EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 72: Samlenotat vedr. nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 72
Offentligt

13. august 2015

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Græken-

land fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

1. Resume

Kommissionen har d. 11. august 2015 annonceret, at man vil stille forslag om et nyt kortfristet

mellemfinansieringslån (”brofinansiering”) til Grækenland fra den europæiske mekanisme for

finansiel stabilisering (EFSM) på 6,04 mia. euro (hvoraf netto 4,3 mia. euro kan udbetales til

Grækenland). Det annoncerede lån skal ses som forberedelse af en ”Plan B”, og det aktiveres

kun, hvis det mod forventning ikke lykkes eurolandene at afslutte de igangværende forhandlinger

om et ESM-låneprogram tidsnok til at udbetale første lånetranche inden d. 20. august, hvor

Grækenland skal betale 3,2 mia. euro til ECB. Betales ECB ikke, vil ECB’s nødlikviditet til

de græske banker ikke kunne opretholdes. Hvis det bliver aktuelt at yde det foreslåede EFSM-

lån, ventes lånet hurtigt at blive tilbagebetalt, når ESM-programmet er på plads.

EFSM er finansieret af alle EU-lande, herunder Danmark, via garantier fra EU’s budget.

Det foreslåede lån indebærer ingen statsfinansielle risici for Danmark, idet der ved ydelse af

EFSM-lån til et euroland skal stilles sikkerhed fra eurolandene, som friholder ikke-eurolandene

for tab, hvis låntager misligholder lånet. EFSM blev i juli benyttet til at yde Grækenland et

brofinansieringslån på 7,16 mia. euro, og EFSM-forordningen blev revideret, så det sikres, at

ikke-eurolande kompenseres omgående og fuldt, såfremt et euroland misligholder et EFSM-lån,

jf. notater og skriftlige forelæggelser for Folketingets Europaudvalg af d. 15., 17. og 27. juli.

Regeringen kan støtte et forslag om et nyt EFSM-brofinansieringslån til Grækenland, idet den

reviderede EFSM-forordning sikrer sikkerhedsstillelse, der friholder ikke-eurolandene for tab.

Alle EU-lande ventes at kunne støtte et sådant forslag.

Hvis det foreslåede EFSM-lån bliver aktuelt, ventes forslaget vedtaget i en kort skriftlig proce-

dure i Rådet, der ventes at blive igangsat d. 14. august og at have frist d. 17. august.

2. Baggrund

På eurotopmødet d. 12.-13. juli 2015 nåede eurolandene til enighed om en aftale

vedr. et nyt låneprogram til Grækenland på forventet ca. 82-86 mia. euro, herun-

der konkret om betingelserne for at starte forhandlinger om et nyt låneprogram til

Grækenland fra eurolandenes fælles lånefond, den europæiske stabilitetsmekanis-

me (ESM). I forlængelse af eurotopmødet blev der ydet et kortfristet mellemfi-

nansieringslån (brofinansieringslån) på 7,16 mia. euro til Grækenland fra EU28-

lånefaciliteten, den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM), for

at dække Grækenlands kortsigtede likviditetsbehov, indtil ESM-lånet kunne være

på plads, jf. samlenotat og skriftlig redegørelse om EFSM-lån til Grækenland fore-

lagt Folketingets Europaudvalg d. 15. juli 2015 samt orienterende notat af d. 17.

juli 2015.

EFSM blev etableret i 2010 og er finansieret af alle EU-lande, herunder Danmark,

via garantier fra EU’s budget, jf. nedenfor. Aftalen fra juli om brofinansieringslå-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 72: Samlenotat vedr. nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

net til Grækenland indebar, at der blev stillet sikkerhed for ikke-eurolandenes an-

del af den underliggende garanti fra EU-budgettet, således at ikke-eurolande ikke

vil lide tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler lånet. Efterfølgende blev EFSM-

forordningen ændret, så der også ved fremtidige EFSM-lån til et euroland altid

skal stilles sikkerhed fra eurolandene, så ikke-eurolandene kompenseres omgående

og fuldt, såfremt det pågældene euroland misligholder lånet, jf. samlenotat og

skriftlig redegørelse om ændring af EFSM-forordningen til Folketingets Euro-

paudvalg d. 27. juli 2015.

Eurolandene og institutionerne forhandler stadig om detaljerne vedr. det kom-

mende ESM-låneprogram. Målet er at opnå enighed på et møde i eurogruppen

den 14. august mhp. at kunne gennemføre den første udbetaling fra ESM inden d.

20. august, hvor Grækenland skal betale 3,2 mia. euro til ECB. Betales ECB ikke,

vil ECB’s nødlikviditet til de græske banker ikke kunne opretholdes. Eurolandene

og institutionerne har oplyst, at forhandlingerne er nået langt på kort tid, og at det

er deres forventning, at man kan overholde den meget ambitiøse tidsplan, der skal

muliggøre udbetaling inden d. 20. august. Skulle der alligevel opstå komplikatio-

ner, som forsinker processen, kan der dog blive behov for et nyt brofinansierings-

lån i kort tid, indtil ESM-låneprogrammet er på plads og udbetalinger herfra kan

påbegyndes.

Kommissionen har på den baggrund, sent d. 11. august 2015, annonceret, at man

vil stille et forslag, der forbereder et nyt brofinansieringslån fra EFSM til Græken-

land. Lånet skal ses som en forberedelse af en ”Plan B”, og det aktiveres kun, hvis

ESM-lånet mod forventning ikke kommer på plads i tide til at udbetale første lå-

netranche inden d. 20. august. Lånet vil blive ydet inden for rammerne af den nye

EFSM-forordning, som indebærer, at ikke-eurolandene er sikret mod tab gennem

sikkerheder, garantier eller lignende.

Generelt om EFSM

Den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) blev besluttet etab-

leret på ECOFIN d. 9. maj 2010. EFSM er en finansieringsmekanisme til sikring

af finansiel og økonomisk stabilitet i EU-landene. EFSM kan yde lån til både eu-

ro- og ikke-eurolande. EFSM har en låneramme på 60 mia. euro, hvoraf 6,04 mia.

euro er ubrugt efter lån til Portugal, Irland og Grækenland,

jf. tabel 1.

EFSM’s finansiering tilvejebringes ved, at Kommissionen med sikkerhed i EU-

budgettet optager lån på markedet, som videreformidles til modtagerlandet på

lignende økonomiske vilkår eller evt. tillagt en merrente. EU-landene garanterer

således for lån fra EFSM via EU’s budget, hvilket gør det muligt for Kommissio-

nen at tilvejebringe finansiering til modtagerlandet på attraktive vilkår.

EU-landene, herunder Danmark, vil først skulle stille midler til rådighed for

EFSM i en situation, hvor modtagerlandets lån fra EFSM ikke tilbagebetales, når

disse forfalder, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødvendigt at

trække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende tilbagebetaling. Et

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 72: Samlenotat vedr. nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

EFSM-lån indebærer m.a.o. ikke udgifter for EU-landene, medmindre lånene ikke

tilbagebetales. Ændringen af EFSM-forordningen af d. 4. august 2015 indebærer

desuden, at EFSM-lån kun kan ydes til eurolande, hvis der stilles sikkerhed for

ikke-eurolandene, så ikke-eurolande ikke bærer nogen risiko for tab, hvis låntager

misligholder lånet.

Tabel 1

Lån fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM), mia. euro

Låneramme

- Lån til Irland (i 2010)

- Lån til Portugal (i 2011)

- Brofinansieringslån til Grækenland (20. juli 2015)

Ubrugt lånekapacitet

- Forslag om forberedelse af nyt brofinansieringslån til Grækenland

22,5

24,3

7,16

6,04

Kilde.: Kommissionen.

Hjemmelsgrundlag

EFSM’s lån til Grækenland vil have hjemmel i Rådets forordning 407/2010 af 11.

maj 2010 om etablering af EFSM, samt forordning 1360/2015 af 4. august 2015,

som begge er hjemlet i artikel 122, stk. 2 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

Ifølge EFSM-forordningen træffer Rådet på forslag fra Kommissionen beslutning

med kvalificeret flertal om ydelsen af lånet, de økonomisk-politisk betingelser for

lånet, samt løbetiden og de øvrige betingelser for lånet.

3. Formål og indhold

Forslag om at forberede et nyt kortfristet brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

Kommissionen har d. 11. august 2015 annonceret, at man vil stille et forslag om et

kortfristet mellemfinansieringslån fra den europæiske mekanisme for finansiel

stabilisering (EFSM) til Grækenland.

Forslaget har til formål at sikre brofinansiering, der kan dække Grækenlands likvi-

ditetsbehov i august, herunder betalingen til ECB den 20. august, samt i starten af

september 2015, hvis det mod forventning ikke lykkes at få et ESM-låneprogram

på plads inden d. 20. august.

Der foreslås et lån, der giver en nettoudbetaling på 4,3 mia. euro til Grækenland.

Dette kræver, at EFSM optager et lån på 6,04 mia. euro (dvs. fuldt ud udnytter

TEUF artikel 122, stk. 2 giver Rådet hjemmel til på bestemte betingelser at yde en medlemsstat finansiel støtte fra Unio-

nen i tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i medlemsstaten, som følge af naturkatastrofer

eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv kan siges at være herre over, særligt assistance i tilfælde af forsyningsvan-

skeligheder, især på energiområdet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 72: Samlenotat vedr. nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

den resterende låneramme i EFSM). Overfinansieringen på godt 1,7 mia. euro

bruges til at stille sikkerhed for ikke-eurolandene, således at disse ikke løber nogen

risiko ved lånet, idet ikke-eurolandene skal friholdes fra eventuelle tab, såfremt

låntager misligholder lånet, jf. den reviderede EFSM-forordning. Denne del af

lånet indbetales således til en separat konto administreret af fx ECB, som vil kun-

ne foretage udbetaling til ikke-eurolande, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler lå-

net. Hvis det bliver aktuelt at yde det foreslåede EFSM-lån, ventes det hurtigt at

blive tilbagebetalt, når ESM-låneprogrammet er kommet på plads.

Hvis eurogruppen som ventet når til enighed om en aftale om ESM-lånet til Græ-

kenland på et møde d. 14. august, ventes forslaget om et EFSM-lån ikke at blive

aktiveret. Hvis eurogruppen ikke når til enighed vedr. ESM d. 14. august, ventes

der samme dag igangsat en skriftlig procedure mhp. landenes godkendelse af et

nyt EFSM-lån til Grækenland inden d. 17. august kl. 11.

Det kan muligvis blive nødvendigt (for at overholde EU’s formelle procedurekrav

og frister) at iværksætte den skriftlige procedure allerede inden resultatet af euro-

gruppemødet kendes. Det ventes, at man efterfølgende vil annullere proceduren,

hvis eurogruppen når til enighed, og gennemføre proceduren, hvis eurogruppen

ikke når til enighed.

Danmarks medvirken i lånene fra EFSM

Danmark vil på linje med de øvrige EU-lande deltage i et EFSM-lån til Græken-

land i kraft af garantier svarende til Danmarks respektive andel af EU-budgettet

(ca. 2 pct.). Et EFSM-lån til Grækenland vil dog ikke kunne få statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, da eurolandene er forpligtet til at kompensere ikke-

eurolande omgående og fuldt i tilfælde af, at Grækenland ikke tilbagebetaler lånet,

jf. den reviderede EFSM-forordning (se også samlenotat og skriftlig redegørelse til

Folketingets Europaudvalg d. 27. juli).

Økonomisk-politiske betingelser

Hvis det bliver aktuelt at yde et nyt EFSM-lån til Grækenland, lægges der op til, at

det vil være forbundet med økonomisk-politiske betingelser til Grækenland (som

det også var tilfældet med EFSM-brofinansieringslånet fra juli). Disse betingelser

fastlægges i et aftalememorandum, som aftales mellem Kommissionen, i samar-

bejde med ECB, og Grækenland. Grækenlands efterlevelse af de aftalte betingelser

skal overvåges af Kommissionen og ECB, herunder ved besøg i Athen.

De økonomisk-politiske betingelser ventes overordnet at omfatte følgende:



Igangsættelse af et markant styrket privatiseringsprogram, hvor der skal

udvikles en uafhængig fond, hvortil græske aktiver overføres og privatise-

res. Målniveauet for provenu fra privatiseringer er 50 mia. euro og skal

anvendes dels til at tilbagebetale rekapitaliseringer af banker, dels gælds-

nedbringelse og dels til langsigtede investeringer i Grækenland

Strukturreformer, herunder vedr. produktmarkeder og arbejdsmarkedet



EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 72: Samlenotat vedr. nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM



Forbedring af effektiviteten i den græske offentlige sektor

Styrke finansiel stabilitet, herunder ved forbedret insolvenslovgivning og

udvikling af et en strategi for håndtering af nødlidende lån

Med enkelte undtagelser ændre eller kompensere for den lovgivning, som

den græske regering har tilbagerullet siden sin tiltræden, og som ikke har

været aftalt med institutionerne

Vilkår for EFSM-lånet

Det ventes, at et nyt EFSM-lån til Grækenland alene skal forrentes med den fi-

nansieringsomkostning, der er forbundet med Kommissionens tilvejebringelse af

finansieringen, evt. tillagt en beskeden merrente, som det var tilfældet med EFSM-

brofinansieringslånet fra juni.

Risici forbundet med lån til Grækenland

Der er risiko for, at Grækenland ikke er i stand til, helt eller delvist, at tilbagebetale

EFSM-lånene fra EU, jf. samlenotat og skriftlig redegørelse til Folketingets Euro-

paudvalg d. 15. juli 2015. Denne risiko imødegås dog af, at udbetaling af et nyt

EFSM-lån, ligesom det var tilfældet med det tidligere EFSM-lån, er betinget af

Grækenlands gennemførelse af en række forudgående tiltag og af, at et ESM-lån

snart ventes at komme på plads, som vil kunne indfri EFSM-lånet.

Der vil også være risiko for, at Grækenland ikke efterlever betingelserne for lånet

eller gør det i utilstrækkelig grad, så assistancen ikke får en varig positiv virkning.

Der vil således fortsat være en række procesrisici i den kommende tid, herunder

vedr. Grækenlands evne og vilje til at leve op til de aftalte betingelser.

Et nyt EFSM-lån til Grækenland vil ikke indebære statsfinansielle risici for ikke-

eurolandene, idet de kompenseres omgående og fuldt, hvis Grækenland ikke kan

betale lånet tilbage, jf. den reviderede EFSM-forordning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke konsulteres om udbetalinger under EFSM, men skal

efterfølgende orienteres om låneprogrammet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Statsfinansielle konsekvenser

EFSM-lånet til Grækenland har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Eurolandene stiller sikkerhed for den andel af den bagvedliggende garanti for lå-

net, som ikke-eurolandene (herunder Danmark) yder gennem EU-budgettet, såle-

des at ikke-eurolande ikke vil lide tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler EFSM-

lånet, jf. samlenotat og skriftlig redegørelse om ændring af EFSM-forordningen til

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 72: Samlenotat vedr. nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

Folketingets Europaudvalg d. 27. juli 2015.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ydelsen af et brofinansieringslån fra EU-landene til Grækenland via EFSM vurde-

res at kunne have betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser for

Grækenland, gennem at understøtte færdiggørelsen af forhandlingerne om det

eurolandelåneprogram, som blev drøftet på eurotopmødet, og undgå en betalings-

stadnsning indtil dette program er på plads. Et brofinansieringslån vil således bi-

drage til at understøtte finansiel og økonomisk stabilitet i Grækenland i særdeles-

hed samt i EU generelt – hvilket også vil være positivt for Danmark.

Et nyt EFSM-lån til Grækenland kan have positive erhvervsmæssige konsekven-

ser, idet det bidrager til finansiel og økonomisk stabilitet.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være konsensus om den konkrete beslutning om ydelse af

EFSM-støtte til brofinansiering til Grækenland, herunder på baggrund af de sik-

kerheder, som indgår for ikke-eurolandenes andel af EU-garantien for lånet.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget om et nyt EFSM-brofinansieringslån til Græken-

land, hvis det bliver relevant, idet den reviderede EFSM-forordning sikrer, at der

stilles sikkerhed for ikke-eurolandenes andel af den underliggende garanti fra EU-

budgettet, således at ikke-eurolande ikke vil lide tab, hvis Grækenland ikke tilba-

gebetaler EFSM-lånet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om et muligt nyt brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen vedr. etableringen af EFSM på ekstraordinært møde i ECOFIN d. 9. maj

2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 10. maj

2010. Senere aktiveringer af EFSM til lån til Irland, Portugal og senest Græken-

land (kortfristet brofinansieringslån) er forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering. Sagen om den reviderede EFSM-forordning er også forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering.