Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2015) 0215 Bilag 2
Offentligt
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
Erhvervs- og Vækstministeriet
samt
7. juni 2015
Dok. 149872/BF
Bedre regulering
Erhvervs- og Vækstministeriet har i e-mail af 20. maj 2015 sendt Kommissionens Meddelelse
”Better regulation for better results – An EU agenda”, COM(2015) 215 af 19. maj 2015, i hø-
ring.
Denne meddelelse blev fremsendt på dansk efter den engelske udgave, der var ledsaget af 6
supplerende vigtige (engelske) dokumenter på tilsammen flere hundrede sider.
Forbrugerrådet Tænk er opmærksom på, at der er opstillet tidsfrister for forelæggelse af
grund- og nærhedsnotater til Folketinget, men skal på pege, at Kommissionens ”større pak-
ke” om den fremtidige ”måde at arbejde på på europæisk plan” er af stor betydning for ikke
kun virksomhederne, men også forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk har derfor noteret sig, at Erhvervs- og Vækstministeriet samme dag
udtalte, at ” Kommissionen er stærkt inspireret af det danske Virksomhedsforum for enklere
regler, som siden 2012 har leveret konkrete resultater til gavn for dansk erhvervsliv”. Ligele-
des vurderede Dagbladet Børsen, at ”virksomhederne vil få større indflydelse på den kom-
mende EU-lovgivning bl.a. gennem den foreslåede REFIT stakeholder platform.”
Indledningsvis skal Forbrugerrådet Tænk præcisere, at ingen kan være imod bedre regule-
ring eller for ”unødvendige” administrative byrder, men vores erfaring med mange års drøf-
telser af Ministerrådets forskellige forslag til bedre regulering betyder, at vi umiddelbart
bliver bekymrede.
Vi har over tid måttet minde om, at bedre regulering ikke må bruges som skalkeskjul for at
fjerne forbrugerbeskyttende regler. I en række konkrete tilfælde har vi påpeget, at de regler,
som erhvervslivet har ønsket fjernet i EU, var vigtige forbrugerregler. Det var muligt, at reg-
ler af erhvervslivet blev betegnet som ”byrder”, men det viste sig undertiden, at de pågæl-
dende regler var vedtaget i EU - efter høring af alle interessenter og efter indgående konse-
kvensanalyser.
Skiftende regeringer har derfor – bl.a. på Forbrugerrådet Tænks opfordring – ved tidligere
lejligheder udtalt, at bedre regulering skal ske ud fra en balanceret og integreret tilgang, der
ikke sænker beskyttelsen for miljøet og forbrugerne.
Det nuværende system, hvor Virksomhedsforum udarbejder ”et katalog med forenklingsfor-
slag” i samarbejde med regeringen og fremsender dette til EU, er ændret i forhold til tidlige-
re, hvor forslagene blev sendt i høring hos interessenter, herunder Forbrugerrådet Tænk. Det
er vanskeligt at forstå, at der ikke høres bredt over disse forslag, i betragtning af at Virksom-
hedsforum (kun) består af arbejdsmarkedets parter og ”forenklingseksperter”.
Den foreslåede platform, som virksomhederne kan indgive deres forslag til, er allerede be-
sluttet. Det er imidlertid vigtigt, at det ikke kun kommer til at dreje sig om input fra er-