EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

14. august 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

125/14

Titel og kort sagsresumé

Iron & Smith

Sagen vedrører: 1) Kan det eksisterende renommé i en

medlemsstat være tilstrækkeligt til at godtgøre et EF-

varemærkes renommé som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i

direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker (herefter

»direktivet«), selv i det tilfælde, hvor ansøgningen om

registrering af et nationalt varemærke, over for hvilket

der er rejst indsigelse under påberåbelse af et sådant

renommé, er indgivet i et andet land end den pågældende

medlemsstat? 2) Kan de af Den Europæiske Unions

Domstol fastsatte principper om reel brug af EF-

varemærket finde anvendelse inden for rammerne af de

territoriale kriterier, der anvendes i forbindelse med

bedømmelsen af et EFvaremærkes renommé? 3) Såfremt

indehaveren af det ældre EF-varemærke har godtgjort

EFvaremærkets renommé i andre lande end den

medlemsstat, hvortil ansøgningen om national

registrering er indgivet – og disse lande udgør en

væsentlig del af Den Europæiske Unions område – kan

det da uanset ovenstående kræves, at der også for så vidt

angår den pågældende medlemsstat fremlægges

tilstrækkelige beviser? 4) Såfremt det foregående

spørgsmål besvares benægtende, kan der da – i

betragtning af de særlige kendetegn ved det indre marked

– opstå en situation, hvor det varemærke, som i vid

udstrækning anvendes i en væsentlig del af Den

Europæiske Union, er ukendt for den relevante nationale

forbruger, og hvor den anden betingelse for at kunne

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15

påberåbe sig registreringshindringen i direktivets artikel 4,

stk. 3, således ikke er opfyldt, eftersom der ikke er risiko

for, at varemærkets renommé eller særpræg påføres skade

eller udnyttes utilbørligt? Såfremt dette er tilfældet, hvilke

forhold skal indehaveren af EF-varemærket da godtgøre,

for at den nævnte betingelse bliver opfyldt?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-127/14

Titel og kort sagsresumé

Surmačs

Sagen vedrører: 1) Skal punkt 7 i bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj

1994 om indskudsgarantiordninger fortolkes således,

at den heri opstillede liste over personer, som skal

anses for tilknyttet det pågældende kreditinstitut, og

som skal nægtes retten til den garanterede

godtgørelse, er udtømmende? [org s. 10] 2) Kan en

person, som i medfør af sin stillingsbeskrivelse har ret

til at planlægge, koordinere og føre tilsyn med en del

af kreditinstituttets virksomhed eller skal udøve en

funktion, men ikke med kreditinstituttets virksomhed

som helhed, og som ikke har mulighed for at give

instrukser til eller vedtage bindende beslutninger for

andre personer, anses for et medlem af ledelsen i et

kreditinstitut eller en anden af de i punkt 7 i

direktivets bilag I omtalte personer? Skal der tages

hensyn til indholdet af nævnte del af kreditinstituttets

virksomhed eller af den nævnte funktion? 3) Skal

punkt 7 i direktivets bilag I fortolkes således, at en

medlemsstat kan nægte at udbetale den garanterede

godtgørelse til en person, der i medfør af de

rettigheder og forpligtelser, som er anført i

vedkommendes stillingsbeskrivelse, ikke kan anses for

leder, men som faktisk har en betydelig indflydelse på

kreditinstituttets lederes eller på kreditinstituttets

personligt ansvarlige personers beslutninger? Er det i

den sammenhæng relevant, at indflydelsen, der

udelukkende er uformel, er afledt af personens

autoritet, kompetencer og kendskab i forbindelse

med kreditinstituttets virksomhed?

The Scotch Whisky Association

Sagen vedrører: 1. »Skal EU-retten under

overholdelse af den fælles markedsordning for vin,

navnlig forordning (EU) nr. 1308/2013, fortolkes

således, at det er lovligt for en medlemsstat at vedtage

en national foranstaltning, der foreskriver en

minimums-detailsalgspris for vin, som står i forhold

til mængden af alkohol i det solgte vare, og som

dermed afviger fra grundlaget for den frie

prisdannelse ved markedskræfter, der ellers ligger til

grund for markedet for vin?« 2. »Er det i forbindelse

Interessant

Finanstilsynet

Processkridt

Dom

Dato

02.09.15

C-333/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15

med spørgsmålet om begrundelse i henhold til artikel

36 TEUF, hvor i) en medlemsstat har fundet det

hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelsen af

menneskers sundhed at forøge prisen for forbruget af

en vare – i dette tilfælde alkoholiske drikkevarer – for

forbrugere eller et udsnit af sådanne forbrugere, og ii)

at varen er af en sådan art, at det står medlemsstaten

frit for at pålægge punktafgifter eller andre skatter

(herunder skatter og afgifter baseret på

alkoholindhold eller volumen eller værdi eller en

blanding af sådanne fiskale foranstaltninger), da tilladt

i medfør af EU-retten og i givet fald under hvilke

betingelser, for en medlemsstat ikke at vedtage

sådanne fiskale metoder til at forhøje priserne for

forbrugere, men i stedet indfører lovgivningsmæssige

foranstaltninger, der fastsætter minimumsdetailpriser,

der forvrider samhandelen og konkurrencen inden

for Unionen?« 3. »Når en domstol i en medlemsstat

skal afgøre, hvorvidt en lovgivningsmæssig

foranstaltning, der udgør en kvantitativ restriktion,

der er uforenelig med artikel 34 TEUF, alligevel kan

begrundes i henhold til artikel 36 TEUF med

henvisning til beskyttelsen af menneskers sundhed,

skal den nationale domstol da begrænse sig til kun at

undersøge oplysninger, beviser eller andet tilgængeligt

materiale for og taget i betragtning af lovgiver på det

tidspunkt, hvor lovgivningen blev vedtaget? Og

såfremt dette ikke er tilfældet, hvilke andre

begrænsninger kan da finde anvendelse på den

nationale domstols beføjelse til at tage stilling til alt

materiale eller tilgængelige beviser forelagt af parterne

på tidspunktet for den nationale domstols afgørelse?

4. »Når en domstol i en medlemsstat i sin fortolkning

og anvendelse af EUretten skal tage stilling til de

nationale myndigheders argument om, at en

foranstaltning, der ellers udgør en kvantitativ

restriktion inden for anvendelsesområdet for artikel

34 TEUF, er begrundet som en undtagelse i henhold

til artikel 36 TEUF med henvisning til beskyttelsen af

menneskers sundhed, i hvilken udstrækning er den

nationale domstol da forpligtet eller berettiget til – på

grundlag af det materiale, den forelægges – at danne

sig et objektivt syn på foranstaltningens effektivitet i

forhold til opnåelsen af det

angivne mål, tilgængeligheden af i det mindste

alternative foranstaltninger, der er mindre

indgribende for konkurrencen inden for Unionen, og

foranstaltningens generelle forholdsmæssighed?« 5.

»Ved bedømmelsen (under en tvist vedrørende

spørgsmålet om, hvorvidt en foran-staltning i

henhold til artikel 36 TEUF er begrundet i

beskyttelsen af menneskers sundhed) af en alternativ

foranstaltning, der ikke er forstyrrende eller i det

mindste er mindre forstyrrende for samhandelen og

konkurrencen inden for Unionen, kan denne

alternative foranstaltning da affærdiges med

henvisning til, at virkningerne af denne foranstaltning

ikke nødvendigvis er helt de samme som virkninger

af den foranstaltning, der anfægtes i henhold til artikel

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15

C-110/14

34 TEUF, men kan indebære yderligere ekstra fordele

og opfylder til et bredere generelt formål?« 6. »Ved

bedømmelsen af, hvorvidt en national foranstaltning,

der er anerkendt eller fastslået at udgøre en

kvantitativ restriktion i artikel 34 TEUF’s forstand, og

som søges begrundet i henhold til artikel 36 TEUF,

og navnlig ved bedømmelsen af foranstaltningens

forholdsmæssighed, i hvilket omfang må en domstol

[org. s. 26] tage sin egen bedømmelse af arten af og i

hvilket omfang foranstaltningen udgør en

overtrædelse som en kvantitativ restriktion i strid med

artikel 34 i betragtning?«

Costea

Sagen vedrører: »Skal artikel 2, litra b), i Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

definitionen af begrebet »forbruger« omfatter eller

ikke omfatter en fysisk person, der udøver erhvervet

som advokat og indgår en kreditaftale med en bank

uden angivelse af formålet med lånet, såfremt det

fremgår af den omhandlede aftale, at den pågældende

fysiske persons advokatkontor er kautionist?«

Justitsministeriet

Dom

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15

C-235/14

Safe Interenvios

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører

fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i direktiv

2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme.

Colena

Sagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 af

30. november 2009 om kosmetiske produkter

(kosmetikforordningen) fortolkes således, at et

produkt, der ikke falder ind under denne forordning,

skal opfylde kravene i kosmetikforordningen, alene

fordi det på yderemballagen meddeles, at der er tale

om et »kosmetiskøjentilbehør underlagt EU-

kosmetikdirektivet«?

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Påstande: Det fastslås, at Republikken Østrig har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk.

3, TEU, sammenholdt med artikel 288 TEUF, idet

den i forbindelse med tilladelsen til opførelsen af et

vandkraftværk ved floden Schwarzen Sulm ikke

anvendte bestemmelsen i artikel 4, stk. 1,

sammenholdt med artikel 4, stk. 7, i direktiv

2000/60/EF korrekt. Republikken Østrig tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Pujante Rivera

Sagen vedrører: 1. Såfremt midlertidigt ansatte, hvis

ansættelseskontrakter er blevet opsagt med den

begrundelse, at de er midlertidige, skal anses for ikke

at være omfattet af anvendelsesområdet for og

beskyttelsen i medfør af direktiv 98/59 om kollektive

afskedigelser i henhold til dettes artikel 1, stk. 2, litra

a), (præjudicielt spørgsmål i sag C-607/13, der

verserer for Domstolen), er det da i

overensstemmelse med direktivets formål, at de

midlertidigt ansatte derimod medregnes med henblik

på at bestemme, hvor mange ansatte der »normalt«

arbejder i virksomheden, og med henblik på at

beregne den numeriske tærskel for kollektive

afskedigelser (10 % eller 30 ansatte), der er fastsat i

direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i)? 2. Tilladelsen

til at »sidestille« »opsigelser« med »afskedigelser«, som

omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, i

direktiv 98/59, er betinget af, »at antallet af

afskedigelser udgør mindst fem«. Skal dette fortolkes

således, at denne betingelse henviser til de

»afskedigelser«, som arbejdsgiveren tidligere har

foretaget i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, litra

a), og ikke til minimumsantallet af »sidestillede

afskedigelser«, der skal foreligge, for at den nævnte

sidestilling kan finde sted? 3. Omfatter begrebet

»opsigelser af arbejdskontrakter, som foretages af en

arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan

tilregnes arbejdstageren selv«, som defineret i artikel

1, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 98/59, opsigelse af

Finanstilsynet

03.09.15

C-321/14

Miljøstyrelsen

Dom

03.09.15

C-346/14

Miljøstyrelsen

03.09.15

C-422/15

Beskæftigelsesminister

iet

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15

kontrakten efter aftale mellem arbejdsgiveren og

arbejdstageren, som, selv om den sker på

arbejdstagerens initiativ, er et resultat af en

forudgående ændring af ansættelsesvilkårene, som

arbejdsgiveren har foretaget på grund af problemer i

virksomheden, og hvor arbejdstageren sluttelig

modtager et beløb svarende til en godtgørelse for

uberettiget afskedigelse?

C-526/13

Fast Bunkering Klaipėda

Sagen vedrører: Skal artikel 148, litra a), i direktiv

2006/112 fortolkes således, at bestemmelserne heri

vedrørende momsfritagelse ikke kun finder

anvendelse på leveringer til en driftsherre af et fartøj,

som anvendes til sejlads i rum sø, og som anvender

varerne til forsyninger til fortøjet, men også på andre

leveringer end til fartøjets driftsherre, dvs. til ukendte

mellemmænd, når den endelige anvendelse af varerne

er kendt på forhånd og behørigt fastslået på

leveringstidspunktet, og beviser, som bekræfter dette,

er indleveret til afgiftsmyndigheden i

overensstemmelse med kravene i lovgivningen?

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse 2013/123/EU af

26. februar 2013, der udelukker visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt, fra EU-finansiering,

annulleres for så vidt angår en post i bilaget, der

vedrører en ekstrapoleret korrektion på 5,19 % for

udgifter afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2010 på

et beløb af 16 513 582,57 EUR (jf. EUT 2013 L 67, s.

31). Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse 2012/500/EU af

6. september 2012, der udelukker visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt, fra EU-finansiering,

annulleres for så vidt angår fire poster i bilaget, der

vedrører en fast korrektion på 5 % for udgifter

afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2008 (beløb på

277 231,60 EUR og 13 671 558,90 EUR) og i

regnskabsåret 2009 (beløb på 270 398,26 EUR og 15

844 193,29 EUR) (EUT L 244, s. 11).

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Søfartsstyrelsen

Dom

03.09.15

T-245/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.09.15

T-503/12

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.09.15