kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2015) 0215 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

17. juni 2015

15/04130-1

Kommissionens meddelelse om Bedre regulering for bedre resultater

– en EU-dagsorden, KOM(2015) 215

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har offentliggjort en større pakke vedrørende bedre regu-

lering. Pakken indeholder en meddelelse ”Bedre regulering for bedre

resultater – en EU-dagsorden”, der præsenterer Kommissionens indsats

for bedre regulering og ledsages af den årlige REFIT-resultattavle. Re-

sultattavlen giver en oversigt over resultaterne af indsatsen samt en status

for de igangværende initiativer, der er fremsat inden for rammerne af

Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT-

programmet).

Derudover præsenteres reviderede retningslinjer for Kommissionens ar-

bejde med bedre regulering. Retningslinjerne ledsages af en ”værktøjs-

kasse” med konkrete redskaber til at udarbejde konsekvensvurderinger.

Endvidere indeholder pakken to kommissionsbeslutninger om etablering

af henholdsvis en ”regelforenklings-platform” og et nyt ”Udvalg for For-

skriftskontrol”, der skal erstatte Udvalget for Konsekvensanalyse.

Endelig indeholder pakken også udkast til en ny inter-institutionel aftale

om bedre lovgivning, som Udenrigsministeriet har oversendt notat om

den 10. juni 2015 i forbindelse med dets behandling på rådsmødet (al-

mindelige anliggender) d. 23. juni 2015.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 19. maj 2015 en større pakke vedr.

bedre regulering. Pakken indeholder meddelelsen ”Bedre regulering for

bedre resultater – en EU-dagsorden”, KOM(2015) 2015, der præsenterer

den europæiske indsats for bedre regulering. Meddelelsen ledsages af

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

2/19

REFIT-resultattavlen, SWD(2015) 110, som giver en detaljeret oversigt

over resultaterne af indsatsen samt en status for de igangværende initiati-

ver, der er fremsat inden for Kommissionens overordnede program for

målrettet og effektiv regulering - REFIT-programmet.

REFIT blev lanceret i december 2012 og danner rammen for den europæ-

iske indsats for smart regulering og implementering af EU-regulering i

medlemsstaterne. Kommissionen vil styrke det eksisterende REFIT-

program ved at fokusere det, forbedre kvantificeringen af effekterne af de

enkelte forenklingsinitiativer og prioritere det politisk i Kommissionens

årlige arbejdsprogram.

Derudover præsenteres reviderede retningslinjer for Kommissionens ar-

bejde med bedre regulering, SWD(2015) 111. Retningslinjerne ledsages

af en ”værktøjskasse” med konkrete redskaber til at udarbejde konse-

kvensvurderinger.

Derudover fremsættes to kommissionsbeslutninger om henholdsvis etab-

lering af en ”regelforenklings-platform” (REFIT-platformen), C(2015)

3261, og et nyt ”Udvalg for Forskriftskontrol”, C(2015) 3263, der afløser

det nuværende Udvalg for Konsekvensanalyse.

Pakken indeholder også udkast til en ny inter-institutionel aftale om bedre

lovgivning, som Udenrigsministeriet har oversendt notat om den 10. juni

2015 i forbindelse med dets behandling på rådsmødet (almindelige anlig-

gender) d. 23. juni 2015.

Det bemærkes, at den resterende del af pakken har karakter af information

fra Kommissionen, som ikke vil være genstand for formelle forhandlinger

i Rådet.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at beskrive, hvordan Kom-

missionen har til hensigt at fortsætte arbejdet med bedre regulering.

Kommissionen lægger vægt på, at skabe mere åbenhed og gennemskue-

lighed i den politiske beslutningsproces. Kommissionen vil lytte mere til

borgere og interessenter gennem hele processen – fra idé til fremsættelse

af lovforslag og videre til vedtagelsen af lovgivning og evaluering heraf.

Desuden vil Kommissionen styrke det eksisterende program for målrettet

og effektiv regulering, REFIT.

Åbenhed og gennemsigtighed

Kommission lægger vægt på at åbne den politiske beslutningsproces og

på at inddrage interessenter bedre.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

3/19

Kommissionen vil bl.a. oprette en webportal, hvor man kan følge hvert

enkelt initiativ. Ligeledes vil Kommissionen oprette en ny funktion på

hjemmesiden for Bedre regulering, under navnet ”Lighten the Load – Have

Your Say”, hvor alle har mulighed for at bidrage med deres synspunkter og

bemærkninger til eksisterende EU-love og EU-initiativer ud over de formel-

le høringer.

Kommissionen har samtidig med meddelelsen lanceret nye Retningslinjer

for Bedre Regulering. Som noget nyt samles retningslinjerne for høringer,

evalueringer og konsekvensvurderinger heri.

Kommissionen vil øge kvaliteten af sine høringer og gøre dem mere gen-

nemsigtige. Interessenter skal kunne fremsætte deres synspunkter gen-

nem hele lovgivningsprocessen. Med ”køreplaner” og foreløbige konse-

kvensvurderinger vil interessenter få mulighed for at give feedback fra

starten af arbejdet med et nyt initiativ.

Der vil også blive iværksat offentlige høringer af 12 ugers varighed, når

der forberedes nye forslag, og når Kommissionen evaluerer og foretager

kvalitetskontrol af eksisterende lovgivning. Derudover vil der blive en

otte ugers høringsperiode for de forslag, som Kommissionen fremsætter,

hvor nationale parlamenter, borgere og interessenter kan komme med

feedback.

Endvidere vil Kommissionen indføre en fire ugers høringsperiode af de-

legerede retsakter. Udkast til delegerede retsakter vil være offentligt til-

gængelige på Kommissionens hjemmeside i fire uger parallelt med at de

tilgår medlemslandene.

Som følge af arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi vil der gælde

særlige procedurer for den traktatforeskrevne konsultation af parterne og

for konsultation af forslag til retsakter, der skal gøre partsaftaler binden-

de.

Bedre værktøjer og bedre politikker

Kommissionen vil med de nye Retningslinjer for Bedre Regulering sikre,

at alle konsekvenser af lovforslag analyseres.

Som noget nyt har Kommissionen indført en digital dimension i konse-

kvensvurderingerne. Nye lovforslag fra Kommissionen skal således vur-

deres ud fra, hvordan informations- og kommunikationsteknologi samt

internettet påvirker det problem, som lovforslaget har til hensigt at løse.

Lovforslag skal ligeledes være ”internet-parate”, og det skal undersøges,

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

4/19

om informations- og kommunikationsteknologi kan benyttes til at im-

plementere lovforslaget.

Retningslinjerne ledsages af en ”værktøjskasse” med konkrete redskaber

til at udarbejde konsekvensvurderinger.

Derudover vil Kommissionen anvende ”tænk småt først”-princippet med

henblik på at tage hensyn til vilkårene for små og mellemstore virksom-

heder i lovgivningen og undtage mikrovirksomheder for lovgivningen,

hvis dette giver mening og ikke kompromitterer de grundlæggende be-

skyttelsesniveauer.

Endvidere vil Kommissionen udarbejde en begrundelse til alle lovforslag

og delegerede retsakter, som beskriver formålet med forslaget og inde-

holder konklusionerne fra konsekvensanalysen.

Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse ændrer navn til Udvalg

for Forskriftskontrol. Udvalget får øget uafhængighed og til opgave at

vurdere kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser. Ifølge Kom-

missionens ”arbejdsmetode 2014-2019” skal udvalget godkende et udkast

til konsekvensanalyse, inden det sendes i inter-service konsultation internt

i Kommissionen. Som noget nyt skal udvalget også kontrollere kvaliteten

af evalueringer og kvalitetskontrol af eksisterende lovgivning.

Udvalget får i alt syv medlemmer. Udover en formand og tre interne med-

lemmer fra Kommissionen kommer enheden som noget nyt også til at

bestå af tre eksterne medlemmer, der vil blive ansat på tidsbegrænsede

vilkår. Ligeledes er det nyt, at alle i enheden ansættes på fuld tid og ikke

må være inddraget i andet politikarbejde i Kommissionen.

Kommissionen opfordrer de øvrige EU-institutioner til styrket samarbejde

om at fremme bedre regulering og henviser til Kommissionens forslag til

en ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning, som blev lanceret

samtidig med meddelelsen.

Opfriskning af eksisterende lovgivning (REFIT-programmet)

Kommissionen betoner vigtigheden af, at eksisterende lovgivning løbende

opdateres i takt med teknologiske og markedsmæssige udviklinger.

Kommissionen vil tilstræbe dette gennem evalueringer og kvalitetskontrol

af lovgivning.

Kommissionen understreger, at regelforenklingsprogrammet REFIT ikke

har til hensigt at deregulere, men derimod at sikre bedre lovgivning og

fjerne unødvendige byrder uden at kompromittere de grundlæggende be-

skyttelsesniveauer.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

5/19

Kommissionen vil gøre REFIT-programmet mere målrettet, gøre øget

brug af kvantificeringer, inddrage interessenter bedre gennem etablerin-

gen af en ny regelforenklings-platform samt forankre REFIT-programmet

centralt i Kommissionens årlige arbejdsprogram.

Kommissionen vil oprette en såkaldt regelforenklings-platform, der skal

hjælpe Kommissionen med at indsamle og vurdere forslag til regelforenk-

linger og byrdelettelser for erhvervslivet, som stammer fra EU-lovgivning

eller medlemslandenes implementering heraf.

Alle virksomheder, organisationer, interessenter mv. har mulighed for at

stille forslag til platformen om, hvordan lovgivning eller implementering

kan forbedres. Platformen vil behandle forslagene og på den baggrund

komme med konkrete forslag til Kommissionen.

Kommissionen vil besvare alle forslag fra platformen og systematisk for-

klare, hvordan den agter at følge op på dem. Kommissionen vil opfordre

medlemslandene til at besvare forslag på samme vis, når forslagene ved-

rører national implementering af lovgivning.

Platformen kommer til at bestå af to grupper – en regeringsgruppe og en

interessentgruppe. Regeringsgruppen består af én repræsentant på højt

niveau per medlemsland. Interessentgruppen består af 20 eksperter fra

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

samt erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, som vil

blive udpeget af Kommissionens første næstformand. Hver gruppe mødes

regelmæssigt. Én gang årligt afholdes et fælles møde med Kommissio-

nens første næstformand som formand, hvor aktiviteterne i platformen

skal diskuteres og evalueres.

Kommissionen kan samtidig konsultere platformen vedrørende emner i

relation til bedre reguleringsindsatsen og Kommissionens regelforenk-

lingsprogram (REFIT).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

6/19

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse medfører ikke i sig selv statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der omtales

imidlertid en række lovgivningsmæssige initiativer, som har til formål at

reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Ligeledes kan det i pak-

ken skitserede fremadrettede arbejde medvirke til at reducere de administra-

tive og erhvervsøkonomiske byrder yderligere.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 2. juni 2015.

Der er modtaget høringssvar fra AC-Akademikerne, Børsmæglerforeningen,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rederiforening, Finansrådet, Forbru-

gerrådet Tænk, FTF, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

LO, Realkreditforeningen samt Realkreditrådet.

AC-Akademikerne (AC) har givet høringsvar sammen med LO og FTF.

AC bakker op om Kommissionens formål med regelforenkling, som er at

opnå bedre resultater med færre omkostninger, hvilket vil bidrage til vækst

og jobskabelse i EU. AC støtter tiltag, som fremmer europæiske virksomhe-

ders konkurrenceevne.

AC er bekymret for, at øget brug af offentlige høringer af forslag vil til-

sidesætte de sociale parters særlige høringsret. AC støtter derfor Kommis-

sionens tilkendegivelse om, at der vil være særlige muligheder for de so-

ciale parter og betoner, at det er afgørende, at partnernes særlige rolle og

de særlige høringsregler respekteres.

AC er bekymret for oprettelsen af det nye Udvalg for Forskriftskontrol og

finder det kritisabelt, at en lille ekspertgruppe uden demokratisk mandat

tillægges så meget magt og får mulighed for at blokere positive nye initia-

tiver på bl.a. beskæftigelsesområdet.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

7/19

AC finder det vigtigt, at repræsentativitet indgår som et kriterium i forde-

lingen af pladser i Kommissionens nye regelforenklings-platform og øn-

sker at arbejdsmarkedets parter har mulighed for at have flere pladser.

AC vil gerne fremme tiltag, som gør livet nemmere for små virksomhe-

der, men mener ikke, at undtagelser er vejen frem, da man risikerer at

stille arbejdstagere i små og mellemstore virksomheder ringere. Det er

ifølge AC særligt problematisk, da små-og mellemstore virksomheder

udgør mere end 90 procent af virksomhederne i EU.

AC finder det vigtigt at slå fast, at der ikke kan være tale om overimple-

mentering, når det gælder minimumsdirektiver, da ideen med minimums-

direktiver er, at hvert enkelt medlemsland kan gå længere i lovgivningen

nationalt.

AC betoner, at man naturligvis ikke ønsker, at danske virksomheder ud-

sættes for urimelig konkurrence fra virksomheder i lande, der har lavere

beskyttelsesniveauer eller ikke håndhæver de gældende regler effektivt.

AC mener ikke, at løsningen er lavere beskyttelsesniveauer, men at der

arbejdes for en mere effektiv håndhævelse af reglerne og for et stadigt

stigende beskyttelsesniveau i overensstemmelse med Lissabontraktaten.

Børsmæglerforeningen (BMF) har afgivet høringssvar sammen med Fi-

nansrådet. Børsmæglerforeningen ser positivt på Kommissionens dagsor-

den om bedre regulering og er helt enig med Kommissionen i, at ny regu-

lering og revision af gældende lovgivning i alle mulige tilfælde bør søge

at fremme skabelsen af vækst og arbejdspladser i Europa. BMF finder, at

lovgivere bør fokusere på de områder, hvor regulering kan skabe mest

mulig værdi og støtter Kommissionens hensigt om, at EU bør være stor på

de store ting og mindre på de mindre ting.

BMF mener, at Kommissionen præcist identificerer behovet for gennem-

sigtighed og inklusion af interessenter i lovgivningsprocessen og hæfter

sig ved, at dette både omfatter regulering på øverste niveau og udarbej-

delsen af sekundære retsakter af mere specifik eller teknisk karakter, som

ofte har stor betydning for virksomhederne.

BMF fremhæver Kommissionens udmelding om, at regulering bør være

så simpel, effektiv, proportional og operationel som muligt, og BMF me-

ner, at den omfattende brug af delegerede retsakter bør begrænses med

henblik på at nå dette mål.

BMF bemærker, at Kommissionens appel til medlemslandene om at mi-

nimere indførelsen af yderligere nationale krav, når EU-retten implemen-

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

8/19

teres i national lovgivning, vil bidrage til at skabe mere ensartede vilkår

og lette grænseoverskridende aktiviteter i EU.

BMF mener, at principperne i bedre regulering ikke kun bør gælde for de

tre store EU-institutioner (Kommissionen, Parlamentet og Rådet), men for

alle regulerende myndigheder i EU og i medlemslandene inklusiv myn-

digheder, som har ansvaret for at udarbejde sekundære retsakter og hvis

lovgivningsproces er mindre gennemsigtig. Det gælder ifølge BMF sær-

ligt for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ES-

MA.

BMF finder det meget vigtigt, at lovgivningsprocessen for myndigheder,

som udarbejder sekundære retsakter, bliver mere transparent og åben over

for virksomhedernes synspunkter og BMF finder det afgørende med en

reel og konstruktiv dialog mellem lovgiver og interessenter på alle ni-

veauer, hvis formålet med bedre regulering skal nås.

Dansk Erhverv (DE) er overordnet set positive over Kommissionens fo-

kus på bedre regulering samt de fremskridt som pakken udgør i forhold til

at skabe et bedre regulatorisk klima i EU. DE finder det særligt positivt, at

konsekvensanalyser skal have en positiv vurdering fra Udvalget for For-

skriftskontrol, før konsekvensanalysen kan sendes i inter-service konsul-

tation i Kommissionen.

DE ser etableringen af én webportal til overvågning af hele lovgivnings-

cyklussen som et positivt skridt i forhold til involvering af erhvervslivet.

DE hilser samtidig de nye ’indledende konsekvensanalyser’ velkommen.

DE finder det særligt positivt, at interessenter får mulighed for at blive

hørt i forbindelse med delegerede og implementerende retsakter. DE hav-

de dog gerne set, at alle implementerende retsakter skulle igennem denne

høringsprocedure, samt at fristen var længere end 4 uger.

DE stiller sig spørgende over for de 8 ugers høringsfrist, som Kommissi-

onen vil give til at komme med kommentarer til fremlagt lovgivning,

hvorefter disse overbringes til Rådet og Parlamentet, da begge disse insti-

tutioner har egne processer til at indhente input.

DE finder det positivt, at Kommissionen fremadrettet pålægger sig selv at

give en særskilt begrundelse for alle forslag i henhold til principperne om

subsidiaritet og proportionalitet.

DE finder det positivt, at der sættes fokus på konsekvensvurderinger af de

ændringer, der foretages i lovforslag af Rådet og Parlamentet. DE så dog

gerne, at Kommissionen tog sit ejerskab for lovforslag mere alvorligt og

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

9/19

henviser til, at Kommissionen gennem hele lovgivningsprocessen har

mulighed for at trække deres forslag tilbage, hvis det efter omarbejdning

afviger markant fra det oprindelige forslag og formål.

DE forventer, at den danske regering vil arbejde for, at Rådet påtager sig

sin del af ansvaret for bedre lovgivning og herunder støtter konsekvens-

analyser foretaget efter at ændringer har fundet sted i Rådet, samt at tria-

logforhandlingerne bliver mere transparente.

DE finder det positivt, at Kommissionen vil styrke de konsoliderede tek-

ster, så det bliver nemmere for virksomhederne at forstå og benytte sig af

lovgivningen.

DE finder det særligt positivt, at Kommissionen vil gøre REFIT-

programmet mere inkluderende og ser etableringen af en regelforenk-

lings-platform et positivt skridt.

DE havde dog gerne set, at der havde været mere fokus på små, målrette-

de forenklinger af lovgivningen og finder det uklart, hvordan regelforenk-

lings-platformens anbefalinger skal omsættes til praksis i forhold til små

ændringer i større lovkomplekser. DE bemærker, at regelforenklings-

platformen derved risikerer at miste sin betydning og henviser til, at det

danske Virksomhedsforum for enklere regler har vist sin styrke ved, at

der er foretaget konkrete, målrettede ændringer på basis af de givne anbe-

falinger.

DE beklager, at der i arbejdet med implementering ikke sættes fokus på

brugen af implementeringsgrupper. DE har længe ønsket, at man styrker

bruger af implementeringsgrupper eller gør dem obligatoriske. DE henvi-

ser til, at regeringen over for Virksomhedsforum for enklere regler har

bekræftet, at man vil arbejde for dette, hvilket ikke er lykkedes.

Dansk Industri (DI) kvitterer for Kommissionens indsats for at følge sy-

stematisk op på regelforenklingsarbejdet i EU og finder, at regelforenk-

lingsprogrammet REFIT tjener et vigtigt formål til at skabe øget gennem-

sigtighed i EU og til at se eksisterende EU-lovgivning kritisk efter i søm-

mene.

DI forventer, at Kommissionens nye tiltag vil markere et paradigmeskifte

for regelforenklingsarbejdet i EU, hvilket kan tilgodese virksomhedernes

konkurrenceevne. DI anbefaler, at det konkrete regelforenklingsarbejde

generelt udvikles i tæt samarbejde med erhvervslivet.

DI finder, at for meget bøvl og administrative byrder i EU hæmmer vækst

og jobskabelse i Europa. DI anslår, at danske virksomheder årligt bruger

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

10/19

29,3 mia. kroner på at håndtere administrative byrder i form af efterlevel-

se af lovkrav. DI betoner, at over halvdelen af disse byrder (51 procent)

stammer fra EU-lovgivning, hvorved byrdefuld EU-lovgivning årligt ko-

ster danske virksomheder et to-cifret milliardbeløb.

DI mener, at der er behov for at skabe enklere regler og en langt mere

erhvervsvenlig lovgivning i både Danmark og i EU.

DI så gerne, at Kommissionen indfører en ny kvantitativ nettomålsætning

for reduktion af erhvervslivets byrder forbundet med EU-lovgivning. DI

har opfordret til at indføre en ny kvantitativ nettomålsætning om redukti-

on af de administrative byrder med 25 procent inden 2020. DI opfordrer

alternativt til, at regeringen arbejder for, at Kommissionen fastsætter re-

duktionsmål inden for specifikke lovgivningsområder i EU, hvilket kunne

knyttes til de ti områder, som Kommissionen har identificeret som de

mest byrdefulde i EU.

DI henviser til, at danske og internationale erfaringer viser, at der skal en

konkret byrdemålsætning til for at skabe det fornødne pres i embedsvær-

ket, hvis der for alvor skal opnås en forenkling af den eksisterende lov-

givning. DI fremhæver, at nye kvantitative målsætninger vil holde arbej-

det med forenkling af administrative byrder højt på den politiske dagsor-

den.

DI er særligt tilfreds med, at Kommissionen har ladet sig inspirere af det

danske Virksomhedsforum for enklere regler og nu også introducerer en

model på europæisk plan, som virksomheder og andre interessenter kan

indberette bøvlede regler og byrder til. DI henviser til de gode resultater i

Danmark og har store forventninger til den nye regelforenklings-platform.

DI bemærker, at det danske Virksomhedsforum for enklere regler ofte

kommer til kort, fordi indberettede byrder stammer fra EU-lovgivning.

DI opfordrer til, at den danske regering indretter den danske regelforenk-

lingsindsats, så eksempler på byrdefuld EU-lovgivning løbende sendes

direkte videre til den nye regelforenklings-platform. DI foreslår, at Virk-

somhedsforum for enklere regler inddrages systematisk i dette arbejde.

DI bemærker, at det tyder på, at Kommissionen udviser det nødvendige

mod til at indføre det såkaldte ’følg-eller-forklar’-princip, som er styrken

ved det danske Virksomhedsforum for enklere regler.

DI bemærker, at etableringen af den nye regelforenklings-platform er et

vigtigt skridt på vejen til at eliminere byrdefulde regler og procedurer i

EU. DI finder, at der fortsat er behov for at følge Kommissionens intenti-

oner helt til dørs og opfordrer den danske regering til at sætte et højt am-

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

11/19

bitionsniveau for det konkrete regelforenklingsarbejde i den nye regelfor-

enklings-platform samt sikre, at erhvervslivets interesser varetages bedst

muligt via en aktiv dansk repræsentation.

DI er tilfreds med, at Kommissionen i forbindelse med en ny inter-

institutionel aftale om bedre lovgivning vil lægge pres på Rådet og Par-

lamentet for at indføre systematiske konsekvensvurderinger af deres væ-

sentligste ændringsforslag. DI bemærker, at det for ofte ses, at byrdefulde

krav og regler rettet mod erhvervslivet lukkes ind ad bagdøren undervejs i

lovprocessen i EU. DI mener, at der er behov for, at alle forhandlinger i

Rådet og Parlamentet baseres på et fuldt oplyst grundlag, så nye æn-

dringsforslag, der påfører erhvervslivet uhensigtsmæssige byrder, fjernes i

tide.

DI mener, at det er et demokratisk problem, at der i dag ikke er et til-

strækkeligt fokus på at gå konsekvenserne af nye ændringsforslag fra Rå-

det og Parlamentet systematisk efter i sømmene og betoner, at man med et

mere oplyst grundlag ville undgå, at erhvervslivet rammes af unødvendi-

ge byrder, som er ude af proportioner med lovens hensigt. DI mener, at

konsekvensvurderinger i Rådet og Parlamentet som minimum bør inde-

holde en vurdering i forhold til proportionalitet og subsidiaritet.

DI opfordrer den danske regering til at arbejde for, at Rådet påtager sig

det nødvendige ansvar for at indføre konsekvensvurderinger af ændrings-

forslag i forbindelse med forhandlinger om den kommende inter-

institutionelle aftale om bedre lovgivning.

DI opfordrer til, at den danske EU-høringsproces justeres, så Folketinget

og danske interessenter inddrages rettidigt.

DI fremhæver aktionærrettighedsdirektivet som et eksempel på et forslag,

hvor der mangler konsekvensvurderinger af de mange vidtgående æn-

dringsforslag, som Parlamentet har introduceret i forhandlingerne.

DI finder det uklart, om Kommissionens indførelse af en høringsperiode

på 8 uger efter et forslag er fremsat, vil betyde, at forhandlingerne først

kan begyndes efter denne periode. DI finder under alle omstændigheder,

at det giver anledning til at tilpasse den danske EU-beslutningsprocedure.

DI lægger vedrørende Kommissionens nye Udvalg for Forskriftskontrol

vægt på, at det nye organ bevarer uafhængigheden og anbefaler, at orga-

nets henstillinger om forbedring af mangelfulde konsekvensvurderinger

får stor vægt. DI så dog gerne, at organet fik mere vidtgående beføjelser,

så ufuldstændige konsekvensvurderinger fremover ikke så dagens lys.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

12/19

Danmarks Rederiforening (DRF) er generelt positiv for udformningen af

Kommissionens meddelelse.

DRF kan tilslutte sig meddelelsens formål om at styrke gennemsigtighe-

den, opmærksomheden og den vidensbaserede tilgang til udarbejdelse af

forslag til ny EU-regulering. DRF deler Kommissionens ambition om, at

eventuelle nye EU-initiativer samt bedre reguleringsinitiativer ikke med-

fører yderligere administrative byrder.

DRF bemærker, at man over de seneste år har oplevet flere eksempler på

overregulering og unødvendig administration. DRF fremhæver processen

vedrørende den nye Single Window-platform, som er den fremtidige plat-

form for kommunikation med myndighederne i forbindelse med et skibs

ankomst og afgang til en havn, samt aktionærrettighedsdirektivet som

eksempler på lovgivning, som ville have nydt godt af bedre regulerings-

initiativet. DRF opfordrer Kommissionen til at udføre en ex-post analyse

af de unødvendige udfordringer, disse direktiver indfører.

DRF kan tilslutte sig etableringen af en regelforenklings-platform og hen-

viser til de gode erfaringer i det danske Virksomhedsforum for enklere

regler. DRF mener, at Danmark bør stille med en stærk kandidat til regel-

forenklings-platformen, som har et solidt kendskab til processerne og

arbejdet i det danske Virksomhedsforum for enklere regler.

DRF finder det positivt, at Kommissionen gennemfører et ’følg-eller-

forklar’-princip med inspiration fra det danske Virksomhedsforum for

enklere regler.

DRF finder det positivt, at tre af medlemmerne i Kommissionens Udvalg

for Forskriftskontrol udpeges uden for Kommissionen, samt at der nu

også skal ske en vurdering af eksisterende EU-lovgivning. DRF havde

dog gerne set en fuldstændig uafhængighed, således at alle medlemmer

udpeges uden for Kommissionen.

DRF støtter, at meddelelsen nævner, at overimplementering af EU-regler

skal undgås. DRF finder, at et vigtigt redskab til at undgå overimplemen-

tering er det nye krav fra vækstaftalen 2014 om, at alle danske ministerier

ved udarbejdelse af ny, erhvervsrelevant regulering skal vurdere regule-

ringens erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Finansrådet har afgivet høringssvar sammen med Børsmæglerforeningen.

Høringssvaret er gengivet ovenfor.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

13/19

Forbrugerrådet Tænk (FBR) påpeger, at Kommissionens pakke om bedre

regulering har stor betydning for ikke kun virksomhederne, men også

forbrugerne.

FBR præciserer, at ingen kan være imod bedre regulering eller for ”unød-

vendige” administrative byrder, men giver udtryk for bekymring ud fra

tidligere erfaringer. FBR fremfører, at man tidligere har måttet minde om,

at bedre regulering ikke må bruges som skalkeskjul for at fjerne forbru-

gerbeskyttelsesregler.

FBR hæfter sig ved, at skiftende danske regeringer har udtalt, at bedre

regulering skal ske ud fra en balanceret og integreret tilgang, der ikke

forringer beskyttelsen af miljøet og forbrugerne.

FBR finder det vigtigt, at den nye regelforenklings-platform ikke kun

kommer til at dreje sig om input fra erhvervslivet, ligesom det er vigtigt,

hvem der afgør, hvad der er byrdefuldt eller ej. FBR finder det interes-

sant, hvem der bliver medlemmer af ekspertgruppen og finder det afgø-

rende, at civilsamfundet bliver bredt repræsenteret.

FBR finder, at der er mange fine løfter i Kommissionens meddelelse og

konkluderer foreløbigt, at det bliver afgørende, hvordan den nye politik

udmøntes. FBR bemærker, at sporene fra tidligere skræmmer.

FBR finder det bekymrende, at der allerede nu er tegn på, at forbruger-

lovgivning forsinkes eller standses og nævner eksempelvis nye tiltag ved-

rørende cirkulær økonomi og emner indenfor fødevare- og kemiområdet.

FBR finder det bekymrende, at Kommissionen taler om overregulering,

hvis en medlemsstat overvejer at lovgive udover EU-lovgivningens mi-

nimum.

FBR finder det vigtigt, at Kommissionens begrundelse for iværksættelse

af bedre reguleringsdagsordenen ikke kommer til at give bagslag, således

at borgerne ikke længere kan genkende deres bekymringer og interesser i,

hvad EU leverer i fremtiden.

FTF har givet høringssvar sammen med AC-Akademikerne og LO. Hø-

ringssvaret er gengivet ovenfor.

Kommunernes Landsforening (KL) er overordnet positiv overfor, at EU

tager hul på drøftelsen om, hvordan EU kan lave bedre regulering, hvor

der lægges op til at øge gennemsigtigheden i EU-lovgivningsprocessen,

forbedre kvaliteten af lovgivningen og effektivisere den eksisterende EU-

lovgivning.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

14/19

KL bemærker, at lokale myndigheder spiller en central rolle i forbindelse

med at sikre opfyldelsen af de politiske mål fastsat af EU, idet danske

kommuner ofte er den myndighed, som implementerer EU-lovgivning i

praksis. KL nævner som eksempler jobskabelse, energieffektivitet og

klimaændringer. KL finder det afgørende, at kommunerne får mulighed

for at tilpasse politikken til den lokale virkelighed uden, at EU-

reguleringen skaber unødig administration eller restriktioner.

KL finder det afgørende, at den kommunale dimension bliver en del af

EU’s politikudvikling og lovgivning, hvilket betyder, at samtlige institu-

tioner i EU bør tage den kommunale dimension med i overvejelserne, når

der forberedes ny lovgivning eller politikker i forbindelse med implemen-

teringen og udarbejdelsen af ny regulering eller ved gennemgangen af

eksisterende lovgivning. KL mener, at der i Kommissionens meddelelse

mangler en konkretisering af, hvordan Kommissionen vil gøre dette, og at

det er uklart, hvilke retningslinjer der skal være gældende for vurderingen

af nærhedsprincippet.

KL finder det afgørende, at både Rådet og Parlamentet forholder sig til

nærheds- og proportionalitetsprincipperne, hvis de to institutioner påtæn-

ker væsentlige ændringsforslag i forbindelse med lovgivningen.

KL finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en ny inter-

institutionel aftale for bedre lovgivning, hvor der lægges op til, at både

Rådet og Parlamentet skal forpligte sig til at foretage konsekvensanalyser,

hvis de to institutioner foretager væsentlige ændringer under lovgivnings-

processen.

KL finder, at der bør opstilles meget klare regler for, hvornår Rådet og

Parlamentet skal lave konsekvensanalyser, og at der bør afsættes de rette

ressourcer til dette.

KL er positiv over for Kommissionens forslag om, at det i første omgang

skal prioriteres at forenkle eksisterende lovgivning frem for at tage nye

lovgivningsinitiativer, samt at der lægges op til analyse og evaluering i

hele lovgivningsprocessen.

KL finder det positivt, at Kommissionen ønsker klarere kriterier for,

hvornår Kommissionen skal anvende delegerede retsakter, og hvornår

Kommissionen skal bruge gennemførelsesretsakter. KL finder det også

positivt, at Kommissionen foreslår, at de kan konsultere interessenter, før

der fremsættes forslag til delegerede retsakter og opfordrer til, at denne

praksis gøres gældende på alle områder.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

15/19

Kl finder det ønskeligt, at Kommissionen skaber større åbenhed om pro-

cedurerne for sin brug af ekspertgrupper herunder udvælgelsesprocedu-

rerne for nedsættelsen af disse grupper. KL bemærker, at det lokale ni-

veau ofte ikke er repræsenteret i ekspertgrupperne. KL foreslår, at det bør

være et krav, at Kommissionen informerer offentligt om de ekspertgrup-

per, som Kommissionen nedsætter og at der sikres en mere balanceret

sammensætning af ekspertgrupperne.

KL finder det positivt, at Kommissionen vil stramme kontrollen med kva-

liteten af konsekvensanalyserne. KL finder det på det nuværende grund-

lag ikke muligt at vurdere, om Udvalg for Forskriftskontrol vil bidrage til

at opnå de ønskede formål. KL bemærker, at det ikke er klart beskrevet,

hvilke beføjelser udvalget får, og hvordan det sikres uafhængighed samt

at der ikke er forelagt et budget for udvalget.

KL finder det uheldigt, at der i Kommissionens ledsagende ’værktøjskas-

se’ for bedre regulering ikke nævnes, at det i forbindelse med konse-

kvensvurderinger kan være nødvendigt at se på lovgivningens konsekvens

i forhold til den offentlige sektor.

KL bemærker Kommissionens ønske om at underlægge de europæiske

sociale parters aftaler en konsekvensanalyse, før de præsenteres for Rådet

til beslutning. KL bemærker ligeledes, at det er vigtigt at dette ikke bliver

en glidebane, som underminerer de sociale parters autonomi. KL mener,

at disse konsekvensanalyser kun bør forholde sig til, hvorvidt aftalen er i

overensstemmelse med EU’s kompetencer, at parternes repræsentativitet

er i orden, og at aftalen er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser effektiv regulering som en grundlæg-

gende forudsætning for vækst, og den fælles EU-lovgivning som afgøren-

de for lige konkurrencevilkår på det europæiske marked. L&F mener, at

der bør være klarhed over konsekvenserne af ny lovgivning, og at regler-

ne bør være enkle. L&F bakker op om Kommissionens mål om at forbed-

re EU-lovgivningen.

L&F finder det positivt, at Kommissionen fremover vil fokusere mere på

at forbedre eksisterende lovgivning i stedet for at skabe ny lovgivning.

L&F finder det værdifuldt, at Kommissionen vil arbejde for større åben-

hed i relation til det europæiske lovgivningsarbejde.

L&F understreger, at større åbenhed hverken bør føre til overvældende

nye bureaukratiske processer, eller til at EU bliver handlingslammet. L&F

finder, at fokus bør være på at finde den rette balance mellem forbedring,

transparens, inklusion og handlekraft.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

16/19

L&F ser bedre regulering som en afgørende dagsorden og støtter den en-

tydigt. L&F finder det afgørende, at regelforenklingsarbejdet leder til

konkrete lettelser for landmænd og virksomheder i fødevareklyngen.

L&F udtrykker stor opbakning til oprettelsen af regelforenklings-

platformen og henviser til den store succes med det danske Virksomheds-

forum for enklere regler. L&F forventer et konstruktivt og udbytterigt

arbejde og understreger, at arbejdet skal lede til konkrete lettelser for

virksomhederne.

L&F bakker op om, at en uafhængig instans kan bidrage med øget viden

og troværdighed i forbindelse med konsekvensvurderinger af lovgivning

og opfordrer til, at en lignende instans oprettes i Danmark i forbindelse

med implementering af EU-lovgivning. L&F finder det afgørende, at vur-

deringerne fra denne instans får reel betydning og finder, at det bør sikres,

at vurderingerne er obligatoriske og forelægger så betids, at de kan indgå i

udarbejdelsen af det endelige kompromis mellem Parlamentet, Kommis-

sionen og Rådet.

L&F bakker op om Kommissionens ’følg-eller-forklar’-princip, hvorefter

medlemsstaterne tilskyndes til ikke at foretage overimplementering og at

forklare hvorfor, hvis de gør.

L&F støtter Kommissionens ønske om, at EU-reglerne skal være imple-

menteret rigtigt og håndhævet på tværs af Unionen. L&F finder, at uhen-

sigtsmæssig overimplementering vil hæmme konkurrenceevnen for det

enkelte medlemsland og for EU som helhed, samt at uens implementering

vil betyde en konkurrenceforvridning på tværs af medlemslandene.

L&F finder det vigtigt, at der i bestræbelserne på at minimere konkurren-

ceforvridning ikke kun er fokus på overimplementering men også på un-

derimplementering i nogle medlemslande.

L&F fremsætter en række forslag til mere ensartet og meningsfuld im-

plementering af EU-regulering, hvilket omfatter øget brug af resultattav-

ler af medlemslandenes implementering, mere målrettet anvendelse af

benchmarking af rettidig og korrekt implementering, samt at Kommissio-

nens i forbindelse med direktivbaseret lovgivning gør brug af implemen-

teringsgrupper.

LO har afgivet fælles høringssvar sammen med AC- Akademikerne og

FTF. Høringssvaret er gengivet ovenfor.

Realkreditforeningen (RKF) roser Kommissionen for at have påtaget sig

denne selvransagende opgave, som er et prisværdigt og nødvendigt initia-

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

17/19

tiv, men som også kræver en voldsom kursændring, før det bliver til vir-

kelighed.

RKF finder det afgørende, at EU holder sig til at forestå den lovgivning,

hvor EU kan gøre en positiv og uundværlig forskel i alle medlemslande.

RKF finder, at initiativer møntet på enkelte medlemsstater ikke nødven-

digvis gør gavn i de øvrige, og så bør EU lade sådan regulering ligge.

RKF bemærker, at dette ikke sker, men at der tværtimod ofte ses detailre-

gulering på direktivniveau, som ikke giver mening i alle medlemsstater.

RKF finder, at fokus på denne problematik vil være et velkomment og

vigtigt bidrag til at højne lovkvaliteten i EU.

RKF peger på, at harmoniseringsniveauet stiger, hvilket gør implemente-

ringen i eksisterende lovgivning vanskelig og meget lidt overskuelig og

begrundet. RKF finder, at meget detaljeret lovgivning på områder, der

allerede er tæt reguleret nationalt, bidrager til, at det bliver svært at gen-

nemskue, hvad der gælder, og hvorfor der er behov for EU-lovgivning.

RKF opfordrer til, at der tænkes nøje over, hvilket harmoniseringsniveau

der er behov for. RKF nævner EU’s Boligkreditdirektiv som eksempel.

RKF finder det vigtigt at inddrage interessenter og at der gennemføres

konsekvensvurderinger så tidligt i lovgivningsprocessen som muligt.

RKF bemærker, at enkel, målrettet og tilgængelig regulering og viljen til

at se på hensigtsmæssigheden af eksisterende lovgivning også er væsent-

lig at holde sig for øje for Parlamentet.

Realkreditrådet (RKR) hilser det velkomment, at Kommissionen har fo-

kus på bedre regulering på EU-niveau. RKR finder, at øget inddragelse af

interessenter i løbet af beslutningsprocessen og fokus på analyse af kon-

sekvenserne af lovgivningen er vigtige elementer.

RKR finder det positivt, at der i Kommissionens pakke indgår initiativer

for regulering på teknisk niveau herunder delegerede retsakter. RKR fin-

der dog omfanget af den nye åbenhed i den forbindelse svær at vurdere,

da der lægges op til en række undtagelser.

RKR anser den tekniske regulering for en særlig udfordring, da den er

meget omfattende, har stor detaljegrad og er udenfor politisk kontrol, selv

om den kan indeholde politiske valg. RKR ser gerne, at Kommissionens

intentioner om at sikre bedre regulering og reducere de administrative

byrder ikke kun bliver en øvelse for den primære lovgivning, men at prin-

cipperne også bliver gældende for den tekniske regulering.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

18/19

RKR opfordrer til, at man fra dansk side sætter fokus på aspektet med

lovgivning på teknisk niveau i det videre arbejde med Kommissionens

meddelelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred opbakning til Kommissionens indsats

under REFIT-programmet. Flere medlemsstater ønsker yderligere initiativer

på området, eksempelvis i form af en kvantitativ målsætning for regelforenk-

lingen og en fælles uafhængig konsekvensvurderingsenhed for Kommissio-

nen, Europa-Parlamentet og Rådet.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen.

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.

Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende

indsats for smart regulering, der resulterer i en forenkling af EU-

reguleringen og reduktion af unødige administrative byrder.

Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive

reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grund-

læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på ar-

bejdsmiljøområdet, således at virksomheders størrelse som udgangspunkt

ikke bør have indflydelse på, hvilke regler de er omfattet af.

Regeringen støtter, at smart regulering sker ud fra en balanceret tilgang

og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i regule-

ringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deres

efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse.

Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere regulerings-

mæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et styrket fokus

på interessenterne og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring

af Kommissionens høringsprocedurer og systematisering af Kommissio-

nens feedback til interessenterne. Det er imidlertid regeringens holdning,

at alle interessenter bør inddrages på lige fod i Kommissionens hørings-

processer.

Regeringen støtter i den sammenhæng, at der etableres en regelforenk-

lings-platform med inddragelse af interessenterne samt, at forslagene her-

fra skal være omfattet af et ”følg-eller-forklar”-princip.

kom (2015) 0215 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

19/19

Regeringen er endvidere opmærksom på forslaget fra en gruppe af med-

lemslande, der bl.a. indeholder et forslag om en fælles uafhængig konse-

kvensvurderingsenhed. Regeringen er enig i behovet for bedre konse-

kvensvurderinger, men den nærmere udformning heraf bør overvejes.

Regeringen hilser Kommissionens nye samlede, egne retningslinjer for

Kommissionens interne arbejde med bedre regulering velkommen og

hæfter sig ved, at Kommissionen blandt andet introducerer en digital di-

mension i sine retningslinjer for udarbejdelse af konsekvensvurderinger.

Regeringen hilser Kommissionens årlige REFIT-resultattavle velkommen

og opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at kvantificere opgørelsen af

resultaterne, så resultaterne giver det bedst mulige overblik over fremdriften

i REFIT-programmet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.