Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2015) 0337 Bilag 1
Offentligt
1548443_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner, ”kvotehandelsdirektivet”, KOM(2015) 337
Notatet oversendes desuden til Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg.
KOM 337/15
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til revision af kvotehandelsdirektivet
for perioden efter 2020. Forslaget medfører en ændring af loftet ov er den
samlede kvotemængde for at tilpasse direktivet til målsætningerne
vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014 om interne
drivhusgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. For
at opfylde målet på 40 pct. omkostningseffektivt besluttede Det
Europæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af kvotehandelsdirektivet ,
skal reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005.
Forslaget medfører desuden ændringer til fordelingen af den samlede
kvotemængde med oprettelsen af en moderniseringsfond (2 pct. af den
samlede kvotemængde) og udvidelse af innovationsfonden (NER300)
med 400 mio. kvoter. EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til
beskyttelse af industrien mod udflytning af produktion fra EU (såkaldt
CO
2
-lækage) ændres væsentligt. Der indføres nye kriterier for beregning
af hvilke sektorer, der vurderes som værende i risiko for CO
2
-lækage.
Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af nuværende
dansk ret, der implementerer kvotehandelsdirektivet. Forslaget vil
desuden potentielt medføre økonomiske konsekvenser, særligt på grund
af ændringer i reglerne for gratistildeling af hensyn til risiko for CO
2
-
lækage.
1
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0002.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
Danmark støtter kvotehandelssystemet som det centrale instrument til
EU’s fælles regulering af drivhusgasudledningerne. Danmark lægger
vægt på, at kvotehandelssystemet styrkes gennem strukturelle reformer .
Danmark støtter desuden en smidig administration af
kvotehandelssystemet uden unødige administrative omkostninger, der
bl.a. kan sikre, at administrationen af kvoteregistret er sikker og
brugervenlig. Regeringen vil undersøge forslaget nærmere med henblik
på at tage stilling til forslaget.
2. Baggrund
EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – 20-20-20
målene om 20 pct. reduktioner i drivhusgasudledningerne, 20 pct.
vedvarende energi og 20 pct. energieffektivisering – udløber i 2020.
Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelsen om en
ramme for klima- og energipolitikken i perioden 2021-2030. På baggrund
af denne meddelelse vedtog Det Europæiske Råd i oktober 2014 en
ramme for klima- og energipolitikken frem mod 2030. 2030-rammen
indeholder som et centralt element et bindende mål om intern reduktion
af drivhusgasudledninger i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.
For at opnå dette mål omkostningseffektivt vedtog Det Europæiske Råd i
oktober 2014, at sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem skal
reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens
sektorerne uden for EU’s kvotehandelssystem skal reducere
udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det Europæiske Råd
angav desuden en række overordnede principper for reduktionsindsatsen
i sektorerne omfattet af kvotehandelssystemet. Forslaget om ændring af
kvotehandelsdirektivet skal implementere de målsætninger og principper
for reduktionsindsatsen i de kvoteomfattede sektorer, som Det
Europæiske Råd vedtog i oktober 2014.
Kommissionen har ved KOM(2015) 337 af 15.07.2015 fremsat forslag om
ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive
emissionsreduktioner og investeringer i kulstoffattige teknologier.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 (1) og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslagets centrale dele ændrer kvotehandelsdirektivet på følgende
måde:
Den samlede kvotemængde i Fællesskabet
For at opnå den fastsatte interne drivhusgasreduktion i EU på mindst 40
pct. i 2030 ændres den årlige lineære reduktionsfaktor af det samlede
kvoteloft fra 1,74 pct. til 2,2 pct. fra 2021 og fremover.
Auktionering af kvoter
OG KLIMAMINISTERIET
2
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0003.png
Som udmøntning af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014,
om at andelen af auktioneringskvoter ikke må falde, fastsætter forslaget,
at andelen af auktioneringskvoter er 57 pct. fra 2021 og fremover.
2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på
oprettelse af en fond (Moderniseringsfonden) til forbedring af
energieffektivitet og modernisering af energisystemerne i bestemte
medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Letland, Litauen,
Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet).
Forslaget ændrer fordelingen af den samlede resterende kvotemængde,
der skal auktioneres (altså 55 pct. af den samlede kvotemængde) blandt
medlemslandene, således at 90 pct. heraf fordeles på baggrund af andele
af de verificerede emissioner i 2005 eller gennemsnittet i perioden 2005 -
2007 (højeste tal) i stedet for 88 pct. som under det eksisterende direktiv.
Basisåret for de verificerede emissioner til beregning af andelene er
uændret. De resterende 10 pct. af de 55 pct. af den samlede
kvotemængde fordeles blandt bestemte medlemsstater (Bulgarien,
Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen,
Ungarn, Malta, Polen, Portugal) af hensyn til solidaritet og vækst som
under det nuværende direktiv med den ændring, at Belgien, Sverige,
Luxembourg og Italien ikke længere er blandt de tilgodesete
medlemsstater. Danmark får hverken før eller efter ændringen andel i de
10 pct.
Den nuværende omfordeling af 2 pct. af auktionskvotemængden til
medlemslande, hvis drivhusgasemissioner lå mindst 20 pct. under deres
emissioner i de respektive gældende basisår fjernes med forslaget.
Denne bestemmelse omfattede Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn,
Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet.
Med forslaget overføres 250 mio. af de kvoter, som medlemsstaterne
afsætter i den markedsstabiliserende kvotereserve til en
fællesskabsreserve til brug for gratiskvotetildeling til nytilkomne anlæg og
væsentlig produktionsforøgelse. Denne fællesskabsreserve tilføres
herudover yderligere et ikke nærmere angivet antal kvoter, som ikke
tildeles industrien op til 2020, og derfor ifølge de gældende regler skulle
have været overført til den markedsstabiliserende kvotereserve. Med
disse to overførsler tilføres kvotebelagte anlæg ekstra gratiskvoter , mens
medlemsstaternes auktionskvotepulje reduceres.
Tabel 1 i afsnit 7 søger at illustrere den ovennævnte fordeling af
kvotemængden.
Medlemsstaternes anvendelse af auktioneringsprovenu
Forslaget tilføjer tre punkter til den nuværende liste over områder, som
medlemsstaterne bør anvende mindst 50 pct. af auktioneringsprovenuet
på. Disse nye områder er: 1) økonomiske foranstaltninger i
overensstemmelse med statsstøttereglerne til gavn for sektorer eller
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
3
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0004.png
undersektorer, der er i risiko for CO
2
-lækage på grund af indirekte
omkostninger som følge af omkostninger i forbindelse med
drivhusgasudledninger, der overvæltes i elpriserne. 2) Finansiering af
klima-tiltag inklusive klimatilpasning i sårbare tredjelande. 3)
Opkvalificering og re-allokering af arbejdskraft som led i overgangen til en
lavemissionsøkonomi.
Midlertidige regler for harmoniseret gratistildeling af kvoter
Produktionsbenchmarks
Forslaget ændrer bestemmelserne for fastsættelse af de
produktionsbenchmarks, der afgør, hvor mange gratiskvoter de enkelte
anlæg får pr. produceret ton. De nuværende benchmarks for hver sektor
er fastsat på baggrund af gennemsnittet af de 10 pct. mest effektive
anlæg i den pågældende sektor i 2007-2008. For at afspejle den
teknologiske udvikling siden 2007-2008 foreslås de nuværende
benchmarks justeret på baggrund af tre kategorier: Standard, høj eller
lav. Som udgangspunkt justeres alle produktionsbenchmarks med en
standard 1 pct. årlig reduktion fra 2008 til midten af den pågældende
femårige periode for gratistildeling (2023 for perioden 2021-2025 eller
2028 for perioden 2026-2030). For sektorer, som kun opnår en reduktion
af drivhusgasintensiteten på under 0,5 pct. årligt , sættes
reduktionsfaktoren ned til 0,5 pct. For sektorer , som opnår en reduktion af
drivhusgasintensiteten på over 1,5 pct. årligt forbedringsgrad , øges
reduktionsfaktoren til 1,5 pct. Kommissionen foretager vurderingen af
sektorernes forbedringsgrader i lyset af data, som medlemsstaterne skal
fremsende til Kommissionen senest d. 30. september 2018 .
For at sikre bedre overensstemmelse mellem tildelte kvoter og den
faktiske produktion, skal kvotetildeling i perioden 2021-30 ske i to
femårige perioder fremfor otte år i perioden 2013-2020.
Maksimalt niveau af gratiskvoter (reduktionsfaktor)
Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om, at andelen af
auktionerede kvoter ikke må falde, er der sat et loft for den maksimale
mængde gratiskvoter. Hvis dette loft ikke nås i et år, skal den
overskydende mængde gratiskvoter anvendes til at forhindre reduktioner i
gratistildelingen i senere år. I tilfælde af at den maksimale mængde
gratiskvoter nås, skal gratistildelingen justeres på en ensartet måde på
tværs af sektorerne.
Fællesskabsreserve
Ligesom i perioden 2013-20 afsættes der i perioden 2021-30 kvoter i en
fællesskabsreserve til nytilkomne anlæg.
I perioden 2021-30 skal reserven til nytilkomne anlæg ifølge forslaget
tilføres uallokerede kvoter fra årene frem til 2020, ligesom der afsættes
250 mio. kvoter fra EU’s markedsstabiliserende kvotereserve.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
4
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0005.png
Som noget nyt kan kvoter fra fællesskabsreserven til nytilkomne også
tildeles ved væsentlig produktionsforøgelse. Dette er en ændring ift. de
gældende regler, hvor der kun kan tildeles ekstra kvoter ved en
kapacitetsforøgelse.
Udfasning af gratiskvoter
Forslaget fjerner den nuværende formulering om udfasning af visse
gratiskvoter i 2027. Alle anlæg, som ikke kommer på listen over sektorer
der vurderes som værende i risiko for CO
2
-lækage, jf. beskrivelse
nedenfor, tildeles 30 pct. kvoter ift. benchmarks indtil 2030.
Foranstaltninger til støtte i tilfælde af CO
2
-lækage
De nuværende kriterier for tildeling af gratiskvoter i tilfælde af CO
2
-
lækage fjernes med forslaget. I forslaget vurderes en sektor eller
undersektor at være i risiko for CO
2
-lækage, hvis produktet af at gange
sektorens udenrigshandelsintensitet med udledningsintensiteten
overstiger 0,2. Udenrigshandelsintensitet defineres som forholdet mellem
sektorens værdi af eksport plus import til og fra tredjelande og den
samlede omsætning plus import i det Europæiske Økonomiske Område.
Udledningsintensitet defineres som udledninger i kg CO
2
divideret med
bruttoværditilvækst (i Euro). Vurderes en sektor eller undersektor at være
i risiko for CO
2
-lækage, tildeles der gratiskvoter svarende til 100 pct. af
de fastsatte produktionsbenchmarks.
Sektorer eller undersektorer, hvor resultatet af ovenstående beregning er
over 0,18, kan vurderes som værende i risiko for CO
2
-lækage på
baggrund af en kvalitativ vurdering baseret på reduktionspotentialer,
markedskarakteristik og profitmargener.
Øvrige sektorer vurderes ikke at være i risiko for CO
2-
lækage og tildeles
gratiskvoter svarende til 30 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.
Sektorerne defineres på baggrund af NACE-4 koder. Kommissionen skal
inden 31. december 2019 udarbejde en liste over sektorer, der vurderes
som værende i risiko for CO
2
-lækage baseret på data fra de tre seneste
kalenderår.
Ændringen af kriterierne for tildelingen af gratiskvoter sker blandt andet
af hensyn til Det Europæiske Råds beslutning om, at andelen af
auktioneringskvoter ikke må falde. Dette medfører, at der er et loft over
den samlede mængde gratiskvoter, hvilket nødvendiggør en mere
fokuseret tilgang, hvor færre sektorer modtager den høje andel af
gratiskvoter. Kommissionen vurderer, at ca. 6,3 mia. gratiskvoter vil blive
tildelt i perioden 2021-2030.
Ovenstående kriterier er en ændring i forhold til de nuværende, hvor en
sektor vurderes at være i risiko for CO
2
-lækage, enten hvis omkostninger
forbundet med kvotehandelsdirektivet udgør mindst 5 pct. af
bruttoværditilvæksten og udenrigshandelsintensiteten overstiger 10 pct.,
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
5
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0006.png
eller hvis omkostningerne alene udgør mindst 30 pct. , eller
udenrigshandelsintensiteten alene overstiger 30 pct.
Midlertidige gratistildelinger til modernisering af elsektoren
Muligheden for gratistildeling til elsektoren med henblik på modernisering
fortsætter efter 2020. Forslaget fastsætter, at det udelukkende er
medlemsstater med et BNP pr. indbygger under 60 pct. af EU-
gennemsnittet (i 2013), der har mulighed for dette. Forslaget fastsætter
desuden en række nye kriterier, der skal sikre øget gennemsigtighed i
tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsektoren , herunder
indførelse af budrunder og offentliggørelse af udvælgelseskriterier .
Tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsektoren fratrækkes
medlemsstatens egen pulje af auktioneringskvoter og må maksimalt
udgøre 40 pct. af medlemsstatens pulje af auktioneringskvoter.
Innovationsfond
I perioden 2013-20 var der afsat en pulje på 300 mio. kvoter til fremme af
demonstrationsprojekter og innovation i kulstoffattige teknologier (NER
300). Med forslaget tilføres denne pulje yderligere 50 mio. kvoter fra EU ’s
markedsstabiliserende kvotereserve som supplement til eksisterende
midler før 2021.
Innovationsfonden foreslås desuden videretilført i perioden 2021 -30 ved
at tilføre 400 mio. kvoter (Innovationsfonden/NER400).
Moderniseringsfond
2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på
oprettelse af en fond til forbedring af energieffektivitet og modernisering
af energisystemerne i medlemsstater med et BNP pr. indbygger under 60
pct. af EU-gennemsnittet. Midlerne i fonden fordeles på baggrund af en
fordelingsnøgle baseret 50 pct. på medlemsstaternes andel af de
verificerede udledninger og 50 pct. på andel af BNP pr. indbygger.
Fonden forvaltes af en bestyrelse, der fastsætter de overordnede
retningslinjer, og en komité bestående af repræsentanter fra de
begunstigede medlemsstater, Kommissionen, Den Europæiske
Investeringsbank og tre valgte repræsentanter fra de øvrige
medlemsstater, der varetager den daglige drift.
Øvrige bestemmelser
Internationale kreditter
Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om et internt
reduktionsmål for EU i 2030 kan der ikke længere anvendes
internationale klimakreditter i rammerne af kvotehandelsdirektivet.
Kvoters gyldighed
Med forslaget ændres perioden for udstedte kvoters gyldighed således, at
kvoter udstedt fra 1. januar 2013 har tidsubegrænset gyldighed i stedet
for otte års gyldighed fra 2013. Kvoter udstedt fra 1. januar 2021 skal
være mærket med, hvilken ti-års periode startende fra 2021 de er udstedt
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
6
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0007.png
i. De vil være gyldige fra første år i den periode og er herefter
tidsubegrænset.
Rapportering
Medlemsstaterne skal hvert femte år bl.a. fremsende lister med data om
kvotebelagte virksomheders produktionsniveau, transmission af varme og
gas, elproduktion og emissioner på delinstallationsniveau. Første
indrapportering skal ske senest 30. september 2018.
Beføjelser
Forslaget tilpasser kvotehandelsdirektivet til Lissabon -traktaten, hvormed
Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. Dette indebærer, at Kommissionen tildeles nye
beføjelser på følgende centrale områder: Auktioners tidsmæssige og
administrative forløb, fællesskabsregler for harmoniseret gratistildeling,
udarbejdelse af produktionsbenchmarks, kriterier for tildel ing af midler
under Innovationsfonden, udarbejdelse af liste over sektorer i risiko for
CO
2
-lækage, implementering af moderniseringsfonden, regler for
overvågning og rapportering af udledninger, verifikation og akkreditering,
sanktioner, fælleskabets kvoteregister samt ændringer af bilagene i
direktivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse . Der
er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes
at behandle sagen.
5. Nærhedsprincippet
For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at det
eksisterende kvotehandelsdirektiv er gældende EU-lovgivning, der
fortsætter efter 2020. En ændring af det eksisterende direktiv i
overensstemmelse med målsætningerne i forslaget kan dermed kun
åbnes gennem et ændringsforslag fra Kommissionen på EU -niveau.
Kommissionen henviser yderligere til, at klimaforandringer er et
grænseoverskridende problem, hvorfor en koordineret indsats på EU
niveau eller globalt niveau, hvor muligt, er nødvendig.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt , idet
klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, hvor regulering på
EU-niveau har klare fordele frem for selvstændig regulering i de enkelte
medlemslande. Regeringen finder desuden, at ændring af det
eksisterende kvotehandelsdirektiv, der også er gældende efter 2020, kun
kan ske på initiativ af Kommissionen gennem et ændringsforslag.
6. Gældende dansk ret
Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem Lov om CO
2
-
kvoter (LOV nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved Lov om ændring af lov om
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
7
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0008.png
CO
2
-kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (LOV nr.
1497 af 23/12/2014).
Lov om CO
2
-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:
BEK nr. 95 af 29/01/2015 - Bekendtgørelse om EU’s CO
2
-kvoteregister
og Det Danske Kyoto-register.
BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse
af Kommissionens afgørelser vedrørende forhold omfattet af lov om CO
2
-
kvoter
BEK nr. 1570 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om CO
2
-kvoter
BEK nr. 1238 af 30/10/2013 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse
af Kommissionens afgørelser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om
CO
2
-kvoter
BEK nr. 14 af 14/01/2013 - Bekendtgørelse om ophævelse af
bekendtgørelse om konti i EU’s CO
2
-kvoteregister og Det Danske Kyoto-
register og bekendtgørelse om betaling af gebyr for konti i EU’s CO
2
-
kvoteregister og Det Danske Kyoto-register
BEK nr. 1357 af 17/12/2012 - Bekendtgørelse om henlæggelse af visse
beføjelser i lov om CO
2
-kvoter til Erhvervsstyrelsen
BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse
af Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter
omfattet af lov om CO
2
-kvoter
BEK nr. 1182 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter
omfattet af lov om CO
2
-kvoter
BEK nr. 1180 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om ophævelse af
bekendtgørelse om verifikation og rapportering af CO
2
-udledning og
tonkilometerdata m.v.
BEK nr. 436 af 11/05/2012 - Bekendtgørelse om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser
BEK nr. 1410 af 16/12/2009 - Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter
lov om CO
2
-kvoter
BEK nr. 118 af 27/02/2008 - Bekendtgørelse om kvoteregisteret samt
CDM- og JI-projekter og -kreditter
BEK nr. 664 af 19/06/2006 - Bekendtgørelse om forretningsorden for
Energiklagenævnet (Energiklagenævnets forretningsorden)
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
8
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0009.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af Lov om CO
2
-
kvoter. Vedtagelse kan desuden medføre behov for ændring af de
tilknyttede bekendtgørelser til Lov om CO
2
-kvoter.
Økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil potentielt have væsentlige økonomiske
konsekvenser. Der kan på nuværende tidpunkt ikke foretages en specifik
konsekvensvurdering af de økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget, da en sådan er afhængig af blandt andet forventninger
til kvotepris og udledningsniveauer i perioden 2021-2030, hvilke der er
betydelige usikkerheder ved.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den øgede årlige reduktion af kvotemængden kan medføre en højere
kvotepris. Det vil alt andet lige øge virksomhedernes omkostninger til
kvotekøb. En øget kvotepris vil desuden medføre en forøget pris på
elektricitet, mens støttebehovet til udbygning med vedvarende energi vil
blive reduceret. Samtidig kan efterspørgslen efter klimateknologier i EU
tænkes at stige, bl.a. til gavn for de erhverv, som producerer sådanne
teknologier. Desuden vil en højere kvotepris gavne danske virksomheder,
der ifølge en analyse fra 2013 generelt er mindre CO
2
-intensive end
deres europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder.
En højere kvotepris kan samtidig forringe europæiske virksomheders
konkurrenceevne ift. konkurrenter i tredjelande udenfor EU, hvorfor
Kommissionen foreslår fremover at fokusere kompensationen i form af
tildeling af gratiskvoter til de sektorer, der vurderes at være i størst risiko
for CO
2
-lækage. En række analyser har i øvrigt peget på, at der indtil
videre ikke er tegn på CO
2
-lækage fra EU som følge af EU’s
kvotehandelssystem. Dette kan formentlig forklares med, at kvoteprisen
er meget lav pga. et stort kvoteoverskud, og at de fleste sektorer i EU
hidtil har fået tildelt flere kvoter end deres drivhusgasudledning .
En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af
reglerne for gratistildeling af kvoter.
En vurdering af ændringerne i reglerne for gratiskvotetildeling vil først
kunne foretages endeligt, når Kommissionen ifølge forslaget senest 31.
december 2019 skal udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som
værende i risiko for CO
2
-lækage baseret på data for udledningsniveauer
og udenrigshandel på sektorniveau i EU i årene 2016, 2017 og 2018.
En central regelændring i forslaget er, at sektorer skal vurderes på
baggrund af summen af to kriterier (udenrigshandel og
udledningsintensitet), og at der derfor ikke er mulighed for at blive
vurderet som værende i risiko for CO
2
-lækage på baggrund af kun ét
kriterium (enten omkostninger forbundet med kvotehandelsdirektivet eller
udenrigshandel) som under de nuværende bestemmelser.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
9
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0010.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
Kommissionen vurderer, at der med ovennævnte regelændring på EU-
niveau vil være ca. 50 sektorer, der ser ud til fortsat at kunne
klassificeres som værende i risiko for CO
2
-lækage, og som ifølge
forslaget vil kunne modtage 100 pct. gratis kvoter ift. fastsatte
benchmarks. Kommissionen har dog ikke fremlagt en liste over konkrete
berørte sektorer. Hermed reduceres antallet af sektorer på listen over
CO
2
-lækageudsatte, idet der på den gældende liste er ca. 163 sektorer
og undersektorer. Hertil kommer, at flere sektorer vil kunne tilføjes listen
efter en kvalitativ vurdering, jf. beskrivelse af forslaget ovenfor.
Sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO
2
-lækage, vil ifølge
forslaget modtage gratiskvoter svarende til 30 pct. af fastsatte
benchmarks.
Ligeledes vil forslaget medføre, at anlæg, hvis gratiskvotetildeling med de
gældende regler var forventet udfaset i 2027, vil modtage gratis kvoter
svarende til 30 pct. af fastsatte benchmarks frem til 2030.
Gratiskvotetildelingen til de enkelte anlæg og sektorer vil i øvrigt afhænge
af, dels anlæggenes fremtidige produktionsniveau, dels aftrapningstakten
for benchmarkværdierne frem mod 2030 og evt. ensartet justering.
Desuden kan kvotetildelingen afhænge af, hvorvidt der på de enkelte
anlæg sker en væsentlig produktionsforøgelse.
På baggrund af historiske data er det vurderingen, at ca. 50 sektorer på
EU-niveau kan blive omfattet af de reviderede CO
2
-lækageregler.
Herudover vurderes det, at enkelte yderligere sektorer eventuelt vil kunne
blive underkastet kvalitative analyser. Sektorerne kan dermed potentielt
få mulighed for at blive inkluderet på CO
2
-lækagelisten, såfremt de
kvalitative analyser måtte begrunde dette.
Vurderingen af, hvor mange sektorer der kan blive omfattet, er baseret
på, at sektorerne fortsat i 2016, 2017 og 2018 vil have samme
udledningsintensitet (målt som udledning relativt set ift.
bruttoværditilvækst) og udenrigshandel på EU-sektorniveau, som det har
været tilfældet historisk, hvorfor fremtidige ændringer i disse parametre,
eller evt. i sektorernes opdeling i statistiske branchekoder, kan medføre
enten en reduktion eller en forøgelse af antallet af potentielt omfattede
sektorer.
Med udgangspunkt i ovennævnte vurderes det, at lidt under halvdelen af
de ca. 67 kvotebelagte danske anlæg, der i 2020 forventes omfattet af
CO
2
-lækagereglerne vil forblive omfattet og modtage 100 pct. gratiskvoter
efter 2020. De anlæg, som vurderes fortsat at kunne komme i betragtning
til at modtage 100 pct. kvoter, forventes i 2020 at modtage i
størrelsesordenen 86 pct. af gratiskvotetildelingen til CO
2
-lækageudsatte
anlæg i Danmark. De øvrige anlæg (som forventes at repræsentere ca.
14 pct. af kvotetildelingen til CO
2
-lækageudsatte anlæg i 2020) kan
OG KLIMAMINISTERIET
10
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0011.png
forventes at overgå fra at modtage 100 pct. gratis kvoter til at modtage 30
pct. gratis kvoter. Ligeledes vil et stort antal danske anlæg kunne
forventes at modtage 30 pct. gratis kvoter frem til 2030, fremfor, som
ellers forventet, at få udfaset kvotetildelingen til 0 frem mod 2027.
Kvotebelagte anlæg vil få udgifter til køb af kvoter i den udstrækning, de
måtte blive tildelt færre gratis kvoter end deres udledning. D et vurderes
ikke p.t. muligt at fastsætte størrelsesordenen af danske kvotebelagte
anlægs forventede behov for kvotekøb i perioden 2021 -30.
Direktivet medfører nye administrative byrder for dansk erhvervsliv. De
nye administrative byrder består bl.a. i, at de 360 produktionsenheder
omfattet af CO
2
-kvoteordningen skal indberette informationer om
produktionsenhedernes produktionsniveau, transmission af varme og gas,
elproduktion og emissioner på del-installationsniveau hver 5. år (jf. artikel
11). Informationerne skal medlemsstaterne sende til Kommissionen første
gang senest 30. september 2018. Disse informationer skal formentlig
verificeres af en ekstern part.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få klarhed over, om
direktivet derudover vil medføre administrative konsekvenser for
virksomhederne. Byrderne vil derfor blive kvantificeret, når den danske
udmøntning af direktivet forelægger.
Det vurderes, at direktivet vil medføre administrative omkostninger for de
administrerende myndigheder, hvis reglerne om regulering af tildeling
som følge af stigende aktivitetsniveau skal medføre ændret tildeling. I
den sammenhæng er det dog uklart, i hvilket omfang de nuværende
tildelingsregler består. Dertil kommer, at der allerede i dag er betydelige
administrative omkostninger forbundet med administrationen af reglerne
om kvotetildeling, overvågning og rapportering. De administrative
omkostninger dækkes via gebyrfinansiering af de omfattede
virksomheder, og dermed vil de administrative omkostninger være en
ekstra omkostning for erhvervslivet. De yderligere administrative
omkostninger, som forslaget vil medføre, såfremt der ikke på anden vis
lempes på reglerne for administration af tildelingen af gratiskvoter, vil
dermed blive pålagt de virksomheder, der opkræves gebyr i forholdet 1:1.
Statsfinansielle konsekvenser
Overførsel af 50 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende kvotereserve
til NER300 innovationspuljen inden 2021 vurderes at betyde, at op mod
0,7 mio. af de kvoter, Danmark overfører til den markedsstabiliserende
kvotereserve, føres videre over i innovationspuljen. Herved mister staten
et potentielt fremtidigt auktionsprovenu fra disse kvoter, som ellers med
de gældende regler skulle forblive i den markedsstabiliserende reserve ,
indtil kvoteoverskuddet i cirkulation i EU engang i fremtiden bliver mindre
end 400 mio. kvoter, hvorefter kvoterne skulle auktioneres på markedet.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
11
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0012.png
Tabel 1 søger at illustrere den ovennævnte fordeling af kvotemængden
(idet der tages forbehold for, at de præcise kvotemængder ikke fremgår
af selve forslaget, hvilket vanskeliggør estimering).
Tabel 1: Anslået fordeling af kvotemængden i EU 2021-30 (mio. kvoter)
Allerede tildelte tiloversblevne kvoter fra perioden 2013-20 som bl.a. kvotebelagte
0
virksomheder kan overføre til perioden 2021-30
Gratis tildeling
Yderligere gratis tildeling som følge af overførsel af 250 mio. kvoter fra den
markedsstabiliserende reserve til fællesskabsreserven (fratrækkes i række 6
nedenfor)
Yderligere gratis tildeling som følge af overførsel af et ukendt antal uallokerede
kvoter fra perioden 2013-20 til fællesskabsreserven
NER 400 pulje
Moderniseringsfond
90 pct. af resterende auktionskvoter (udover kvoter, der overføres til
moderniseringsfonden) i perioden 2021-30, eksklusiv de 250 mio. kvoter, der
overføres til fællesskabsreserven til gratistildeling, men inklusiv et ukendt antal
kvoter, der overføres til den markedsstabiliserende kvotereserve i perioden 2021-30
10 pct. af resterende auktionskvoter (udover kvoter, der overføres til
Moderniseringsfonden) i perioden 2021-30 omfordeles til visse lande
900 mio. backloadede kvoter fra perioden 2013-20 overføres til den
markedsstabiliserende kvotereserve
Resterende overskydende uallokerede kvoter fra perioden 2013-20 (udover de i
række 3 nævnte) overføres til den markedsstabiliserende kvotereserve
Resterende kvoter overført fra medlemslandenes auktionspuljer til den
markedsstabiliserende kvotereserve i perioden 2013-20
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
?
(1)
6.265
250
?
(2)
400
310
7.423
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
853
900
?
(2)
?
(3)
(1) Der kan blive tale om et meget stort antal overskydende kvoter, men størrelsesordenen
kendes først efter 2020.
(2) Afhænger af, hvor mange kvoter der forbliver uallokerede i perioden 2013 -20.
(3) Afhænger af, hvor stort et kvoteoverskud der opstår i perioden 2013 -20.
Med Kommissionens forslag bevarer Danmark samme andel af
kvoteauktioneringsprovenuet som under det nuværende direk tiv svarende
til ca. 1,4 pct. af de kvoter, der nævnes i rækkerne 6 og 10 samt ca. 1,2
pct. af de kvoter, der nævnes i rækkerne 8 og 9. Danmarks andel af
ovennævnte kvoter kan således anslås til groft skønnet ca. 114 mio.
kvoter plus yderligere et ukendt antal kvoter, jf. række. 9-10. Provenuet
fra salg af en andel af de kvoter, der overføres til EU’s
markedsstabiliserende kvotereserve, kan blive udskudt til efter 2030.
Dette afhænger af, hvor lang tid det tager før kvoteoverskuddet i
cirkulation på kvotemarkedet reduceres tilstrækkeligt til , at kvoter
tilbageføres til markedet fra den markedsstabiliserende kvotereserve.
Provenuet fra kvotesalget kan dog samlet set tænkes at blive øget i
perioden 2021-30 trods overførslen af kvoter til den
markedsstabiliserende kvotereserve, såfremt reduktionen i antallet af
kvoter, der auktioneres på markedet, opvejes af en deraf følgende
stigende kvotepris.
Det er vanskeligt at estimere værdien af kvoteauktioneringsprovenuet,
særligt fordi kvoteprisen er meget vanskelig at forudsige, og fordi det ikke
på nuværende tidspunkt er muligt at forudsige, hvor mange kvoter der vil
blive auktioneret i perioden 2021-30.
12
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0013.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da
forslaget medvirker til implementering af Det Europæiske Råds beslutning
om et internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i EU i 2030.
8.
Høring
Kommissionens forslag er i perioden 16. juli 2015 til 27. juli 2015 sendt i
høring i specialudvalget for energi-, forsynings-, og klimapolitik.
Regeringens rammenotat er desuden sendt i høring i specialudvalget for
energi-, forsynings-, og klimapolitik i perioden 14. september 2015 til 16.
september 2015. I de to høringer er der indkommet følgende skriftlige
høringssvar fra nedenstående 11 aktører:
Energi- og Olieforum (EOF) støtter ETS som det mest
omkostningseffektive markedsbaserede redskab til CO
2
-reduktioner i
kraftværks- og industrisektoren. EOF støtter Kommissionens fokus på
carbon leakage beskyttelse men mener ikke, at Kommissionens forslag
indeholder tilstrækkelige strukturelle forbedringer af de nuværende
bestemmelser på området særligt i forhold til at sikre, at de mest
effektive anlæg i de udsatte sektorer ikke pålægges unødige
omkostninger. Dette gælder særligt i forhold til den europæiske
raffinaderisektor. EOF mener, at de bedst præsterende i de udsatte
sektorer skal modtage gratistildeling på 100 pct. af
benchmarkniveauerne uden anvendelse af korrektionsfaktor. Herudover
bør gratistildelingen baseres på aktivitet/præstation, der omfatter de
seneste årlige aktivitetsniveauer. EOF mener, at benchmarks skal
beregnes før starten af fjerde handelsperiode og forblive gyldige i hele
perioden. For sektorer med en ”stejl” benchmark kurve bør benchmark
beregnes på baggrund af de 25 pct. bedste fremfor 10 pct. Yderligere
mener Energi- og olieforum, at forslaget skal tage højde for
kvotehandelssystemets negative virkninger på elpriser gennem en
harmoniseret tilgang og at raffinering bør tilføjes til listen over sektorer,
der er berettiget til kompensation på baggrund af elektricitets -intensitet.
EOF mener, at alle tekniske detaljer, der er afgørende for beregning af
gratistildeling af kvoter fastsættes nu fremfor senere i form af
delegerede- eller gennemførelsesretsakter. EOF støtter desuden, at de
administrative byrder ikke bør øges, og at dette bør være fokus for
revisionen af kvotehandelsdirektivet.
Dansk Fjernvarme savner regler for, hvordan kvoter allokeres til
kraftvarmeanlæg for at undgå mulig indirekte statsstøtte i de enkelte
medlemslande. I forbindelse med reglerne for benchmark anbefaler
Dansk Fjernvarme, at værdierne justeres ved en afvigelse på 3-5 pct.
fremfor 0,5 pct. Dansk Fjernvarme mener desuden, at reglerne for
justering af kvotetildeling ved ændring i produktion bør forenkles.
Vedvarende Energi mener, at Danmark skal lægge vægt på, at ETS ikke
er det centrale element i EU’s regulering af drivhusgasudledninger
grundet den lave kvotepris, og at øvrig regulering som VE-direktivet,
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
13
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0014.png
ECO-design direktivet og nationale reduktionsmål i ikke-kvotesektoren er
vigtigere. Vedvarende Energi mener, at Kommissionens forslag er
utilstrækkeligt og foreslår et øget ambitionsniveau. Konkret mener
Vedvarende Energi, at den årlige reduktion af kvoteloftet bør være
omkring 5 pct. fremfor 2,2 pct., at kvoter skal devalueres med en faktor
2-3 efter hver handelsperiode, og at forslaget om, at udstedte kvoter skal
være gyldige uendeligt, skal fjernes. Vedvarende Energi mener, at
andelen af gratiskvoter er for stor og foreslår, at der gennemføres en ny
vurdering af, hvilke brancher og virksomheder der i praksis er udsat for
væsentlig, urimelig konkurrence fra ikke-EU lande på grund af
kvotehandelssystemet. Vedvarende Energi bemærker, at da danske
virksomheder generelt er mere energieffektive end deres konkurrenter,
og da den danske elforsyning i stadigt mindre omfang kommer fra fossil
energi, påvirkes de mindre af stigende kvotepriser end deres
konkurrenter og får dermed en konkurrencefordel. Vedvarende Energi
foreslår, at de foreslåede fælles puljer reduceres mest muligt , og at der
indføres fælles retningslinjer for anvendelse af auktioneringsprovenu
med henblik på finansiering vedvarende energi, energibespa relser samt
global klimafinansiering. Vedvarende Energi er imod uddeling af
gratiskvoter til elproduktion efter 2020. Herudover mener Vedvarende
Energi, at der skal sikres åbenhed i administrationen af
kvotehandelssystemet ved overgang til regler baseret p å
Lissabontraktaten.
Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig
høringssvaret fra Vedvarende Energi.
Det Økologiske Råd og WWF Verdensnaturfonden påpeger desuden
behovet for videre analyse af forslagets økonomiske effekter med h enblik
på at fastsætte en dansk holdning til forslaget.
WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at Kommissionens forslag er
vidtgående nok til at skabe en varig løsning og opfordrer regeringen til at
arbejde for en permanent annullering af de overskydende kvot er. WWF
Verdensnaturfonden mener desuden ikke, at den årlige reduktionsfaktor
på 2,2 pct. er ambitiøs nok. Med hensyn til tildeling af gratiskvoter mener
WWF Verdensnaturfonden, at reglerne for CO
2
-lækage bør styrkes
betydeligt, så det kun er virksomheder og brancher, der reelt udsættes
for urimelig konkurrence på grund af kvotehandelssystemet, der
inkluderes på listen. Herudover opfordrer WWF Verdensnaturfonden til,
at en højere andel af auktioneringsprovenuet øremærkes til investeringer
i vedvarende energi og energieffektiviseringer.
Dansk Energi mener, at Danmark bør arbejde for en ambitiøs reform af
kvotehandelssystemet med fokus på en stabil og højere kvotepris til at
drive investeringer i omstilling og effektivisering af energisystemet.
Dansk Energi finder det afgørende, at kompensationen til europæisk
industri ikke undergraver kvotehandelssystemet og skaber behov for
nationale subsidieordninger. Dansk Energi mener, at det er en
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
14
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0015.png
udfordring, at elsektorerne i central- og østeuropæiske medlemslande
fortsat tildeles gratiskvoter efter 2020, da det vil forvride markedet og
mindske incitamentet til grøn omstilling i de pågældende lande. Dansk
Energi mener, at det er væsentligt, at moderniseringsfonden støtter reel
modernisering af energisektoren i form af både hardware og software til
integration af den øgede mængde vedvarende energi i elsystemet.
Vedrørende kompensation af el-intensive industri i Europa mener Dansk
Energi, at det vil være gavnligt med en mere harmoniseret tilgang frem
for nationale ordninger. Herudover mener Dansk Energi, at en udvidelse
af kvotehandelssystemet udover EU’s grænser fortsat bør være en
prioritet.
Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ændringer vedrørende
kvotetildeling ved produktionsændringer relevante og positive og støtter
tiltaget med hyppigere tilpasning mellem gratiskvoter og produktionsdata.
Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for, at danske
erhvervsvirksomheder i mindst mulig grad oplever nye omkostninger som
følge af ændrede regler for gratistildeling. Landbrug og Fødevarer
efterspørger højere grad af fleksibilitet og sammenhæng mellem EU’s
indsats i sektorerne inden for og uden for kvotehandelssystemet og
opfordrer regeringen til at forfølge dette i byrdefordelingen af
reduktionsindsatsen i ikke-kvotesektorerne. Adgangen for brug af kvoter
fra kvotehandelssystemet i de ikke-kvotebelagte sektorer kan fokuseres
mod anvendelse i land- og arealanvendelsessektorerne. Yderligere
fleksibilitet kunne også opnås gennem anvendelse af overskydende
kvoter via Markedsstabiliseringsreserven i en ny landsektorsøjle.
Landbrug og Fødevarer foreslår, at auktioneringsprovenu kan anvendes
til omstilling til lavemissionsøkonomi inden for de ikke-kvotebelagte
sektorer, eksempelvis landbruget, samt at midlerne under NER400-
puljen i så høj grad som muligt gøres tilgængelige for danske projekter.
Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at EU’s regler for CO
2
-lækage
suppleres med en regionaliseret tilgang for at tage højde for sektorer
med væsentligt forskellige eksportmønstre på tværs af EU.
Dansk Industri støtter kvotehandelssystemet som det centrale element i
EU’s klimaindsats og ser Kommissionens forslag som et vigtigt første
skridt i den udvikling. Dansk Industri lægger vægt på, at de mest
effektive installationer ikke oplever unødige omkostninger som følge af
kvotehandelssystemet og ser i den forbindelse ændringer i reglerne for
benchmark og korrektionsfaktoren som usikkerheder. I stedet bør
anvendelse af markedsstabiliseringsreserven sikre, at de bedst
præsterende installationer modtager 100 pct. af deres kvotebehov uden
anvendelse af en korrektionsfaktor. Dansk Industri opfordrer desuden
regeringen til at undersøge grundlaget for fastsættelsen af andelen af
auktioneringskvoter til 57 pct. Dansk Industri ser forslaget som en
umiddelbar svækkelse af reglerne for konkurrencebeskyttelse og ønsker,
at konsekvenserne heraf for danske virksomheder afdækkes hurtigst
muligt. Dansk Industri mener i den sammenhæng, at det er problematisk,
at Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget ikke indeholder
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
15
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0016.png
analyse af den valgte model for gratistildeling. Med hensyn forslagets
konkurrencemæssige effekt på danske virksomheder mener Dansk
Industri, at det skal vurderes ud fra en samlet betragtning på baggrund af
danske virksomhederes samlede energiomkostninger. Dansk Industri ser
positivt på en mere dynamisk tilgang til kvotetildeling med større
fleksibilitet i forhold til ændringer i produktionsomfang og
konjekturmæssige udsving. Dansk Industri mener, at nationale
støtteordninger vedrørende indirekte omkostninger potentielt kan skabe
forvridning mellem medlemslandene og opfordrer regeringen til at
analysere dette element nærmere. Herudover mener Dansk Industri, at
det er positivt med nye fonde, der inkluderer projekter i industrien og i
energisektoren. Dansk Industri fremhæver behovet for videre analyse af
forslagets tekniske elementer og økonomiske implikationer.
Bryggeriforeningen fremhæver behovet for, at det samlede regelsæt,
herunder særligt de administrative krav, forenkles og reduceres
betydeligt. Bryggeriforeningen kan ikke støtte forslaget om fast reduktion
af benchmarks med hhv. 0,5 pct., 1 pct. og 1,5 pct. men mener, at
reglerne for fastsættelse af benchmarks skal tilgodese de virksomheder,
der har investeret mest i at reducere sine udledninger og ikke belønne
de sektorer, der ikke har ydet samme reduktionsindsats.
Bryggeriforeningen mener, at auktioneringsprovenuet i højere grad skal
tilbageføres til de kvoteomfattede virksomheder med henblik på bedre
rammevilkår for fremtidige CO
2
-reduktioner.
Olie Gas Danmark opfordrer til, at den nuværende anvendelse af NACE
koder til registrering af sektorer til brug for gratistildeling fastholdes for at
mindske de administrative omkostninger. Olie Gas Danmark opfordrer til,
at de økonomiske konsekvenser belyses mest muligt før vedtagelse af
forslaget. Olie Gas Danmark finder det bekymrende, at udledning af CO2
fra egenproduktion af el offshore ikke medtages i grundlaget for tildeling
af gratiskvoter.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Grundlæggende støtter Danmark kvotehandelssystemet som det
centrale instrument til EU’s fælles regulering af
drivhusgasudledningerne. Danmark lægger vægt på, at
kvotehandelssystemet styrkes gennem strukturelle reformer . Danmark
støtter desuden en smidig administration af kvotehandelssystemet uden
unødige administrative omkostninger, der bl.a. kan sikre, at
administrationen af Kvoteregistret er sikker og brugervenlig. Regeringen
vil undersøge forslaget nærmere med henblik på at tage stilling til
forslaget.
16
 kom (2015) 0337 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)
1548443_0017.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
17