L 7 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven og børne- og ungeydelsesloven (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.) samt resumé

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
L 7 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 7

Folketinget 2014-15 (2. samling)

Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

(Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.)

§1

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober

2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014,

foretages følgende ændring:

§ 5 a, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr.

1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april

2012, § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr.

1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 3,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. september 2015.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der

har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i

udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne

udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

AN011934

Skattemin., j.nr. 15-1973974

L 7 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven og børne- og ungeydelsesloven (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.) samt resumé

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge

asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytil-

komne flygtninge og udlændinge et større incitament til at

arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Mange forhold har betydning for, hvor mange asylansøge-

re der kommer til Danmark, blandt andet det samlede antal

asylsøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske

vilkår i de enkelte lande.

I første omgang fremsættes tre lovforslag, som reducerer

den økonomiske fordel ved at få asyl i Danmark: Indførelse

af en integrationsydelse, genindførelse af optjeningsprincip-

pet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygt-

ninge og en harmonisering af optjeningsreglerne for folke-

pension.

Dette lovforslag vedrører genindførelse af optjeningsprin-

cippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for

flygtninge.

Optjeningsprincippet betyder, at ret til den fulde ydelse er

betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelses-

pligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse

her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for

den periode, udbetalingen vedrører. Genindførelse af optje-

ningsprincippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse

for flygtninge vil betyde, at flygtninge får en større tilknyt-

ning til det danske samfund ved at have været her i landet i

en længere periode, før de kan opnå ret til de fulde ydelser.

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen og

børnetilskud blev indført med lov nr. 1609 af 22. december

2010 med virkning fra den 1. januar 2012.

Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betin-

get af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsesplig-

ten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i

riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den

periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optje-

nes gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæfti-

gelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50

pct., efter 1�½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.

Flygtninge, dvs. udlændinge, som har fået opholdstilladel-

se i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og udlæn-

dinge, der har fået humanitær opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 b, blev med lov nr. 1398 af 23. december

2012 generelt undtaget fra optjeningsprincippet med virk-

ning fra den 1. januar 2013.

Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark ef-

ter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, er således berettiget

til fuld børne- og ungeydelse og børnetilskud fra det tids-

punkt, hvor de får meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvis

de samtidig opfylder de øvrige betingelser for ret til ydelser-

ne.

For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-

ring af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sam-

menlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Sammen-

lægningsprincippet har til formål at sikre, at personer ikke

mister rettigheder, fordi de flytter til eller får arbejde i en an-

den medlemsstat. I disse tilfælde skal den nye medlemsstat

således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse

foretage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt ef-

ter en anden medlemsstats lovgivning.

Ordlyden af de gældende lovbestemmelser om optjenings-

princippet (§ 2 i børne- og ungeydelsesloven og § 5 a i bør-

netilskudsloven) udelukker ikke i sig selv, at man iagttager

sammenlægningsprincippet i forbindelse med anvendelsen

af optjeningsprincippet. Det fremgår dog flere steder i be-

mærkningerne til lovforslaget om indførelse af optjenings-

princippet (lovforslag nr. 79 fra folketingsåret 2010/2011 (1.

samling)), at hensigten med indførelsen af optjeningsprin-

cippet var, at beskæftigelses- og bopælsperioder skulle være

tilbagelagt i Danmark, således at man kun opnår ret til ydel-

ser, hvis man har en reel tilknytning til Danmark.

Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-

tegration og Sociale forhold har den 9. juli 2013 meddelt

Udbetaling Danmark, som administrerer børne- og unge-

ydelse og børnetilskud, at der ved administrationen af optje-

ningsprincippet i forhold til personer, der er omfattet af for-

ordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilba-

gelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurde-

ringen af, om disse personer har optjent ret til børne- og un-

geydelse og børnetilskud efter de danske regler. Det er en

følge af, at forordninger er almengyldige og gælder umid-

delbart i enhver medlemsstat, jf. artikel 288 i EUF-Trakta-

ten.

Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for

borgere samt flygtninge og statsløse, der er eller har været

omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der

er omfattet af forordning nr. 883/2004.

Regeringen ønsker generelt at sikre, at nationale velfærds-

systemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ik-

ke udvikler sig i retning af en social union.

Det skal bl.a. ske ved at arbejde sammen med ligesindede

lande for at få taget EU-lovgivningen om velfærdsydelser

for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt.

Eksempelvis ønsker regeringen at ændre EU-reglerne, når

de ikke tillader f.eks. optjening eller indeksering af børne-

check til borgere fra andre EU-lande.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve undtagelsen for udlændinge, som

har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i

udlændingeloven, således, at denne gruppe igen bliver om-

fattet af optjeningsprincippet for børnetilskud, jf. børnetil-

skudslovens § 5 a, stk. 1 og 2, og for børne- og ungeydelsen,

jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 7.

Da formålet med forslaget bl.a. er at undgå, at asylansøge-

re vælger at komme til Danmark på grund af udsigten til hø-

je offentlige ydelser, foreslås det, at genindførelsen skal

gælde for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. sep-

tember 2015 eller senere.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for ud-

lændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§

7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skønnes i 2015 at medføre

mindreudgifter til børnetilskud og børne- og ungeydelse på

ca. 0,5 mio. kr. efter tilbageløb. Mindreudgifterne skønnes

at blive forøget til ca. 30,6 mio. kr. i 2016, ca. 58,9 mio. kr. i

2017, ca. 29,0 mio. kr. i 2018 og ca. 23,4 i 2019. Fra 2020

skønnes årlige mindreudgifter på ca. 23,6 mio. kr. Den vari-

ge virkning skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau), jf. ta-

bel 1.

Skønnene er behæftet med en vis usikkerhed, herunder af

den eksakte periodisering af mindreudgifterne. Størrelsen af

mindreudgifterne som følge af genindførelse af optjenings-

princippet for flygtninge afhænger af antallet af opholdstil-

ladelser. Det er beregningsmæssigt forudsat, at der gives op-

holdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca. 2.500 børn i

2016 og derefter ca. 900 børn årligt. Det er endvidere forud-

sat, at der sker familiesammenføring til flygtninge for ca.

8.800 børn i 2016 og derefter ca. 1.800 børn årligt.

I 2015 skønnes forslaget at vedrøre udbetaling af børne-

og ungeydelse samt børnetilskud for ca. 225 børn. I 2016

skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 7.400 børn

at blive berørt af optjeningsprincippet og i 2017 skønnes

ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 4.600 børn at blive

berørt. Fra og med 2018 skønnes ydelser til nye modtagere

vedrørende ca. 2.650 børn årligt at blive berørt.

Tabel 1. Mindreudgifter ved genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge m.v.

Mio. kr. (2015-niveau)

Børne- og ungeydelse

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Børnetilskud

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Samlet

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

0,7

0,5

40,6

30,6

78,0

58,9

38,4

29,0

31,0

23,4

31,2

23,6

0,0

1,0

0,7

1,9

1,4

0,9

0,7

0,8

0,6

0,8

0,6

0,7

0,5

39,6

29,9

76,1

57,5

37,4

28,3

30,2

22,8

30,5

23,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Varig virkning

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kom-

munerne og regionerne.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det er Udbetaling Danmark, der står for administration og

udbetaling af ydelser efter børnetilskudsloven og lov om en

børne- og ungeydelse. Det er Udbetaling Danmarks vurde-

ring, at forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for

ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlændinge,

som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9

b i udlændingeloven med virkning fra og med den 1. sep-

tember 2015 vil have begrænsede administrative konsekven-

ser.

Herudover indebærer forslaget ikke administrative konse-

kvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-

strative konsekvenser for de personer, der bliver omfattet af

optjeningsprincippet. Der er tale om et begrænset antal bor-

gere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er om-

fattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger. Sammenlægningsprincippet finder der-

med anvendelse for borgere samt flygtninge og statsløse, der

er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande

og Schweiz, der er omfattet af forordning nr. 883/2004.

Langt hovedparten af de personer, som kommer til Danmark

som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da regeringen ønsker at genindføre optje-

ningsprincippet for flygtninge m.v. hurtigst muligt for at gø-

re det mindre attraktivt at søge om asyl i Danmark og her-

ved mindske antallet af asylansøgere.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Advokatrådet,

Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT,

Børnesagens Fællesråd, BUPL, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, CEVEA, CEPOS, Danmarks Arbejds-

giverforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Læ-

rerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskolefor-

ening, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund,

Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske

Erhvervsskoler, Danske Handicaporganisationer, Danske

Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Dan-

ske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers

Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvirken-

de Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerfor-

10. Sammenfattende skema

ening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive

Råd, Det Sociale Nævn, Dokumentations- og Rådgivnings-

center om racediskrimination, DI, Efterskoleforeningen,

Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team

effektiv regulering, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, FOA, Foreningen af 10. klasse skoler i Dan-

mark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, FSR – dan-

ske revisorer, FTF, Fællesrådet for Foreninger for Uddan-

nelses- og Erhvervsvejledningen, Grønlands Hjemmestyre,

HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet, KL, Kraka, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig A-kasse, Kræftens Bekæm-

pelse, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen

af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Ho-

vedorganisation, Lejernes Landsorganisation, LO, Moderni-

seringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rektorkolle-

giet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne,

Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for So-

cialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-

verforeninger, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen,

SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Udbetaling

Danmark, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdoms-

boligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Ældresa-

gen.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre mindreud-

gifter efter tilbageløb på ca. 0,5 mio. kr. i

2015, ca. 30,6 mio. kr. i 2016 og ca. 58,9

mio. kr. i 2017. Den varige virkning

skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau).

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Begrænsede administrative konsekvenser.

Ingen

Ikke nævneværdige administrative konsekvenser.

Ingen

Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentet og Rå-

dets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger. Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for borgere samt flygtninge

og statsløse, der er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der

er omfattet af forordning nr. 883/2004. Langt hovedparten af de personer, som kommer til

Danmark som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprin-

cippet for børnetilskud, der gælder for udlændinge, som har

fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i ud-

lændingeloven for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i

Danmark. Dermed bliver disse personer omfattet af optje-

ningsprincippet for børnetilskud i børnetilskudslovens § 5 a,

stk. 1 og 2. Dette betyder, at de skal have haft bopæl eller

beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10

år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal

have ret til fuld ydelse. De vil optjene retten til fuld ydelse

gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til

25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1�½ år

75 pct., og efter 2 år 100 pct.

For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-

ring af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sam-

menlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Borgere

samt flygtninge og statsløse, der er omfattet af forordningen

og er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-

lande og Schweiz, skal således have medregnet perioder, der

er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-land eller Schweiz lov-

givning, ved vurderingen af, om disse personer har optjent

ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske

regler.

De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bo-

pæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1435 af

23. december 2012 om optjening af ret til ydelser efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

§§ 1-8, for så vidt angår børnetilskuddet. Disse nærmere

regler vil således fremover også være fuldt ud gældende for

udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter

§§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015

eller senere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.

Da udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark

efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, anses for at få bo-

pæl her i riget, når de har fået opholdstilladelse og bliver re-

gistreret i CPR-registeret, er det fra dette tidspunkt, at optj-

eningen af ret til børnetilskud på baggrund af bopæl påbe-

gyndes.

Hvis udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, efter tilladel-

se fra udlændingestyrelsen arbejder i Danmark, mens de er

registrerede som asylansøgere, medgår dette arbejde ved

optjeningen af ret til børnetilskud ligesom for alle andre i

det omfang, det opfylder de fastsatte krav til beskæftigelse i

§§ 2-8 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om

børne- og ungeydelsen.

Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge,

som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9

b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få

børnetilskud i øvrigt. Udlændinge, som har fået opholdstilla-

delse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven,

skal således fortsat opfylde de betingelser, der fremgår af

børnetilskudsloven for at få ret til børnetilskud.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprin-

cippet for børne- og ungeydelse, der gælder for udlændinge,

som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9

b i udlændingeloven. Dermed bliver disse personer omfattet

af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen i

børne- og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Dette betyder,

at de skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i

mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,

udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til fuld ydelse.

De vil optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6

måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Ef-

ter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct., og efter 2 år

100 pct.

De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bo-

pæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af

13. december 2013 om børne- og ungeydelsen §§1-15, for

så vidt angår børne- og ungeydelsen. Disse nærmere regler

vil således fremover også være fuldt ud gældende for udlæn-

dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8

eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015 eller se-

nere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.

Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge,

som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9

b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få

børne- og ungeydelse i øvrigt. Udlændinge, som har fået op-

holdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændin-

geloven, skal således fortsat opfylde de betingelser, der

fremgår af børne- og ungeydelsesloven for at få ret til børne-

og ungeydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, idet det

anførte om genindførelse af optjeningsprincippet for børne-

tilskud også gør sig gældende for genindførelse af optje-

ningsprincippet for børne- og ungeydelse.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at genindførelsen af optjeningsprin-

cippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlæn-

dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8

eller 9 b i udlændingeloven, træder i kraft den 1. september

2015.

Det foreslås i

stk. 2,

at genindførelsen af optjeningsprin-

cippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skal ske

fremadrettet. Genindførelsen vil således gælde for de udlæn-

dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8

eller 9 b i udlændingeloven efter lovens ikrafttrædelse.

Udlændinge, der har en opholdstilladelse i Danmark efter

§§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, som er gyldig inden lo-

vens ikrafttræden, berøres ikke af lovforslaget. Dette bety-

der, at de fortsat kan få fuld børne- og ungeydelse samt fuldt

børnetilskud både for børn, som de i forvejen får fuld ydelse

for, og for børn, som de opnår ret til ydelser for efter den 1.

september 2015.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-

drag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som

ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgen-

de ændring:

§ 5 a. ---

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændinge,

som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9

b i udlændingeloven.

Stk. 4.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-

le forhold kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samt

dokumentation og beregning af perioder med bopæl og be-

skæftigelse her i riget i henhold til stk. 1 og 2.

§ 5 a, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4. bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382

af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i

lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23.

december 2012, foretages følgende ændring:

§ 2. ---

Stk. 3.

Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge,

som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9

b i udlændingeloven.

§ 2, stk. 3,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. september 2015.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der

har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i

udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne ud-

lændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.