sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
SEK (2015) 0240 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat vedrørende EU's budget for 2016

21. august 2015

F5/ANASH

1. Resume

Kommissionen har fremlagt et forslag til EU's budget for 2016.

Kommissionens forslag til EU's 2016-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillingerne

på 153,8 mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,05 pct. af EU's BNI. I

forhold til 2015-budgettet er der tale om et fald på 5,0 pct. svarende til 8,1 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 143,5 mia. euro. Det foreslåede

betalingsniveau svarer til 0,98 pct. af EU's BNI og ligger 1,1 mia. euro under betalingsloftet for

2016, hvis der tages udgangspunkt i gruppen af budgetansvarlige landes fortolkning af MFF-

forordningen (1,6 mia. euro ifølge Kommissionens fortolkning). I forhold til budgettet for 2015

er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på 1,6 pct. svarende til 2,3 mia. euro.

Vedtages Kommissionens forslag uændret, er det den foreløbige vurdering, at det danske EU-

bidrag i 2016 vil blive ca. 18,2 mia. kr., svarende til et fald på 2,5 mia. kr. ift. 2015. Faldet

skyldes primært den forventede implementering af den nye ordning for EU’s egne indtægter i løbet

af 2016, herunder særligt ikrafttrædelsen af den danske EU-rabat med tilbagevirkende kraft.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 27. maj 2015 sit forslag til EU's budget for 2016, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Efter indgåelse af aftale om finansiering af Den Strategiske Europæiske Investe-

ringsfond reviderede Kommissionens sit budgetforslag d. 26. juni 2015 ved æn-

dringsbrev 1.

Den 9. juli blev der opnået enighed om Rådets holdning til EU’s 2016-budget på

embedsmandsniveau i COREPER. Rådets holdning indebærer en reduktion i

Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillingerne på 564 mio. euro og en

reduktion i betalingsbevillingerne på 1.422 mio. euro,

jf. afsnit 11.

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2015. Hvis der er

uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21

dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles

mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2015.

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2016 er fastlagt inden for rammerne af

forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF), som der

blev indgået aftale om mellem Rådet og Europa-Parlamentet i sommeren 2013.

2.1 Forventet ikrafttrædelse af ordningen om EU’s egne indtægter

Den ordning, der regulerer indtægtssiden af EU's budget, er endnu ikke ratificeret

i alle 28 medlemsstater. Derfor finansieres EU's budget i 2016

som udgangspunkt

efter reglerne i den gamle ordning. Når den nye ordning forventeligt træder i kraft

i løbet af 2016, vil det ske med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at de lande, der

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

har betalt for meget i EU-bidrag siden 2014 (fx Danmark), får penge tilbage, mens

de lande, der har betalt for lidt i EU-bidrag siden 2014, vil skulle betale flere pen-

ge.

I skønnet for det danske EU-bidrag i 2016 er der taget højde for, at den nye ord-

ning træder i kraft i løbet af 2016.

3. Hjemmelsgrundlaget

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2016-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2016-budgettet

Mia. euro, løbende

priser

2015-budget

2016 budgetforslag

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

gelser Betalinger gelser Betalinger gelser Betalinger gelser Betalinger

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt

Udgiftsloft

Heraf flex. instrumentet

Heraf global forp. margin

17,6

60,4

63,9

2,4

8,4

8,7

161,4

163,0

0,1

15,7

51,1

56,0

1,9

7,4

8,7

140,9

142,0

0,0

18,9

50,8

63,1

2,7

8,9

153,3

154,7

0,1

0,5

17,5

49,1

55,9

2,3

9,5

8,9

143,2

144,7

0,0

7,8

-15,9

-1,3

9,8

5,6

2,9

-5,0

48,9

11,4

-4,0

-0,2

17,1

28,5

2,9

1,6

2,0

304,4

1,4

-9,6

-0,8

0,2

0,5

0,2

-8,1

-8,2

0,0

0,5

1,8

-2,1

-0,1

0,3

2,1

0,3

2,3

2,7

0,0

Særlige instrumenter

I alt

Udgiftsloft

Margin

Pct. af BNI

0,6

161,9

163,0

1,7

1,15

0,4

141,3

142,0

1,2

1,00

0,5

153,8

154,7

2,1

1,05

0,4

143,5

144,7

1,6

0,98

-9,8

-5,0

24,7

-7,0

1,6

1,9

36,5

-0,1

-8,1

-8,2

0,4

0,0

2,3

2,7

0,4

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.



2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

3) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-

tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger

skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af

MFF-forordning til grund for beregning af marginen til betalingsloftet, vil den derfor kun være på 1,1 mia.

euro i 2016.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s 2016-budget inkl. ændringsbrev 1.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2016

154,7 mia. euro i forpligtigelser og 144,7 mia. euro i betalinger. Herudover er der

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

en række særlige fleksibilitetsinstrumenter

som ifølge Kommissionen kan aktive-

res udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. En gruppe medlemslande

mener imidlertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun kan aktiveres udover

forpligtigelsesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte betalingsloft.

I sit budgetforslag for 2016 har Kommissionen foreslået, at Nødhjælpsreserven,

Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i

2016. Samlet set foreslår Kommissionen, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter

aktiveres for 648,6 mio. euro i forpligtigelser og 434,7 mio. euro i betalinger. Det

maksimale niveau for de særlige fleksibilitetsinstrumenter er 1.547 mio. euro i

forpligtigelser i 2016.

Kommissionen foreslår desuden at anvende alle tilgængelige 543 mio. euro fra den

globale margin for forpligtigelser

til finansiering af den europæiske strategiske

investeringsfond (EFSI). Dette er en del af aftalen med Europa-Parlamentet om

finansieringen af EFSI.

Kommissionen fremsatte i januar 2015 et forslag til en teknisk justering af forplig-

tigelseslofterne for MFF’en. Justeringen skyldtes, at en del programmer under

kategori 2, 3 og særligt 1b ikke var nået at blive godkendt, hvorfor forpligtigelses-

bevillingerne til disse programmer skulle overføres til efterfølgende år. Den tekni-

ske justering indebar, at der blev overført i alt 21,1 mia. euro fra 2014 til efterføl-

gende år (16,5 mia. euro til 2015, 4,5 mia. euro til 2016 og 107 mio. euro til 2017).

Tages der højde for disse overførsler af forpligtigelsesbevillinger, indebærer

Kommissionens forslag reelt en

stigning

i forpligtigelsesniveauet på 3,5 mia. euro

svarende til 2,4 pct.

5.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

5.1.1 Udgiftskategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,

herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturfaciliteten (CEF’en). Over

halvdelen af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon

2020.

I det reviderede 2016-budgetforslag er der afsat 2.050 mio. euro i forpligtigelses-

bevillinger og 520 mio. euro i betalingsbevillinger til garantien til Den Europæiske

Strategiske Investeringsfond (EFSI), hvoraf 20 mio. euro i hhv. forpligtelser og

betalinger afsættes til det rådgivende investeringsorgan EIAH.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtigelses-

bevillinger for 18,9 mia. euro svarende til en stigning på 1,4 mia. euro eller 8 pct.

ift. 2015-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at øge forpligtigelseslof-

tet for kategori 1a med 543 mio. euro fra den såkaldte globale margin for forplig-

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

tigelser

. Det efterlader en margin op til det opjusterede forpligtigelsesloft for ka-

tegori 1a på 89 mio. euro.

Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 17,5 mia. euro svarende til en stig-

ning på 1,8 mia. euro eller 11 pct. ift. 2015,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for kategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

1.881

157

9.366

321

1.387

1.449

407

187

103

250

15.729

2016 budgetforslag

)

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

-12

-5

-2

Betalin-

ger

-10

-5

5.100

-18

-57

-30

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

-241

690

-17

-14

119

777

-5

1.370

Betalin-

ger

-181

-7

510

979

-58

418

225

-231

-8

1.790

Forpligti-

gelser

1.768

136

2.050

9.824

281

1.727

127

126

2.212

211

135

Betalin-

ger

1.701

150

520

10.345

262

1.805

124

1.674

176

203

123

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

EFSI

Horizon 2020

COSME

Erasmus+

Beskæftigelse og social

innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf anvendelse af den

globale margin for forpligtigel-

ser

Margin

2.009

133

1.360

9.842

295

1.608

125

122

1.435

217

132

252

17.552

325

18.921

543

326

17.518

114

-22

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

Den samlede stigning i forpligtigelser skyldes primært stigninger i udgifterne til

CEF, Erasmus+ og hensættelse af midler til EFSI. Den samlede stigning i betalin-

ger kan primært henføres til stigningerne i udgifterne til Horizon 2020, EFSI,

Erasmus+ og CEF.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket

afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-

vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Hori-

zon 2020 er ifølge Kommissionen et af de EU-programmer, der er forbundet med

Den Globale Margin for Forpligtigelser er fastsat i MFF-forordningens art. 14. Essensen heri er, at forskellen imellem

forpligtigelsesloftet og de anvendte forpligtigelser i år n-1 stilles til rådighed udover de fastsatte lofter i årerne 2016-2020.

Kommissionen har beregnet den tilgængelige margin i 2014 til 521,9 mio. euro, hvoraf Kommissionen i 2016 foreslår at

gøre brug af de 351,4 mio. euro. Det bemærkes, at den globale margin for forpligtigelser skal anvendes til politiske mål

vedr. vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsarbejdsløshed.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau og fordeles efter

et excellence princip. Programmet står til en stigning på 979 mio. euro i betalinger

og et lille fald på 18 mio. euro i betalinger ift. 2015. Det lille fald i forpligtigelser

skal ses i lyset af EFSI-aftalen, hvorved en del af Horizon 2020 midlerne omprio-

riteres til EFSI.

En stor del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgif-

terne til infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med hhv. 54 pct. i forpligtelser

og 16 pct. i betalinger. CEF’en skal understøtte implementeringen af infrastruk-

turprojekter indenfor transport, energi og telekommunikation.

Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,

ungdom og sport. Budgettet for 2016 står til en stigning på hhv. 7 pct. i forpligti-

gelser og 30 pct. i betalinger.

5.1.2 Udgiftskategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklingsfond,

Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond – også kaldet EU's struk-

turfonde eller EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik

er at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og med-

lemsstater i EU. I nogle mindre velstående medlemsstater udgør EU's struktur-

fonde en betydelig del af de offentlige investeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 er EU's strukturfonde målrettet

EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et betyde-

ligt fokus på resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilba-

geholder 6 pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019 og

makroøkonomiske konditionalitet for udbetaling af midler.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2015

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede forpligtigelser til samhørig-

hedspolitikken på 50,8 mia. euro i forpligtigelser og 49,1 mia. euro i betalinger.

Det svarer til et fald i forpligtigelser på 9,6 mia. euro eller 16 pct. og et fald i beta-

linger på 2,1 mia. euro eller 4 pct. ift. 2015

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik

udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.

Det bemærkes, at forpligtigelsesloftet for kategori 1b blev forhøjet med 11,2 mia.

euro i 2015 som følge af en teknisk justering af MFF-lofterne i ændringsbudget 2

til EU’s 2015-budget. Forøgelsen af lofterne skyldes, at en lang række lande ikke

havde fået godkendt deres strukturfondsprogrammer inden udgangen af 2014.

Der følger af MFF-forordningens art. 19, at ikke-anvendte forpligtigelser skal

overføres til efterfølgende års udgiftslofter. Tages der højde herfor, er der reelt

tale om en

stigning

i forpligtigelsesniveauet på 1,6 mia. euro svarende til 3 pct.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for kategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

2016 budgetforslag

)

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

Betalinger

gelser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

CEF- bidrag fra Samhø-

righedsfonden

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Margin

30.173

6.420

8.867

279

10.173

1.217

1.048

193

1.505

525

60.403

27.804

893

6.712

12.561

394

1.146

179

1.027

364

51.125

24.767

5.029

7.905

218

8.738

2.377

1.049

201

536

50.822

Betalin-

ger

27.988

2.793

8.451

108

6.658

383

966

193

1.050

461

49.060

Forpligti-

Betalinger

gelser

-18

-22

-11

-22

-14

-100

-14

-16

5.115

213

190

-47

-3

-16

-17

-4

-5.406

-1.391

-962

-61

-1.435

1.160

-1.505

-1

-9.581

184

1.900

1.739

-5.902

-11

-180

-2

-2.065

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtigel-

sesbevillingerne. Derfor er forpligtigelsesbevillingerne i budgetforslaget også iden-

tiske med udgiftsmålet for 2016, som er fastlagt i den flerårige finansielle ramme,

og som blev ændret med den tekniske justering af MFF-lofterne i ændringsbudget

2 til EU’s 2015-budget. Det er ligeledes årsagen til, at marginen for kategori 1b

typisk er tæt på nul. I 2016 har Kommissionen dog afsat en margin på 15 mio.

euro, hvilket kan henføres til, at Kommissionen estimerer, at der ikke vil være

behov for alle 0,35 pct. af strukturfondsmidlerne til teknisk assistance

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Kommissionens foreslåede betalingsniveau på 49,1 mia. euro er et udtryk for en

forventet stigning i udbetalingerne til de nye programmer, der startes op i den nye

(2014-2020) MFF-periode, samtidig med at Kommissionen skønner et fald i beta-

lingerne til gamle (2007-2013) strukturfondsprogrammer.

Over halvdelen af betalingerne (55 pct. svarende til 27,1 mia. euro) under samhø-

righedspolitikken vil således vedrøre betalinger til nye strukturfondsprogrammer. I

2015 udgjorde betalinger, der vedrørte den tidligere MFF-periode, 77 pct. af beta-

lingerne. Kommissionen forventer dermed en markant stigning i betalingerne til

Teknisk assistance til medlemsstaterne indebærer fx hjælp til institutionsopbygning ifm. opspart af programmer. Det

fremgår af MFF-forordningen, at 0,35 pct. af alle bevillinger under kategori 1b skal afsættes til tekniske assistance.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

nye strukturfondsprogrammer på 16,2 mia. euro svarende til 149 pct. På den an-

den side forventer Kommissionen et fald i betalingerne til gamle (2007-2013)

strukturfondsprogrammer på knap 18 mia. euro svarende til 45 pct.

Kommissionen anfører, at det foreslåede betalingsniveau til gamle strukturfond-

sprogrammer på 21,6 mia. euro vil indebære, at der ved udgangen af 2016 vil være

ubetalte regninger (såkaldt back-log) for 1,6 mia. euro under kategori 1b. Til sam-

menligning var back-loggen på 24,7 mia. euro i 2014 og estimeres at udgøre 20,0

mia. euro ved udgangen af 2015.

5.1.3 Udgiftskategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer

Kategori 2 vedrører EU-budgettets landbrugsudgifter. Formålet med EU’s land-

brugspolitik for 2014-2020 er:

Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU

Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-

gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne

og søjle 2, der indeholder udgifter til EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2016 indebærer samlede forpligtelses-

bevillinger på 63,1 mia. euro, svarende til et fald på 0,8 mia. euro til EU's land-

brugspolitik. Den samlede margen til forpligtigelsesloftet er på 1.158 mio. euro,

jf.

tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for kategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

2016 budgetforslag

)

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

Betalinger

gelser

Landbrugsstøtte søjle 1

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

43.456

18.176

1.776

435

63.902

790

43.448

11.167

959

350

55.999

42.868

18.676

1.047

463

63.104

1.158

Betalin-

ger

42.859

11.866

721

355

55.866

Forpligti-

Betalinger

gelser

-1

-41

-94

-1

-25

-84

-31

-588

500

-729

-5

-798

368

-588

700

-239

-4

-6

-133

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Ca. 70 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører landbrugsstøtten i søjle I (mar-

kedsudgifterne og afkoblet direkte støtte), mens landdistriktsstøtte med ca. 25 pct.

af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost. Landbrugsudgifter-

ne i søjle I falder med 588 mio. euro (1,4 pct.) fra 2015 til 2016.

Selvom der i Kommissionens budgetforslag efterlades en margin på 1.158 mio.

euro, aktiverer Kommissionen, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen for finan-

siel disciplin for at etablere en reserve på 441,6 mio. euro til eventuelle kriser i

landbrugssektoren i løbet af 2016. Reserven, der finansieres gennem den direkte

landbrugsstøtte, vil kunne bringes i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Eventuelt uforbrugte midler fra reserven vil blive tilbageført til

den direkte støtte, og udbetalt til landmændene.

For så vidt angår

markedsudgifterne

til landbrug, budgetterer Kommissionen med et

nettofald på 186 mio. euro. Kommissionen skønner, at der vil være et fald i beho-

vet for markedsinventioner ift. 2015. Det faldende behov skyldes primært de initi-

ativer, der er taget på landbrugsområdet ifm. det russiske importforbud af visse

europæiske landbrugsprodukter. Kommissionen skønner, at de økonomiske kon-

sekvenser af det russiske importforbud er begrænset til 2015, og at der derfor ikke

er behov for yderligere tiltag i 2016.

Den direkte støtte

falder i 2016 med samlet 2.033 mio. euro ift. 2015. Dette dækker

over et lavere behov (-1.976 mio. euro), et højere niveau for formålsbestemte ind-

tægter (57 mio. euro) samt at en lang række medlemslande har valgt at overflytte

midler fra søjle I til søjle II.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses en stigning i forpligtelsesbevillingerne

på 500 mio. euro svarende til 3 pct. fra 2015 til 2016. På betalingssiden forventer

Kommissionen udgifter til landdistriktspolitikken på i alt 11,9 mia. euro, svarende

til en stigning på 6 pct. Stigningen i betalingsbevillinger kan primært henføres til

en videreførelse af landdistriktsprogrammer fra 2014 til 2015, der forventes at

komme til udbetaling i 2016.

Med hensyn til

fiskeriområdet

reduceres forpligtelsesbevillingerne med 729 mio.

euro, svarende til 41 pct., mens betalingsbevillinger i 2016 reduceres med 239 mio.

euro, svarende til 25 pct. Det reducerede bevillingsniveau kan primært tilskrives

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Forpligtigelsesbevillingerne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 28 mio. euro fra

2015 til 2016 svarende til 6 pct. Dette kan henføres til, at der under LIFE-

programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Under-

programmet skal medvirke til at indfri EU’s klimamål og indfrielsen af EU's mål-

sætning om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgifter.

Kommissionen ventes i lighed med tidligere år at fremlægge et ændringsbrev til

budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventnin-

gerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtægter vil blive

indarbejdet.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

5.1.4 Udgiftskategori 3 – Sikkerhed og borgerskab

Udgiftskategori 3 indeholder forskellige programmer, hvis overordnede formål er

at styrke det europæiske borgerskabskoncept ved at skabe et rum for frihed, ret-

færdighed og sikkerhed.

Kommissionens budgetforslag for kategori 3 indebærer samlede forpligtigelsesbe-

villinger for 2,7 mia. euro svarende til en stigning på 237 mio. euro eller knap 10

pct. ift. 2015-budgettet. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 2,3 mia. euro

svarende til en stigning på 330 mio. euro eller 17 pct. ift. 2015,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for kategori 3 – Sikkerhed og Borgerskab

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

2016 budgetforslag

Forskel i pct.

Betalinger

-32

Forskel i euro

Forplig-

Betalinger

tigelser

169

-10

237

-23

134

-6

330

Forplig-

Forpligti-

Forplig-

Betalinger

tigelser Betalinger

gelser

tigelser

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civil beskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed for vækst

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

543

541

259

178

548

2.433

382

275

215

165

552

1.929

712

531

264

192

599

2.670

516

317

262

196

598

2.259

-2

-100

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

Den største stigning ift. 2015-budgettet ses på Asyl- og Migrationsfonden, der

bidrager til at sikre en effektiv styrring af migrationsstrømme i EU. Fonden står til

en stigning i betalinger på 35 pct. og 31 pct. i forpligtigelser. Udgiftsstigningerne

kan primært henføres til de tiltag, som Kommissionen har sat i værk i lyset af

bådulykkerne i middelhavet i foråret 2015. Udgifterne til styrkelse af Frontex’ ope-

rationer og EASO udgør størstedelen af udgiftsstigningen i kategori 3.

Den næststørste stigning ift. 2015-budgettet ses på IT-systemer, der skal sikre en

gnidningsfri implementering af den interne sikkerhedsstrategi i EU. Programmet

finansierer bl.a. udgifterne til Schengen-informationssystemerne SIS og VIS.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

I 2016-budgetforslaget lægger Kommissionen op til, at fleksibilitetsinstrumentet

aktiveres for 150 mio. euro fsva. kategori 3 til finansiering af en række midlertidige

tiltag til håndtering af de mange asylansøgere i Italien og Grækenland.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for kategori 3 er omfattet af det

danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer om-

fattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske EU-

bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

5.1.5 Udgiftskategori 4 – Globale Europa

Kategori 4 dækker over EU’s eksterne politikker. Udgifterne til kategorien skal

sikre, at EU spiller en sammenhængende rolle som global aktør, herunder ved at

understøtte EU's regionale ansvar, bæredygtig udvikling og ved at sikre civil og

strategisk sikkerhed.

Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer et forpligtigelsesniveau på

8,9 mia. euro. I forhold til 2015 svarer det til en stigning på 471 mio. euro eller

knap 6 pct. Forslaget indeholder betalingsbevillinger på 9,5 mia. euro svarende til

en stigning på 2,1 mia. euro eller 29 pct. ift. 2015,

jf. tabel 6.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for kategori 4 – Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.555

1.579

2.142

154

234

919

268

144

7.422

2016 budgetforslag

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

-23

Betalin-

ger

-15

-2

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

168

113

471

-77

Betalin-

ger

524

539

587

147

113

-11

2.117

Forpligti-

gelser

1.625

2.135

2.614

126

186

327

933

327

257

8.882

261

Betalin-

ger

2.079

2.119

2.729

109

181

316

1.066

299

257

9.539

Førtiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Stabilitetsinstrument

Humanitær hjælp

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær hjælp

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

1.575

2.036

2.446

119

182

320

929

321

144

8.411

338

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

De største poster i kategorien udgøres af Udviklingssamarbejdet, Naboskabspro-

grammet, Nødhjælpsassistance og Førtiltrædelsesstøtte, hvor Kommissionen ge-

nerelt foreslår store stigninger i betalingsbevillingerne. Kommissionen anfører, at

stigningerne i betalingsbevillinger primært skyldes, at der i tidligere år er blevet

forpligtiget betydeligt flere midler til kategori 4, end der er givet tilsagn om beta-

lingsbevillinger. Det har ført til en ophobning af såkaldt ’RAL’ (endnu ikke udbe-

talte forpligtigelser).

5.1.6 Udgiftskategori 5 – Administration

Kategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-institutionerne, pen-

sioner og de europæiske skoler.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Kommissionens budgetforslag for 2016 indebærer et niveau for forpligtigelsesbe-

villingerne

på 8,9 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3

pct. i forhold til 2015,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for kategori 5 – Administration

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.719

1.559

160

2016 budgetforslag

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

Forplig-

tigelser

1.813

1.641

172

Betalin-

ger

1.813

1.641

172

Betalin-

ger

Betalin-

ger

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf Europæiske skoler

1.719

1.559

160

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

6.941

3.275

1.795

542

357

133

129

603

6.939

3.273

1.795

542

357

133

129

603

7.096

3.326

1.838

545

378

135

130

634

7.098

3.327

1.838

545

378

135

130

634

155

158

I alt

Margin

8.660

6.941

8.659

8.909

7.096

8.910

248

155

251

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.



2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger med 2 pct. Dette dækker over en

stigning i Kommissionens administrative udgifter på 2 pct., mens de øvrige insti-

tutioners administrative udgifter i gennemsnit stiger med 3 pct. Der er særligt sto-

re stigninger i de administrative udgifter til Europa-Parlamentet (2 pct.), Udenrigs-

tjenesten (5 pct.), Databeskyttelse (6 pct.) og EU-Domstolen (6 pct.).

Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen skyldes

sikkerhedsforanstaltninger (15 mio. euro) og et øget antal assistenter til MEP’erne

(10 mio. euro).

Fsva. EU’s Udenrigstjeneste, skyldes udgiftsstigningen primært svækkelsen af eu-

roen samt åbningen af to nye EU-Repræsentationer.

Kategori 5 er karakteriseret ved, at forpligtigelsesbevillingerne i høj grad svarer til betalingsbevillingerne, idet langt stør-

steparten af udgifterne er ét-årige.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Fsva. EU-Domstolen angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen primært kan

henføres til reformen af EU-Domstolen (14 mio. euro).

Reduktion i antallet af årsværk

Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014 - 2020 indeholder en redukti-

on i antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for 2013 - 2017, der skal indfases

med en reduktion på 1 pct. pr. år. Kommissionen har i budgetforslaget for 2016

reduceret antallet af ansatte med -0,9 pct.

jf. tabel 8.

Tabel 8

Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne

Institution

Europa-Parlamentet

Rådet

Kommissionen

EU-Domstolen

Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale

Udvalg

Regionsudvalget

Europæiske Ombudsmand

Tilsynsførende for Databeskyt-

telse

EU's Udenrigstjeneste

I alt

2015-budget

6.739

3.072

24.428

1.998

872

713

527

1.645

40.106

2016 budget-

forslag

6.730

3.040

24.176

1.978

863

706

520

1.628

39.751

Forskel i antal

ansatte

-9

-32

-252

-20

-9

-7

-1

-17

-355

Forskel i pct.

-0,1

-1,0

-1,3

-1,5

-2,2

-1,0

-0,9

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

5.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder

Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-

lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres

udover både forpligtigelses- og betalingslofterne.

De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er særligt behov.

Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven, Globalise-

ringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2016. Kommissionen har

foreslået, at Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres både i forpligtigelser og i betalin-

ger. Forpligtigelserne til Fleksibilitetsinstrumentet ligger i Kommissionens forslag

udover loftet for forpligtigelsesbevillinger i 2016.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

Tabel 9

Kommissionens forslag til 2016-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2015-budget

Forpligti-

gelser

Beta-

linger

150

243

430

2016 budgetforslag

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

-57

-2

Beta-

linger

106

-79

304

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

-67

-17

Beta-

linger

159

-193

Forpligti-

gelser

309

166

124

649

Beta-

linger

309

435

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt

303

162

117

665

Anm.: 1) 2015-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

2) 2016-budgetforslag inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2016-budgettet inkl. ændringsbrev 1.

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-

se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme

ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet til

nødhjælpsreserven udnyttes i 2016, og at der dermed afsættes 309 mio. euro i for-

pligtigelser og 309 mio. euro i betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-

de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i

det globale handelsmønster – eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en

fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2016, hvorved der

foreslås afsat 163 mio. euro i forpligtigelser og 25 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan hjælpe medlemsstater, der har været

udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives støtte fra Solidaritetsfonden til

EU-medlemsstater og ansøgerlande. I løbet af 2014 blev forordningen for Solida-

ritetsfonden ændret, så der på budgetforslaget skal afsættes 50 mio. euro i forplig-

tigelser og betalinger, så EU hurtigt kan reagere med finansiel støtte til medlems-

stater, der har været udsat for naturkatastrofer.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-

nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker

at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under

kategori 3 i Italien og Grækenland (150 mio. euro), for at afhjælpe presset på de to

landes asylsystemer. Herudover foreslår Kommissionen, at fleksibilitetsinstrumen-

tet aktiveres for 45,7 mio. euro i betalinger til at udbetale de ekstra samhørig-

hedsmidler til Cypern, som blev forpligtiget i 2014 og 2015.

Den globale margin for forpligtigelser

Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-

tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-

gin for forpligtigelser. Denne globale margin for forpligtigelser kan anvendes ud-

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

over forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer

sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed.

I Kommissionens meddelelse af 22. maj 2015 (KOM 2015, 320) fremgår det, at

Kommissionen har beregnet den globale forpligtigelsesmargin for 2014 til at ud-

gøre 521,9 mio. euro i 2014-priser. I 2016-priser svarer det til 543,0 mio. euro,

som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2016.

I 2016-budgetforslaget lægger Kommissionen op til at anvende alle 543,0 mio.

euro fra den globale margin for forpligtigelser til finansiering af den europæiske

fond for strategiske investeringer (EFSI) under udgiftskategori 1a. Det bemærkes,

at dette er en del af aftalen om EFSI med Europa-Parlamentet.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet

ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2016, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2016, der vil blive opført på finansloven for

2016.

8. Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at en vedtagelse af Kommissio-

nens budgetforslag vil medføre et dansk EU-bidrag i 2016 på ca. 18,2 mia. kr. Det

svarer til et fald ift. 2015 på ca. 2,5 mia. kr.,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Dansk EU-bidrag

Mio. kr.

BNI- og momsbidrag

Told- og sukkerbidrag

I alt

EU-bidrag i 2015

18.244

2.478

20.722

Estimeret EU-bidrag i

2016

15.685

2.561

18.246

Forskel

-2.559

-2.476

Anm.: I estimatet for 2016 er der taget højde for den forventede implementering af den nye ordning for EU’s egne

indtægter i løbet af 2016.

Kilde: FM’s beregninger er foretaget på baggrund af Kommissionens note om effekt af den nye indtægtsordning

(EU-budgettets indtægtsside) og Kommissionens forslag til EU’s 2016-budget (udgiftssiden).

Faldet ift. 2015 skyldes primært den forventede overgang til den nye ordning for

EU’s egne indtægter i løbet af 2016, herunder særligt ikrafttrædelsen af den danske

EU-rabat i 2016 med tilbagevirkende effekt.

9. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2016-budget at

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-

ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-

lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger

især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

10. Høringer

Forslaget er ikke sendt i høring.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den 9. juli blev der opnået enighed om Rådets holdning til EU’s budget for 2016

på COREPER niveau. Det er frist for endelig stemmeafgivning den 4. september.

På grund af afholdelsen af folketingsvalg i Danmark, har det ikke været muligt at

indhente mandat til Danmarks holdning til EU’s 2016-budget. Danmark har der-

for taget parlamentarisk forbehold indtil der er givet mandat.

Rådets holdning til EU’s 2016-budget indebærer en reduktion i Kommissionens

forslag til forpligtigelsesbevillingerne på 564 mio. euro og en reduktion i beta-

lingsbevillingerne på 1.422 mio. euro,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Rådets ændringer i Kommissionens forslag til EU’s 2016-budget (mio. euro)

Udgiftsområde

Kommissionens forslag

Forpligtigelser

Vækstpolitikker

Samhørighedspolitik

Landbrugspolitik

Sikkerhed & Borger

Globale Europa

Administration

Fleksibilitetsinstrumenter

I alt

18.921

50.822

63.104

2.670

8.882

8.909

525

153.832

Betalinger

17.518

49.060

55.866

2.259

9.539

8.910

389

143.541

Rådets ændringer

Forpligtigelser

-141

-3

-200

-25

-163

-31

-564

Betalinger

-435

-220

-251

-34

-450

-31

-1.422

Rådets position indebærer, at EU-budgettet samlet set falder med 8.617 mio. euro

(-5,3 pct.) i forpligtigelsesbevillinger ift. 2015-budgettet. Fsva. betalingsbevillinger

indebærer Rådets position en stigning på 868,3 mio. euro (+0,6 pct.) ift. 2015-

budgettet.

En række budgetansvarlige medlemsstater argumenterede i forhandlingerne for, at

det var nødvendigt med en betydelig margin i betalingsbevillingerne for at sikre, at

der er manøvrerum til at uforudsete udgifter kan finansieres inden for betalings-

loftet i 2016.

sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

En del af disse medlemsstater har desuden arbejdet for en reduktion i forpligtigel-

sesbevillingerne for at undgå en ophobning af ikke-udbetalte udgifter, som det har

været tilfældet de seneste par år.

12. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt udgangspunkt

for forhandlingerne om EU’s 2016-budget. Fra dansk side finder man det positivt,

at Kommissionen har valgt at efterlade en margin til betalingsloftet på 1,1 mia.

euro. Det er et bedre udgangspunkt end tidligere års budgetforslag, hvor Kom-

missionen enten foreslog fuld udnyttelse af betalingsloftet eller budgettering ud-

over betalingsloftet.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig

vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforud-

sete udgifter.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at stigningen i EU's budget afspejler

de konsolideringsbestræbelser, som fortsat i betydelig udstrækning sætter ram-

merne for stigningen i de offentlige udgifter i EU’s medlemsstater.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:



Angående

kategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at der

sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter. Under

hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme, vil rege-

ringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det gælder

særligt forskning, energi, uddannelse og SMV’er.

Angående

kategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at kategorien også

bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag. I lyset

af de mange store ændringsbudgetter de seneste år, som har bidraget til at

reducere ophobningen af store ubetalte regninger (RAL) på udgiftsområdet,

vil regeringen sammen med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at ni-

veauet for forpligtigelsesbevillinger reduceres.

Med hensyn til

kategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes rea-

listiske betalingsbevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at

langt hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte

støtte ikke kan reduceres udover det i forordningen fastlagte niveau. Fra

dansk side vil man dog fortsat arbejde for, at kategorien bidrager til redukti-

onen i det overordnede betalingsniveau.

For så vidt angår

kategori 3 sikkerhed og borgerskab

arbejdes der for, at der sik-

res et råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. På linje med



sek (2015) 0240 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2016

andre kategorier skal kategori 3 også bidrage til en samlet reduktion af EU’s

budget. I det lys virker den foreslåede stigning på 17 pct. høj.



For

kategori 4 globale EU

arbejdes der på baggrund af tidligere års erfaringer

for, at der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete

udgifter. Til trods for de alvorlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfor-

dringer ved EU’s grænser, som lægger ekstra pres på kategori 4, virker den

foreslåede stigning i betalingsbevillinger på 29 pct. meget høj. Danmark vil

arbejde for, at EU’s humanitære bistand og civile krisestyringsindsatser prio-

riteres inden for rammerne af kategori 4. Danmark vil desuden arbejde for,

at finansieringen af Grønlandsinstrumentet fastholdes.

Med hensyn til

kategori 5 administration

vægtes en stram og budgetansvarlig

linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s admini-

strationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et

betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gælder også

for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige udgifts-

kategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der tilve-

jebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-

løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle refor-

mer.

Fra dansk side lægger man betydelig vægt på, at alle institutioner, som led i

aftalen om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med

5 pct. fra 2013 – 2017.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen

af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til

disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum, idet

det endnu er uvist, om der bliver behov herfor. Regeringen lægger afgøren-

de vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's

betalingslofter.



På ovennævnte grundlag finder regeringen, at det forelæggende rådskompromis

udgør et godt grundlag for de videre forhandlinger om EU’s 2016-budget med

Europa-Parlamentet. Regeringen støtter derfor det foreliggende rådskompromis,

jf. afsnit 11.

13. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.