Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1555779_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
10. oktober 2015
Spørgsmål fra Europaudvalget til
Udenrigsministeren af 18. september 2015.
EUU alm. del - spørgsmål 5.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ras-
mus Nordqvist (ALT).
EUU alm. del spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre for, hvor det bidrag på 100 millioner euro, som Danmark vil give til
den europæiske flygtningeindsats, tages fra. Såfremt bidraget er en del af Danmarks officielle
udviklingsbistand (ODA), bedes ministeren redegøre for, hvilke andre områder inden for ud-
viklingsbistanden regeringen vil nedprioritere. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om de
250 millioner kroner, der i 2015 er afsat til indsatsen i nærområderne til Syrien, inkluderer
de 70 millioner kroner, som allerede er afsat til nærområderne gennem organisationerne WFP,
UNHCR og ICRC, jf. udenrigsministerens udmelding af 6. september 2015. Spørgsmålet stilles
som opfølgning på Europaudvalgsmødet den 18. september, hvor udlændinge-, integrations- og
boligministeren henviste til udenrigsministeren.
Svar:
250 mio. kr. af de samlet 750 mio. kr. er afsat til humanitære indsatser i Syrien og Syriens
nabolande. Jf. aktstykke 165 af den 22. september 2015 er disse indsatser finansieret fra
annullerede resthensættelser fra afsluttede udviklingsprojekter og –programmer. Denne
omprioritering finder sted inden for en tilpasset ramme for udviklingsbistanden i 2015 på 0,73
pct. af BNI.
De 500 mio. kr. vil blive anvendt til at understøtte fælles europæiske løsninger på
flygtningesituationen. Regeringen er i tæt dialog med EU ved at udarbejde en samlet plan for
udmøtningen af midlerne. Der vil blive taget stilling til finansieringen, når karakteren af
indsatserne kendes.
Ift. spørgsmålet om de 250 mio. kr., der i 2015 er afsat til indsatsen i nærområderne til Syrien,
inkluderer de 70 millioner kroner, som allerede er afsat til nærområderne gennem organisatio-
nerne WFP, UNHCR og ICRC, kan det oplyses, at dette ikke er tilfældet. De 70 mio. kr. allere-
de afsat til WFP, UNHCR og ICRC er ikke en del af de 250 mio. kr.