Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2015) 0365 Bilag 1
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT - Ændring af forordning 1303/13 fsva. generelle
bestemmelser for Regionalfonden, Socialfonden, Samhørighedsfonden og Hav- og
Fiskerifonden.
Kom (2015) 365
1.Resumé
Forslaget fremrykker betalinger til Grækenland fra strukturfondene, samhørighedsfonden samt
Hav- og Fiskerfonden. Forslaget er budgetneutralt over MFF-perioden 2014-2020.
2.Baggrund
De aktuelle ekstraordinære likviditetsproblemer i Grækenland.
3.Formål og Indhold
Formålet med forslaget er at fremme vækst og beskæftigelse i Grækenland som supplement til
reformkrav og lån. Dette mål forfølges ved at styrke finansieringen af samhørighedsprojekter i
Grækenland fra perioden 2007-2013 og perioden 2014-2020. Dette formål varetages dels ved at
fremrykke udbetalingen af de sidste 5% af midlerne afsat til de græske
strukturfondsprogrammer for perioden 2007-2013 og dels ved at indføre øgede
forskudsbetalinger til de græske strukturfondsprogrammer i 2015 og 2016. Endelig foreslås, at
EU refunderer 100% af de støtteberettigede udgifter i de kommende og sidste græske
betalingsanmodninger vedr. projekter fra perioden 2007-2013. Som følge af forslaget afsættes
der ca. 1 mia. euro ekstra til græske projekter i både 2015 og 2016.Forslaget omfatter
Socialfonden, Regionalfonden, Samhørighedsfonden samt Hav- og Fiskerifonden.
4.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5.Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at fremrykke finansieringen af strukturfondsprojekter, vurderes
formålet kun at kunne nås med handling på EU-plan. Nærhedsprincippet er derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.