kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2015) 0413 Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri

Sagsnr.: 15-7433-000001 / Dep Sagsnr:2015-7751

Den 28. september 2015

SONFEL/MAAN/BRRASM

MFVM 431

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2015) 413

Resumé

Forslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste be-

stande i Østersøen i form af TAC/kvoter for 2016. I forhold til 2015 indebærer forslaget

en væsentlig reduktion i fiskerimulighederne efter torsk i østlige Østersø samt for bris-

ling. For torsk i den vestlige Østersø, har Kommissionen endnu ikke foreslået en TAC. For

sild i både den vestlige Østersø og for sild i den centrale Østersø er der tale om stignin-

ger. For laks foreslås der en stigning, og for rødspætte sker der også en større stigning i

fiskerimulighederne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 413 af 3. september 2015 fremsendt forslag til Rå-

dets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. september

2015 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincip-

pet er tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangstbegrænsninger for EU-

fiskeriet med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på kort og langt sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen

udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til prin-

cipperne for TAC

-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring

om fiskerimuligheder for 2016 - KOM (2015) 239. Det fremgår af disse principper, at

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

Kommissionen vil foreslå TAC og kvoter for 2016 på MSY

-niveau for bestande med fuld

analytisk rådgivning med MSY-estimater. Kun i tilfælde, hvor det vil indebære meget sto-

re reduktioner af fiskerimulighederne, som i høj grad vil have alvorlige sociale og økono-

miske konsekvenser for den omfattede fiskeflåde, vil udsættelse af målsætning om MSY-

niveau ifølge Kommissionen kunne blive udsat til senere år, men dog senest til 2020.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommis-

sionens forslag om fiskerimuligheder, medmindre planen er blevet uanvendelig i forhold

til den fælles fiskeripolitik.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder

blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på

kompromis med bevaringsbehovet for bestandene.

Ved rådgivning for bestande, som der ikke kan fastlægges biologiske værdier for, anven-

des den ”data begrænsede tilgang”. Denne tilgang er anvendt for rødspætte i den østlige

Østersø, mens den vestlige bestand er ændret til en fuld analytisk bestand. Derudover er

denne tilgang anvendt for sild i den botniske bugt og for torsk i østlig Østersø. Det be-

mærkes, at torsk i den østlige Østersø ikke er ”en data begrænset bestand”, men at det

er metoden for vurdering af databegrænsede bestande, som er lagt til grund for rådgiv-

ningen.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet

og om bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af

EU den 4. juni 2009 og gælder i første periode i seks år. EU og Rusland har ikke opnået

enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådigheds-

mængder for bestande fælles med Rusland også i 2016 vil blive fastsat selvstændigt.

Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, fraregnet de teo-

retiske russiske andele. EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø,

torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010 blev der opnået enighed om forde-

lingsnøglerne for laks (russisk andel = 1,9 % i ICES-områder 22-31 og 9,30 % i ICES-

område 32). For brisling er den russiske andel på 10,08 %. For torsk i den østlige Øster-

sø og sild i den centrale Østersø er EU-positionen, at de russiske andele skal baseres på

de historiske andele svarende til henholdsvis 5 % og 9,50 %, mens Rusland kræver hen-

holdsvis 15,80 % og 11,80 %.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største

udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

Fiskerimuligheder

ICES har i forhold til tidligere år ændret sin rådgivning for torsk fra at dække de to for-

valtningsområder til at dække henholdsvis den vestlige og den østlige bestand. Den nye

metode komplicerer fastsættelse af kvoter for de to forvaltningsområder, idet en del af

den såkaldte østbestand er udbredt i underområde 24, som tilhører det vestlige forvalt-

ningsområde. ICES har i sin rådgivning ikke fratrukket det rekreative fiskeri, hvilket der

også skal tages højde for i den endelige kvotefastsættelse.

Kommissionen har som oven for nævnt ikke angivet fiskerimuligheder for torsk i område

22-24, idet Kommissionen afventer yderligere videnskabelig rådgivning (ifølge oplysnin-

ger fra Kommissionen om rekreativt fiskeri), samt en udmelding fra BALTFISH

om ind-

stilling om indførelse af eventuelt supplerende forvaltningstiltag for underområde 22-24

for denne bestand. Følges den foreliggende rådgivning, vil dette indebære en reduktion

på ca. 50 %. For forvaltningsområde 25-32 (den østlige Østersø) har Kommissionen fo-

reslået en kvote for torsk for forvaltningsområdet som sådant, og har derfor ikke taget

hensyn til andelen af østtorsk, som fiskes i område 24 under det vestlige forvaltningsom-

råde. Kommissionen henviser til, at torskeforvaltningsplanen (Rådets forordning

1098/2007) ikke kan anvendes, da ICES ikke har kunnet fastsætte biologiske reference-

punkter, hvilket gør det umuligt at anvende torskeforvaltningsplanen for denne del af

Østersøen. ICES har i sin rådgivning anvendt princippet for ”databegrænsede bestande”

for rådgivningen for den østlige torskebestand.

Forslaget indebærer desuden forøgelser af kvoten for rødspætte, som stiger med 18 %,

mens kvoten for den vestlige sild stiger med 12 %. Kvoten for laks foreslås øget med 10

%, og for brisling foreslås en nedgang på 14 %.

For fiskerier i Østersøen trådte landingsforpligtigelsen for fiskerier efter bestande omfat-

tet af fangstbegrænsninger i kraft fra 1. januar 2015, jf. grundforordningen 1380/2013. I

forbindelse med vedtagelsen af forordningen om fiskerimuligheder i Østersøen for 2015

blev der taget højde for, at de omfattede kvoter skulle dække fangsterne (i stedet for

landinger). Dog indføres landingsforpligtigelsen for rødspætte først fra 1. januar 2017.

Kommissionens forslag om en ny flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling for-

ventes vedtaget inden årets udløb. Forslaget indeholder MSY-værdier for fiskeridødelig-

hed, som fastsættes som et interval samt mindsteværdier for gydebiomasse. Da planen

ikke er vedtaget, har Kommissionen ikke anvendt den i sine forslag til fastsættelse af fi-

skerimuligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2016.

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-

FISH Forum, hvor BSAC, ICES og Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samar-

bejdet sted i BALTFISH High Level Gruppen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen del-

tager.

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

Oversigt over den biologiske rådgivning, Kommissionens forslag om fiskerimuligheder,

anvendt princip, procentuel ændring 2015-2016 samt konsekvenser for Danmark

Biologisk rådgiv-

ning (tons), æn-

dring i forhold til

TAC 2015 og prin-

cip for rådgivning

Rådgivningen gives

på baggrund af MSY

tilgang med FMSY

=0,32 og dækker

Skagerrak/Kattegat

og område 22-24.

Maksimal fangst

52.547 t hvor 50 %

til 22-24 = 26.274 t

Rådgivningen base-

ret på MSY tilgang

med FMSY =0,22.

Maksimal fangst

201.000. EU andel

177.505 t(+ 8,6 %)

Procentuel

ændring

2015/2016

(%)

Art

(område)

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for

2016 (tons)

TAC 2015

DK andel

af EU

TAC (%)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Bestanden er i en lav-

produktiv periode med

lav rekruttering. Fiske-

ridødeligheden er under

MSY

0,32

24.797

22.220

12 %

(14 %)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

Fiskeridødeligheden lig-

ger under MSY med

stabil biomasse. 2014-

årgangen er vurderet til

at være meget stor i

forhold til tidligere år.

177.505

163.451

8,6

(2 %)

Torsk i

den østli-

ge Østersø

(25-32)

Rådgivningen base-

ret på metoden for

data begrænset til-

gang. Maksimal

fangstmængde

29.220 t jf. ICES

rådgivning baseret

på den østlige be-

stand. EU andel

27.143 t

Rådgivningen base-

ret på MSY tilgang

med yderligere re-

striktioner på grund

af bestandssituatio-

nen.

Biomassen er faldende.

Der bliver færre store

torsk, mens andelen af

mindre torsk stiger,

men de vokser ikke og

er tynde.

41.143

51.429

- 20 %

(22 %)

Torsk i

den vest-

lige Øster-

sø (22-24)

Gydebiomassen er un-

der BMSY B

trigger

Fi-

skeridødeligheden an-

tages at vil ligge på

0,52, og langt over

FMSY =0,26.

Fiskeridødeligheden har

siden 2008 været fal-

dende og biomassen

stigende. Bestandene

blev videnskabeligt

evalueret i 2015, hvor

den vestlige bestand

blev opgraderet til en

fuld analytisk bestand,

og TAC-rådgivning for

denne bestand er ste-

get betydeligt.

Pm (det vil sige

afventer forslag)

15.900

(43 %)

Rødspætte

(22-32)

Rådgivning baseret

på FMSY=0,37 for

vestlige del (Katte-

gat, Sundet og

Bælterne) og data

begrænset for om-

råde 25-32.

4.034

3.409

18 %

(71 %)

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

Biologisk rådgiv-

ning (tons), æn-

dring i forhold til

TAC 2015 og prin-

cip for rådgivning

Rådgivningen base-

ret på F=0,1, jf. ud-

kast til forvaltnings-

plan. ICES anbefaler

kvote på max

116.000 stk.. EU

andel 113.796 stk.

Procentuel

ændring

2015/2016

(%)

Art

(område)

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for

2016 (tons)

TAC 2015

DK andel

af EU

TAC (%)

Laks (22-

31)

(stk.)

Ingen nævneværdig

ændring i bestanden i

forhold til sidste år.

ICES anbefaler forvalt-

ning med udgangspunkt

i de enkelte flodbestan-

de.

Gydebiomassen er over

MSY B

trigger

. Årgangen

vurderes at være me-

get god, og det ser ud

til at de kommende år-

gange bliver større.

ICES foreslår område-

baseret forvaltning for

de pelagiske arter i om-

råde 25-26 af hensyn til

fødegrundlaget for

torsk. Fiskeridødelighed

i 2014 er estimeret til

F=0,36. FMSY er nedju-

steret fra 0,29 til 0,26

pga. af ændring i vur-

dering af biomassen.

105.850 stk.

95.928 stk.

10 %

(20 %)

Brisling

(22-32)

Rådgivningen base-

ret på FMSY = 0,26.

Aktuel F= 0,36.

Maksimal fangst

205.000. Til EU ef-

ter fradrag til Rus-

land 184.336

(-14 %)

184.336

213.581

- 14 %

(9 %)

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de

hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) nr. 847/96 kun anven-

des, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som

fremgår af den nye grundforordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 15 % i fiskerimulig-

heder målt i tons sammenlignet med 2015, ekskl. den vestlige torsk, hvor der endnu ikke

er et TAC-forslag

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For

så vidt angår fiskerimuligheder for 2016 er det af økonomisk betydning for fiskerne, at

kvoterne for den østlige torskebestand samt brisling reduceres, mens de foreslåede stig-

ninger i fiskerimuligheder for rødspætter, laks og sild omvendt set ikke er af tilsvarende

positiv betydning for de danske fiskere. Dette skyldes, at især torskekvoten udgør en

væsentlig del af værdien af fiskeriet i Østersøen for Danmark. Størrelsen af TAC for

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

torsk i den vestlige Østersø, som Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke har frem-

lagt forslag til, men hvor rådgivningen lægger op til en kraftig reduktion, har således

økonomisk betydning for mange danske fiskere i Østersøen. Konsekvenserne for brutto-

indtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i afsætningspriserne samt omkost-

ninger, herunder brændstof. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er indkommet følgen-

de bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO) anfører, at med hensyn til

fastsættelse af TAC deler foreningen det syn, som et flertal af medlemmerne i BSAC

tidligere har givet udtryk for.

DFPO fastslår, at højeste prioritet gælder forvaltningen af fiskeriet efter torsk i den vest-

lige Østersø. Det er afgørende for foreningens medlemmer, at TAC i dette forvaltnings-

område fastsættes som uændret i forhold til TAC for 2015. DFPO henviser til begrundel-

sen, som fremgår af BSAC’s bemærkninger. DFPO er således enig med BSAC i, at de

nye referencepunkter ICES for såvel B

lim

og B

for torsk i område 22-24 ikke er korrek-

te. Dertil kommer, at gydebiomassen vil være den højeste i 2016 siden år 2000. Med en

forudsætning om uændret TAC på 15.900 tons vil TAC for forvaltningsområde 22-24

kunne sammensættes med 8.900 tons fra den vestlige bestand suppleret med 7.000

tons torsk af østlig oprindelse. Der er DFPO’s opfattelse, at en uændret TAC på ingen

måder vil være til hinder for en fortsat vækst i bestanden.

For så vidt angår den overordnede forvaltning af torsk i vestlig Østersø er DFPO ikke af-

visende over for at indføre supplerende forvaltningstiltag forudsat, at nye tiltag kan ind-

føres i respekt af det fiskeri, som allerede er bragt på randen af sammenbrud, og forud-

sat, at TAC fastholdes og reguleringer tillader, at det historiske fiskeri kan fortsætte på

uforandrede vilkår.

DFPO tilslutter sig BSAC’s positionspapir om, at TAC for torsk i område 25-32 forbliver

uændret i 2016 i forhold til 2015.

DFPO er enig i BSACs anbefaling om, at 50 % af den anbefalede fangstmængde for sild i

område 22-24 og Skagerrak/Kattegat allokeres til område 22-24.

DFPO støtter BSAC’s tilkendegivelse om, at TAC for brisling for 2016 fastsættes som

uændret i forhold til 2015, hvilket svarer til, at værdien for fiskeridødelighed er F=0,32,

som også er værdien for forsigtighedsprincippet.

Det Rådgivende Råd for Østersøen(BSAC) er sammensat af repræsentanter fra erhvervet, NGO’er og andre in-

teresseorganisationer i henhold til næremere fastsatte EU-regler herom. Danmarks Fiskeriforening Producent

Organisation henviser til BSCA’s breve til Kommissionen af henholdsvis deb 8. juli 2015 og den 11. september

2015.

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

DFPO erklærer sig enig i BSAC’s position om, at TAC for rødspætte fastsættes 20 % hø-

jere end TAC for 2015.

DFPO støtter, at fastsættelsen af TAC for sild i den centrale Østersø sker i overens-

stemmelse med rådgivningen, som det fremgår af BSAC’s positionspapir.

BSAC har tilkendegivet, at TAC for laks i område 22-31 bør være 116.000 stk., hvilket

DFPO tilslutter sig.

DFPO bemærker i relation til de gældende tekniske regler, at disse må bringes i over-

ensstemmelse med indførelsen af landingsforpligtelsen. Det skal være muligt for fisker-

ne at anvende redskaber med selektive egenskaber, som passer til fiskeperiode, område

og kvotemulighed. Fiskerne bør være frit stillet med hensyn til at anvende BACOMA eller

T90, og såfremt der ikke kan opnås enighed om at fjerne forpligtelsen til at anvende be-

stemte typer redskaber, foreslår DFPO at reducere maskevidden fra de nuværende 120

mm til 110 mm.

Med hensyn til det rekreative fiskeri skriver BSAC, at dette fiskeri ikke skal indgå i kvo-

tesystemet for torsk, hvilket DFPO støtter.

Marine Ingredients Denmark (MiD) bemærker, at Kommissionen lægger op til at reducere

TAC’en for brisling med 14 % til 184.336 t på grund af en nedjustering af FMSY fra 0,29

til 0,26 for at opretholde et fiskeri i overensstemmelse med MSY-målet. Marine Ingredi-

ents Denmark anfører, at ICES har vurderet, at gydebiomassen er langt over MSY-B

trigger

samt at årgangen vurderes til at være god, og at små brislinger observeres i store

mængder i Østersøen. På den baggrund finder Marine Ingredients Denmark, at TAC for

brisling i Østersøen fastsættes på samme niveau som i 2015, hvilket er 213.581 tons.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og

noterer sig med tilfredshed den positive udvikling for sild, laks og rødspætte, idet man

samtidig er bekymret for situationen for både den vestlige og den østlige torskebestand.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på

grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik, samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder, at det i den særlige situation med ændret rådgivningsregime for

torskebestandene i Østersøen er vigtigt, at der anvendes en ensartet metode for TAC-

fastsættelsen for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø for så vidt angår

spørgsmålet om bestands- eller forvaltningsområdetilgang, og at relativ stabilitet opret-

holdes.

Bestanden af vestlige østersøtorsk er fortsat under målsætningen for bæredygtig udnyt-

telse, og regeringen vil derfor overveje at indføre eventuelle supplerende tiltag i samar-

bejde med andre relevante medlemsstater, hvis dette vurderes nødvendigt i forhold til at

understøtte fortsat positiv udvikling af bestanden.

kom (2015) 0413 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til TAC for torsk i den

østlige Østersø, da bestandssituationen stadig ikke er tilfredsstillende. Forslaget for øst-

torsk hænger dog sammen med kvoten for vesttorsk, og en endelig stillingtagen må så-

ledes ses i sammenhæng med TAC-forslag for vesttorsken.

Regeringen finder det også vigtigt, at det for hver TAC eller som generel erklæring bliver

angivet, om bestanden er inden for sikre biologiske grænser. Dette skaber en ensartet

anvendelse af grundforordningens regel for, hvilke bestande som kan omfattes af fleksi-

bilitetsreglen om afskrivning på målarter, og som især kan være relevant i forhold til bi-

fangster af sild i brislingefiskeriet

Endelig ser regeringen frem til, at Kommissionens forslag til en ny flerartsforvaltnings-

plan for torsk, sild og brisling snart kan vedtages.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 22.-23. oktober 2015.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Grundforordningen giver imidlertid mulighed for – ved overskridelse af kvoten for de pågældende bestande el-

ler for fangster, som en medlemsstat ikke har kvote for – afskrivning af bifangster på op til 9 % af kvoten for

målarten. Det kræver imidlertid, at bestanden af ikke-målarter ligger inden for sikre biologiske grænser.