-
onsborgerskabet. Sagen rejser bl.a. spørgsmål om, hvorvidt en medlems-
stat kan fratage en tredjelandsstatsborger, som faktisk og dagligt drager
omsorg for sit mindreårige barn, der er statsborger i en medlemsstat, ret til
ophold i denne medlemsstat, samt om det har betydning, at den retlige,
økonomiske og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele påhviler
denne forælder, og at det desuden ikke er udelukket, at den anden foræl-
der, der er statsborger i en medlemsstat, faktisk er i stand til at drage om-
sorg for barnet.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Det præjudicielle spørgsmål er forelagt på baggrund af otte sager, der alle
vedrører en tredjelandsstatsborger, der bor i Nederlandene med et unions-
borgerbarn, der har nederlandsk statsborgerskab, og hvor tredjelandsstats-
borgeren forsørger unionsborgerbarnet. Fælles for sagerne er endvidere, at
unionsborgerbørnenes anden forælder er nederlandsk statsborger. Det va-
rierer fra sag til sag, hvilken kontakt denne anden forælder har med uni-
onsborgerbarnet, samt hvorvidt denne bidrager til barnets underhold.
Tredjelandsstatsborgerne i sagerne har alle modtaget afslag på enten bi-
stand og/eller børnetilskud på grund af deres opholdsretlige status, idet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
www.uibm.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-133/15, Chavez-Vilchez
tredjelandsstatsborgerne i de omhandlede perioder ikke havde fået udstedt
nogen opholdstilladelse.
Centrale Raad van Beroep har på den baggrund forelagt Domstolen føl-
gende spørgsmål:
Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for,
at en medlemsstat fratager en tredjelandsstatsborger, som fak-
tisk og dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er
statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne medlems-
stat? Har det for besvarelsen af dette spørgsmål betydning, at
den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige forsørgelse
ikke i det hele påhviler denne forælder, og at det desuden ikke
er udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i en
medlemsstat, faktisk er i stand til at drage omsorg for barnet.
Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i dette tilfælde godt-
gøre, at den anden forælder ikke er i stand til at drage omsorg
for barnet, således at barnet nødsages til at forlade Unionens
område, hvis retten til ophold fratages forælde-
ren/tredjelandsstatsborgeren?
3. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets interesse i sagen
Domstolen har i Zambrano-dommen (sag C-34/09) fastslået bl.a., at TEUF
artikel 20 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat
nægter en tredjelandsstatsborger, som forsørger et barn, der er unionsbor-
ger, ophold i den medlemsstat, hvori de er bosat og er statsborgere, for så
vidt som denne afgørelse reelt fratager unionsborgerbarnet den effektive
nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som
unionsborger. Domstolen har i dommen endvidere fastslået, at opholdsdi-
rektivet (direktiv 2004/38/EF) ikke finder anvendelse på sager om op-
holdsret efter Zambrano-dommens principper, fordi direktivet alene finder
anvendelse på en unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden
medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, jf. direktivets ar-
tikel 3, stk. 1.
Domstolen har efterfølgende præciseret rækkevidden af præmisserne i
Zambrano-dommen i en række efterfølgende domme, herunder i dom af
15. november 2011 i sag C-256/11, Dereci m.fl., hvor Domstolen bl.a. ud-
talte, at kriteriet vedrørende kerneindholdet i de rettigheder, som en uni-
onsborger er tildelt ved statussen som unionsborger, vedrører situationer,
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-133/15, Chavez-Vilchez
som er kendetegnet ved, at unionsborgeren reelt er nødsaget til at forlade
ikke blot den medlemsstat, hvor han er statsborger, men også Unionen som
helhed. Domstolen lægger vægt på, at der er tale om et kriterium af ganske
særlig karakter, idet det vedrører situationer, hvor en tredjelandsstatsbor-
ger, som er familiemedlem til en unionsborger, undtagelsesvis ikke kan
nægtes en opholdsret, idet den effektive virkning af unionsborgerskabet el-
lers ville blive bragt i fare.
Domstolen fandt i dom af 10. oktober 2013 i sag C-86/12, Alokpa, at der
ikke er tale om en sådan helt særlig situation, hvor nægtelsen af opholdstil-
ladelse til en tredjelandsstatsborger, der forsørger to mindreårige unions-
borgerbørn, vil medføre, at unionsborgerne nødsages til at forlade Unionen
som helhed, idet unionsborgerbørnene i denne sag er statsborgere i en an-
den medlemsstat, end den sagen vedrører, og således har mulighed for at
tage ophold i den medlemsstat, hvor de har statsborgerskab.
Domstolen udtalte endvidere i dom af 6. december 2012 i de forenede sa-
ger C-356/11 og C-357/11, O., S., mod Maahanmuuttovirasto og Maa-
hanmuuttovirasto mod L., at ved vurderingen af, om afslag på opholdstil-
ladelse til en tredjelandsstatsborger vil medføre, at de berørte unionsborge-
re fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de
er tildelt ved deres unionsborgerstatus, skal tages højde for det forhold, at
mødrene til unionsborgerbørnene i sagerne har tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i den omhandlede medlemsstat, således at der retligt set ikke består
nogen forpligtelse for dem eller de unionsborgere, som de forsørger, til at
forlade denne medlemsstats område og Unionens område som helhed.
Domstolen udtalte videre, at den omstændighed alene, at det af økonomi-
ske årsager eller for at bevare familieenheden på Unionens område måtte
forekomme ønskværdigt, at medlemmer af en familie, der er sammensat af
tredjelandsstatsborgere og en mindreårig unionsborger, kan opholde sig
med denne borger på Unionens område i den medlemsstat, hvor denne er
statsborger, dog ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at det må antages, at
nævnte borger nødsages til at forlade Unionens område, hvis en sådan ret
til ophold ikke meddeles.
Det er på den baggrund Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
vurdering, at der i indlægget for Domstolen bør argumenteres for, at den
situation, hvor en tredjelandsstatsborger kan aflede en opholdsret af sit
unionsborgerbarn kun indtræder, hvor unionsborgerbarnet reelt bliver nød-
saget til at forlade Unionens område, herunder hvor der ikke er en anden
forælder med opholdsret på Unionens område, der kan forsørge barnet.
3