L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 24
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 2

Folketinget 2014-15 (2. samling)

Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august 2015

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)

[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]

1. Ændringsforslag

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet

16 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1.

behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-

og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-

telsen. Den 7. august 2015 sendte udlændinge-, integrations-

og boligministeren de indkomne høringssvar og den 10. au-

gust 2015 sendte ministeren et notat herom til udvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr.

L 3 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af

regler om opgørelse af bopælstid for folkepension) og lov-

forslag nr. L 7 om ændring af lov om børnetilskud og for-

skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og

ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til

børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge). Lov-

forslag nr. L 3 har været behandlet i Beskæftigelsesudvalget

og lovforslag nr. L 7 har været behandlet i Skatteudvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

henvendelser fra:

Amnesty International,

Danes Worldwide,

Folkekirkens Flygtninge- og Indvandrehjælp på Vester-

bro og

Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over

for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med

undtagelse af henvendelsen fra Danes Worldwide.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-

gjort for deres holdning til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Institut for Menneskerettigheder og

Røde Kors.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til mundtlig be-

svarelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren,

beskæftigelsesministeren og skatteministeren. Ministrene

har besvaret spørgsmålet i et fælles åbent samråd mellem

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget og Udlændinge-, In-

tegrations- og Boligudvalget den 18. august 2015. Udvalget

har anmodet ministrene om at få oversendt de talepapirer,

der lå til grund for ministrenes besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 39 spørgsmål til udlændinge-, inte-

grations- og boligministeren og 1 spørgsmål til henholdsvis

beskæftigelsesministeren og skatteministeren til skriftlig be-

svarelse. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har

besvaret 36 spørgsmål. Udvalget forventer svar på de rester-

ende spørgsmål inden 2. behandling.

DokumentId

Journalnummer

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de af ministeren stillede ændrings-

forslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

der er behov for at stramme op i asyl- og udlændingepolitik-

ken. Nu er der et flertal i Folketinget, som ønsker at påbe-

gynde en proces hen imod en mere balanceret asyl- og ud-

lændingepolitik. DF ser frem til, at disse og andre initiativer

forhåbentlig vil få det resultat, at tilstrømningen til Danmark

nu bliver begrænset. DF finder, at ydelsesniveauet er pas-

sende, og udelukker ikke yderligere stramninger i forhold til

flygtninges adgang til velfærdsydelser. DF mener, at Dan-

mark er presset på grund af den voldsomme tilstrømning fra

ikke-vestlige lande. Der er massive integrationsproblemer,

og flere kommuner har svært ved at finde boliger til de man-

ge flygtninge. I visse tilfælde prioriteres flygtninge højere

end danske statsborgere, og det er efter partiets opfattelse

uholdbart. Dertil kommer, at tilstrømningen skaber utryghed

og er med til at ændre befolkningssammensætningen, såle-

des at Danmark afgørende ændrer karakter. Dette ønsker DF

ikke. DF har i øvrigt noteret sig, at afgørelser fra FN ikke er

retligt bindende.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at antallet af

asylansøgere i Danmark i 2014 var det højeste i mere end 15

år, og partiet finder det afgørende, at antallet af asylansøgere

nedbringes. Mange forhold har betydning for, hvor mange

asylansøgere der kommer til Danmark, bl.a. andet det sam-

lede antal asylansøgere, der søger til Europa, asylpraksis og

økonomiske vilkår i de enkelte lande. En del af forklaringen

på den voldsomme stigning i antallet under den socialdemo-

kratisk ledede regering skal derfor findes i et generelt sti-

gende antal asylansøgere, mens en anden del af forklaringen

skal findes i, at der blev gennemført mere end 30 lempelser

af udlændingepolitikken, som gjorde det markant mere at-

traktivt at søge til Danmark som asylansøger. Nærværende

lovforslag er første led i etableringen af en ny og strammere

udlændingepolitik, der bl.a. også omfatter genindførelse af

optjeningsprincippet for ret børnepenge for flygtning og en

harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.

Integrationsydelsen vil dels gøre det mindre attraktivt at

komme til Danmark som asylansøger og dels give nytilkom-

ne udlændinge et større incitament til at arbejde, blive inte-

greret i det danske samfund og lære dansk.

mindretal

i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-

ler lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretal-

let vil stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget tager på det

skarpeste afstand fra lovforslaget om at indføre en integra-

tionsydelse, der er markant lavere end kontanthjælp. Forsla-

get betyder, at en række mennesker, der har været ofre for

forfølgelse, krig eller undertrykkelse, og som på den bag-

grund har fået beskyttelse i Danmark, kommer til at leve i

fattigdom, indtil de eventuelt finder arbejde.

I høringssvarene til lovforslaget ligger en samstemmende

kritik fra en lang række humanitære organisationer og fra

Institut for Menneskerettigheder og FN’s Højkommissariat

for Flygtninge (UNHCR). Alle disse kritikere har regeringen

valgt at sætte sig ud over uden at forholde sig til kritikken

med argumenter.

EL har under udvalgsbehandlingen stillet en lang række

spørgsmål til lovforslaget.

I svarene på spørgsmål 5 og 6 undlader regeringen –

trods EL’s udtrykkelige forespørgsel – at fremlægge viden-

skabeligt belæg for, at der skulle være en statistisk signifi-

kant sammenhæng mellem størrelsen af sociale ydelser og

asylansøgeres landevalg. EL konstaterer, at der findes vi-

denskabeligt belæg for, at der ikke er denne statistisk signi-

fikante sammenhæng, og at der er henvist til dette belæg i

spørgsmål 6.

Af svarene på spørgsmål 3, 8, 9, 10, 12, 13 og 14 frem-

går, at en stor del af de nyankomne flygtninge indplaceres

på Danskuddannelse 1, og at langt de fleste af dem ikke vil

formå at kvalificere sig til at bestå Prøve i Dansk 2 inden for

den 5-årige ret til gratis danskuddannelse. Det fremgår også,

at vejen til via FVU-systemet at bestå en danskprøve, der

kvalificerer til det såkaldte dansktillæg, vil være uoverkom-

melig for de fleste. EL konstaterer, at en meget stor del af

flygtningene fremover vil blive fastholdt på en lav ydelse

uden dansktillæg og uden reelle muligheder for nogensinde

at kvalificere sig til dansktillæg.

Af svaret på spørgsmål 15 fremgår, at det månedlige rå-

dighedsbeløb for nyankomne børnefamilier vil være mar-

kant lavere, end hvad der fremgik af det faktaark, som blev

offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside i

forbindelse med præsentationen af lovforslaget. Når indfø-

relsen af integrationsydelse kombineres med indførelse af

optjeningsprincip for børnefamilieydelser, er den samlede

virkning dramatisk for nyankomne børnefamilier. EL bekla-

ger, at regeringen ikke har ønsket redeligt at præsentere kon-

sekvenserne af sin politik, men først har fremlagt tallene på

EL�½s udtrykkelige anmodning.

I svaret på spørgsmål 26 skriver ministeren: »Regeringen

kan ikke efterkomme spørgerens anmodning om opstilling

af tænkte forbrugsmønstre for tænkte familier.« EL har så-

dan set forståelse for ministerens manglende vilje eller evne

til at opstille budgetter, der viser, hvordan forskellige fami-

lietyper kan leve af integrationsydelse efter den samtidige

genindførelse af optjeningsprincippet for børnefamilieydel-

ser. De ydelser, som flygtningefamilier vil have ret til efter

de nye regler, er så lave, at man ikke kan opstille realistiske

budgetter, der hænger sammen.

Samlet konstaterer EL, at indførelsen af integrationsydel-

se vil placere flygtninge i fattigdom, og at den for mange

flygtninge vil føre til det modsatte af integration, fordi de

holdes uden for samfundet og ikke har råd til at afholde de

minimale udgifter, som en normal deltagelse i det sociale liv

i Danmark koster. Eksempelvis vil børn og voksne være af-

skåret fra at betale kontingent til idrætsklubber og andre for-

eninger, ligesom børn i praksis vil være afskåret fra at delta-

ge i børnefødselsdage, fordi familiens økonomi ikke kan af-

se penge til en gave på 25 kr.

Ud over at EL er uenig i lovforslaget, er partiet fuldstæn-

dig uforstående over for, at det skulle haste så voldsomt at

gennemføre denne lovgivning, at lovbehandlingen skal finde

sted uden for Folketingets normale mødeperiode, og at lov-

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

forslaget blev fremsat, uden at et udkast forinden havde væ-

ret sendt i høring. Hvis Folketingets flertal ønsker at gen-

nemføre så vidtgående forringelser af flygtninges vilkår, bør

det som minimum ske som led i en normal lovgivningspro-

ces og ikke som hastelovgivning.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at parti-

et under ingen omstændigheder kan stemme for dette lovfor-

slag.

Det er regeringens påstand, at lovforslaget vil gøre det

mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og give nytilkomne

flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde

og blive integreret i det danske samfund. ALT mener ikke,

at en integrationsydelse vil fremme nogen af de to mål, re-

geringen har sat sig. Asylansøgere flygter fra noget og ikke

til noget. Stort set alle høringssvar gør opmærksom på, at

det er højst tvivlsomt, om integrationsydelsen vil afholde

asylansøgere fra at søge asyl i Danmark. CASA har i en un-

dersøgelse, »Flygtninge på langvarig starthjælp«, fra 2011

konkluderet, at »Flygtninge på langvarig starthjælp mangler

ikke arbejdsvilje. De mangler især de helbredsmæssige for-

udsætninger for at kunne arbejde«. Undersøgelsen fra CA-

SA viser også, at lave introduktions- eller integrationssatser

har vidtrækkende negative konsekvenser for de borgere, der

er henvist til ydelsen.

Stort set alle høringssvarene gør opmærksom på, at den

lave integrationsydelse vil gøre flygtninge fattige, og at det

især vil gå ud over børnene. Foreningslivet, hvor børn og

unge kan lære sproget, hvor de kan dyrke motion og få nye

venner, bliver pludselig til et fuldstændig lukket land. Men

det er ikke kun børnene, som integrationsydelsen kommer til

at forringe livet for. Det er lige så klart, at de forældre, som

føler, at de nu ikke længere kan give deres børn en ordentlig

opvækst, og som måske ikke vil have råd til medicin eller til

sund mad, må blive meget, meget bekymrede. Når man læg-

ger denne bekymring sammen med en psykisk lidelse, som

mange af flygtningene jo har, så rimer integrationsydelse ef-

ter ALT’s opfattelse på fattigdom og på social deroute. Den

lave integrationsydelse vil efter ALT’s opfattelse ikke frem-

me, men tvært imod hindre, integrationen.

ALT frygter, at det kan blive svært for kommunen at fin-

de boliger, som er tilstrækkelig billige, til at flygtninge kan

betale dem. Den samme bekymring deles af adskillige kom-

muner, som også påpeger, at boligsituationen med den lave

ydelse vil skabe ghettoer og dermed nedsat mulighed for in-

tegration. Den meget lave ydelse vil tvinge flygtninge til at

søge kommunen om supplerende ydelser og dermed fasthol-

de dem i den klientrolle, som netop er en af hovedårsagerne

til, at integrationen af flygtninge tidligere er slået så funda-

mentalt fejl.

Den kraftigste kritik er rejst af UNHCR, som påpeger, at

loven er i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

som pålægger Danmark ikke at diskriminere mellem flygt-

ninge og egne statsborgere. Det er ret usædvanligt at møde

en så heftig kritik fra netop UNHCR. Regeringen henholder

sig til en dom fra Højesteret fra 2012 vedrørende den tidli-

gere starthjælp, som på mange måder minder om integrati-

onsydelsen. Højesteret godtog med dommen fra 2012, at

starthjælpen havde som formål at styrke integrationen gen-

nem adgang til arbejdsmarkedet. Det nuværende lovforslag

vil eksplicit gøre det »mindre attraktivt at søge asyl i Dan-

mark«. ALT tvivler derfor på, at Højesteret vil komme til

den samme konklusion på de nuværende præmisser.

ALT har læst de svar, som udlændinge-, integrations- og

boligministeren har givet på den række spørgsmål, som lov-

forslaget har givet anledning til at stille, og partiet har lyttet

til de svar, udlændinge-, integrations- og boligministeren,

beskæftigelsesministeren og skatteministeren har givet i det

åbne samråd den 18. august 2015, som blev indkaldt af EL

og ALT. Ingen af ministrenes svar har imidlertid givet ALT

anledning til at ændre opfattelse af lovforslaget.

Endelig vil ALT gerne protestere over, at dette meget

kontroversielle lovforslag skulle fremsættes som hastelov-

givning, og at lovbehandlingen finder sted uden for Folke-

tingets normale mødeperiode, og uden at have været sendt i

høring forud for fremsættelsen og førstebehandlingen.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget vender sig

kraftigt imod forslaget om at indføre en særlig integrations-

ydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen. Regerin-

gen begrunder forslaget med at ville tiltrække færre asylan-

søgere og skabe bedre integration af herboende flygtninge.

Regeringen har dog ikke formået at sandsynliggøre, at for-

slaget vil have en sådan effekt.

Hvad antallet af asylansøgere angår, er der ingen evidens

for, at konkrete ydelsesniveauer har betydning for, hvor

asylansøgere søger hen. Regeringen har gentagne gange og

fejlagtigt henvist til en udtalelse fra EU’s grænseagentur,

Frontex, om, at velfærdsniveauet betyder noget. Men direkte

adspurgt siger agenturet, at de ikke mener ydelser i snæver

forstand, men velfærd i bred forstand, dvs. adgang til uddan-

nelse, sundhedsydelser m.m. Dette bakkes op af de danske

humanitære organisationer, der begrunder flygtningenes

valg af Danmark med respekten for menneskerettighederne,

muligheden for at man kan sende sine børn i skole, visheden

om, at man kan få lægehjælp, hvis man bliver syg osv.

RV forholder sig samtidig yderst kritisk over for selve

formålet om at tiltrække færre asylansøgere. Vi ser i disse år

nogle af de allerstørste flygtningestrømme siden anden ver-

denskrig. RV medgiver, at det er klart, at Danmark ikke kan

tage imod alle verdens flygtninge, men når flygtningestrøm-

mene på verdensplan stiger, finder partiet det helt naturligt,

at antallet af asylansøgere til Danmark også stiger. Desto

større behovet er for hjælp, desto større er ansvaret for at

yde hjælp. RV ser dette lovforslag som et udtryk for den

præcis modsatte mekanik. Desto større behovet er for hjælp,

desto mere lukker vi grænsen, og desto hårdere smækker vi

statskassen i.

Regeringen har heller ikke leveret nogen dokumentation

for, at en lavere ydelse samlet set vil føre til bedre integra-

tion af herboende flygtninge. Ifølge en analyse af Rockwool

Fonden havde den daværende og tilsvarende starthjælp en

meget begrænset beskæftigelseseffekt. Det samlede resultat

var således blot, at et flertal at flygtningene fik en hushold-

ningsøkonomi, der ikke gjorde det muligt at overholde et

helt almindeligt dansk standardbudget, heller ikke selv om

man trækker alt, hvad der hedder fritid og transport, fra. Det

eneste, vi således ved om lavere ydelser, er, at de fører til

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

fattigdom og isolation, hvilket er særdeles kontraproduktivt

for integrationen. Hertil kommer, at den lave ydelse også

rammer danskere, der har opholdt sig i udlandet i mere end

1 ud af de seneste 8 år. Det finder RV heller ikke er en rime-

lig behandling af danske statsborgere, der vender hjem efter

at have opholdt sig i udlandet f.eks. i forbindelse med arbej-

de eller uddannelse.

Endelig finder RV det dybt beklageligt, at regeringen ik-

ke lytter til de mange kritiske høringssvar, der er indkom-

met, ikke mindst fra FN’s Højkommissariat for Flygtninge

(UNHCR), der vurderer, at lovforslaget er konventionsstri-

digt, fordi det forskelsbehandler og diskriminerer flygtninge.

Det undrer især RV, da regeringen ved førstebehandlingen

af forslaget den 3. juli 2015 gav tilsagn om, at regeringen

ville overholde konventionerne.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke

tilslutte sig lovforslaget om at indføre en integrationsydelse,

der er voldsomt meget lavere end kontanthjælp i Danmark. I

SF’s optik vil forslaget medføre øget fattigdom og ulighed i

Danmark, da den nye ydelse vil gøre det svært for flygtnin-

ge at kunne dække helt basale levebehov som mad, husleje,

medicin og tøj. I SF’s optik er den nye integrationsydelse

således skadelig for integrationen i Danmark. Ligeledes fin-

der SF det bekymrende, at der i flere høringssvar rejses

spørgsmål ved lovforslagets forenelighed med grundloven

og internationale konventioner. I høringssvarene til lovfor-

slaget rettes der således en samstemmende kritik fra en lang

række humanitære organisationer, Foreningen af Udlændin-

geretsadvokater og fra Institut for Menneskerettigheder og

FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). SF finder

ikke, at ministeren har formået at forholde sig til kritikken

med valide argumenter.

Lovforslaget vil også have betydelige konsekvenser for

de danske kommuner. Først og fremmest er det skadeligt for

kommunerne, at flygtninge selv skal betale for Danskprøve

2, hvis de starter på Danskprøve 1. Det betyder sandsynlig-

vis, at mange flygtninge aldrig vil tage prøven på grund af

stramme privatbudgetter. Ydermere er hele lovforslaget med

til at skabe øget bureaukrati i kommunerne, og det er ikke

umiddelbart uddybet, hvordan kommunerne skal håndtere

det økonomisk. Endelig har flere kommuner udtrykt bekym-

ring om, hvorvidt det vil være muligt at finde boliger til de

mange flygtninge, når flygtninge med integrationsydelse mi-

ster så stor en del af deres levegrundlag. I SF er vi bekymre-

de for, om flygtninge kan få en bolig, de kan betale, ligesom

vi er bekymrede for den eventuelle konsekvens, at mange

flygtninge placeres i udsatte boligområder, barakbyer eller

andre billige løsninger. I SF’s optik er sådanne scenarier

skadelige for integrationen.

En del af ministerens præmis for lovforslaget har været,

at flygtninge hurtigere skal i arbejde. Der er dog ikke blevet

svaret på, hvor flygtningene skal finde jobs i en tid, hvor der

stadig er mange ledige danskere. SF stiller sig stærkt kritisk

over for præmissen om, at der er jobs til alle flygtninge.

Tværtimod lader det til, at kommunerne skal have en hjæl-

pende hånd med at få flygtninge i arbejde. Flere flygtninge

kommer også med så voldsomme traumer fra deres hjemlan-

de, at det er svært at forestille sig, at de kan fungere på det

danske arbejdsmarked.

SF tager derfor afstand fra lovforslaget, der ifølge flere

høringssvar vil medføre øget fattigdom og ulighed og mere

bureaukrati, og som sandsynligvis er et brud på internationa-

le konventioner.

I SF er vi også kritiske over for selve behandlingen af

lovforslaget, herunder at forslaget først sendes i høring i for-

bindelse med fremsættelsen, og det forhold, at et så væsent-

ligt forslag skal hastes igennem Folketinget, hvilket SF an-

ser for værende udemokratisk.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

udlændinge-, integrations- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

Nr. 10

affattes således:

»10.

§ 13, stk. 2, nr. 4,

ændres »lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, et tilbud« til: »lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats eller et tilbud m.v.«.«

[Sproglig korrektion]

nr. 13

udgår i den indledende tekst »og 3«.

[Teknisk korrektion]

Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 13, stk. 3,

indsættes som

nr. 7:

»7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte-

grationsloven.««

[Teknisk korrektion]

Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 13, stk. 13,

der bliver stk. 15, ændres »ansøgeren,

ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,« til: »ansøge-

ren eller ægtefællen«.«

[Konsekvensændring som følge af rykning af stykker i § 13]

Nr. 22

affattes således:

»22.

§ 13 a, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

§ 13 d, stk.

indsættes efter »modtager«: »integrationsydelse eller«.«

[Sproglig korrektion]

Efter nr. 39 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 34 a, 1. pkt.,

indsættes efter »forsørger, jf.«: »§ 22,

stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, eller«.«

[Konsekvensændring som følge af indførelsen af integra-

tionsydelsen]

Nr. 47

affattes således:

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

»47.

§ 43, stk. 1,

indsættes efter »som modtager«: »integra-

tionsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrations-

ydelse og tillæg efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk.

4,«.«

[Sproglig korrektion]

Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer.

»04.

§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »modtager«: »in-

tegrationsydelse,«.«

[Sproglig korrektion]

Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»05.

§ 109, stk. 1, nr. 3,

ændres »omfattet af § 26, stk. 2«

til: »omfattet af § 26, stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af forslaget om beregning af

integrationsydelse til gifte og samlevende]

Til § 5

10)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 1, nr. 10,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Til § 14

11)

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 14, stk. 2, nr. 5,

indsættes efter »kontanthjælp,«: »in-

tegrationsydelse,«, efter »aktivering af kontanthjælps-,« ind-

sættes: »integrationsydelses-,«, og efter »samt kontant-

hjælp« indsættes: », integrationsydelse«.«

[Konsekvensændring som følge af indførelsen af integra-

tionsydelsen]

Til § 15

12)

stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

[Teknisk korrektion]

13)

stk. 2

indsættes efter »§ 1, nr.«: »02 og«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

14)

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »lovligt ophold«: »og

har folkeregisteradresse«, og », jf. § 11, stk. 3, 1. og 2 pkt., i

lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 7,« udgår.

[Teknisk korrektion]

15)

stk. 5

indsættes efter »§ 7,«: »§ 9 b, § 9 c, stk. 1, når

opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en familie-

mæssig tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk.

2 eller 3,«.

[Præcisering af personkredsen for anvendelsen af lovens §

16)

stk. 5

ændres »fra og med den 1. september 2015«

til: »den 1. september 2015 eller senere«.

[Præcisering af perioden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en ren sproglig korrektion, idet der bør stå

»eller« i stedet for et komma mellem tilbud om lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og et tilbud m.v. i medfør af in-

tegrationsprogrammet efter integrationsloven.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk korrektion. Med korrektionen

foretages indsættelsen af nye numre i § 13, stk. 2 og 3, i lov

om aktiv socialpolitik.

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk korrektion, hvor der indsættes

et nyt nr. 7 i § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 4

Der er tale om forslag til ændring som følge af, at § 13,

stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.

§ 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik er ændret ved

lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kilde-

skatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for

samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere bo-

ligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under

30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen

bolig m.v.). Ændringen i § 13, stk. 13, om, at »samleveren,

jf. §§ 2 a og 2 b« udgår af bestemmelsen, træder først i kraft

den 1. januar 2016, når ophævelsen af den gensidige forsør-

gelsespligt for samlevende træder i kraft. Derfor skal æn-

dringen om, at § 13, stk. 13, bliver til § 13, stk. 15, foreta-

ges, ved at bestemmelsen flyttes over i lovforslaget og den

endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse i ændringsloven ophæ-

ves ved en samtidig ændring af denne lov (lov nr. 1522 af

27. december 2014) i samme lovforslag, jf. ændringsforsla-

get i § 5, nr. [10].

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 13, tages der højde for, at

stk. 13 bliver stk. 15.

Der henvises endvidere til ændringsforslagets nr. [10]

med ændringsforslag til lovforslagets § 5 og nr. [13] med

ændringsforslag til lovforslagets § 15, stk. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en ren sproglig korrektion, hvor lovforsla-

gets § 1, nr. 22, affattes uden forslag til ændring i § 96 a,

stk. 1, 1. pkt. Med rettelsen sikres, at der ikke er et »eller«

for meget i § 96 a, stk. 1, 1 pkt.

Der henvises til ændringsforslagets § 1, nr. [8], hvori der

foreslås en ændring i § 96 a, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring af § 34 a i lov om

aktiv socialpolitik som følge af forslaget til ny § 22 om ind-

førelse af en ny ydelse.

Med ændringen kommer bestemmelsen til at henvise kor-

rekt til de i lovforslaget foreslåede bestemmelser § 22, stk.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

2, nr. 1 og stk. 3, som enlige forsørgere vil kunne modtage

integrationsydelse efter.

Til nr. 7

Der er tale om et forslag til en ren sproglig korrektion,

idet der i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, retteligt

bør stå »eller« i stedet for »og« i opremsningen af numrene i

§ 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 8

Der er tale om en ren sproglig korrektion. Det foreslås, at

ændringen i § 96, stk. 1, 1. pkt., sker med et selvstændigt

nummer. Dermed undgås det, at der kommer et »eller« for

meget ind i § 96, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring af § 109, stk. 1, nr.

3, i lov om aktiv socialpolitik som følge af forslaget om ind-

sættelse af et nyt stk. 2 i § 26 om beregning af integrations-

ydelse til gifte og samlevende, hvorved stk. 2 bliver til stk.

3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 10

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at § 13,

stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik bliver § 13, stk. 15.

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr.

Til nr. 11

Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner indebærer, at kommunerne under et kompenseres for ud-

viklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herun-

der kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, kontant-

ydelse, ledighedsydelse, førtidspension og den særlige ud-

dannelsesydelse samt kommunernes udgifter til aktivering

m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og uddannelseshjælp,

revalidering og den særlige uddannelsesydelse. Kompensa-

tionen sker ved regulering af bloktilskuddet. Det er i lovfor-

slaget foreslået at ændre i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kom-

munal udligning og generelle tilskud til kommuner, således

at de kommunale udgifter til integrationsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik bliver omfattet af den kommunale bud-

getgarantiordning.

Svarende hertil foreslås det som konsekvens af indførel-

sen af integrationsydelsen, at kommunernes udgifter til akti-

vering af modtagere af integrationsydelse også bliver omfat-

tet af den kommunale budgetgaranti. Dette skal gælde for

såvel udlændinge som danskere, uanset om de er i integrati-

onsprogrammet eller omfattet af den almindelige beskæfti-

gelsesindsats i kontanthjælpssystemet.

Til nr. 12

Det fremgår af forslaget i § 15, stk. 1, at loven træder i

kraft den 1. september 2015. Af forslaget i § 15, stk. 2,

fremgår, at lovforslagets § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. ja-

nuar 2016, mens det foreslås i § 15, stk. 3, at beskæftigelses-

ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,

nr. 23.

Med ændringen er der tale om en præcisering af, at både

stk. 2 og 3 indeholder undtagelser til § 15, stk. 1.

Til nr. 13

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at § 13,

stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 13, i ændringsforslag nr. 4

tages der højde for, at stk. 13 bliver stk. 15. Med forslaget til

nyt nummer i lovforslagets § 5 ophæves den endnu ikke

ikrafttrådte bestemmelse om ændring i § 13, stk. 13, i lov

om aktiv socialpolitik, som efter lovforslagets indhold bliver

§ 13, stk. 15.

Med nærværende ændringsforslag til § 15, stk. 2, sikres

korrekt ikrafttræden for ændringen om, at »samleveren, jf.

§§ 2 a og 2 b« skal udgå af bestemmelsen, når ophævelsen

af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende træder i

kraft den 1. januar 2016.

Til nr. 14

Det foreslås i lovforslaget, jf. forslaget til § 15, stk. 4, at

lovens § 1 ikke skal finde anvendelse for personer, der har

lovligt ophold her i riget før lovens ikrafttræden. Af forsla-

get til § 15, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at personkredsen, der

ikke er omfattet, er defineret, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i

lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 7.

Med ændringen foreslås det, at der ikke henvises til § 11,

stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 7, da § 11 fastsætter de betingelser,

som personkredsen, der er omfattet af lovforslaget, skal op-

fylde for at kunne modtage uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp, herunder hvordan opholdsperioden på de sammenlag-

te 7 år inden for de seneste 8 års ophold her i riget beregnes.

Personkredsen, som lovens § 1 ikke finder anvendelse på,

afgrænses ved betingelsen om lovligt ophold og folkeregi-

steradresse her i riget, før loven træder i kraft, jf. lovforsla-

gets § 15, stk. 4. Personer, der ved lovforslagets ikrafttræden

har lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget, vil så-

ledes ikke være omfattet af lovforslaget. For denne per-

songruppe finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Således vil personer, der lovligt opholder sig og har fol-

keregisteradresse her i riget på ikrafttrædelsestidspunktet,

ikke være omfattet af de nye regler, selv om de ikke ved lo-

vens ikrafttræden har opholdt sig i her i riget i sammenlagt 7

år inden for de seneste 8 år.

Det indebærer f.eks., at personer, der er blevet omfattet af

integrationsprogrammet forud for lovens ikrafttræden, fort-

sat vil være omfattet af de hidtidigt gældende regler om kon-

tanthjælp for denne gruppe.

Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage

til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte

regel om lovligt ophold og folkeregisteradresse i her i riget i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til ud-

dannelses- eller kontanthjælp.

Efter den foreslåede § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik er retten til uddannelses- eller kontant-

hjælp efter lovens ikrafttræden betinget af, at man har haft

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

lovligt ophold i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at der ved be-

regningen af opholdstid tages udgangspunkt i perioder med

folkeregisteradresse i CPR.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det

Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der op-

fylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregi-

streret (bopælsregistreret) i CPR. Personer, der indrejser i ri-

get efter lovens ikrafttræden, og som ikke opfylder opholds-

betingelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv so-

cialpolitik, men som i øvrigt opfylder betingelserne for

hjælp i § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil

modtage integrationsydelse efter lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7, i

lovforslaget.

Til nr. 15

I lovforslaget som fremsat er det anført i § 15, stk. 5, at

lovens § 1 finder anvendelse for udlændinge, der meddeles

opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens §

7, hvis kommunen overtager integrationsansvaret efter inte-

grationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., den 1. september 2015,

hvor loven træder i kraft, eller senere.

Det betyder, at disse udlændinge kan være meddelt op-

holdstilladelse inden lovens ikrafttræden, men da de først

kan blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, når

kommunen overtager det økonomiske ansvar fra Udlændin-

gestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de

blive omfattet af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger

efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås, at der i stk. 5 også indsættes en henvisning

til udlændingelovens § 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladel-

sen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig tilknyt-

ning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3, såle-

des at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter dis-

se bestemmelser, og som kommunen overtager ansvaret for i

medfør af integrationslovens 4, stk. 2, 1. pkt., også bliver

omfattet af de nye regler. Baggrunden for dette er, at udlæn-

dinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 b (humanitært ophold), § 9 c, stk. 1 (opholdstilla-

delse af ganske særlige grunde, når opholdstilladelsen ikke

er meddelt som følge af familiemæssig tilknytning til en

herboende person), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede) og §

9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), er omfattet af den per-

songruppe, som kommunen i medfør af integrationslovens §

4, stk. 2, 1. pkt., overtager det økonomiske ansvar for fra

Udlændingestyrelsen.

Til nr. 16

Der er tale om en ren sproglig korrektion, hvor det præci-

seres, på hvilket tidspunkt ansvaret for, at udlændingen bli-

ver omfattet af lovens § 1, skal overgå til kommunen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Martin Henriksen (DF)

fmd.

Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Pia Adelsteen (DF)

Karina Adsbøl (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)

Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)

Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

nfmd.

Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)

Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Roger Matthisen (ALT)

Zenia Stampe (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 2

Bilagsnr. Titel

Udkast til tidsplan

Henvendelse af 2/7 2015 fra Amnesty International om integrations-

ydelser

Godkendt tidsplan

Henvendelse af 8/7-15 fra Institut for Menneskerettigheder

Henvendelse af 4/8-15 fra Mødestedet, Folkekirkens Flygtninge- og

Indvandrerarbejde på Vesterbro

1. udkast til betænkning

Høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Højesteretsafgørelse U. 2012.1761H om introduktionsydelse/ start-

hjælp

Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for

flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Røde Kors fremsender rapporten »anbefalinger til en humanitær flygt-

ningepolitik«

Kopi af høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

Kopi af høringssvar fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Kopi af høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening

Kopi af høringssvar fra Røde Kors

2. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Supplerende høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligmini-

steren

Kopi af høringssvar fra UNHCR

3. udkast til betænkning

4. udkast til betænkning

Henvendelse af 17/8-15 fra Danes Worldwide

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 2

Spm.nr.

Titel

Spm. om afgørelser fra FN�½s Handicapkomité ikke er bindende for

danske myndigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/7-15 fra Institut for Menne-

skerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, om undervisning og prøver under FVU vil

være gratis for en person på integrationsydelse, og om en person på

integrationsydelse vil have retskrav på at gå op til trin 2-prøven som

selvstuderende uden deltagerbetaling, og om en person på integra-

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

tionsydelse i alle tilfælde over hele landet gratis vil kunne deltage i

FVU-undervisningen, til udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/7-2015 fra Am-

nesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan henvise til andre tilkendegivelser fra Frontex

- herunder tilkendegivelser med henvisning til et forskningsmæssigt

belæg, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om ministeren har grund til at tvivle på rigtigheden af professor

Heaven Crawleys konstatering eller på validiteten af den forskning,

der ligger til grund for de videnskabelige artikler af migrationsforsker-

ne E. R. Thielemann og E. Neumayer, til udlændinge-, integrations-

og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i konstateringer, hvad angår den tidligere

starthjælp, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre, for, hvor mange nyankomne flygt-

ninge der indplaceredes på henholdsvis danskuddannelsernes niveau

1, 2 og 3, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor mange flygtninge der år

for år er blevet placeret på danskniveau 1, til udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en flygtning, der har afsluttet

danskforløb 1 og bestået prøve i dansk 1, selv vil skulle finansiere un-

dervisning og prøve i dansk 2, til udlændinge-, integrations- og bolig-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan henvise til eksempler, da prøve i dansk 2 var

en betingelse for opnåelse af permanent opholdstilladelse, til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil kommentere artiklen »Sprogcentre: Svært for

flygtninge at få sprogbonus« i Information den 4. juli 2015, til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en del af de flygtninge, der har bestået prøve i

dansk 1, der vil være kvalificerede til at blive optaget på og bestå et

FVU-forløb på trin 2, til udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud, der er

målrettet og egnet til relativt nytilkomne flygtninge, til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en opstilling over konsekvenserne af integrationsydelsen, til

udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om en lægeerklæring, der dokumenterer PTSD, udløser en dis-

pensation, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-

sterens svar herpå

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

Spm. om overslag over lovforslagets økonomiske konsekvenser med

hensyn til ekstra sagsbehandlingstid, til udlændinge-, integrations- og

boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan det fremsatte lovforslag

stemmer overens med denne udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen, til

udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at højesteretsdommen af 15. febru-

ar 2012, »starthjælpsdommen«, vedrører en konkret flygtningefamilies

forhold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om ministeren kan redegøre for lovforslagets forhold til flygt-

ningekonventionens artikel 23, til udlændinge-, integrations- og bolig-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringen har planer om at indlede en dialog med UNHCR,

til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om ministeren kan give eksempler på boliger, hvor en flygtning

eller en flygtningefamilie vil være i stand til at betale den krævede

husleje, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvor en kommune skal boligplacere flygtninge, til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om anvisning af nytilkomne flygtninge til en bolig, til udlændin-

ge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om finansiering af hotelindkvartering til nyankomne flygtninge,

til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om ministeren vil opstille et månedligt budget for otte familie-

typer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren vil give eksempler på behov, der henholdsvis fal-

der inden for og uden for disse definitioner, til udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en opgørelse over, hvor mange danske statsborgere der ikke

kunne forsørge sig selv, til udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilket omfang modtagere af integrationsydelse kan få dæk-

ket nødvendige udgifter, ud over hvad integrationsydelsen giver mu-

lighed for at betale, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/8-15 fra Mødestedet, Fol-

kekirkens Flygtninge- og Indvandrerarbejde på Vesterbro, til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor flygtninge, der fremover skal modtage en ydelse på

niveau svarende til uddannelseshjælpssatser, ikke får de samme mu-

ligheder som studerende, til udlændinge-, integrations- og boligmini-

steren, og ministerens svar herpå

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 18. august 2015

Spm. om, hvorfor regeringen i forslaget har valgt at sammenligne

flygtninge med studerende, til udlændinge-, integrations- og boligmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke funktionsnedsættelser der kan begrunde en dispensa-

tion fra kravet om bestået danskprøve for at opnå det foreslåede

dansktillæg til integrationsydelsen, til udlændinge-, integration- og bo-

ligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om forslaget vil medføre en diskriminering af flygtninge med

fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, til udlændinge-, integra-

tion- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om beregningerne i faktaark »Betydning af ny integrationsydel-

se for rådighedsbeløb for forskellige familietyper«, til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om oversendelse af en »sammenlignende oversigt«, der er rund-

delt ved et møde i SCIFA i september 2014, til udlændinge-, integra-

tions- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministerens svar på spørgsmål 31 er redeligt og i overens-

stemmelse med god parlamentarisk skik, når hun i svaret på spørgs-

målet henviser til, at der kan ydes særlig støtte til flygtninge med høje

boligudgifter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, til ud-

lændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren

og skatteministeren

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/8-15 fra Danes Worldwide,

til udlændinge-, integrations- og boligministeren